New adventure

[Deleted]

Det var nok en af de mest spændende dage i hendes liv, hun havde faktisk ladet sig skille fra Jack i mere end en dag, taget på en tur for at blive voksen og bevise sit værd i at kunne passe på sig selv. Hun var modig, måske dumdristig, men hun var det ene øjeblik på den ene side af muren og nu stod hun her, i en by, på den anden side af muren hvor Procias gemte sig. Hendes mave var fyldt med vilde dyr der tonsede rundt i bare spænding, hun stod med det største smil på sine læber og rakte armene ud som om favnede hun verdenen og gav sig hen til den. Mens hun stod der og lignede en idiot, gik nogle folk forbi og stirrede lidt. Hun bed ikke mærke i det, nej hun forsatte bare lykkeligt i sin egen lille verden. Hendes hår var rodet og sad rimelig vildt, dog på sin helt specielle måde der fik hende til at se charmerende ud. Tøjet bestod stadig af de samme klude, en skintop og et par skinbukser, og i dag også et par meget slidte skinsko, mokasiner. Hendes hud var let brun under snavset, hun var beskidt og nok ikke den mest vellugtende unge kvinde i verdenen. Men hendes øjne funklede af nysgerrighed og beundring, smilet var nærmest syet fast på hendes læber og med violinen hængende på ryggen med sin bue, var hun parat til eventyr. Myrina gik igennem byen som virkede hyggelig og lige til, hun så mod kroen, som var fristende at gå ind i, men af en eller anden grund blev hun stående udenfor og stirrede nærmest i ærefrygt for det nye sted. Gad vide hvordan væsner egentlig var her? 

[Deleted]

Manjarno. Et land Elijah aldrig havde troet at han skulle befinde sig i igen. Han sukkede stille som han nærmede sig den Procianske grænse. Han havde god grund til at blive der. Rygter omkring Nathaniel rasede og havde nået hans øre helt i Dvasias. Det var virkelig på tide at han fik noget rod i sit liv og det kunne han kun hvis han vendte tilbage til starten af sine problemer. Rygterne var vage og fortalte ikke hvor i landet han ville kunne støde på sin kære stedfar så i stedet havde han tænkt sig at begynde et sted og så gå videre derfra. Iceila var det oplagte sted at begynde sin færd. Byen rummede meget liv og det var muligt at han kunne finde ud af nogle flere informationer, måske fra en af de gennemrejsende? Kroen ville været et godt sted at starte i hvert fald. Han gik med rolige skridt tættere på den livlige kro men måtte stoppe op igen da hans opmærksomhed blev fanget af en besynderlig pige. Hovedet søgte let på sned og han kørte hånden igennem håret. Alle andre så ud til bare at gå uden om hende, hun virkede også lidt speciel måtte Elijah erkende. Han betragtede hende kort, skin tøj og beskidt? Enten var hun en tigger og ellers så var hun en rejsende og med den pæne violin på ryggen gættede han på det sidste. Han stod der lidt før han valgte at ryste på hovedet af sig selv. Med rolige skridt begyndte han at gå hen imod og så forbi hende for at komme ind på kroen. Han kunne ikke blive distraheret. En let brise kom igennem landsbyen og fik let hans åbne skjorte til at blafre. Hans krop var stadig forholdsvis veltrimmet efter hans tid i den kongelige garde.

[Deleted]

