New adventure

[Deleted]

Han betragted ehende lidt som hun tænkte, hun så sød ud med den måde som hun rynkede brynene på. Han kunne ikke lade være med at smile. Han lod hende blot falde tilbage i hans arme og trykkede hende let ind til sig. Hun var nu sød. Han mærkede hendes hoved mod hans brystkasse og hans hjerte begyndte at slå en smule hurtigere. Hun gjorde alt muligt ved ham selvom han virkelig prøvede at ignorer det. Hun var så ung, hun vidste ikke hvad der skete. Det var ting han blev ved med at sige til sig selv. Hendes ord fik smilet frem på hans læber og han gev hende et lille klem før han nussede hende på ryggen igen. "Beundre mig ligefrem? Hvorfor dog det?" spurgte han blidt og fortsatte med at nusse hendes ryg. Han lukkede øjnene og nød bare at holde hende tæt. Et sted så ville han bare rigtig gerne beskytte hende, hun var så ung og så sød. Han kunne slet ikke lade være. Elijah ønskede virkelig ikke at skulle forlade hende men han vidste at han var nød til det. Rejsen til Imandra ville være lang, selv med vinger. Han blev dog revet ud af den tankegang da hun endnu en gang måtte sno sit ben om hans. Han smilede mildt og åbnede øjnene for at betragte hende en smule.

[Deleted]

Roligt nikkede hun, det gjorde hun virkelig, og hvad var der ikke at beundre?
"Dit væsen i sig selv er beundringsværdigt, for ikke at tale om måden du tackler tingene på, måden du tackler mig på. Jeg tror ikke mange har den tålmodighed, selv Jack har opgivet mig." Lød det stille og sandfærdigt fra hende, hun sukkede stille og blev ved med at knuge sig ind til ham. Hun nød han nussede hendes ryg, det her var ufatteligt rart og helt perfekt og hvis det skulle vise sig hun drømte, ville hun aldrig vågne. Myrina bed sig i læben, den var begyndt at bæve lidt, hun var ked af det. Grunden til hun var her, lige nu, var jo faktisk fordi hende og Jack havde været oppe og skændes. Han havde været så underlig og hendes uforstående væsen havde gjort ham gal, men også hende gal. Og så blev hun enig med sig selv om de burde være lidt fra hinanden. De var tætte og han var jo som en bror for hende, men de var vidst begge kommet ind i en alder hvor mange ting ændrede sig, fra barn til ung voksen. Myrina lå næsten halvt over ham, hun krøb mere og mere ind til ham, eller, det prøvede hun, hvilket gjorde hun lå helt op af ham med sin front ned mod ham og benet stadig over og snoet godt om hans. Et fredfyldt suk kom fra hende.
"Jeg vil glæde mig til den dag vi ses igen, jeg lever for det meste ude i skovene i procias, nogen gange inde i byen. Jeg er ikke sikker på hvilken en, men den ligger tæt på et slot. Vil du finde mig en dag?" Lød det så håbefuldt fra hende, hun så nu op mod ham med store spørgende øjne, stadig med den strålen som var helt til hans ære, for det var ham der gjorde det, gjorde hende så glad og som om hun svævede oppe i skyerne. Selvom hun egentlig ikke vidste hvordan det var, men hun havde en ide om det måtte kilde i maven.

[Deleted]

Elijah kunne virkelig ikek andet end at smile. Hun var så sød men der var da virkelig ingen grund til at beundre ham det mindste. Han var jo bare .... ham? Ikke andet. Han nussede hende blidt på ryggen og holdt hende tæt indtil sig. Han følte sig virkelig godt tilpas når han havde hende ved sin side på denne måde, det føltes bare ... rart et sted. Han kunne ikke beskrive det på andre måder. Han lyttede til hendes ord og gav hende et lille klem. "Jeg er ej værd at beundre Myri. Absolut ikke. Og jeg tvivler på at Jack har opgivet dig. Hvis han er som en bror for dig så kan han have det umådelig svært. Hvis han er ligeså ung som du så går han også igennem de kropslige ændringer som du gør det. Det kan være svært for det modsatte køn at forstå" forklarede han roligt og sendte hende et opmuntrende smil. Han var sikker på at hendes bror ikke havde opgivet hende, hvis han havde ret så måtte Jack sikkert savne hende umådeligt meget og være bekymret for hende. Han sendte hende et opmuntrende smil og lod hovedet søge let på sned. Hun opholdt sig mest i Procias hvilket kunne ende med at blive et problem. Muren var stærkt bevogtet og eftersom han havde dæmonen i sig så var de som regel betænktsomme med at lukke ham ind på den anden side. "Jeg er ikke gået endnu så lad være med at leve i fremtiden, lev i nuet, det er sjovere. Jeg ved ikke om jeg kan få adgang til Procias, Myri. Lysets land har det med at holde folk ude som har mørket i sig og min ene race er jo som sagt Dæmonisk. Jeg vil gøre mit bedste for at komme over muren. Jeg har et lille trick oppe i ærmet" forklarede han roligt med et lille smil på læben. Hans trick var ikke så meget et trick som en del af hans race. Han rettede sig lidt op i sengen. "Hvis du vil se mit trick er du nød til at slippe mig lidt." Han vendte de grønne øjne mod hende og blinkede let til hende. Det her skulle nok blive sjovt.

