Not a happy man!

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Det var selvfølgelig en dyster fortid. Nu var det i forvejen kendt, at Marvalo og Jaceluck, ikke var de familier, som man skulle komme for tæt på, og her lå han så. Han var opdraget udefra, af overhovedet af Jaceluck, så var det overhovedet underligt, at han havde de ting med sig, som han nu havde? Hans egne forældre, havde han jo faktisk aldrig nogensinde kendt.
Tanken om at være sammen med sine egne biologiske søskende, måtte han sande, at han havde en smule svært ved. Velvidende om at Cecilaya nu havde delt de stunder med Cedric, og Faith havde delt dem med Kimeya. Var han den eneste der var nogenlunde 'normaltfungerende'? "Det hjalp, og det er jo også pointen i det. Jeg synes bare.. at det er en skam, at du dømmer alle på baggrund af hvad en eller to, har udsat dig for." Skulle han da hade og dømme alle kvinder for at ramme hans familie, kun fordi at Jarniqa havde gjort det?

Et kort smil passerede denne gang Lucifers læber. Så hun indrømmede rent faktisk at hun var jaloux? "Det var jo det jeg sagde. Du er jo jaloux! Men hvis det ikke er hende, hvad er det så?" spurgte han denne gang.
Endnu en gang greb Lucifer ud efter hendes hånd, som han holdt i sin. Der var ikke noget at være bange for. Han gjorde i hvert fald ikke noget - endnu om ikke andet. Han lod hovedet søge på sned. "Hun er ikke det værd at være jaloux på. De følelser, som jeg nærer.. dør på et tidspunkt. Hun kvalte det selv. Der er ikke nogen skam i at føle. Der er en skam i at lade være," sagde han dog. Det lød måske dumt.. men fornuftigt et sted. Han trak kort på smilebåndet. "Så sats på det, Cecilaya," opfordrede han. I hans optik, var det slet ikke nogen dum ide. Hun havde fejlet som leder.. men det var da ikke ensbetydende med, at det ville ske for hende som en træner?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var ikke nemt at være født ind i en familie af to storslægter, men det vidste Lucifer nok alt om. Det måtte heller ikke have vænret nemt for ham med deres mor, som med garanti havde trænet ham med langt hårdere hånd end hun selv var blevet, fordi han ikke skulle blive en ligeså stor fiasko. Inderst inde vidste hun også godt at det ikke var rimeligt at dømme alle ud fra den samme hændelse, men det var lettere og mere sikkert end at skulle igennem det igen og særligt nu hvor hun var mere alene end hun havde været dengang.
Hun blinkede. "Jeg har det godt som jeg har det lige nu. Det ville være dumt at tage chancer og så ødelægge det hele igen," sagde hun og trak på skulderen. Det sidste hun havde lyst til var at leve resten af sit liv i ensomhed og cølibat, og hvis den rette kom forbi, ville hun nok alligevel ikke kunne modstå fristelsen det ville være, men lige nu virkede det bare som en lettere løsning. "Men hvem ved hvad der sker," sagde hun efter lidt tids stilhed.

Ærlighed fremfor alt. Denne gang indrømmede Cecilaya at hun var jaloux, dog ikke at hun var direkte jaloux på hvad han følte for Jarniqa. Det her var så dumt, hun kunne bide lemmerne af sig selv, for overhovedet at tænke sådan om ham. Det var Lucifer! Idet han greb om hendes hånd, vendte hun sig om på siden for at tage bedre fat om den. Det var faktisk rart. "Det var noget pladderromantisk bavl, og noget af det mest fornuftige jeg nogensinde har hørt," kommenterede hun med et bredt smil. Aldrig havde hun følt sig så levende som i den korte tid med Jared, ja det havde gjort ondt til sidst, men indtil da, så måske han havde ret..? Måske hun bare skulle tillade sig selv at søge livet. Han havde skabt fornyet mod hende med sine ord, så hun møvede sig tættere på ham, så tæt at der der kun var få centimeter som adskilte deres kroppe fra at mødes. "Så fortæl mig din drøm," opfordrede hun.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde været en Jaceluck siden han var blevet født. Han havde nemlig ikke været særlig gammel, da hans mor var død. Han havde aldrig kendt til andet, så det var nok svært for ham, at forestille sig, at det skulle forholde sig på anden måde. Og nu hvor hun lå der, og direkte fortalte ham, at hun aldrig ville være sammen med en mand igen, grundet hvad hun havde oplevet. Det var ikke underligt, men for pokker.. Man kunne jo heller ikke lukke af for det for tid og evighed.
"Det lyder mere fornuftigt. Nu skal jeg ikke sige, hvad andre tænker.. Men din moder opdrog mig til at tage vare på en kvinde. Ikke at udnytte dem," fortalte han. denne gang. "I faren for at lyde pladderromantisk dog," sagde han denne gang, og med et let smil på læben. Han var gået og hen og blevet glad for hende.