Stadig forstenet stod hun bare og tænkte på hvad hendes tid her egentlig ville kunne bringe hende, men hun måtte ikke blive for længe, tænk hvis Jack blev syg af bekymring? Men det skulle familie vel, hun så ham som familie, og hun bekymrede sig da også om ham, men lige nu skete der for meget til at hun kunne lade sig påvirke af det hun var van til. Myrina turde næsten ikke gå, hun fortalte sine fødder inde i hovedet, at nu skulle de altså bevæge sig ind på kroen. Hvorfor turde hun ikke, hvad var hun så bange for, det var jo modige Myrina som ikke kendte til frygt, som skulle opleve en masse og måske finde et arbejde. Roligt rystede hun på hovedet, nu skete der noget, hendes fødder bevægede sig, hun gik roligt mod døren, egentlig så hun sig slet ikke for og stødte lige ind i en vildt fremmede. Noget som fik hende til at stivne lidt, inden hun trådte bagud, og igen valgte livet at være lidt drillende og hun stødte ind i en ny person.
"Åh nej, nej undskyld, det var virkelig ikke min mening." Kom det forsigtigt fra hende, hun drejede kort rundt om sig selv, for at sikre sig hun ikke stødte på flere personer. Den ene havde vidst slet ikke lagt mærke til noget, for vedkommende gik blot videre, hun stirrede mod den anden person hun var gået ind i. Hold da op, han så, stærk ud og måske en lille smule farlig, men der var nu også noget over ham som fik hende til bare og stå og stirre, både med beundring, men også ved vagtsomhed, hun var trods alt vadet lige ind i ham. Hvilket jo bare var typisk hendes held.

[Deleted]

Han var virkelig nød til at finde den mand! Han var nød til at finde Nathaniel og få orden på sit liv! Hans problemer var startet da han var lille, han var blevet adopteret selvom han ikke ønskede det. Ikke af ham i hvert fald men med årene var han kommet til at føle at det havde været det rigtige der var sket. Og Alligevel så var han virkelig nød til at få styr på det hele nu. Han sukkede en gang og prøvede at ryste det af sig. Han var nød til at være lidt klar i hovedet når han gik ind på en kro. At den mærkelige pige så måtte ende med at støde ind i ham gjorde ham ikke så meget. Det var længe siden han havde været decideret ond mod nogen og han ønskede da heller ikke at gøre denne pige noget. Han betragtede hende kort igen og sendte hende et beroligende smil. "Det gør skam ikke spor. Det var jo et uheld vil jeg gætte mig til" sagde han roligt og trådte et skridt til siden for ikke at gå i vejen for hende. Han fortsatte hen til døren indtil kroen hvor han stoppede op og vendte sig mod hende. "Sådan en ung kvinde som dig burde ikke rende rundt omkring kroer alene. Man ved aldrig hvad det kan ske. Fulde mænd kan være ubehagelige." Han vendte sig om og gik ind på kroen med faste skridt. Døren lukkede bag ham og han massede sig vej frem til disken hvor en bestilte et stort krus øl og en kanden vand og så satte han sig ellers ned ved et ledigt bord og ventede på at få sine drikke vare. Hans blik gled roligt rundt i lokalet. Han ville se om han kunne finde en som måske vidste noget.

[Deleted]

At hun blev mødt med venlighed, fik hende straks til at smile og hendes stirren blev afbrudt af hun blinkede en del gange, hun rystede ivrigt på hovedet.
"Jeg er ikke den mest heldige person." Undskyldte hun så næsten lidt igen, hendes øjne og ansigt viste i hvert fald træk til en forklaring som hun var ivrig efter at give, men som ikke var eksisterende. Andet end hun var uheldig til tider. At han stoppede op for at give et råd med på vejen, fik hende til at se undrende efter ham, hun rynkede dog lidt på næsen, hun kunne vel passe på sig selv. Sådan da. Eller, hun var god til at flygte og gemme sig i hvert fald, stærk var nok det sidste hun egentlig ville vise sig at være. Myrina kiggede på døren som var blevet lukket og manden var forsvundet bag den, han var, spændende. Hun lagde hovedet på skrå og blev så skubbet i den ene skuldre af en andens skulder som gik forbi hende. Hun stod rimelig meget i vejen. Med et lille sæt, gik hun roligt ind af døren og kiggede spændt rundt. Hun blev næsten overrumplet af mængden af folk, samt stemningen, hun smilte bare stort og eventyrlysten var i fuld gang med at blomstre igen skønt hendes uheld.
"Lidt vand tak." Mumlede hun, da hun endelig nåede op til disken, her stod hun lidt i baggrunden og studerede folk, prøvede at fornemme stemningen. Roligt faldt hun i snak med vedkommende bag disken og søgte meget ind på musik og om det ville være musik for hende at få et enkelt job, blot for en dag som musiker. Dog lod der ikke til at være plads, så det blev nok noget gadegøjl igen i dag, hun sukkede lidt og drak roligt sit vand som hun holdte godt ind til sig. Hendes blik vandrede lidt igen, hun lagde hovedet på skrå da hun så manden fra før og før hun vidste af det, gik hendes fødder helt af sig selv hen mod hans bord og hendes sind fulgte slet ikke med. *Nej hov vent!* Så stod hun der, smilende og studerede ham på ny igen, som en stalker og hun følte sig ikke spor underlig, der var ingen som havde lært hende noget som helst om at opfører sig hvad folk betragtede som normalt.
"Fulde mænd, hvad er det?" Fik hun så endelig spurgt, for det havde hun tænkt over, og hun havde faktisk aldrig stødt på det før. Hun lagde hovedet på skrå, satte sig ikke ned eller noget, men kiggede bare på ham og smilte glad, for det var jo det hun var.

