Not a happy man!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Af kød og blod var de ikke søskende, hvilket gjorde en verden til forskel.. for ham, for hende var det ret normalt kunne man sige, efter hun havde haft et forhold til sin egen bror og hendes forældre ligeså var søskende, halvt om halvt vel og mærke. Det her havde hun haft lyst til at gøre i lang tid, hvilket hun havde haft mange snakke med Cedric omkring. Det var bestemt ikke en skuffelse i forhold til hvad hun havde forestillet sig i sit sind, nej hun elskede at mærke hans læber mod sine, ligeså meget som hun elskede at mærke hans hænder vandre op over hendes krop. Han var meget respektfuld overfor hende og hendes krop, hvilket gjorde hende mere tillidsfuld overfor ham, dog ikke nok til at springe direkte ud i det. Stadig var hun velvidende om at han elskede en anden, og så lang tid han kunne sige det, så ville han ikke få lov til at komme så tæt på hende, det var alt for stor en risiko at tage om Jarniqa pludselig besluttede sig for at ville have ham tilbage igen.
Læberne forlod hans og masserede i stedet for hans tynde hud ved halsen, først fra venstre ører, ned over hans adamsæble forest på halsen og derefter op mod højre ører. Hans hud var varm, som hendes læber, hvilket vidnede om at hun vel også havde vækket noget i ham?
Den nysgerrige hånd strøg op over hendes lår og gav hende næsten en følelse af at være stakåndet. I det indre bad hun til at han ikke ville stoppe der, men at han ej heller ville gå så langt, så hun ikke kunne få sig selv til at trække sig igen.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Af kød og blod, var de virkelig intet, hvilket selvfølgelig gjorde det hele en smule nemmere for Lucifer, og det var han nu heller ikke ligefrem bange for at indrømme for hende. Tanken om at gøre det med noget familiært.. Det kunne han ikke. Han brummede svagt i en dyb vejrtrækning, hvor han alligevel lod hende gøre med ham, hvad hun havde lyst til.
Selv ville Lucifer elske at kunne sige, at han var kommet over Jarniqa, men det var heller ikke ligefrem noget, som han kunne prale med, at have gjort. Han hadede det virkelig.. Den magt, som den kvinde havde over ham, og som han nærmest desperat ønskede stoppede, var bare ikke rigtigt noget, som faldt til ham, som han gerne ville det. Han smilede tydeligt tilfredst for sig selv.
Cecilaya stoppede ham ikke. Med andre ord, var det så også tilladt for ham, at fortsætte? Det var lidt det, som han håbede på! Gud hvor han dog elskede det, og det kunne han heller ikke lægge skjul på! Skadefro måtte han trække på smilebåndet. Hånden denne gang, søgte længere ned over hendes bagparti. Han var nødt til at prøve, og nu hvor han fik muligheden for det, for han kunne da slet ikke stoppe sig selv i det! Øjnene lukkede han endnu en gang i. Et dæmpet suk brød hans læber. Han nød jo dette, og sikkert også langt mere, end hvad han burde.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Hans mørke brummen kunne høre mærke mod sine læber som hun passerede stemmebåndet. Hun elskede at han nød det, for det gjorde hun selv, men det betød ikke at hun ville gå hele vejen. Så lang tid han nærede følelser for en anden kvinde, ville hun ikke gøre sig selv til grin ved at give sig hen til ham. Det synes hun var rimeligt nok. Hendes kys fandt tilbage op over hans kind, til hun til sidst fangede hans læber og kyssede ham næsten med længsel. I aften havde hun for første gang i lang tid åbnet sig for ham, og hun havde sluppet lidt af hendes trang til at have kontrol over alting, med andre ord havde han fået en chance.
Hænderne placerede hun på hver side af hans hoved og hævede sig lidt, så hun kunne se på ham. "Vi burde få noget søvn," konstaterede hun med et lille smil.
Hun bukkede sig ned og fangede hans læber flygtigt igen, bare fordi hun nærmest ikke kunne lade ham ligge der og friste hende. Hendes kinder blussede varmt som hans hænder gled over hendes bagparti. Ej stoppede hun ham, det var uskyldige kærtegn.. forholdsvis i hvert fald. "Du må ikke se det som en afvisning... nærmere et løfte når den rette tid kommer," sagde hun med et glimt i øjet og bed sig lidt i læben. Det var slet ikke ment som en afvisning, men hun var ikke klar til at give sig hen til ham endnu, på den måde. I stedet lagde hun sig ned ved siden af ham, men denne gang helt tæt ind til hans krop, med en hånd på hans bryst. "Bare.. hold om mig i nat ikke?" bad hun og strakte sig for at plante et lidt blidt kys på hans kind.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Cecilaya formåede da virkelig også at vække det hele i Lucifer. Han kunne i hvert fald ikke undgå at bide sig fast i det, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Nu hvor alt endelig kom til alt, så var han virkelig glad for at han fik muligheden for at komme hende så tæt. Nu hvor han lå der med hende, for så kunne han da heller ikke ligefrem lade være!
Hans hjerte startede for alvor med at hamre mod hans bryst. Han nød virkelig dette, og uden tvivl mere, end hvad godt var i den anden ende. Han kyssede hende mere end gengældende, inden hun.. afbrød dem? Hans blik faldt denne gang forvirret til hendes skikkelse, som han slet ikke fandt det nødvendigt at stoppe nu? Sove? Var det ærlig talt det, som hun tænkte på nu? "Vi ligger og hygger.. og det som du tænker på, er søvn?" Han vidste ikke helt, hvordan han skulle håndtere lige præcis den del, så det var på ingen måder noget, som måtte falde i hans gode bog! "Et løfte om en fremtid, mener du? Når den rette tid kommer?" spurgte han denne gang, inden han blot lod hende trække sig væk fra ham. Hans blik faldt til hende, som hun denne gang bare gled ned ved hans side, og med hånden mod hans bryst. "Du spiller unfair, min kære Cecilaya.. Men fint.. Vi burde nok få sovet," sagde han denne gang. Ikke at han var tilfreds, for det var han bestemt ikke!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Selv Cecilaya fandt det rart at være ham så tæt, og hun ville lyve hvis hun sagde at hun ikke ønskede at komme endnu tættere på ham, men det ville være direkte naivt når hun vidste at han stadig elskede Jarniqa, en lille del af hendes værdighed ville hun trods alt gerne beholde.
Forvirringen var tydelig at se i hans blik som hun afbrød dem, velvidende om at det nok ikke ville falde i god jord. En dag håbede hun at de kunne færdiggøre det, men i dag var ikke den dag. Hun lod mildt. "Jeg tænker på meget andet end søvn, men vi er nødt til at stoppe her," sagde hun roligt og lagde sig tæt ind til hans krop. Armen gled om ham, hun håbede ikke at han blev for vred. "Et løfte om at vi fuldfører det her når tiden er inde," lovede hun. Det var jo ikke fordi hun ikke ville, men hun var ikke klar når alting var så usikkert og hvis hun gav sig hen til nogen mand, skulle hun være sikker på at det var hendes han havde i hovedet og ikke sin tidligere kæreste som han ikke kunne få. "Det er ikke for at være uretfærdig.. jeg er nødt til at være klar," hun kyssede hans kind igen hvorefter hun lagde hovedet på hans skulder. De burde få noget søvn mens de kunne. "Sov godt," hun lukkede sine øjne og holdt sig varm ind mod hans krop.
Ikke mange minutter efter begyndte hun at falde hen. Det føltes virkelig godt at ligge der sammen med nogen, efter alt den ensomhed. Efter få minutter gled hun ind i søvnen.