[Deleted]

De lå så fantastisk her, hun nød det og det kunne godt mærkes på hendes tunge, men rolige vejrtrækning. Hans ord fik hende til at smile, måske havde han ret, det måtte han have, Elijah virkede jo som en der vidste en del og livet og med god grund, når han havde så mange år i bagagen. Myrina kunne godt lide hendes kælenavn, det var dejligt, det fik hende til at føle sig mere knyttet til ham på en eller anden sjov måde. Ung..... Det var hun, men lige nu ønskede hun at hun var ældre og havde mere at byde på, viden om hvordan hun skulle begå sig omkring Elijah, hun var virkelig blevet glad for ham og hun ønskede at vide hvordan hun skulle reagere og gøre, men lige nu, anede hun intet og turde ikke gøre noget. Hendes frygt for han blev sur var så stor. Lev i nuet, det kunne hun godt gøre, det gjorde hun, men fremtiden var vel en selvfølge at frygte, eller, var det derfor han ikke gik, han levede i nuet og nød det til fulde? Gik hun mon glip af noget? Myrina smilede stille og nikkede, selvom hun ikke var meget for det, måtte hun hellere lade ham slippe fra hendes rimelige indfangende omfavnelse. Hun slap ham roligt og satte sig til rette op af sengens hovedgærde, hendes blik hvilede roligt på ham. Stille havde hun været, lige siden han besvarede hendes ord, hun tænkte og kunne ikke finde ud af hvad hun skulle sige, men lod sig så sidde lidt og gumle på sin underlæbe med en tydelig høj tænkende lyd.
"Vil du lære mig at leve i nuet? Jeg tør vidst ikke helt. Og kan ikke finde ud af det." Kom det så stille fra hende, hun havde sat sig med det ene ben over det andet og sad bare igen og rodet ved knapperne, for at holde dem beskæftiget. Selvom alt hun ville var at nusse videre på ham, mærke mere til hans hud, hans læber måske. Hendes fingre gled op mod hendes kind kort, hun var begyndt at få stærk farve igen. For pokker da det var noget underligt noget!

[Deleted]

Elijah nød virkelig at ligge her sammen med hende, han vidste at han var nød til at tage afsted snart men han ville ikke tænke på det. Han ville meget hellere bare nyde at have fundet en anden person som han kunne lide så meget som han kunne lide Myrina. Det var ikke noget han var vant til men det var umådelig dejligt. Han nussede hende blidt men måtte stoppe da hun satte sig op. Et sted så kunne han med det samme mærke at han savnede hende ved sig men på den anden side så var det måske heller ikke helt skidt? han betragtede hende roligt som hun satte sig op. Hun var ung, meget ung endda og det var tydeligt at se at hun ikke helt vidste hvad hun skulle føle eller hvad hun skulle gøre. Dog var dette noget som hun selv var nød til at finde ud af, han kunne ikke give hende alle svarene. Han satte sig selv lidt op og foldede hænderne foran sig i skødet. Han kunne ikke lade være med at smile ved hendes ord. Han kunne da prøve om ikke andet. "Se her" sagde han blidt.
Med et var han forsvundet, forvandlet til et dyr. Formskifteren i ham havde altid været den race som han havde forbundet sig mest med. Den krid hvide ræv sad ved hendes side og betragtede hende roligt mens halen bevægede sig let frem og tilbage. #Jeg vil prøve at hjælpe dig med at leve i nuet men det er svært og en gang i mellem er det vigtigt at man ikke gør det og tænker på fremtiden. Der skal være balance i tingene.# Disse ord lød i hendes hoved. han havde i mange år været i stand til at kommunikere med folk i hans dyreform. Det var noget af det første han lærte sig selv. Det var bare ... nemmere på en eller anden måde.

