0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2014 6:58:29 GMT 1
Roligt trak hun på sine skuldre, hun vidste ikke om han følte sig nødsaget til at redde en jomfru i nød. Hendes blik hvilede på ham, hun så dog lidt panisk væk ved tanken om han skulle gå på et tidspunkt. At sove havde hun ikke lyst til, hun ville ikke gå glip af et eneste sekund med ham. "Jeg ønsker ikke du skal gå. Jeg føler jeg kunne sidde her og snakke med dig, se på dig, i al evighed." Lød det ærligt fra hende, hun så op mod ham med sørgmodige øjne. Hun havde så meget at lære og hun ville elske at han lærte hende det, hun følte hun kunne bruge evigheder med ham, det gjorde hun virkelig. Roligt hvilede hun sine arme hen over hans skuldre og rundt om hans hals, inden hun knugede sig ind til ham i et tæt kram. Myrina havde knyttet sig skræmmende hurtigt til den her mand.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 18, 2014 19:28:16 GMT 1
Elijah følte sig ej nødsaget til at være her men han ville derimod gerne. Der var så mange ting ved Myrina som fascinerede ham og som han kunne lide. Det faktum at hun var så sød og naiv var en af dem. Et sted så havde han selv manglet den følelse igennem sin opvækst, han havde aldrig rigtig haft meget tid til bare at være et barn og nyde det at være så godhjertet. Han strøg hende over kinden ved hendes ord igen. "På et tidspunkt er jeg nød til at gå. Jeg er nød til at søge til Imandra efter min mor men jeg vil gerne love at komme tilbage efter dig hvis det er det du ønsker?" sagde han mildt. Han havde heller ikke ligefrem lyst til at skildes fra hende men man kunne ikke altid det hele. Det vidste han godt. Han mærkede hvordan hun knugede sig indtil ham og han kunne ikke andet end at smile og gengælde det. Selv havde han knyttet sig utroligt meget til denne pige, mere end han havde gjort til nogen anden siden Elmyra og Nathaniel.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 19, 2014 6:36:15 GMT 1
Efter at have krammet ham et stykke tid, slap hun ham roligt og smilede stort, hun gav ham et kys på kinden og hendes øjne jublede næsten for hende. "Vil du virkelig gerne se mig igen?" Spurgte hun overvældet af glæde, for det kunne hun slet ikke forstå. Alt det besvær hun havde givet ham, hun kunne slet ikke stoppe med at smile. Kysset på kinden for hende var en kærlig og normal gestus, Jack og hende gav jo tit hinanden kys på kinden inden de skulle sove fx. Myrina havde stadig sine arme om hans hals, men hun ville gerne se på hans ansigt, så hun sad bare der tæt på ham og sugede alle indtryk til sig endnu engang. Hendes øjne gled ind i hans og forsvandt næsten, hun ville med glæde se ham igen og høre hvordan det ville gå hans mor! For et sted, bekymrede hun sig jo på hans veje, det var ikke fair når sådan nogle ting skete. Hun begyndte at sidde og tænke lidt over hvor gammel hun mon måtte være og om hun også så ung ud. Der var så mange spørgsmål og så lidt tid, det måtte vente, lige nu ville hun gerne sidde her og putte med Elijah, for det føltes så godt og så rigtigt.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 19, 2014 23:40:50 GMT 1
En svag rødmen måtte melde sig i kinderne på Elijah da hun kyssede ham på den. Han vidste godt at det ikke betød noget men han fik alligevel en reaktion fra det. Et sted irriterede det ham men på den anden side var det også bare umådelig rart. Han smilede blidt til hende og strøg hende over kinden igen. "Selvfølgelig vil jeg gerne se dig igen, Myri. Hvorfor skulle jeg ikke ville det?" spurgte han roligt og holdt hende lidt ind til sig. Han betragtede hendes ansigt som var umådelig tæt på hans. Hun var en utrolig køn pige, det kunne han ej benægte. Der gik lidt tid før han endte med at løsrive blikket fra hende og vende det mod vinduet. Det var blevet senere og det så ud som om solen snart var på ved ned igen. Han smilede stille og i en lidt hurtigt bevægelse greb han blidt fat i hende sådan så hun ikke skulle glide ned da han rejste sig op. Med lethed bar han hende over til sengen. Han ville ligge hende ned i den men endte med at få overbalance og tumle ned oven på hende i sengen. "Hov" mumlede han næsten flovt og stirrede ind i hendes øjne som de måtte ligge der lidt kluntet i sengen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2014 8:29:34 GMT 1