Så langt, så godt, så havde hun indrømmet at hun var jaloux! Han forstod bare ikke hvorfor. Jarniqa havde været en kvinde, som havde lært ham at elske. Hun havde så også på det kraftigste lært ham det modsatte. Han trak kort på smilebåndet. Han var jo fornuftig! Han vidste det jo godt. "Fortæl mig noget, jeg ikke ved," kommenterede han denne gang med et smil på læben.
Lucifer trykkede let omkring hendes hånd. Han var glad igen nu, og særligt fordi at hun lå der, og ikke ved Cedric, som måtte ligge på værelset ved siden af. Hans drøm? Han rystede kort på hovedet. "Jeg har kun haft et mål, og det var at indtage pladsen som leder efter Faith. Lære hvad jeg egentlig kom af, og ikke bare af historier og rygter," fortalte han. Meget.. overordnet, men det var jo, hvad han havde været fodret med.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya var en af de få der var gammel nok til at Ilaria. Hun havde været en hård kvinde, men en nær veninde af Faith, hvilket var heldig for ham for ellers så have han ikke haft en mor til at opdrage ham.
Det var nok lidt vovet direkte at udelukke nogen form for berøring igen, særligt efter følelserne havde forplantet sig i hende, somme tider ville hun virkelig ønske at hun kunne være mere som sin mor og bare lukke af for den slags, på den anden side, var det heller ikke gået så godt for hende.
Hans bemærkning, bragte hende ud af tankespindet, og fik hende til at rette blikket mod ham. Et smil bredtes langsomt men dog bredt. "Undskyld mig, men ligger du der og melder dig selv som frivillig?" spurgte hun drillende. Det lød næsten sådan, efter hun havde plapret om at hun ikke ville udnyttes igen og han så liige skulle pointere at han ikke gjorde den slags mod kvinderne. Var et meget underligt hvis hun håbede på det?

Det var slet ikke meningen at hun skulle føle jalousi, desværre var det end af de ting som ikke bare kunne fjernedes. Hun daskede til ham. "Du er forfærdelig," hvis hun dog fik en sølvmønt for hver gang hun sagde det, så ville hun have været rig nu. Hendes hjerte bankede lidt hurtigere ved at ligge så tæt på ham som hun nu gjorde. Nakken slog hun let tilbage for at se op på ham. Hun elskede hans markante ansigtsstrutur."Som du sagde til mig. Du må drømme om noget," fastholdt hun. Hans ord kørte rundt i hovedet på hende.. det var en skam ikke at føle. Hun slap hans hånd og lagde den i stedet på hans mave, fjerlet i søgte omgang af usikkerhed.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Det var meget hurtigt at udelukke, at man nogensinde ville være sammen med en anden mand, selv i Lucifers øjne, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han fandt det som en skam, men hvad var der at gøre ved det? Et stille smil passerede denne gang hans læber. Det var muligt, at han spillede meget efter sine egne love og sine egne regler, men hvad.. Det var jo ikke så skidt, at det ikke var godt for noget andet? Desuden, så ville han jo gerne, hvilket også var hovedårsagen til, at han prikkede sådan til hende.
"Og hvad så, hvis jeg gjorde?" spurgte han denne gang med et stille smil på læben. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være med at prikke til hende. Nu hvor han endelig havde en mulighed for det, så kunne han heller ikke stoppe sig selv i at gøre dette.

