New adventure

[Deleted]

Elijah blev glad for at hun satte sig ned igen. Han ønskede ikke at hun skulle gå. Et sted var det vel bare rart for ham at snakke med en der var så ung og uskyldig et sted? Selv havde han mistet sin barndom da han var helt lille. Han vidste at han ikke kunne bebrejde andre end sig selv for det. Han havde handlet i den tro at Samuel ville holde ord. Han havde været naiv. Man skulle ikke stole så blindt på folk. Måske var det derfor han ønskede at hjælpen denne pige? Hun mindede ham om ham selv. Han blev stående og betragede hende roligt som hun satte sig. Selv var ikke han ligefrem fattig. Han havde nok en del flere penge end hun havde det. Han satte sig på hug ved siden af bordet mens han lyttede til hendes ord. Hun ville gerne vide mere om ham? Han smilede blidt til hende. "Mit navn er Elijah Argos. Jeg ved lidt om hvad du går igennem lige nu. Men før vi kommer for godt i gang med min historie så burde du få dig et bad og noget at spise. Vent her" Han rejste sig og forlod bordet for derefter at bane sig vej op til disken. Han fangede den kvindelige bartenders opmærksomhed og lænede sig tættere ind til hende sådan så de ikke behøvede at råde. Hun nikkede smilende og kom derefter tilbage med noget som hun gav ham i hånden. Han gav hende nogle penge og vendte så derefter tilbage til bordet. han smed en nøgle på bordet foran hende og satte sig ned på sin stol igen. "Der er et bad på værelset. Gå op og få vasket dig og så kan vi snakke når du kommer ned igen. Jeg skal nok sørge for noget mad i mellemtiden." Han smilede roligt og tog sig et glas vand som han begyndte at drikke ligeså stille af mens hans blik gled rundt på mange af de andre kro gæster. Der var meget gang i den i dag.

[Deleted]

Det betød meget for hende at der var en som lod til at forstå, selvom hun altid havde haft Jack, men manden her var jo kommet videre og så da ud til at have det ganske fornuftigt. Hun så efter ham da han gik og mærkede hun blev utryg ved at være lad alene, bare i de få sekunder, efter alt han havde sagt. Blikket gled lidt rundt og da hun fik øjenkontakt med en mand som så rimelig uhyggelig ud, skyndte hun sig at kigge ned i bordet og sad helt stiv af skræk. Det var på ingen måde rart det her, hun havde ingen ide om hvad ting og sager var, men det var vel ikke rart tilsyneladende. Hun kiggede på nøglen og så op på ham.
"Jeg er van til at vaske mig i bækken eller i en sø. Jeg ved ikke helt....." Hun tav og rødmede lidt, hvor var hun dog hjælpeløs og dum. Hun rystede på hovedet og rejste sig stille op.
"Tak." Mumlede hun genert, men gik ikke nogen steder. Ikke lige med det samme, hun undersøgte nøglen og kiggede så lidt rundt, fandt ud af hvor hun skulle gå hen og nåede til gangen med døre hvor værelserne var. Hun ledte efter det samme tegn som var på nøglen, da hun fandt den, låste hun op og gik ind, helt tom for ideer om hvordan pokker hun skulle klare det her. Et bad, hvordan uden en bæk eller sø? Hun kiggede sig lidt omkring, men endte med bare at stå og stirre ud i lokalet, stadig stående i døren.

