New adventure

[Deleted]

Det gav hende hjertebanken at høre ham grine, han havde et dejligt grin, hun kiggede på ham med et ansigtsudtryk som var lidt svært at læse, hun både morede sig og skammede sig. Der var blandede følelser, men hans grin smittede og hun lo yderligere. Da han strøg hendes kind, lukkede hun øjnene og holdte dem lukket, hun lyttede til hans ord og tog dem til sig. Myrina havde fundet en som faktisk var villig, tålmodig og agtede at bare hjælpe hende lidt på vej, indtil videre, meget i følge hende. Og mere kunne hun ikke ønske sig, og hun var opsat på at spille og synge for ham hvis ikke også danse, hun var jo gøjler og måtte give ham det bedste show overhovedet. Der var ikke så meget at sige, hun gled ned i karet så hovedet kom helt under og håret blev vådt på ny, i hvert fald gennemblødt. Da hun kom op igen, fjernede hun håret fra ansigtet samtidig og sukkede lidt. Det var faktisk ganske rart, rygstøtte, ren afslapning, det kunne hun vel godt vænne sig til. Hun prøvede at vaske sig og snavset gik da lidt bedre af, men helt længe nok havde hun jo ikke siddet til det bare sådan løsnede sig helt.
"Du burde grine hele tiden." Sagde hun så lavmeldt, i en meget koncentreret mumlen som hun sad og vaskede sine ben småhårdt for at få snavsen helt af.

[Deleted]

Elijah hyggede sig faktisk. Hun var utrolig livsglad og ligesom hans smil smittede så gjorde hendes det også. Han skænkede hende kærtegnene fordi det bare... føltes rigtigt. Hun lod til at have brug for det det eller andet sted. Han betragtede hende som hun vaskede sig og den måde hun dykkede under vandet på. Han smilede mildt. Han endte med at lade sig dumpe ned på gulvet. Han blev våd men det var han vidst allerede i forvejen. Han vendte ryggen mod karet og satte sig ned og slappede af. Øjnene gled stille i og han valgte bare at lytte til hende plaske rundt i karet. Hendes ord fik ham til at smile men han holdt øjnene lukkede. "Ingen mennesker kan grine hele tiden. Heller ikke jeg. Men det er som om at det er blevet lidt lettere nu hvor jeg har et komisk indslag med mig" sagde han drillende og kørte hånden igennem håret. Han kunne egentlig også godt trænge til et bad men det måtte vente til senere.

[Deleted]

Myrina var meget livsglad og selvom hun var blevet ked af det, skulle der jo ikke meget til hun vendte det rundt og blev glad igen. Nu måtte hun jo se fremaf og hun havde lover sig selv imens hun lyttede til Elijah, at hun aldrig vil give op med mindre kroppen gjorde det. Sindet var jo til tider også det stærkere, i hendes tilfælde meget stærkere.
"Det er en skam, jeg elsker latter. Og din varmer sådan:" Sagde hun så bare eftertænksomt, inden hun gnubbede videre og fik vasket sig godt og grundigt. Det begyndte bestemt at hjælpe på det, og hun lagde mærke til hvor beskidt vandet blev, hun blev en smugle frastødt af det, når det sad på hende var hun ikke sart, men vand skulle være klart og smukt. Roligt rejste hun sig op og kravlede forsigtigt ud over kanten, hun kiggede på ham som han sad oppe af karet, han så lidt mere afslappet ud nu. Hun havde faktisk tænkt meget over de der ting og sager, men hun turde ikke rigtig spørger, måske når hun følte det var okay? Det var bare som om der var noget syndigt over at nævne hvad det præcis var, noget som gjorde hende utryg og måske ville hun slet ikke vide det. Myrina tog et af de tørre klæder og begyndte at tørre sig, normalt lod hun solen klare det, men her skød inden logik ind, de måtte være til at fjerne vandet fra ens krop og ikke gulvet som hun havde brugt nogle af de andre til. Der gled et forsigtigt smil over hendes læber som hun kiggede på ham, hun blev færdig og stod nu med tør krop, nøgen, en smule vådt hår og kiggede så undersøgende rundt. Hendes tøj lå på gulvet, også vådt, men stadig møgbeskidt og ikke ligefrem specielt fristende at tage på. Så hun valgte at slå klædet op sig og stod lidt afventende.
"Hvad gør jeg nu?" Spurgte hun så, igen hjælpeløs, men det våde og beskidte tøj var det eneste hun ejede.