Jalousien kunne Lucifer ikke rigtigt gøre noget ved. Han selv ønskede bare at glemme alt om Jarniqa, og så selv komme videre med sit liv, og så måtte han jo se, hvad han kunne gøre ved det derfra. Heldig havde han bestemt ikke ligefrem været. "Det mener du ikke," sagde han denne gang med et tilfredst smil. Han kunne jo heller ikke lade være.
Drømme... Han kunne sagtens bræge om hvor vigtige de var, men det var ikke rigtigt en tanke, som han havde gjort sig selv. Hvad kunne han da gøre? Hans blik faldt til hendes skikkelse igen. "Aldrig rigtigt noget.. udover, hvad jeg er opdraget til, nej.. Jeg ved ikke engang hvad jeg kommer af, foruden hvad Faith har fortalt mig. Jeg drømmer vel om at finde min plads i det hele.. Uanset hvor kedeligt det end lyder." Han rystede på hovedet. Det lød jo komplet.. dumt!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det at hen kaste sig til et liv i evigt cølibat var en forsvarsmekanisme som Cecilaya havde følt sig nødsaget til at bruge efter det Jared havde gjort. Det gjorde det ikke rimeligt overfor den fremtidige mand, hvis sådan en da nogensinde ville dukke op. Cedric var der nu, man skulle tro at det var oplagt men hun nærede ikke længere den slags følelser for ham. Lucifer udfordrede hende.. hun burde lade det gå, men nysgerrigheden plagede hende, og Cedric havde bedt hende om at tage en chance i ny og næ, ligesom hun havde nydt at gøre engang. Hendes grønne øjne studerede hans for et langt tavst øjeblik, mens hun i sindet overvejede hvad den rigtige beslutning ville være. "I så fald.. må du hellere overbevise mig om at jeg burde vælge dig," svarede hun med et lidt snedigt smil. Nej hun burde ikke.. det ville ende, men lige nu stolede hun tilstrækkeligt på ham til at dumme sig på den måde. Han var ikke Jared, desuden havde han ret.. hendes mor slog meget stærkt ned på den slags.

"Jo jeg gør," bekræftede hun drillende. Det var faktisk rart at ligge sådan her, og det virkede ikke til at han reagerede på hvor tæt på hun havde lagt sig, eller på det faktum at hendes hånd havde fundet hans mave. I tankerne mindede hun sig selv om at han elskede en anden kvinde, men på trods af det var hun dum nok til ikke at trække sig. "Det må du kunne gøre bedre. Små drømme eller tanker? Der må være noget," fortsatte hun. Han havde mindet hende om det, måske hun også kunne minde ham om de drømme som han engang havde haft, eller måske stadig havde.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne ikke lade være med at prikke lidt til hende. Vel et sted også for at understrege, at den plan hun havde, om en evig cølibat, virkelig var.. lattrlig? At der ikke var noget mere latterligt, for han havde i hvert fald aldrig hørt noget lignende! Svagt rystede han denne gang på hovedet. Skulle han virkelig sælge sig selv, som havde han været en vare, man købte på markedet? "Noget siger mig, at du har lyst," kommenterede han denne gang. Det var hans umiddelbare indtryk, og særligt fordi, at hun ikke ligefrem valgte at afvise ham på hans egen opfordring.
Livet handlede om at løbe nogen risikoer engang imellem. Til tider brændte man sig, og til tider, gav det pote. Det var aldrig rigtigt til at finde ud af. Det var jo trods alt bare en del af det, at skulle leve et liv. Og det agtet han uden tvivl også at gøre for sin del. "Livet handler om at løbe risikoer.. skabe sig erfaringer.. Dyrkøbte eller ikke," sagde han denne gang tæt ved hendes øre.

Hånden mod hans mave, sagde Lucifer ikke noget til. For alt hvad han vidste, så.. havde hun vel bare lagt den der, fordi at hun var kommet det tættere på? Af hjertet, elskede han en anden kvinde, men hovedet, var bestemt ikke med på den front. "Jeg ved du ikke mener det," sagde han denne gang med et tydeligt tilfreds smil på læben. Han morede sig.. slappede af, og uden at være dømt på det, hvilket han fandt rart.
Havde Lucifer egentlig nogen drømme? Ikke udover de typiske kedelige, for han havde jo altid været flasket op til en ting. Han sænkede hovedet en anelse.. tænksomt. Han vidste det faktisk ikke. Han havde haft drømme som barn.. Selv disse var jo skudt i sænk. "Nej.. kun latterlige barndomsdrømme, som enhver anden." Det var virkelig latterligt.. Godt han havde forladt det for længst!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var tydeligt at han forsøgte at prikke til hende i sjov naturligvis, og hun forsøgte virkelig ikke at gøre for meget alvor af det, selvom hendes fristelse var svær at skjule. Ham såvel som Cedric sagde det samme konstant, tag chancer, spring ud i det, selv hvis hun blev såret af. Mange blev såret og de blev stærkere, hun havde set mange eksempler på det i form af Liya, hendes egen mor.. Aliyah, der var så mange som var blevet stærke kvinder af netop af være blevet såret, de var ikke blevet dummere, som hun nok selv lidt var. Det gjorde hende faktisk lidt vred på sig selv. "Med dig? Nej bare rolig," svarede hun med et lidt flakkende blik. Jo lidt netop med ham. Hun var ikke fristet af Cedric, tværtimod forsøgte han at vise hende hvor enkelt det kunne gøres. Hans stemme.. hun lukkede øjnene let i og lyttede til den, dvælende og lokkende på sit vis med sine ord. I aften havde han fået hende til at føle sig levende, mere end hun havde været i lang tid. Hun satte sig lidt op, så hun hvilede på den ene albue og så ned på ham. De flammerøde lokker hang lidt vildt omkring hende. Med et lidt lusket smil på læben, bukkede hun sig ned mod ham og fangede hans læber med sine, bare for et kort øjeblik inden hun trak sig lidt tilbage. "Var det chance nok?" spurgte hun med et lidt usikkert smil.