[Deleted]

Det som skete fik hende til at se endnu mere forundret på ham, hun kunne ikke tro hvor kær og smuk en skabning han kunne forvandle sig til. Jack var formskifter, så hun blev ikke forskrækket eller overrasket over hans evne, det havde hun set før, men Elijahs væsen var du nuttet og kært. Hun sad bare med blanke øjne og smilede stort, hun nikkede roligt og forstod godt han ikke kunne gøre alt for hende. Myrina bed sig i underlæben og tænkte nu yderligere på hvad hun kunne gøre, eller sige.
"Så fremtiden ligger jeg lidt til siden. Jeg vil gerne mærke dig, tæt på, som før. Det er mit nu. Hvad ønsker du af nuet?" Lød det roligt fra hende, hun lagde hovedet på skrå og bed sig igen i underlæben, hun var spændt, på at høre hvad han ville, i sit nu. Når han skulle gå, var der jo en god grund og hun ville støtte ham, hun ville faktisk ønske hun kunne tage med, men hun måtte hellere vende tilbage til Jack. Myrina glædet sig bare allerede til at møde ham, og nu vidste hun hvem hun skullle kigge efter og det kildede sådan i hendes mave. Der spredte sig en varme, igen noget så behagelig og hun vidste det stammede fra ham, selvom han ikke engang var tæt på, bare tanken om ham gjorde det ved hende. Han var en dejlig mand, som lærte fra sig og virkede god som sommerdagen var lang. Hun viftede lidt med skjorte, for at få lidt luft til huden, hun var varm, hvorfor vidste hun ikke lige. Det var jo ikke fordi hun havde brugt kroppen fysisk hårdt, gad vide om det var bare varmen indeni som også føltes udenpå? Hun vidste det ikke, men hun havde det rart, selvom hun havde det varmt.

[Deleted]

Det var ikke ofte at Elijah forvandlede sig til den sne hvide ræv, det var egentlig kun noget han rigtig havde gjort da han var lille sådan så han kunne smug lytte til andre. Han havde faktisk været et lille skarn som barn, ikke et under at Elmyra havde knyttet sig til ham? Han grinede lidt indvendigt og vendte blikket mod hende. Når han var i denne form var hans øjne altid isblå. Han kravlede roligt hen til hende, trådte lidt op på hende for han var jo ikke så tung og så slikkede han hende blidt på kinden. Det hun sagde gjorde ham glad et sted, han kunne virkelig godt lide at være hende nær. #Hvad jeg ønsker mig af nuet? Ikke så meget andet end det her. Tilbringe aftenen sammen med dig. Du er mig umådelig dejlig at være i nærheden af, kæreste Myri# lød hans stemme endnu en gang. Han hoppede lidt rundt på sengen, legesyg, det kunne man godt kalde ham i denne form. Det var da sikkert. Dog endte han med at sætte sig roligt og forvandle sig tilbage dog med den lille ændring at han stadig havde sine ræveøre i stedet for sine normale. Han sendte hende et blidt smil. "Når jeg vender tilbage efter jeg har været i Imandra skal du vide at det ikke er sikker at jeg kan møde dig i Procias. Det kan ske at jeg ikke kan komme over muren, lysets land ser ej pænt på folk som er blandet med mørket som jeg er det. Hvis jeg ikke kan komme over muren venter jeg på dig her, skal vi lave den aftale?" spurgte han roligt. Han sad i den anden ende af sengen hvor han havde forvandlet sig og smilede bare blidt til hende.