[Deleted]

Elijah åbnede det ene øje og betragtede hende lidt før hen lukkede det i igen med et blidt smil. "Din er heller ikke ligefrem tør og kedelig må jeg da erkende" sagde han roligt. Det var et sted meget forfriskende at være omkring hende. Han fik det indtryk at hun var en person som bare sagde hvad der kom ind i hendes tanker og det var i sig selv en meget sjov tanke. Han undrede sig lidt over hvorfor hun havde været gade barn så længe. Hvis hun kom fra Procias vidste han da at de havde et godt børnehjem? Måske hun bare aldrig var blevet fundet. En trist tanke et sted. Han var ret sikker på at hun ville have gjort et forældre par lykkelige. At hun så måtte stille sig foran ham med klædet om sig. Lidt havde hun da forstået. Han åbnede øjnene og kom på benene. Han kiggede roligt fra hende til hendes beskidte tøj. Det kunne hun ikke have på før det var blevet vasket. Med rolige skridt gik han over og hentede sin skjorte som stadig var tør. Han rakte den til hende. "Her. Du kan have denne her på mens jeg får nogle til at vaske dit tøj" sagde han mildt og smilede roligt.

[Deleted]

Jack og Myrina havde brugt det meste af deres tid i skovene, Jack var den der mest var i gaderne og havde lidt forbudt Myrina at tage der ind da han mente alting var farligt. Det havde været irriterende, det føltes lidt som om han fik lov til at opleve alt muligt og lære nye spændende ting af kende, mens hun var total huleboer i skovene. Måske havde det også været med til at forme hende sådan som det gjorde, hun var jo ikke ligefrem klog på nogle ting udenfor skoven og nu hvor hun var gammel nok, stormede hun rundt og oplevede ting. Det var rart endelig at få lov til det, endelig at kunne sige fra og være stædig nok. Hun stod med et lille smil, hun tog imod skjorten, den var pæn. Roligt tog hun imod den og lod klædet falde til gulvet, inden hun trak i den og lukkede den forsigtigt, tænk hvis hun nu ødelagde den.
"Alt det du gør for mig, er det normalt?" Spurgte hun så nysgerrigt, for det var godt nok anderledes og forvirrende, for han havde jo advaret hende og det fik hende til at tænke om han mon var unormal eller bare ikke herfra. Det gnavede også i hendes nysgerrighed omkring de der ting og sager, hun bed sig i læben for ikke at åbne kæften, for det var vel ikke passende. Myrina gik hen til sine ting og kiggede lidt på dem.
"Jeg kommer til at fortryde det her sikkert, men de der ting og sager du snakkede om. Jeg har virkelig prøvet at finde frem til hvad det kunne være, men jeg er fuldstændig blank." Kom det roligt fra hende, hun stilte sig op af væggen og pillede lidt ved en af knapperne på skjorten, igen forlegen over hvor dum hun var og hvor lidt hendes hjerte virkede til at fungere.

[Deleted]