Det var den dummeste beslutning taget i betragtning af at hans hjerte bankede for en anden kvinde, men som han selv sagde, så ville alle de beslutninger forme hende, hun måtte vare lade være med hele tiden at sætte en stopklods op for sig selv. De hyggede sig sammen, måske hun ville finde ud af at hun slet ikke nærede de følelser for ham, at det var noget forbipasserende.. eller også var det stikmodsat, det måtte tiden vise. "Så fortæl mig om dem," opfordrede hun lidt stædigt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde aldrig delt ud af sig selv, til gud og hvermand, selvom han meget vel, kunne have personligheden til det, så var det bare ikke den type mand han var, og det var heller ikke den type mand, han nogensinde ville ende med at blive. Han respekterede en kvindes krop, og han respekterede når de sagde nej. Nok i langt større grad, end hvad mange andre kunne gøre det.
Som hun hævede sig, fulgte han hende bare meget nøje med blikket. Kysset mod hans læber, havde han dog et sted set komme, og et sted, så overraskede det ham lidt alligevel. Han nåede dog ikke rigtigt at gengælde det, hvilket var det, som generede ham mest af det hele. Det var da unfair! "Jeg synes den var unfair.. Jeg var ikke klar," modargumenterede han denne gang, hvor man nu heller ikke skulle tage fejl af hans smil. Han tog det ikke som en skidt ting. Tvært imod.

At hun skulle være så opsat på hans tanker og drømme, forstod han ikke. Han måtte jo ærligt indrømme, at han aldrig rigtigt havde haft nogen. Han selv hævede sig denne gang en smule. Han slap hendes hånd, og lagde den mod hendes kind. "Når der er tid, kæreste," sagde han denne gang. Han elskede stadig Jarniqa.. Men de var ikke sammen.. Han havde ikke nogen forpligtelser eller noget, som mindede om det, og han kunne være fritstillet til at leve sit liv. Denne gang, var det bare hans tur til at tage sin 'hævn'. Han lænede sig denne gang mere frem, hvor han lagde hånden mod hendes kind. Han kyssede hendes læber. Denne gang var det nemlig blevet hans tur.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya vidste hvor meget hendes mor gik op i respekt for kvinder. Cedric udviste ligeså stor respekt og forsigtighed når det kom til kvinder, for det havde han lært, ligesåvel som Cecilaya havde lært at hendes krop var hellig og ikke skulle berøres af gud og hver mand, hvilket hun bestemt heller aldrig havde. Jared havde været den første siden Cedric, nok en fejltagelse, en af de såkaldte dyrt-købte erfaringer. Hendes liv kunne ikke gå i stå af den grund, så nu tog hun chancen og kyssede ham. Hendes hjerte slog hurtigt, hun kunne nsten mærke hvordan adrenalinen pumpede rundt i kroppen på hende og fik hende til at føle sig fri, trods det kun havde været et flygtigt kys. Hun blev liggende med vægten hvilende på den ene arm og så ned på ham med et stille smil. "Skal du lige have et øjeblik eller hvad?" spurgte hun drillende. Hvad var dog det for en åndsvag undskyldning?