[Deleted]

Elijah kiggede rundt. Der var mange mennesker herinde, det ville blive svært at tyde den sladder som han svagt kunne høre og endnu svære at finde en som måske vidste noget om Nathaniel. Han sukkede og rystede opgivende på hovedet. Måske han bare skulle tage til Ityrial og så begynde derfra? Hovedet søgte let på sned og hans opmærksomhed blev fanget. Den unge pige fra før var kommet ind på kroen. Han rystede opgivende på hovedet og tog en slurk af sin øl. Var hun da ikke rigtig klog? Mænd på kroer kunne virkelig være grumme? Han holdt lidt øje med hende som hun gik op til Disken men hun så ikke ud til at komme i problemer heldigvis. Han fjernede blikket fra hende endnu en gang og sukkede stille. Måske han bare skulle rejse videre med det samme? Han kunne ikke blive alt for længe i landet. Der var problemer. han vidste det, hans mor var i problemer men han var nød til at have Nathaniel med sig. Havde han måske ikke lovet at han ville beskytte hende? Han sukkede igen. Det var virkelig noget rod det hele. Han sad helt i sine egne tanker og slyngede forsigtigt øllet rundt i glasset hvorefter han måtte høre pigens stemme endnu en gang. Fulde mænd, hvad er det? Hendes spørgsmål rungede let i hans hoved og han vendte de grønne øjne mod hende. Han sukkede stille. Han så enkelte rundt omkring som ikke ville sige nej til ungt kød som hun var. Han væmmes ved tanken og kørte en hånd igennem håret. "Sæt dig" sagde han blot med en tydelig fast stemme og tog endnu en tår af sin øl mens han kiggede olmt på folk rundt omkring hans bord. En ung pige der ikke vidste hvad fulde mænd var? Det kunne hurtigt ende galt.

[Deleted]

Det var lidt som om at hans ord var lov, hendes krop reagerede instinktivt og hun satte sig forsigtigt ned, samtidig med hun svandt violinen om over hovedet og sad med den i favnen i stedet. Hun kiggede nysgerrigt på ham, ville han fortælle hende hvad han mente? Der var jo ikke så meget omkring krolivet hun kendte, den ene gang hun havde været på en kro, var folk muntre og glade, dansede og festede. Der var ingen ubehagelige typer. Men Myrina registrerede så heller ikke det helt store, hun levede ganske fint i sin egen verden og det var få som faktisk blev lukket ind i den fast. Som de sad der, var hun jo inde i hendes verden, ellers kunne de ikke have øjenkontakt eller en dialog igang. Myrina sad lidt uroligt, hun lod sine fingre glide forsigtig ned over strengene, den havde holdt så utroligt flot.
"Altså, jeg ved jo godt hvad en mand er. Men du snakker om en bestemt slags og omtalte dem som værende ubehagelige." Forsatte hun så, stadig helt blank og uvidende, tydeligt en som ikke var forfærdelig velrejst eller en som havde tilbrunget tid med andre væsner som sådan. Det ville jo også være en skam at sige, hun kendte til det Jack sagde, men synes nu for det meste det lød som noget være vrøvl.