[Deleted]

At han skulle have været andet end helt perfekt og et dejligt væsen, det kunne hun ikke forstille sig, hun lukkede øjnene og lo mildt da han slikkede hende på kinden, det kildede. Hendes hånd gled langs hans pels for at mærke den, om han var så blød som han så ud, hun fandt ham faktisk blødere. Hans ord i hendes hoved fik hende til at rødme stort, umådelig dejlig at være i nærheden af. Kæreste Myri...... Det fik hende til at føle sig endnu mere varm og det var lige før hun troede hun skulle dåne. Da han forvandlede sig og beholdte ørene, smilede hun bare sødt mod ham, det så kært ud. At han ville lave en aftale med hende, fik hende til at lytte godt, for hun forstod godt budskabet. Men hvordan skulle hun ikke bare blive her og vente så? Der måtte være en måde de kunne sende bud efter hinanden.
"At mødes her lyder helt perfekt, måske endda det bedste, så du ikke skal risikere noget. Selvom hvis de så dit hjerte ville de uden tvivl lukke dig ind. Ville det være muligt at sørger for jeg ved du er her? Eller snart vil være der?" Spurgte hun så, for hun ville jo ikke kunne vide noget med sikkerhed og rejse frem og tilbage i tide og utide, uviden om hans ankomst eller fravær, det kunne hun nok ikke holde til. Myrina sad stadig ved hovedgærdet, men følte han var lidt for langt væk, så hun endte med at kravle ned til ham og sætte sig modsat af ham, men tæt på ham, for at lade en hånd hvile ved hans. Hendes behov for at være tæt på ham var stort, og nu vidste hun at han fandt det dejligt, så det var tilladt, helt bestemt.
"Dine øjne minder mig om skoven, de gør mig trygge." mumlede hun så og stirrede ind i hans øjne med et blidt og kærligt blik. Sådan nogle ting ville nok altid komme fra hende, uventede, pludselige indskydelser fra hendes tanker. Der var jo ingen skam, sådan havde hun det, færdig slut. Men at det nok ville gøre hun kom i problemer i fremtiden, det vidste hun intet om.

[Deleted]

Hans pels var ufattelig blød og han kunne godt lide at hun rørte ved den. Han følte sig faktisk umådelig glad for at hun var der hos ham og det var også derfor han valgte at skænke hende de ord som han nu gjorde. Hun var vigtig for ham, det kunne han da allerede nu mærke selvom de vel et sted stadig var lidt fremmede for hinanden. Hendes unge og naive sind måtte tiltale ham ufattelig meget. Hans lille slik på hendes kind var vel et sked fordi han følte at han kunne tillade sig lidt mere når nu han var et dyr? Det blev ikke helt lige så akavet i den anden ende. Han forvandlede sig dog tilbage ved hendes ord og betragtede hende lidt med et blidt blik før han rystede på hovedet. "Måske det bedste for mig men absolut ikke det bedste for dig, min kære. Jeg vil finde dig i Procias. Det er det mest sikre for nu. Der trækker op til problemer i Dvasias. Rygtet siger at der er nogen som ønsker at ligge sig i kast med slottet der, hvis der sker noget i det land vil sikkerheden i Procias og uroen i Manjarno sprede sig. Du skal blive bag muren så jeg er sikker på at der er mindst chance for at der sker dig noget" endte han roligt. Han mente det virkelig, bare tanken om at der skulle ske hende noget kunne han da slet ikke lide. At hun satte sig ned til ham gjorde ham intet. For at være helt ærlig så savnede han faktisk at have hende tæt ved sig selvom han vidste at han virkelig ikke burde. Han tog blidt fat om hendes hånd og gav den et lille klem mens han bare smilede til hende. Det var sådan nogle små input som han virkelig godt kunne lide ved hende. Det var da helt sikkert. Han grinede mildt. "Jeg er glad for du føler dig tryg. Jeg vil gøre alt for at passe på dig. Jeg ønsker ikke at der skal ske dig noget som helst." han mente det virkelig. Hun var jo vigtig for ham.

[Deleted]

Et sted følte hun de nærmede sig deres afsked for nu, en følelse hun ikke helt kunne lide, men så igen, var hun bekymret for hans moderrolle som han vidste var i fare på en måde. Hun lyttede til hans ord og nikkede roligt, hun forstod og hvis han ønskede det, så skulle det nok blive sådan. Håbet om at det blev hurtigst muligt han fandt hende ville være der lige til den dag han faktisk stod der igen, Myrina kunne mærke sit hjerte springe et slag over ved tanken. Sommerfuglene i maven var ikke blevet mindre eller faldet til ro, hun havde det stadig som om hun svævede på en sky og hvor ville hun dog ønske den følelse aldrig nogensinde forsvandt igen.
"Jeg vil vente på dig med længsel, din nærhed gør mig ør på en helt fantastisk måde, at gå glip af den følelse virker helt foruroligende, men jeg forstår hvorfor vi må skilles på et tidspunkt." Kom det blidt fra hende, hun bed sig i læben og begyndte næsten at gumle på den, tænkende. Myrina vidste hun var åben som en bog, talte fra hjertet og holdte ikke meget tilbage andet end usikre handlinger hvorpå hun var bange for konsekvensen. Som at skulle kaste sine arme om hans hals og knuge sig ind til ham. Alligevel besluttede hun sig for at hun ville fortryde hvis hun ikke gjorde det, så hun lod sine arme falde om hans hals og knugede sig ind til ham, så hurtigt at hun ikke lige fik reageret på hendes næse støtte blidt på hans. Dog nåede hun da at stoppe sin knugen ind til ham, inden deres ansigter endte helt sammen, selvom tanken om at være så tæt på hans åndedrag var tiltalende. Myrina kunne godt lide at mærke hans næse mod hendes og hun lod den ubevidst nusse kort hen over inden hun åbnede øjnene for at se på hvor tæt de var.