Hun mærkede kulden falme og hendes kinder begyndte at brænde idet han hævede sig lidt mod hende og lagde hånden på hendes kind. Forsigtigt strøg hun mod en, opsøgende efter kærtegnet. "Der er masser af tid," pointerede hun stille selvom hun godt vidste hvor det her bar hen. Hendes øjne gled langsomt i da han nærmede sig. Hun kunne mærke hans varme ånde, kort før hans læber igen fandt hendes og sendte en varm strøm igennem hende. Hun gengældte det lidt prøvende og lod hånden stryge fra hans mave og op til brystet. Det var ikke fordi hun var bange for at røre ved ham, og heller ikke fordi hun ikke vidste hvordan, det var nærmere modet der somme tider svigtede hende lidt, men det her var rart... meget. Hun lænede sig lidt over ham og tvang ham tilbage i madrassen uden at slippe hans læber.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Oprigtigt kunne det ikke falde Lucifer ind, at tage en kvinde mod sin vilje, velvidende om de fantastiske evner, som hvilede i hans dæmoniske blanding. Han var blevet opdraget til det modsatte, og derfor kunne det slet ikke falde ham ind, at skulle gøre nogen noget, som de slet ikke ville have. Ikke før de havde gjort ham ondt først om ikke andet. Han trak kort på smilebåndet. Han havde jo ikke været klar, og så var det virkelig unfair, at gøre noget som helst! "Tilgiv det mandlige køn, for kun at kunne fokusere på en ting af gangen," poiinterede han denne gang med et morende smil på læben. Han blinkede kort til hende. Han selv tog det ikke så tungt, som han måske kunne have gjort det. Hun selv var en dejlig kvinde at være omkring. Det gav ham også noget andet at tænke på, end Jarniqa, hvilket han til tider, også måtte finde meget rart!