//Out

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Det var virkelig ikke fair, at vække det i Lucifer, og så bare lade det ligge. Det var bestemt ikke en tanke, som han kunne sige, måtte falde i særlig god jord hos ham! Han bed denne gang tænderne kraftigt sammen, hvor han denne gang rystede let på hovedet. "Okay." var det eneste som han sagde. Han respekterede det dog, fordi at han ikke rigtigt havde noget valg, men det var bestemt ikke en ting, som han var særlig glad eller begejstret for, hvis han selv skulle sige det.
Lucifer lod denne gang armen søge omkring Cecilayas skikkelse, hvor han tog imod kysset til hans kind. Det føles virkelig rart at ligge der med hende, og ja, han nød det uden tvivl også. Når tiden var inde.. så kunne man jo spørges om, hvornår det ville være. "I så fald.. så venter jeg," sagde han denne gang. Tålmodig kunne han sagtens være, hvad det angik. Han lagde sig denne gang godt til. Selvom han ikke umiddelbart ville sove, og havde lyst til det, for den sags skyld, så var det bare meget begrænset. "Sov godt, Cecilaya," sagde han denne gang, inden han roligt lagde sig til rette ved hende. Selv måtte han alligevel give efter for en søvn, som efterhånden var tiltrængt. Det var faktisk hårdt, at rende rundt og være sur og mut hele tiden.

//Out