[Deleted]

Elijah's liv havde langt fra været let. Han havde været en del yngre end hun var da han havde mistet sig selv til Samuel. Han vidste at livet for hende og hendes bror langt fra kunne være let. Han havde hentet nøglen til værelset og rakt den til hende. Hun havde brug for et ordenligt bad og noget mad. Så kunne de altid snakke der. Han havde godt set at hun havde virket nervøs efter at han havde forladt bordet men det var vidt heller ikke så underligt. Han havde jo siddet og advaret hende en hel del efterhånden. Han betragtede hende lidt før hun så valgte at gå. han så efter hende. Gud hvor var hun dog hjælpeløs. Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hende. Han sad ved bordet et lille stykke tid før noget slog ham. Hun havde jo nok aldrig taget bad på et værelse før? Han sukkede endnu en gang og fulgte roligt efter hende. han nåede ned af gangen til det værelse som havde han købt og han stillede sig roligt ved siden af døren og bankede på den. "Har du nogensinde taget bad på et værelse før?" spurgte han roligt og overbærende. Godt nok var han vokset dårligt op men han havde da altid vidst hvordan et bad havde virket. Men det var nok mere hans mors skyld. Han sukkede en gang og greb roligt om medaljonen om hans hals. Den bankede stadig, dog svagere end tidligere. Han vidste at han ikke havde alverdens tid. Han var nød til at finde Nathaniel snart for at få hjælp.

[Deleted]

Det gav et lille sæt i hende da han dukkede op, hun vendte sig ikke om og kiggede på ham, i stedet rødmede hun, hvorfor var det hun fandt det så pinligt, hun havde ikke selv bestemt sine omstændigheder. Hun knugede sine hænder lidt, for at tage sig sammen, så rystede hun blidt på hovedet og gik længere ind på værelset. Her tog hun forsigtigt sin violin og bue af, samt tasken og lagde på et bord.
"Nej, det har jeg ikke. Jeg ved ikke hvordan." Mumlede hun genert, øv hvor var det dog irriterende at være så pokkers hjælpeløs. Skønjomfru i nød var mere selvstændig end det, hun var sikker på han måtte undre sig over hun ikke allerede var blevet dræbt. Der kom et højt opgivenede suk fra hende, hun tog sig til panden og gav den små klask gentagende gange. Da hun kiggede på ham igen, stod han og greb i noget, hun blev straks nysgerrig og stirrede interesseret.
"Hvad er det for en tingest?" Spurgte hun så, mens hun roligt nærmede sig ham. Forsigtige og yndefulde skridt, som gik hun imod et skræmt dyr.

[Deleted]

Hun var godt nok håbløs men han kunne ikke lade være med at smile af hende. Hun så virkelig ikke ud til at det behagede hende at hun var så hjælpeløs. Det gjorde ham nu intet. Han ville bare gerne hjælpe hende fordi hun virkede som om hun godt kunne bruge en hjælpende hånd. Han fulgte hende lidt ind i lokalet men gik ikke for tæt på. Hovedet søte let på sned mens hun lagde sin bue og sin violin fra sig. Gad vide om hun var god til at spille. Hendes ord og høje suk fik ham til at smile overbærende af hende. Helt hjælpeløs var hun da. At hun så måtte klaske sig selv lidt på panden brød han sig ikke om. Han var med hurtige skridt over til hende og tog fat i hende hånd. De grønne øjne hvilede på hendes skikkelse. Den anden hånd førte han let op under hendes hage og løftede hendes hoved op. Han sendte hende et blidt smil. "Du skal ikke være ked af at der er noget du ikke. Pir din nysgerrighed og lær mere. Så er jeg sikker på at du nok skal klare dig igen" sagde han opmuntrende til hende.
Han legede let med sin medaljon og betragtde hende som hun kom tættere på. Han løftede den let ud fra brystet sådan så hun kunne se den. "Det er en Medaljon. Den eneste ting jeg har tilbage fra min mor. Jeg ved at hun er i live men jeg har ikke set hende i mange mange år. Når jeg holder om den kan jeg høre hendes hjerte slå" forsklarede han roligt og betragede hende endnu en gang. Hun var nu egentlig meget sød selvom hun var så hjælpeløs.