Denne gang, var det dog hans tur. "Ja.. Til andre ting," fortalte han denne gang tæt ved hendes øre. Han lagde hånden roligt mod hendes kind. Hun trak sig ikke. Så langt, så godt. Dertil lod han denne gang læberne møde hendes i et forsigtigt og prøvende kys. Det var jo heller ikke ligefrem den handling, som han gik sig mest i. Han havde ikke delt det med nogen, siden Jarniqa. Øjnene lod han denne gang glide i, som han indvilgede i at søge tilbage i sengen. Her tak han hende med over sig, hvor han lagde hånden stabilt bag i hendes nakke. Kysset brød han ikke. Han kunne slet ikke få sig selv til det. Han nød dette!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Cecilaya ville helst undgå at stille sig tvivlsom til Lucifers karakter, hun stolede på når han sagde at han ikke kunne eller ville udnytte hende, eller for den sags skyld bare tage af sted, så måtte det briste eller bærer. Bare fordi de delte et par kys, var der jo heller intet krav om at de lovede hinanden for evigt og altid, de tog en chance, nød livet og gjorde noget som de begge to havde lyst til. Hun lo lidt af ham og rystede på hovedet. "Okay jeg tilgiver dig for dit køn," svarede hun kækt. Egentlig havde det mere været ofr at teste ham, se om han trak sig eller blev vred. Nu vidste hun at han stadig elskede Jarniqa, og at hun i en eller anden grad havde gjort sig selv til en trøst, men det virkede ærlig talt ikke som den værste rolle at have lige nu.
"En ting af gangen?" spurgte hun med lidt drillende hvisken. Hendes læber var lige ud for hans, hun kunne mærke den varme ånde prikke på hendes følsomme læber, inden de igen blev erstattet af hans. Desperat efter ikke at bryde kysset, lod hun ham trække hende helt over sig, så hun havde et ben på hver side, og mere eller mindre lå ind til ham med begge hænder solidt plantet på hans bryst som støtte. Forsigtigt strøg hendes fingre let den nærliggende hud omkring, dog lidt fraværende for hun var røget ind i sin helt egen verden. Læberne lod hun massere hans, mere selvsikkert denne gang, dog stadig blidt. De flammerøde lokker faldt ned over deres ansigter som et form for slør, så ingen andre kunne se hvad der foregik derinde et sted bagved.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne nedlægge virkelig mange kvinder, hvis det var det som han ville, og dog, så var det overhovedet ikke det, som han havde tænkt sig at gøre. Tanken alene om det, var fantastisk. Han elskede at mærke hende så tæt på, og særligt, som det var lige i øjeblikket. Han nød det jo for pokker! For hans vedkommende, var det her virkelig rart. Han tænkte på andet end Jarniqa. Gjorde det Cecilaya til en trøst? Det var det vel ikke, når det oprigtigt var noget, som han havde lyst til at dele med hende? Tilfredst måtte han nu alligevel smile. Man kunne vel sige, at han havde fået tingene, præcist, som han gerne ville have dem? "Godt," sagde han denne gang. Et stille smil passerede derfor hans læber. Han var en mand.. Men han havde altså slet ikke været klar til at modtage det af hende!
Lucifer så nu slet ikke nogen grund til at handle med vrede eller afvisning, når han havde gjort sig de samme tanker, og derfor glædede det ham virkelig, at hun var med ham så langt. Det kunne da heller ikke blive bedre, og det stod han da også gerne fast ved. Derfor trak han hende med op over sig, hvor han krævede hendes læber i et kys. Hånden lagde sig i hendes nakke, hvor han greb omkring hendes hår. Det føles intenst, og det føles virkelig, virkelig godt! Han rykkede sig kun, så han lå ordentlig, hvor den anden trykkede hende tæt ind mod sig. Det stirede i hans krop efter hendes berøring. I hans sind, bad han hende fortsætte. Et pludseligt behov, som dukkede op i krop og sind. Han havde aldrig oplevet noget lignende! Hånden strøg han nedover hendes ryg og mod hendes lænd. Der stoppede han. Hvor langt, han mon kunne trække den?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Mange kvinder ville falde villigt for hans fødder og glædeligt sprede sine ben hvis han bad dem om det, det var hun ganske overbevist om. Han var en flot mand, med tilstrækkelig meget charme til at kunne virke tillidsfuld hvilket kvinder, inklusiv hende selv desværre, godt kunne lide. Dog havde hun en oprigtig fornemmelse af at han ikke var ligeglad. Nu havde hun selv gået med til at være en sølle trøst for det han ikke kunne få, men lige nu var hun ligeglad. Hvis hun bare for i aften kunne få lov til at føle det hun ville, eller måske pirre hans nysgerrighed efter hende, så ville hun være ganske tilfreds. Et sted bag deres læber, hvilede et lille smil på hende, der afslørede at dette var noget hun nød.
Cecilaya druknede smilet mod hans læber igen, smagte på dem somme tider med en lille snert af hunger hvilket hun ikke selv styrede. Jared havde plantet lysten i hende og sidenhen havde hun ikke været i stand til at se helt væk fra den, skønt hun virkelig forsøgte. Bestemte fingre i hendes hår, tændte en ild i hende, som kun fik hende til at trykke sig mere ned mod ham, med hjælp fra hans beskyttende arm. Han kunne formentlig ikke høre det, men hendes hjerte slog vilde slag som han vækkede noget i hende hun længe havde forsøgt at se væk fra. Begge hænder hvilede på hans bryst, den ene støttede hun sig med, mens hun lod den anden vandre langs hans hals, kun for at tage fat om hans nakke og trække ham tættere. En kende modvilligt trak hun sig fra hans læber, dog stoppede hun ikke, men flyttede de søde kys til hans hals. Det sitrede i hende, hun kunne mærke hans lyst men han var meget respektfuld, og hun havde ingen intentioner om at lægge med ham i aften, tværtimod ville hun pirre ham og hans nysgerrighed, så han ville blive hængende frem til hun var klar.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Hvordan dette ville ende, vidste Lucifer ikke. Hvorvidt om de ville komme til at ligge i med hinanden, var ikke umiddelbart et mål for ham, men nu hvor de var kommet så langt, så var det vel heller ikke underligt, at han var begyndt at gøre sig tankerne om det? At hun skulle være hans.. søster i en overført betydning, var ikke rigtigt noget, som han tænkte over, og han måtte indrømme, at han virkelig nød at have hende tæt på sig. Biologisk set, havde de absolut intet med hinanden at gøre, hvilket i hans øjne, gav grønt lys til dette foretagende.
Lucifer var ikke just en hård mand, men derimod en, som ønskede at respektere en kvinde, da det også var sådan han var opdraget, og med den opdragelse, og den opdrager, så modsatte man sig godt nok heller ikke! Et stille smil passerede kort hans læber i kysset. Hun var med ham så langt.. Han agtet nu stadig at finde ud af, hvor langt han egentlig kunne komme med hende.

Kysset brød han, hvor han denne gang lagde hovedet tilbage, så hun kunne komme til. Ikke var han bleg for at lade en kvinde komme tæt på. Desuden.. nu hvor Jarniqa gled mere og mere bag i hans tanker og sind, så kunne han heller ikke undgå at bide sig fast i det. Ingen tvivl om det. Han sukkede dæmpet, hvor han denne gang lod blikket glide mod loftet. Det var en chance at tage, men i den grad også det værd! Hånden trak han til sig, og lod den vandre op over hendes lår. Han følte virkelig for at røre ved hende!