"Jeg ved det ikke, måske fordi jeg bare er mig og du er dig?" Mumlede hun, mens hun trak på skuldrene med et skævt smil på læben. Højt satte hun bestemt ikke sig selv, hvorfor skulle hun? Hun var jo bare en gadetøs, en vildfaren uviden pige fra skovene med et usædvanligt stort talent i violinens spil. Myrina hvinede kort og grinte da han løftede hende, hun mærkede også med det samme han mistede balancen og måtte lande oven over hende. Det fik hende til at tabe vejret, som en rar sugende mavepuster. Hendes blik lå overrasket mod hans og hun mærkede hun fik det varmt i kinderne som fik farve derefter i en blid rosa. Den her følelse var hun ikke van til, han fik hele hendes krop til at snurre og blive varm på en helt ubeskrivelig vidunderlig måde. Hvad pokker gjorde han ved hende? Han var der jo bare, tæt på, dejlig tæt på. Hun var mundlam, hun havde ingen ord, men hendes hånd gled blid langs hans kind og hen over for at ende i hans hår som hun kørte sine fingre blidt igennem.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2014 20:01:34 GMT 1
Han rystede let og smilende på hovedet af Myrina. Hun skulle ikke se så meget ned på sig selv. Hun var bedre end hun så sig selv som. "Nogensinde overvejet at jeg er blevet fordi jeg godt kan lide dig fordi du er dig? Du er ikke mindre værd end alle andre. Absolut ikke og det må du ikke glemme" sagde han blidt men også en smule fast. Det var virkelig noget hun ikke måtte glemme. Hun var mere værd end som så. Han hørte hende godt hvine lidt da han løftede hende, det fik ham til at grine en smule hvilket også var derfor han endte med at få overbalance. Han lå over hende i sengen og støttede let sin vægt på sine knæ og albuer sådan så han ikke lå med alt sin vægt på hende. Han studerede hende roligt som hendes kinder blev let rosa. Han smilede sødt og strøg hende blidt hen over kinden. "Du rødmer" påpegede han mildt og meget stille. Han vidste ikke hvorfor men lige nu havde han ikke den vilde lyst til at flytte sig. Han kunne faktisk meget godt lide det her selvom han vidste at han ikke burde.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 20, 2014 20:52:33 GMT 1
Det havde lydt som om han virkelig mente det, så hun tog det til sig og måtte smile af det. Her lå de så og han sagde ord som fik hende til at kigge lidt spørgende på ham, var det det som det hed? Hun smilede uskyldigt op mod ham, hun vidste ikke hvorfor, men det føltes jo rart. "Det må du vide bedst, jeg aner ikke hvad det er eller hvorfor man gør det." Hviskede hun så prøvende, hun kunne ikke helt finde ud af hvad det her betød eller hvorfor hun havde det så rart. Og måden hun havde det rart på var så fremmed. Myrina kunne godt lide det, men det skræmte hende nu også, men smilet lå fast på hendes læber, sødt og mildt. Hun bemærkede hans duft, han duftede dejligt, det gjorde hende en smule ør, men det var nok også fordi han var så tæt på. Hendes blik gled op og ned af hans ansigt for at læse ham. "Jeg har aldrig haft det sådan her før." Lød det meget pludselig og ærligt fra hende, hun så på ham med et varmt blik, som tegn på hun faktisk ikke havde noget imod de nye indtryk.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 14:28:55 GMT 1
Elijah kunne virkelig ikke andet end at kigge på hende. Hun var så sød som hun lå der under ham og bare studerede ham. Han kunne absolut ikke lade være med at smile og han mærkede hvordan varmen måtte sige let til hans kinder. Han burde virkelig ikke reagere på denne måde, hun var så ung, hun anede ikke hvad hun gjorde. Hun strøg hende let over hendes kind. "Mhhh, jeg er meget klog så derfor skal du også lytte til mig og gøre som jeg siger" hviskede han mildt og drillende. Han kunne virkelig godt lide det her, bare at ligge sammen med hende, det var virkelig en følelse som han aldrig nogensinde havde følt før og dog så vidste han hvad det var. Han kunne ikke tillade sig det. Hun var for ung, alt for ung. Han ville ikke gøre noget ved hende. Han strøg hende let over kinden igen og lyttede til hendes ord. Hun havde det som han? Et sted en dejlig tanke og dog så besværede det også tingene en smule. Han smilede blidt til hende men valgte ikke at svare lige nu. Hvad skulle han sige. Han lænede sig ned mod hende og plantede et let kys mod hendes ene kind før han valgte at trille ned ved hendes side. Han trak sig længere op på sengen og lagde sig til rette og gjorde tydeligt plads sådan så hun kunne ligge sig ind til ham. Han kunne jo ikke lade være. "Og hvordan er det så at du har det?" spurgte han endelig meget blidt. Han ville jo et sted gerne vide hvordan hun helt og holdent havde det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 16:11:19 GMT 1