At hun havde brugt det meste af sit liv i en skov ville virkelig ikke komme bag på Elijah. Hun vidste ikke meget om det at være indendøre. Det var trist et sted men der var jo ikke så meget at gøre ved det. Han vidste blot at når hun ikke havde lært det fra lille så kunne det være svært at fare rundt på må og få når man blev ældre. Man var for naiv. Hans blik søgte roligt hende som hun begyndte at tage imod hans skjorte og tog den på. Hun var så forsigtig som om hun troede at de ville gå i stykker bare hun rørte ved den. Han grinede mildt og rystede let på hovedet af hende. Ved hendes ord sendte han hende blot et lille smil. "Det er hverken normalt eller unormalt at folk ønsker at hjælpe. Omkring Procias er der flere som ønsker at hjælpe hvorimd hvis du tager til Dvasias eller Imandra er det mere sjældent. Du er altid nød til at vægte hvorvidt den person du får hjælp af har et motiv bag sin hjælpende hånd" forklarede han roligt. Han var et sted unormal. Med den behandling han havde fået af Samuel som lille burde han ikke være så venlig overfor fremmede og da slet ikke så hjælpsom men alligevel så havde han formået at holde fast i de få ting som hans mor og far havde lært ham. Han var nød til at hjælpe andre som havde brug for det som han havde fået hjælp af Elmyra den gang hans rigtige forældre døde. Alle trængte til hjælp en gang i mellem. Hendes næste spørgsmål kom ikke bag på ham. Han havde egentlig forventet det tidligere. Han bed sig tænkende i læben. Hvordan skulle han dog forklare hende det. Vidste hun overhovedet noget i den genre?? Han tvivlede. "Vi kan snakke om det når jeg kommet tilbage. Jeg går neden under med tøjet sådan så det kan blive vasket og så kommer jeg tilbage med noget mad" endte han med at sige. Han sendte hende et smil før han forsvandt ud af døren og lukkede den efter sig igen. Han skyndte sig hen til disken og betalte en lille smule penge for at få tøjet vasket og for at få noget mad. Han ventede og tog roligt imod maden. To store skåle oksestuvning med brød til som han tog med sig tilbage på værelset. Han kom ind igen, lukkede døren bag sig og stilte maden på det lille bor der var derinde. Han smilede til hende. "Er du sulten?"

[Deleted]

Som altid, lyttede hun og tog hans ord til sig, hun nikkede forstående og begyndte så at tænke på om han mon havde et skjult motiv, eller bare var god af hjerte. Men Myrina var sikker på han var god af hjerte, den latter kunne ikke tilhøre en ondskabsfuld mand, det var hun rimelig sikker på. Hun blev ved med at stå og pille ved knappen, lige indtil han svarede hende, hun lagde hovedet på skrå og bed sig i læben, hun kunne vel godt vente lidt ekstra. Da han forsvandt, var hun ikke utryg, for der var jo ingen andre end hende selv. Hun begyndte derimod at ordne gulvet yderligere, hun kiggede lidt rundt og fandt på løsninger til vandproblemet. Karet tømt og med de drivvåde klæder oppe i, var det lidt mere overskueligt. Hun fandt noget sengetøj og tørre resten op med og efterlod også dem oppe i karet, så alt det våde var deroppe og så var hun faktisk ret stolt af sig selv. Da han kom tilbage, mærkede hun sit hjerte hoppe lidt i glæde, eller det føltes bestemt sådan og det bed hun mærke i, det måtte jo være glæde fordi han var så rar ved hende.
"Mon ikke." Udbrød hun glad og indsnuste duften af maden som hang i luften, nøj hvor det fik hende mave til at vende og dreje sig lidt. Det duftede så himmelsk! Roligt gik hun over til bordet og kiggede nysgerrigt på maden, hun var ikke kræsen og elskede at smage nye ting, specielt når de duftede så godt.

[Deleted]

Elijah havde ikke noget skjult motiv. Han ønskede blot at hjælpe hende især fordi hun et sted virkede så hjælpeløs. Han synes næsten at det var synd for hende og alligevel var han facineret af hendes positive væsen. Det var da helt sikkert. han betragtede hende let som hun pillede ved den ene af knapperne på hans skjorte. han kunne jo næsten ikke lade være med at smile. Hun så helt sød ud som hun bare stod der, henslængt i egne tanker.
Han forsvandt men kom hurtigt tilbage igen med maden. Han betragtede hende roligt og så at hun havde ryddet op. Det var da et skridt på vejen og det var da en dejlig ting at se. Hendes reaktion overfor maden fik ham til at tro at det måske var noget tid siden hun havde fået en god portion mad. Han satte sig ned på den ene af stolene ved bordet og studerede hendes iver. Han endte med at grine mildt. "Så sæt dig ned og tag for dig" sagde han mildt og lænede sig til rette i stolen. Han begyndte ikke selv at spise. Et sted så ventede han vel for at se om hun kunne spise mere end hvad hun havde fået for så ville han give hende sit eget.