[Deleted]

Det kom lidt som et chok han pludselig var der og tog fat i hendes hånd, det gav et helt sug i hendes mave og hun så forskrækket på ham da han løftede hendes ansigt mod hans blik. Hun smilte undskyldende, men lyttede til hans ord og nysgerrighed havde hun skam massere af.
"Vil du lære mig det Elijah?" Hviskede hun, skar en grimasse ved sin hjælpeløse tilstand og havde røde kinder i forlegenhed over det. Til gengæld var der til som ikke rørte hende, såsom hvis folk så hende nøgen. Det syn havde en del fået sig når hun tog bad i bække og søer. Hans forklaring af medaljonen fik hende til at se intenst på den, hun turde ikke røre ved den. Det lød fascinerende, umuligt og lidt uhyggeligt. Hans mor? Hvor var han heldig!
"Fascinerende!" Udbrød hun, som hun undersøgte den med øjnene og så lod det glide op lod hans ansigt for at læse ham.

[Deleted]

Elijah havde ikke ønsket at forskrække hende men måske hun bare ikke var vant til at være omkring folk som var som han var. Han smilede roligt til hende og slap hende da hun var holdt op med at stå der og klaske sig selv på panden. Han ville gerne hjælpe hende. Det betød meget for ham at kunne hjælpe folk hvilket var utroligt efter hvad han havde været igennem. hendes spørgsmål fik ham til at smile. "Jeg skal nok hjælpe dig hvis du ønsker det" sagde han mildt og gik så roligt forbi hende og over til det ene hjørne hvor der stod et stort kar. Der kom et rør ned fra loftet hvor vandet kom fra. Han satte sig på hug henne ved karet og vendte blikket over skulderen mod hende som nærmest at give tegn til at hun kunne komme nærmere.
At hun var så interesseret i hans medaljon fik ham blot til at smile. Det var hans kæreste eje. Det eneste han havde tilbage fra sin barndom. "Jeg fik den af min mor fordi hun altid ville have at jeg skulle have en del af hende med mig. Hun er egentlig ikke min biologiske mor. Hun prøvede at Adoptere mig fra børnehjemmet i Imandra men jeg endte med at blive adopteret af en anden" forklarede han roligt. Han endte dog med at tie igen og lægge hånden på medaljonen. "Hendes hjerte er begyndt at banke svagere i disse dage. Jeg er bange for at hun ikke har det så godt men jeg ved ikke hvor hun er henne i verdenen og selv hvis jeg vidste det ville jeg intet kunne gøre for hende. Jeg leder efter min papfar her i landet. Han vil kunne hjælpe hende."

[Deleted]

"Meget gerne." Lød det stille fra hende, hun så efter ham da han gik og lagde hovedet på skrå, skulle hun ned i den der? Da han viftede hende hen, gik hun langsomt hen mod ham, hun stilte sig ved siden af ham og stod med hænderne pænt foran sig. Myrina vidste ikke rigtig hvad hun skulle endnu jo, så hun måtte afvente. Da han forklarede, lyttede hun stille, han måtte have haft det hårdt, også selvom det ikke var han biologiske, så var der faktisk en som havde ønsket ham. Det kunne man ikke just sige om hende eller Jack, de havde været alene altid. At han følte hendes hjerte bankede svagere, fik hende til at stivne lidt, det lød ikke ligefrem som en god ting, hun lagde en hånd blidt på hans skulder for at vise sin medfølelse, det virkede.... Naturligt?
"Hvad spilder du så din tid på mig for? Find den papfar og hjælp din mor, familie betyder alt. Også selvom det ikke er af blod. Jack er heller ikke min bror i blod, men han er i ånd." Lød det stille fra hende, og for første gang, lød hun faktisk rimelig moden. Det var ret vildt og hun smilte lidt af den grund, men det var mest af alt fordi det nok kom lidt bag på hende.