[Deleted]

At hun satte sig var i det mindste noget. Han sukkede stille. Kunne han egentlig ikke bare være ligeglad? Han kendte ikke pigen og hun vidste tydelig vis ikke hvad hun lavede. Han havde travlt. Forsigtigt tog han om den hjerteformede medaljon og klemte den roligt i sin hånd. Der var stadig tid men hvor meget vidste han ikke. I det mindste var hun stadig i live. Han vendte opmærksomheden om pigen igen. De fleste mænd havde valgt at vende sig væk igen, de gad ikke konkurrencer. Det var vel i og for sig en god ting. Elijah havde ikke lyst til at slås. Var hun virkelig blot så uvidende? han kunne virkelig ikke tro at der var nogen det var så lidt ude af stand til at passe på sig selv. Han rystede let på hovedet og tog endnu en slurk af sin øl mens han blot betragtede hende over glasset. Hvordan skulle han forklare det til hende. Han sukkede igen. "Mænd er nogle svin. De drikker alkohol og nogle mænd bliver liderlige og kan ikke holde dem for sig selv. De går efter unge piger som dig der tydeligvis ikke kan forsvare sig selv og tvinger dem til at gøre ...." han tav og betragtede hende lidt igen. Hun var ung. "Ting." Hun var virkelig ung og naiv, det var der vidst ingen tvivl om. Hun var vel nød til at lærer det før eller siden. "Kroer er et sted man skal holde sig fra hvis man er ung og køn og tydeligvis ikke specielt opmærksom på situationen omkring sig." Det sidste blev sagt i en lidt hårdere og fastere tone. Hun var nød til at forstå at det hun havde gang i var farligt.

[Deleted]

Hun var meget observans, men så sjældent det andre så. Det var ikke lang tid siden at Jack havde prøvet at forklare hende hvorfor en ung mand blev ved med at stirre på hende, hun fattede virkelig ikke hvorfor og var overbevist om det var fordi hun var lidt mere beskidt end normalt. Alt det med tiltrækning og den slags, det forstod hun sig slet ikke på, jo hun havde da fundet nogle mænd og kvinder ganske smukke, ham her var bestemt ikke en undtagelse. Men direkte tiltrækning, det havde hun aldrig sådan rigtig opfattet, han havde aldrig tænkt over det i hvert fald. Hun huskede han snakkede om hun var ved at blive en kvinde, Myrina kiggede ned af sig selv, hun var jo bare Myrina. Hun lyttede intenst til mandens ord, hun blev overrasket over hvor direkte han var, hun rynkede brynene lidt og derefter løftede hun så det ene.
"Jeg har aldrig mødt den slags mænd før, men jeg er heller ikke ude for at møde folk, men for at søge arbejde, tjene penge så min bror og jeg kan få et hjem." Sagde hun så, stadig rimelig blank, men hun tog da ordene til sig, måske var det anderledes her? Eller også så hun verdenen helt forkert fordi hun ikke ønskede at se den på nogen anden måde. Ordet ting, fik hende til at ligne en der tyggede på noget, hvad mente han mon med det? Turde hun overhovedet spørger?
"Hvordan jeg overhovedet vide at du så ikke er en af disse svin?" Lød det ganske lavmeldt fra hende, for det var jo ikke ligefrem et pænt spørgsmål, men han fremviste jo alle mænd sådan og så vidt hun kunne se, var han en mand. Ung og køn, var hun køn? Hvad ville det overhovedet have af betydning? Hun forstod det ikke rigtig, desuden var hun jo slet ikke her for at møde folk, men for at tjene penge. Nej hun kunne da ikke bare holde sig fra kroer.
"Men jeg skal jo spille for at tjene penge, det bedste er på en kro hvor mange folk kan høre min musik og man tjener bedre end blot at stå på gaden." Forklarede hun så.