Der kom en mild latter fra hende, ja han var meget klog og hun vidste han havde ret i de fleste ting. Hans hvisken kildede også maven, alting ved ham fortryllede hende faktisk lidt og det føltes som et eventyr. Myrina kiggede hurtigt da han valgte at bevæge sig, hun lagde hovedet på skrå, men måtte smile glad da han inviterede hende til at putte sig ind til ham. Forsiftigt vendte hun rundt og kravlede roligt op til ham, hans kys på hendes kind havde gjort den rosa farve mere rødlig. Det tog hende ikke lang tid at ligge sig godt til rette med sin ene arm hen over hans brystkasse og hånden hvilende midt på. Den anden lå langs hans side imellem dem, halvt under hende da hun trykkede sig godt ind til ham. Sådan her kunne hun godt ligge længe. Hun skjulte et gab ind mod hans side og smilede uskyldigt da hendes ansigt dukkede op igen med et varmt smil. "Fantastisk, vidunderlig, som om jeg har den dejligste drøm jeg ikke vil vågne fra. Et rigtig eventyr, næsten uvirkeligt." Forklarede hun blidt, hendes fingre nussede ham blidt på brystkassen, gik på opdagelse. Hun smilede svagt men som var hun beruset og øjnene studerede ham på ny som han nu lå.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 16:29:20 GMT 1
Hendes latter var så dejlig mild og smittende at han ikke selv kunne lade være med at grine. Hun var utrolig sød og han kunne næsten ikke få øjnene fra hende. Han vidste at han ikke burde men han havde svært ved ikke bare at give sig hen. Det føltes så naturligt at ligge sammen med hende at han slet ikke kunne få nok. Det havde krævet meget af ham at vælte af hende og kravle længere op i sengen men han havde gjort det og han inviterede hende til at ligge sammen med ham. Han kunne næsten ikke få nok af hende. armene lod han blidt glide om hende sådan så han kunne holde hende tæt, som om han beskyttede hende fra omverdenen. Han kunne virkelig godt lide at have hende tæt. Han mærkede hendes hånd mod sit bryst og han sukkede nydende og lod hovedet søge let mod hendes. Han lukkede stille øjnene og lyttede til hendes ord med et lille smil. "Du burde ikke føle sådan nogle ting for fremmede mænd Myri"hviskede han blidt. Forsigtigt begyndte han at nusse hende på ryggen mens han blot lå der og nød det. Han kunne virkelig godt lide det her.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 17:05:41 GMT 1
Hvad kunne hun gøre, hun var fortryllet og følte sig tryg, der var intet hun hellere ville lige nu end at ligge her. Myrina blev helt salig ved hans berøring, selvom det var igennem stoffet på hans skjorte. Et sted brændte hun efter stoffet ikke var der, så hun kunne føle hans fingre mod sin bare hud. Da han sagde sådan, så hun bare ned og bed sig i læben. Gjorde hun så noget forkert? "Men det føles rart og rigtigt. Skal jeg flytte mig? Gør jeg noget meget forkert?" Spurgte hun så forsigtigt og lod blikket glide op lod han med et ængsteligt blik, hun ville ikke gøre ham vrede eller sskuffe ham. Myrina bed sig i læben og lukkede øjnene som hun puttede sig næsten klamrede ind til ham. Hendes ene ben gled hen over hans og snoede sig næsten mellem hans ben. Bare for at nyde hans nærhed en sidste gang, hvis han nu sagde nok var nok.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 17:13:39 GMT 1
Han kunne virkelig ikke andet end at nyde at mærke hende ved sig. Han strøg hende blot over ryggen, det føltes så rart og så naturligt. At være omkring hende på denne måde føltes så rigtigt, han kunne slet ikke beskrive følelsen. Hendes ord fik ham til at åbne øjnene hurtigt. Han sendte hende et mildt smil og flyttede den ene arm fra hendes ryg til hendes kind. "Du gør intet forkert. Slet ikke" hviskede han mildt og strøg hende over kinden. "Jeg ønsker ikke at du skal rykke dig. Ikke det mindste." Han klemte let om hende som hun selv søgte tættere på ham. Han nød at have hende så tæt, hans hjerte hamrede mod hans bryst. Han mærkede hvordan hun nærmest snoede sig om hans ben og han måtte virkelig holde igen. Han havde lysten men han kunne ikke. Hun vidste ikke en gang hvad der skete lige nu? Han kunne virkelig ikke! For ham var det næsten som om han udnyttede hende og han havde det dårligt med det. Han vendte de blide øjne mod hende. "Ved du hvorfor du føler det så rart lige nu?" endte han med at spørge. Måske han bare skulle fortælle hende det? Fortælle hvad det var hun måske følte sådan så hun forstod det en smule.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 19:43:04 GMT 1