[Deleted]

Han smilede roligt til hende og stod roligt ved karet. "Dette er et badekar. Der bliver fyldt vand i ovre fra det der rør ..." Han pegede på røret i loftet. "Når karet så er fyldt op afklæde man sig og sætter sig ned i det. Jeg vil gå ud fra at du kender konceptet. Du har vel vasket dig i en flod eller år før, ikke?" spurgte han blidt og betragtede hende roligt.
Hun var god til at lytte, det var en dejlig ting. Han lyttede roligt til hendes ord. Et sted havde hun vel ret? Han burde ikke bare spilde tiden her. Og dog så ville han ikke kalde dette at spilde tiden. Han fandt faktisk denne unge pige utrolig interessant. Hun var meget naiv og han ønskede at hjælpe hende sådan så der intet ondt skulle ske hende frem over. han smilede beroligende til hende. "Er du gal? Min mor ville give mig en ordenlig røffel hvis jeg kom til hende fordi der var noget galt med hende og hun fandt ud af at jeg havde efterladt sådan en ungmø helt alene på en farlig kro. Jeg kan love dig for at ligemeget hvor døende hun ville være så ville hun personligt slæbe mig her tilbage igen. Desuden så ville jeg sikkert også få en røffel for at bringe min adoptivfar med mig. De havde det ikke alt for godt sammen sidst jeg så dem. Det bliver en stor pærevælling at se dem igen. Jeg har ikke set nogen af dem siden jeg var 8 år gammel eller så." Han rejste sig roligt op og smilede til hende. "Bade svampe og hvad du ellers skal bruge ligger derovre. Jeg bliver udenfor til hvis du nu skulle få problemer." Han vendte sig fra hende og begyndte roligt at gå mod døren. Han kunne mærke hjertet i armuletten blev svagere. Det var en skræmmende tanke men han kunne intet gøre lige nu. Lige nu kunne han blot vente og håbe.

[Deleted]

Hver gang hun modtog information som hun forstod, nikkede hun fast som en lille soldat der forstod sin ordre, hun kiggede samtidig nysgerrigt på det hele og så helt ivrig ud. Hun trippede lidt på stedet og kunne faktisk næsten ikke vente.
"Iiih hvor er det altså smart, underligt, men smart." Sagde hun begejstret, så vendte hun blikket mod ham som han smilede beroligende til hende, hun bed mærke i det smil, det gjorde altså et eller andet ved hende, men at sætte finger på det, det var mere eller mindre umuligt. Myrina lyttede, hun smilte mere og mere som han snakkede, det lød dejligt, altså ikke at få røffel, men at have en mor som var sådan. Hun lød som en kærlig og dejlig kvinde, at han ikke havde set hende så længe, måtte gøre ondt. Det gjorde det næsten på hende bare at høre om det, måske fordi hun altid havde drømt om at have det, han havde det jo, men på afstand og svagt. Roligt lagde hun en hånd op ved hjertet og bed sig i læben som hun så ned, bare tanken..... Stakkels mand. At han tilbød at blive udenfor, som en rigtig gentleman og vente, fandt hun fint nok, han gjorde alt for meget for hende og hun kunne nok belønne ham, måske kunne hun spille, danse og synge lidt for ham. Det var det eneste hun havde at give af, og så sit selvskab, hvilket ikke var det mest intelligente i verden.
"Tak Elijah." Sagde hun blidt, inden hun vendte sig mod sin nye udfordring. Med lidt besvær fik hun fyldt karet, stoppet det lige inden det løb over og kiggede på vandet med nysgerrighed. Hun vidste jo ikke at det hævede sig, sådan noget lagde man ikke rigtig mærke til i de vandmængder hun badet i, så hvorfor tænke over det? Som hun klædte sig af, gik det op for hende hvor beskidt hun egentlig var, det var tydeligt hvor hendes tøj havde siddet og det var ikke på grund af solen. Hun stirrede på sit tøj, hvor var det dog beskidt, hun havde ikke passet sig selv længe og så var hun bare trådt ind. Det var da klart manden ikke ville give hende et job når hun så sådan ud. Da hun trådte nøgen op i karet, satte sig og så vandet løbe ud over kanterne begyndte hun at hvine højt.
"Åh, nej nej nej nej." Hvinede hun, som hun sprang op fra karet igen, men det var for sent, vandet var ud over det hele og det resulterede i hun gled og landede hårdt ned mod gulvet. Det gjorde ondt, men det var intet alvorligt, dog blev hun liggende med brystet ned mod gulvet og armene ved siden af sit hoved, dybt opgivende med blikket ned mod gulvet som hun bankede hovedet gentagende gange ned i.
"Myrina dit store fjols, du kan da heller intet gøre rigtigt!" Skændte hun på sig selv.