[Deleted]

Elijah var en meget atypisk ung mand. Han var ikke en der gik specielt meget op i piger eller forhold. Han vidste at alle former for forhold var flygtige og ukontrolerbare så han valgte at holde sig for sig selv. Der var gået utrolig mange år siden han havde set Nathaniel og det havde taget ham så mange år at begynde at søge efter ham igen. Han forstod sig ikke rigtig på kvinder, og da slet ikke dem der som hende ikke beskyttede sig selv. Kvinder skulle beskyttes, hjælpes. Det var i hvert fald det havde han lært. Han løftede selv det ene øjenbryn og betragtede hende. hendes ønske var nobelt nok men hun havde ingen ide om hvad hun gik ind til. "Det er et fint mål. Det at ønske et hjem er der ikke noget galt i men du udsætter dig selv for unødvendige ting ved at træde ind sådan et sted her uden beskyttelse og uden at du kan forsvare dig. Som sagt, mænd er nogle svin og jeg tror mange af dem herinde kunne vælte dig omkuld meget let. Du må passe på dig selv" sagde han roligt og tog endnu en slurk af sin øl. Ved hendes spørgsmål kom han til at grine mildt. De grønne øjne vendte han roligt med hende med et let smil. "Godt spørgsmål. De fleste mænd herinde har brug for alkohol til at turde at holde en fremmed pige ned og gøre ting ved hende. Ikke nok med at jeg ikke er interesseret så behøver jeg ikke være fuld for at holde nogen. Jeg er stærkere end de fleste."
Han drak det sidste af sin øl og lyttede til hende ord. Hun havde jo ret, det var langt mere berigende at spille på kroerne men hvis hun ikke kunne passe på sig selv ville hun ikke komme langt. Det var der heller ingen tvivl om. Han nikkede roligt og kiggede ned i det tomme ølkrus. "Det giver flere penge, ja, men er du stærk nok til at håndtere det?" spurgte han roligt.

[Deleted]

Det her var nok den længste dialog hun havde haft med et andet væsen end Jack, i hvert fald hvor det ikke drejede sig om arbejde. Eller sådan næsten da, nu hvor de gled let ind over emnet. Myrina lyttede, hun hadet lidt at skulle have behov for beskyttelse, hun havde aldrig set verdenen som et farligt sted, men han fik det til at lyde småuhyggeligt og hun tog sig selv i at sidde lidt uroligt. Det kunne godt være hun bare skulle holde sig i nærheden af Jack?
"Så det er derfor han altid bekymre sig sådan om mig." Mumlede hun lidt for sig selv, der kom da lidt mere forståelse for hvad Jack sådan himlede op om. Tænk at der skulle en fremmede til for det, men sådan var det vel lidt med familieforhold, man var ikke altid lige god til at lytte til hinanden. Myrina kiggede lidt ned mod bordet, som om hun skamte sig lidt, eller havde fået skæld ud.
"Jeg har normalt min bror med mig." Sagde hun så, lidt som et slags forsvar, men hvad hjalp det, når hun var væk hjemmefra og rimelig langt. Om hun kunne håndtere det, håndtere hvad? Hun sad igen og følte sig blank og følelsen af at være direkte dum gnavede lidt i hende, hun anede jo intet om verdenen udenfor det hun kendte til. Myrina pillede ved sin violin og sad meget tænkende i sin egen verden.
"Hvad er det præcis du mener? Håndtere hvad?" Spurgte hun så endelig, hun virkede nok dum nok i forvejen, så hvad kunne der ske ved at hun spurgte noget mere? Hendes blik gled op mod hans ansigt, hun ville ikke sidde og kigge ned, det brød hun sig ikke om, desuden var det rart endelig at høre om verdenen og hvordan den hang sammen fra en anden persons synspunkter. Selvom de ikke ligefrem var rare.