[Deleted]

Elijah var virkelig nød til at gå, det ville i hvert fald blive senest næste morgen og ikke tidligere. Tiden var knap, han vidste det og dog kunne han virkelig heller ikke lide at efterlade hende. Han kunne godt lide at være hende så nær og et sted ville han virkelig ønske at han kunne tage hende med men han kunne ikke. Det ville virkelig ikke være godt. Tænk nu hvis Elmyra var syg og hun smittede Myrina? Tanken gjorde allerede for ondt nu. Hun betragtede hende roligt og kunne selv mærke varmen stige op i kinderne ved hendes ord. Han kunne ikke lade være med at smile lidt til hende. "Vi har skam stadig noget tid sammen. Jeg skal senest forlade dette sted ved daggry og der er da noget tid endnu. Indtil da er jeg din helt alene" sagde han blidt og gav hendes hånd endnu et lille klem. Det at hun søgte tættere på ham igen var han dog ikke lige forberedt på og han endte med at vælte let bagover på sengen med hende over sig. De grønne øjne hvilede på hende som deres næser måtte røre hinanden. Han kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede i hans bryst. Hun var så tæt på. Varmen steg op igennem hele hans krop, han vidste godt at han ikke burde men lysten var der. Han bed sig let i læben og betragtede hende. roligt.

[Deleted]

Tanken om han var hendes, det var en tanke hun bestemt godt kunne vende sig til. Det føltes helt underligt, hun følte sig en smugle, territoriumpræget, som havde hun særeje på hans opmærksomhed. Det var så meget ikke hende, det var i hvert fald rimelig fremmede for hende at skulle have det sådan her. At hun var over ham kunne hun godt lide, de var tætte igen og hun havde ikke tænkt sig at flytte sig. På den her måde, kunne hun dog ikke undgå at mærke hans hjerte, det virkede unatuligt, måden det bankede på, men også meget som hendes eget. Det føltes rigtigt, spændende og hun kunne ikke helt lade være, måske var det præcis sådan her det skulle være? Man kunne vel kun prøve sig frem og hun havde set folk gøre det, så hun ville også gerne prøve, hun havde lyst til det. Hun lagde roligt hovedet på sned, lod det sidste stykke mellem deres ansigter forsvinde og pressede blidt sine læber mod hans. Følelsen var ubeskrivelig rar og sendte små kick igennem hendes krop, som fik hende til at bevæge sig en smugle uroligt over ham, mest fordi det kildede i hele hendes krop. Der lå et smil gemt i kysset, og hendes øjne var fredfyldt lukket, alt ved hende viste hun nød det. Alligevel stoppede hun det hurtigt igen, rødmede stort og prøvede at ligge sig mere passende, men væltede bare ned over ham igen.
"Undskyld." Mumlede hun uskyldigt og prøvede at smile lige sådan, men fejlede grumt.

[Deleted]