Det var en lettelse uden lige, hun åndede af samme grund lettet op, for hun vidste ærligt talt ikke helt hvordan hun skulle reagere hvis det var slut med at ligge sådan her. Myrina smilede stort og krammede ham, lukkede øjnene blidt og lod sine øjenvipper kærtegne hendes rosa kinder blidt som smukke sorte sommerfugle vinger. Hun sukkede nydende og nød det bare, nød at det var tilladt og at hun for en gangs skyld ikke gjorde noget forkert. Han spørgsmål fik hende til at tænke, hun ville da give et ærligt gæt. "Fordi du er dejlig?" Spurgte hun med sit uskyldige smil og et spørgende blik. Hun forsøgte da at komme med et logisk svar, et logisk svar for hende ikke mindst. Hendes hånd gled rundt om ham i stedet og hun trykkede sig ind til ham, på en måde for at kramme ham. Et sted ville hun ønske de lå i en mosseng ude i skoven i en lysning og kiggede på stjerner, det elskede hun og hun ville gerne dele det med ham. "Fortæl mig, hvad gør man rødmer? Hvorfor bliver man så varm?" Spurgte hun så nysgerrigt og endte med at sætte sig lidt op ved at hvile på sin underarm, hun så blidt på ham og mærkede sit hår falde til siden. Det så rodet og pjusket ud men klædte hende, hendes øjne strålede lige nu, hun var ufatteligt glad i hans nærhed og håbede virkelig at se ham igen.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 19:58:25 GMT 1
Elijah kunne se at hun åbnede lettet op ved hans ord hvilket gjorde ham glad. Han ønskede ikke at skulle slippe hende ligesom han heller ikke ønskede at hun skulle være andet end glad. Han smilede blidt og holdt bare om hende. Han følte det utrolig dejligt at hun lå der sammen med ham. Et stille smil kom over hans læber ved hendes ord. Det var et spørgsmål, det var næsten for kært. Han strøg hende blidt over kinden og rystede blidt på hovedet. "Det er ej et spørgsmål jeg kan svare for dig. Nogle ting her i livet er man nød til selv at finde ud af, dette er en af dem" endte han roligt. Han havde besluttet sig for ikke at sige noget. Dette var en af de ting som hun måtte finde ud af selv, som hun selv måtte lære at forstå sig på. Det var jo hendes følelser der spillede og ingen skulle fortælle hende hvad hun følte og hvorfor. Det måtte hun virkelig selv finde ud af. At hun måtte ende med at sætte sig en smule op ved hendes spørgmål gjorde ham intet. Han lænede sig let tilbage i sengen og betragtede hende blot lidt. Hvorfor var det man rødmede? Han tænkte sig lidt om. "Det kan være mange ting der gør at man rødmer. Hvis man gør noget pinligt kan man rødme, hvis man får komplimenter kan man rødme og hvis man er sammen med en anden person som man kan lide kan man også rødme. Det er en kropslig reaktion som ej kan styres" forklarede han hende roligt og tænkende. Han vidste ikke lige hvordan han ellers skulle sige det.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Aug 24, 2014 20:23:28 GMT 1
Nu begyndte hun at tænke igen, det kunne ses på hendes bryn der rynkede tænkende i hendes pande. Hun endte dog med at ligge sig ned igen, hun lå med hovedet lidt længere oppe nu. Hendes ansigt hvilede mod hans brystkasse, hendes øjenvipper ville kilde hans hud hver gang hun blinkede. Fingrene nussede blidt ud for hendes ansigt og han ville kunne mærke hun smilede da hendes mund også lå halvt ved hans hud. "Jeg føler mig jo varm, glad, lidt rundtosset og har det vidunderligt i maven. Og jeg tror det er fordi jeg beundre dig, jeg synes du er en flot og dejlig mand og du gør mig tryg." Hviskede hun så med smilet plantet solidt på læberne, som strejfede hans overkrop i takt med hendes hvisken. Det var ærligt og fra hjertet og hun var ikke flov, for sådan var det jo bare og hun synes ikke der var noget som føltes forkert ved det overhovedet. Tanken om de skulle skiltes på et tidspunkt skød hun til siden, det gjorde nemlig ondt i brystet og i maven. Myrina nussede ham videre og lod sit ben glide om hans igen, det var så rart før, at værr næsten viklet ind i ham.
|
|