[Deleted]

Det tog hende ikke lang tid at finde sig til rette, hun så taknemmeligt mod ham og smilte stort, hun duftede til maden og blev næsten helt ør, hun spiste jo ikke ret meget, hendes mave var ikke van til mængden af mad i store formater, hvilket godt kunne ses. Hun kiggede lidt undersøgende rundt, hun var ikke van til at spise med bestik, det var som regel noget der lige virkede praktisk og til at virke, eller også hænderne. Suppe drak de bare. Hun prøvede sig frem og de så sikkert kejtet ud, men som hun prøvede sig frem, forstod hun da lidt hvordan man holdte bare nogenlunde bedst og hvad der virkede for hende. Og da hun først var blevet van til det, kørte maden rimelig hurtigt ned, for sulten var hun og manere havde hun egentlig ikke sådan de store af. Da hun var færdig, var der stadig en tredjedel tilbage, men hun satte sig tilbage og kunne bestemt ikke mere. Hun var mæt og mere til, et kort øjeblik skammede hun sig lidt, men så igen, hvis livet tilsmilede hende dette, måtte hun jo påskønne det.
"Åh tusind tak. Hvad er det? Det smagte vidunderligt!" Himlede hun glad, inden hun så ham i øjnene og studerede farverne som spillede deri. Hvilket ville sige hun så rimelig dybt i dem.

[Deleted]

Han betragtede hende roligt mens hun tog for sig af maden. Han vidste ikke hvor meget mad hun var vant til at spise men han forventede ikke at det var meget. Det var svært at bo på gaden. Hver dag var en kamp for at få mad og for at overleve. Han havde jo prøvet det på egen krop så han vidste hvor svært det var. Hendes mangel på kendskab til bestik gjorde ham ikke spor. Hun tog et forsøg og hun ramte faktisk rigtigt. Han var en smule imporneret. Hun havde talent også selvom hun måske ikke selv vidste det. Da hun var færdig og ikke kunne spise mere begyndte han selv at tage for sig af retten. Han var selv ved at være sulten, han havde gået rundt længe uden mad eller måske ikke længe end så mange andre men mange timer når man var vant til at få mad hver dag. Hans blik fangede hendes og han bemærkede hvor dybt hun så på ham. Han sendte hende et roligt smil og lagde hovedet let på sned. "Ser du noget du kan lide?" spurgte han drillende og smilet bredte sig på hans læber.

[Deleted]

Spørgsmålet kom fuldstændig bag på hende og af en eller anden underlig grund blev hun varm i kinderne og rød, men det kunne hun ikke selv se. Myrina stoppede dog ikke med at kigge på ham, for hun kunne jo godt lide det, desuden så hun jo intet galt i det. Dog valgte hun at rette sig lidt op og blinke en del gange med øjnene, inden hun smilte svagt.
"Dine øjne, jeg er ikke van til at kunne studere folks øjne, da jeg sjældent bruger tid med så mange andre end Jack." Sagde hun så blidt, ganske ærligt, hun kunne godt lide hans øjne. Faktisk, kunne hun ret godt lide ham, han var jo ganske rar og ufattelig god mod hende. Men nu hvor hun havde fået noget af spise, og hun sad så godt til rette, kunne han jo passende begynde at forklare hende lidt om de der ting og sager.
"Du lovede mig forresten at fortælle om disse ting og sager, når du var kommet tilbage." Påpegede hun roligt, hun var begyndt at sidde og pille ved en knap på skjorten igen, den var virkelig behagelig at tøffe rundt i. Og ganske befriende intet at have under den, og hun var på ingen måde genert ved det. Myrina sad nu og kiggede beundrende på skjorten, hun hyggede sig faktisk lige nu, ganske meget.