[Deleted]

Elijah forklarede hende roligt hvad hun skulle vide bortset fra det med vandstanden. Det var virkelig ikke noget han havde tænkt over. Han smilede roligt til hende ved hendes lille udbrud og begyndte at grine mildt. Hun var da virkelig ung men ekstrem hyggelig at være i nærheden af. "Du skal nok kunne finde ud af det hurtigt. Det er også en smule renere at vaske sig her end det er i en flod eller å" sagde han roligt. Han tænkte meget på sin mor for tiden. Han havde ikke set hende så længe. Der var gået så mange tusind år siden han havde set hende. Han havde savnet hende men havde ikke turde opsøge hende. Han var virkelig bange for at hun skulle være sur på ham. Han var jo gået imod både hende og Nathaniels ønsker. Hun sukkede stille og bed sig i læben. Måske han bare skulle holde sig væk? De var nok begge sure på ham. Han forlod rummet og satte sig uden for. Han ville ikke være i rummet mens hun vaskede sig. Det kunne han ikke, især når de ikke kendte hinanden så godt. Han sad lidt i sine egne tanker og pillede let ved sin armulet. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han vidste ikke om han turde møde sin mor og far igen. Hendes hvin fik ham til at springe op. Han flåede døren op og tråde ind i lokalet. "Myrina er du ......" han tav da han så hende ligge på jorden og han vendte ryggen til hende da han så at hun var nøgen. Han sukkede næsten opgivende og tog sig til hovedet. Hvad skulle han dog gøre med hende?

[Deleted]

At han kom ind til hende ænsede hun ikke rigtig, hun havde travlt med at skælde sig selv ud mens hun bankede hovedet ned i gulvet og da hun endelig var færdig, prøvede hun forsigtigt at rejse sig op. Det gik nogenlunde, hun skyndte sig hen og hente nogle klæder at ligge på gulvet for at suge vandet op. Ganske nøgen, hun var hun ikke ligefrem genert og mente nøgenhed var helt naturligt, sådan var hun jo født og ja mange havde jo set hende bade i søer og floder, åer, bække. Da hun sådan mente hun nogenlunde havde styr på det, stod hun bare lidt opgivende og kiggede mod karret, hun tog en svamp, gjorde den våd og vaskede sig ved siden af i stedet. Lige så stille, ganske forsigtigt og passede bare meget på der ikke skete flere uheld. Det var gået op for hende at han var der.
"Jeg er så ked af det, åååh hvad må dine tanker ikke være om mig." Pev hun, det var lige før hun begyndte at græde, men hun passede meget på ikke at gøre det. Da hun kom til håret, valgte hun at sætte sig på knæ og læne det ind over karet og vaske det sådan, besværligt, men det endte jo ikke vand ud over det hele på den måde. Og selvom hun havde stået og skrubbet, måde hud og hår, synes hun det hjalp lige meget, hun kom ikke ordenligt i blød og skidtet havde siddet der virkelig længe. Der kom et hulk fra hende og hun stod med sit ansigt begravet i sine hænder.
"Send mig venligst ud på gaden hvor jeg høre til." Græd hun, inden hun faldt ned på knæ og hulkede. Hun havde opgivet og skammede sig, der var intet hun lod til at kunne finde ud af.