[Deleted]

Elijah sukkede stille for sig selv og tog sig til hovedet. Var hun virkelig så ung og naiv? Havde hun virkelig ingen der kunne fortælle hende hvor meget hun egentlig burde passe på sig selv? Han sukkede endnu en gang og kiggede på hende med at skævt smil. Hvad gjorde hun overhovedet på sådan et sted? Han vidste at udseendet kunne bedrage med medmindre hun havde levet i et hul i jorden i flere tusinde år så kunne hun ikke være ret gammel. Han hørte hende mumle men sagde ikke noget til det. Måske var der noget af det som var ved at ringe en klokke i hendes lille fine hoved? Han betragtede hende let som hun prøvede at forsvare sig og han rystede smilende på hovedet. "Hvorfor har du ham så ikke med i dag? Ved han godt at du er her på en kro helt alene og uden nogen former for at kunne forsvare dig selv?" spurgte han roligt og afventede hendes svar. Han kunne se på hende at denne her samtale fik hende til at føle sig uvidende og måske endda dum. Det var virkelig ikke meningen men han følte bare at han var nød til at fortælle hende det. Han var jo et godt menneske et sted og som sin mor ønskede han ikke at se folk komme til skade. Han betragtede hende let ved hendes spørgsmål. Skulle han virkelig skære det ud i pap for hende. Han lænede sig let frem over bordet mod hende. "Kan du håndtere den aften hvor mændende på kroen har fået alt for meget at drikke. De støder på dig på vejen hjem og de hiver dig med sig og gør ting og sager ved dig som du ikke ønsker at nogen gør ved dig bortset fra den du elsker?" spurgte han sigende før han lænede sig tilbage igen. Han kunne vel næsten ikke være mere tydelig, kunne han?

[Deleted]

Det gjorde lidt ondt at tænke på da hun egentlig sidste så Jack, han opførte sig så mærkeligt og hun følte slet ikke han var den dreng hun var vokset op med overhovedet. Der var så mange spørgsmål, og de blev kun flere og flere, men at tage en fremmed mands tid fordi hun var vokset op i gaden, det var ikke fair. Hun havde jo aldrig haft en mor og far til at forklare hende om noget som helst om livet.
"Han begyndte at opfører sig underligt og så besluttede vi os for at det var bedst med lidt tid hver for sig. Men han ved ikke at jeg har forladt Procias" Svarede hun så blidt, hun så kiggede på ham med et tydeligt trist blik, og virkede ganske håbløs. At han så ihærdigt prøvede at forklare hende det og hun stadig ikke fattede en bjælde, fik hende til at ryste lidt på hovedet. Måske skulle hun bare rejse sig og gå, sige tak for lektionen og gå fra kroen som tegn på hun havde taget hans ord til sig, så godt som hun nu kunne. Der kom et suk fra hende, hun bed sig i læben og kiggede så lidt rundt, kroen her var faktisk ikke som den i Procias.
"Det kan jeg ikke svare dig på, da jeg ikke ved noget om det. End ikke disse ting og sager du snakker om." Lød det så bare fra hende, hun trak på skuldrene, nu var hun virkelig på det punkt hvor hun havde lyst til at løbe sin vej og græde over hvor lidt hun egentlig kendte til livet og hvor meget hun manglede sine forældre. Myrina nikkede høfligt og rejste sig op, hun klargjorde sig til at forlade kroen og så så mod ham med et lille svagt smil, som egentlig afslørede hvor ked af det hun var. Det var ikke hans skyld, det var hendes egen, eller i hvert fald hendes livsomstændigheder.
"Jeg vil ikke bruge din tid mere, tak for dine råd. Jeg vil tage dem til mig og forlade kroen. Der var sikkert en anden grund til du er her på kroen end at skulle hjælpe en tilfældig gadetøs." Sagde hun så. Bare for at forklare hvorfor hun gik sin vej. Måske havde hun opgivet sig selv lidt på et punkt.