Elijah kunne virkelig godt lide det her. Et sted så var han hendes, i hvert fald ind til ham skulle gå. Her var ingen andre så alt hans opmærksomhed ville falde på hende. Hun var umådelig sød og allerede nu kunne han mærke at han holdt af hende hvilket var store ting for ham. Det var da sikkert. Det at de faldt bagover og egentlig kom tættere på hinanden gjorde ham virkelig intet. Han nød at have hende tæt på, det gjorde ham rolig på sådan en måde som han aldrig havde følt det før. Han var dog langt fra forberedt på det som skete bagefter. Hendes bløde læber kunne han tydeligt mærke trygge sig mod hans og hele hans krop næsten eksploderede med forskellige følelser. Glæde, forvirring men mest af alt panik. I forhold til ham var hun stadig bare ufattelig ung og et sted så var det forkert men han nød det uden tvivl hvilket forvirrede ham. Han betragtede hende blot som hun stoppede det og undskyldte. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle stille op med sig selv lige nu, havde han stået op var han nok væltet om. Han var virkelig ikke god til sådan noget her! Blikket vendte han stille mod hende og gav hende blidt et lille klem. Hvad skulle han stille op. Han kunne jo godt lide det men han .... han var bange et sted. Dette var virkelig gået alt alt for hurtigt og det hele forvirrede ham om muligt på en gang. Hans strøg hendes kind lidt og betragtede han stille. "Du skal ikke undskylde" fik han endelig mønstret som svar. Hvad skulle han ellers sige? Det her var en utrolig fremmed situation for ham. Efter hans tid hos Samuel var alt sådan noget her svært for ham når det nåede til det punkt som det nu var nået til med Myri.

[Deleted]

Det havde været så ufatteligt skønt, så fremmed og så spændende, men hun vidste også at hun havde været meget nærgående og hun kunne godt mærke på ham at det havde taget pusten fra ham. Det havde ikke ligefrem været noget han havde set komme. Myrina bed sig i læben og lod sig endelig trille ned fra ham og lagde sig med en bump ved siden af i stedet, med lidt mellemrum mellem dem. Hun kunne dog ikke lade være med at smile, hvorfor vidste hun ikke lige, måske fordi han sagde hun ikke behøvede at undskylde? Som hun fik sit hjerte og sin krop lidt under kontrol igen, åbnede hun munden for at sige noget, men tav kort inden ordene forlod hendes mund.
"Det føltes rigtigt at gøre, men også underligt. Det kom bare, jeg ved virkelig ikke lige....... Det var dejligt." Lød det blidt og roligt fra hende, hun rullede om på siden og kørte en hånd op i håret som hun løftede hovedet ved hjælp ad albue og hånd som støtte mod madrassen. Hendes anden arm lå hen over hendes talje og hofte, ganske afslappet. Her lå hun også godt, lidt i sikkerhed, men mest for hans skyld, hun var bange for at gøre flere underlige nye ting ved ham som han ikke lige var parat på. Det fik hende til at fnise lidt, hun lod sit hoved dumpe ned mod madrassen og armen hvile oppe over hovedet. Hun bed sig i læben igen og kiggede ned mod madrassen, som var hun bange for at se på ham og hans reaktion, måske var det slet ikke gået op for ham? Myrina ville ikke overskride hans grænser, hun gjorde noget som kroppen følte naturligt, men nu var hendes sind måske i tvivl. Ikke om hun havde nydt det, men om det havde været tilladt?

[Deleted]

Dette havde virkelig taget pusten fra ham. Han kunne godt lide hende, hun var sød og dejlig og han kunne da også mærke nogle ting i sin krop men han var absolut ikke parat til det som der skete. Han havde virkelig ikke være forberedet hvilket nok også havde være ten god ting for han havde nok stoppet hende hvis han havde set det komme. Han lukkede stille øjnene mens han mærkede hende trille ned fra sig. Hun kunne jo ikke vide hvordan dette ville påvirke ham, hvordan skulle hun dog også kunne det? han havde jo aldrig fortalt nogen om hvad der var sket ham som sådan. Han sukkede stille og åbnede øjnene, blikket søgte hendes skikkelse som hun lå der ved hans side. hendes ord fik ham til at smile lidt. "Du gjorde intet forkert, Myri. Overhovedet ikke. Det var dejligt, det vil jeg ikke benægte men ........ Jeg har nogle skeletter i skabet som jeg ikke ved om jeg er i stand til at komme af med. Denne her måde jeg reagere på er ikke fordi jeg ikke kan lide det men mere fordi ........ jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Undskyld" endte han stille og vendte blikket op mod loftet igen. Det var jo ikke fordi han ikke ville have det for selv havde han jo siddet med de lyster mens de havde været tæt men der var langt fra at sidde med dem og så til faktisk at gøre det. Dette sidste skridt var faktisk ikke et han havde taget før, ikke før han havde mødt hende vel at mærke. han kunne ikke lide at hun lå så langt væk, et sted så ønskede han hende tættere på sig igen men det var som om hans krop ikke ville bevæge sig så han lå blot stille og gjorde intet