[Deleted]

Elijah betragtede hende som hun måtte sidde der på den anden side af bordet og rødme. Han grinede mildt og lænede sig let tilbage, selv prop mæt. Med et roligt blik betragtede han hende og lyttede til hendes ord. Nej, hun var vidst ikke vant til at sidde og stirre folk i øjnene på den måde, det kunne da tydeligt ses. "Man siger at øjnene er vinduer indtil personens sjæl. Vidste du det?" spurgte han roligt. Han kunne faktisk rigtig godt lide at sidde her sammen med hende. Der var en uskyldighed som han slet ikke have oplevet før. Det var dejligt virkelig ikke at skulle tænke så meget men bare slappe af til en forandring. At hun så gerne ville vide hvad disse ting og sager var for noget fik ham dog lidt på dupperne igen. Hvordan skulle han forklare det? Hun var så ung men hun kunne vel et sted ikke være helt uvidende, kunne hun? hovedet søgte let på sned og han betragtede hende en smule før han åbnede munden igen. "Ved du hvad der sker når en mand og en kvinde elsker hinanden og er sammen, altså ligger i samme seng?" Hans blik veg ikke fra hende. Han betragtede hende blot som hun endnu en gang begyndte at lege med en af knapperne. Var de virkelig så facinerende??

[Deleted]

Roligt rystede hun på hovedet med et fascinerende blik rettet mod ham, det havde hun aldrig hørt før, men hun kunne let forstille sig det, selvom tanken var skræmmende et sted. Og fjollet, ej han måtte da lave sjov. Nu skulle hun ikke bare sluge alting han fortalte, han var vel ikke alvidende, selvom han godt kunne virke sådan. Og hun ved siden af ufattelig dum men man lærte vel med alderen. Roligt lyttede hun til hans næste ord, hun lagde hovedet på skrå, altså, hun vidste ikke helt hvad han snakkede om som sådan.
"Altså jeg er van til at putte med Jack? Men jeg er ret sikker på det ikke er det du hentyder til." Mumlede hun så, igen forlegen over hendes uvidenhed. Knapperne fumlede hun stadig med, det var mest fordi det var rart at bruge fingrene, hun havde ikke spillet i et godt stykke tid nu eller nusset i en have, så hendes fingre manglede bestemt at blive beskæftiget. Myrina var så nysgerrig, men hun var også lidt i tvivl om hun burde vide dette overhovedet.

[Deleted]

Han kunne godt se på hende at hun måske slugte alt hvad han fyldte i hende. Han grinede mildt og rystede let på hovedet af hende. "Det er blot noget man siger. jeg tror det er fordi det er svære at skjule om man er ond eller god når man kigger en dybt i øjnene. Det er ikke fordi man kan se ind til den anden persons sjæl" forsikrede han hende og lænede sig let tilbage i stolen igen. Hun var jo forfærdelig sød og forfærdelig naiv. Det var helt sikkert. Han kunne slet ikke lade være med at smile i hendes nærvær. Hun var hans komiske indslag for aftenen. At hun så havde ligget og puttet med sin bror og dog også godt vidste at det ikke var det han snakkede om var dog en lettelse. Han rettede sig lidt op og studerede hendes let med hans skjorteknap. Han havde virkelig aldrig set nogen bruge så lang tid på at lege med en knap. "Ved du hvordan børn kommer til verdenen og hvordan de bliver skabt, Myrina?" spurgte han endeligt. Måske det var den letteste måde at komme igennem til hende på? At gå helt ned i det basale. Næsten alle vidste hvordan børn blev lavet, gjorde det ikke?

[Deleted]

Nu kunne hun mærke det igen, irritationen ved ikke at ane en skid, hun stoppede med at pille ved knappen og begravede sit ansigt i sine hænder, mens albuerne hvilede mod bordet. Der kom et opgivende suk fra hende, hun havde virkelig ingen ide om hvad pokker han snakkede om, ingen havde jo fortalt hende noget som helst. Og nu blev hun først forvirret, var der noget noget slemt ved at lave børn? Hendes nummer to suk var endnu mere opgivende og hun var tydeligt irriteret.
"Kan vi ikke blive enige om jeg absolut intet ved om væsner på to ben. Jeg har set dyr få børn, men jeg er ikke sikker på hvordan de blev skabt. Elijah jeg beklager virkelig hvis det er for besværligt at forklare, du behøver altså ikke." Mumlede hun så, kiggede op fra sine hænder og prøvede ikke at se alt for slukøret ud. Myrina endte med at rejse sig op og gå lidt rundt, hun så meget tænkende ud, indeni fandt hun ikke helt vildt meget ro. Tankerne stormede rundt og hun var lidt sur på sig selv, hvorfor vidste hun ikke engang sådan noget?