[Deleted]

Elijah sad roligt og lyttede til hende. At hendes bror så havde opført sig underligt kom ikke voldsomt bag på ham. Sådan var det vel at være søskende? Han huskede ofte de andre børn på børnehjemmet som værende mærkelige og dem havde han da set som sine søskende. "Jeg ved ikke hvor gammel din bror er men du virker utrolig ung så jeg kan forstille mig at han ikke er meget ældre hvis ikke yngre end dig. Drenge i den alder bliver mærkelige. Der sker ting med dem fysisk som der sker med piger. Det er ikke underligt. Måske var det sundt for jer at tage en lille pause væk fra hinanden men ikke for lang tid. Familie er noget af det vigtigste man kan have i denne verden" sagde han roligt. Elijah kunne virkelig tydeligt mærke at det gik hende på. Han vidste ikke om det bare var deres samtale emne eller om han måske var gået for langt. Han betragtede hende roligt og lod de grønne øjne hvile på hendes skikkelse. At hun endnu ikke vidste hvad han snakkede om var der intet at gøre ved. han kunne ikke rigtig sige mere og stadig føle sig komfortabel. han sagde intet til hun rejste sig til at starte med. Han kunne se at hun var ked af det. En gade tøs? Det var vil ikke så svært at se et sted. Han sukkede lydløst. Elijah rejste sig ligeså og gik over og stilte sig ved hendes side. Han vidste hvordan hun måtte have det. "Det kan være hårdt at bo på gaden. Jeg gjorde det da jeg var yngre. Det er svært, en kamp for overlevelse. Har du nogen penge? Har du brug for noget at spise?" spurgte han tydeligt bekymret. "Sæt dig ned igen. Jeg fik vidst aldrig dit navn?"

[Deleted]

Sådan som han var, sådan ville hun selv have været, hvis hun altså var ham, men han prædiekede om mænd, stik modsat ham, hun blev lidt forvirret og måtte rynke lidt på næsen over hvor fustrerende det var at være hende lige nu. Men hun var glad for at blive bekræftet i hendes handling, hun havde skam ikke tænkt sig at blive længe væk, blot et par dage og så ville hun bestemt vende tilbage igen.
"Jeg ved ikke hvor gammel han er, men jeg tror nu han er lidt ældre end mig og jeg ved ikke engang hvor gammel jeg er. Eller hvornår jeg har fødselsdag." Kom det så fra hende, hun havde ikke sådan tænkt over det, han satte virkelig hendes hjerne på overarbejde og tankerne kørte virkelig rundt. Der var så mange ting hun skulle lære og finde ud af, det var bare vildt underligt at få ting af vide af en fremmede og så at han var så rar, de der øjne gav hende en eller anden form for tryghed og så var han flot, dejlig at kigge på. Rart ansigt. Hun ville egentlig ikke gå og hun blev lettet over at han bad hende om at sætte sig igen.
"Jeg er vel lidt sulten, jeg har penge, jeg har sparet op, så vi kan få et hjem en dag. Det er bare svært, de forsvinder til tider hurtigt igen, hvis mit tøj går i stykker, eller hans tøj går i stykker. Eller vi bare ikke kan finde mad og må købe os til det." Lød det roligt fra hende, hun trak på skuldrene, sådan var livet vel? Forsigtigt, satte hun sig igen og passede på sin violin ikke blev klemt bag hendes ryg og stolen. Hun sendte ham et forsigtigt smil og lod de blå øjne, hvis farver spillede i forskellige nyancer og legede til tider grønne eller grå.
"Myrina, mit navn er Myrina." Sagde hun blidt som hun studerede ham, hvorfor var han så venlig, burde hun være nervøs? I så fald, reagerede hendes instinkter ikke særlig godt, hun var på ingen måde nervøs, men rimelig tryg og møghamrende nysgerrig.
"Vi har plapret løs om mig, men jeg ved ikke så meget om dig." Kom det rimelig pludseligt fra hende, hun smilte et ubevist drillende smil og så faktisk lidt glad ud igen. Måske på grund af emneskiftet hun selv så pludselig havde lavet.