[Deleted]

Det gik meget hurtigt op for ham at hun end ikke ænsede ham. Han stoppede let op og betragtede hende. Døren lukkede han forsigtigt og lydløst bag sig. Han havde det ikke så godt med at stå og kigge på hende som hun fumlede rundt men hun var virkelig uhjælpelig. Han sukkede stille og rystede på hovedet. Det måtte være svært for hende. Han betragtede hende som hun vaskede sig selvom det virkelig ikke hjalp meget. Hendes ord til ham kunne han virkelig ikke reagere på lige med det samme. Dette var en helt ukendt situation for ham at stå i. Han bed sig let i læben. At Hun så måtte begynde at græde gjorde virkelig ondt på ham. Det var næsten ikke til at bære. Han tog roligt sin skjorte af og gik over til hende. Roligt strøg han hende over håret. "Ikke græde" sagde han blidt. Han gik i knæ ved hendes side og i et snup tag havde han løftet hende op i sine arme. Han var utrolig stærk efter jord dæmonen i hans raceblanding. Forsigtigt satte han hende ned i karet. Vandet flød over og han blev drivende våd men det gjorde ham intet. Han tog forsigtigt svampen fra gulvet og rakte den til hende. "Vand er ikke farligt. Vand kan tørres op igen. Det her var min fejl. Jeg burde havde fortalt dig hvor meget du skulle fylde karet op. Undskyld Myrina." Han sendte hende et blidt smil og blev bare siddende ved karet ved hende. Han havde ingen problemer med ikke at kigge de steder hen hvor han ikke burde. Hans blik hvilede på hendes ansigt og det var der hele hans fokus lå. Hun måtte virkelig ikke være ked af det mere.

[Deleted]

Der var jo ingen andre personer end Jack som havde vist omsorg for hende, så det var virkelig nyt for hende at opleve det fra andre. Hun kiggede undskyldende på ham, da han strøg hende over håret, hvilket fik hende til at græde endnu mere. Det gav et sæt i hende, da han valgte at løfte hende op, for at sætte hende ned i karet, da vandet flød over, lukkede hun øjnene hårdt i og hulkede, hun prøvede virkelig at stoppe med at græde. Lige nu, hadet hun bare sig selv så meget, det havde hun aldrig oplevet før, normalt var hun jo ekspert i at overleve, spille på violin, finde harmony, gode løsninger, men lige nu, gik alt galt og hun var bare så så pokkers hjælpeløs og helt igennem uduelig! Forsigtigt tog hun forlegent imod svampen, hun snøftede lidt og lyttede til hans ord, men endte med at plaske hårdt ned i vandet i protest.
"Du har intet at undskylde for overhovedet! Så meget du allerede nu har fundet dig i. Se lige et rod." Udbrød hun, og var stoppet brat med at græde. Hvis der var noget han ikke skulle, var det at undskylde for noget som lå på hendes skuldre i hendes tomhjernethed. At hun havde plasket sådan, fik hende til at le, en varm hjertelig latter, lidt af afmagt, men også fordi det var lidt komisk, tragikomisk.

[Deleted]

Det var vidst ikke nogen hemmelighed at Myrina var hårdt arbejde. Hun vidste ikke meget om andet end livet på gaden og det var ikke altid at de erfaringer kunne bruges sådan nogle steder som her. Han ønskede at hjælpe hende. Han vidste ikke helt hvorfor men han var nød til det. Han smilede blot roligt til hende som han satte hende i karet. Hun virkede så hjælpeløs lige nu. At hun tog imod svampen fik ham til at smile lidt mere. Han endte med at stryge hende over håret endnu en gang. Hun virkede stærk. Hun skulle nok kunne overleve at være så klodset. I hvert fald lidt endnu. Hendes lille udbrud gjorde ham endnu mere våd da han fik plasket vand på sig. Han grinede mildt og rystede på hovedet. "Som jeg sagde så kan vand tørres op og du ville ikke have lavet et helt så stort rod hvis jeg havde forklaret dig om vandet, vel?" grinede han mildt og endte med at stryge hende på kinden lidt. "Du skal nok klare den Myrina. Men du er nød til ikke at give op når tingene går i mod dig. Kæmp. Kæmp til den dag dit hjerte ikke slår længere."