Where is home?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Siden Jared havde Cecilaya nærmest ikke fundet ro, men hun havde været væk i mange timer denne gang. Desværre var opvågningen ikke så blid som den nok burde have været, men at finde sig selv nøgen i sin brors favn, med dundrende hovedpine og kvalme, var ikke ligefrem at foretrække.
Hun fangede sine trusset et sted på gulvet og skulle lige til at rette sig op da hans stemme lød og forskrækkede hende så meget at hun i stedet væltede ud over sengekanten. Puha hun var svimmel. "Lucifer.. hvad pokker er det her?!" spurgte hun lidt skingert og fik vilket sig ud af tæppet, så hun kunne komme på benene. Ret hurtigt vendte hun ryggen til ham, lidt naivt eftersom han havde set det hele aftenen før. Hun trak sine trusser på igen og fandt sin lidt slidte underkjole. "Det ved du udmærket godt at jeg gør. Dæk dig dog til!" skældte hun og kastede tæppet til ham. Rundtosset satte hun sig på sengekanten og begravede ansigtet i hendes hænder. Åh gud hvor hun ikke håbede at de havde lavet noget og hun var heller ikke sikker på at hun havde lyst til at kende svaret selv hvis de havde.
"Hvad skete der igår?" spurgte hun uden at se op. Lyset skar virkelig i øjnene, så det virkede mere behageligt at sidde sådan her, også selvom det ikke ligefrem afhjalp hendes kvalme. Hurtigt rejste hun sig og hastede ud på badeværelset, hvor der stod en spand. Hun nåede kun lige at falde på knæ, for hendes krop udstødte alt det hun havde fyldt den med aftenen før. En klam hosten lød. Døren ind til værelset var stadig åben, den havde hun ikke nået at skubbe i. Okay det var virkelig sidste gang hun gjorde det der!

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Brutalt som Lucifer pludselig var blevet revet ud af søvnen, tvang han blikket op. Okay, at vågne op til en nøgen kvinde, havde han ikke gjort i det, som måtte være en evighed efterhånden, men han havde bestemt ikke noget imod det syn! Tvært imod, så nød han det jo nok en kende for meget, hvis han selv skulle sige det! Han strækkede sig, og vendte sig mod hende. Her lå han i ingenting, men han var derimod stolt af det. Han så bestemt ikke nogen grund til at skulle skjule sig.
"Og hvilken måde, at blive vækket på," kommenterede han let. Han rullede om på ryggen og lagde sig, og lod hænderne søge bag hans hoved.. Lod det hele ligge til frit udsyn! Tæppet dækkede ham, som hun kastede det hen mod ham. Han himlede med øjnene. Hvad der var sket? Kunne hun virkelig ikke huske det? En tanke slog ham.. Han trak morende på smilebåndet. "Du blev fuld.. Temmelig fuld," sagde han. Det var jo end ikke en løgn. Det havde været så skræmmende nemt for ham, at få hende med til sengs, også selvom der intet var sket, andet end at de havde ligget som Gud havde skabt dem, arm i arm. Selv han havde fundet det meget rart, efter hans brud med Jarniqa.

Lucifer satte sig op, da hun nærmest spænede ud på badeværelset og knækkede sig i en spand. Havde hun fået så meget? Han sukkede tungt, inden han svang tæppet om livet og rejste sig. Han søgte ud til hende, hvor han knælede og tog fat om hendes hår. "Vil du virkelig gerne vide det?" spurgte han denne gang med et let morende smil på læben. Hvorfor ikke prikke lidt, nu hvor han kunne?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Hvorfor pokker var det at Lucifer følte for at skulle dele sig selv med hele verden? Cecilaya så bevidst væk, også selvom det sitrede i hende efter at kigge. Den dumme kujon til Evan havde sat nogle tanker i hende, vist hende hvor fantastisk det kunne være at berøre en krop som den Lucifer havde, men nej! Hun kunne ikke tænkte på den måde! I stedet stormede hun ud på badeværelset og satte sig over en forholdsvis stor spand.
"Havde du forventet et godmorgenkys?" spurgte hun lidt fjendsk. Alt tilbage ved det gamle, nu hvor der ikke var alkohol til at bløde hende lidt op, så røg facaderne straks op som et værn om hende. Hun hostede og mærkede igen hvordan hver en muskel fra maven til halsen spændtes, da hun kastede lidt mere af aftenens fejl op. Man skulle tro at hun stolede nok på sig selv til at vide at de ikke havde lavet noget, men eftersom de var vågnet nøgne op ved siden af hinanden og hun havde fundet sig selv, trykket ind i hans arme, så var der meget som tydede anderledes. "Det siger du ikke," mumlede hun ned i spanden. Hendes øjne gled i. Sådan meget bedre, intet generende sollys. Hun bemærkede heller ikke rigtigt Lucifers tilstedeværelse, før han samlede hendes flammerøde lokker. Det var et eller andet sted sødt af ham, det blev bare lidt overskygget af hans irriterende, triumferende væsen!
"Ellers havde jeg ikke spurgt vel? Det er jo ikke ligefrem fordi jeg var intim med dig eller noget," hendes ord var mere håbefulde end spidse som ellers havde været hensigten.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde aldrig været skuffet eller pinlig forarget over, hvordan han så ud, og derfor så han heller ikke nogen grund til at dække sig til. At hun så ikke kunne lade være med at kigge, var da ikke hans problem altså! Han smilede morende for sig selv, hvor han let rystede på hovedet. Han morede sig betragteligt ved dette! "Se, lige det, ville ikke have gjort mig noget," fortalte han direkte.
Her sad hun nu over spanden og kastede op. Hun havde fået meget. Man skulle næsten tro, at hun fulgte i sin moders fodspor. En kvinde, som heller ikke kunne tåle noget, af hvad rygterne sagde. Nu havde han jo så bare aldrig oplevet det personligt. Hånden lukkede han denne gang mere omkring hendes lokker, for at holde det. Han gik jo heller ikke just ud fra, at hun ville have opkast i hele det lange røde hår. Og sød? Det kunne han da godt være engang imellem.. Denne gang, var det jo så kun fordi at han agtet at drille hende lidt. "Du kan virkelig intet huske fra i nat, kan du?" fortsatte han denne gang mere direkte, end hvad han havde gjort tidligere. Nej, de havde intet gjort, men hvis hun intet kunne huske, så agtet han at spille lidt på det.. Bare for sin egen underholdnings skyld. "Du nød det.. Jeg tror endda de hørte dig i den anden ende af korridoren," fortsatte han med et smil på læben. At holde masken, var han da heldigvis god til!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Lucifer nød det her alt for meget. Det værste tryk var fjernet for nu, men Cecilaya blev alligevel siddende lidt lænet ind over spanden, ikke så meget fordi hun frygtede at der ville komme mere, nærmere fordi hun slet ikke kunne overskue tanken om at forflytte sig tilbage til sengen. "Hvor er du klam," kommenterede hun bare. De fleste andre ville nok have følt sig beæret over at kysse en mand som ham, for han var.. virkelig flot, også selvom hun ikke ville indrømme det! Desuden havde han jo en kæreste, og selv hvis han ikke havde haft så var det ikke en mulighed, skældte hun i sine egne tanker.
Armene foldede hun hen over spanden og lagde hovedet der med lukkede øjne. Gulvet var koldt men det var næsten behageligt så overophedet som hun følte sig lige nu. "Kun små glimt. Det sidste jeg husker er at vi gik herop," svarede hun træt og sukkede.
Trætheden forsvandt som dug for solen ved hans kække bemærkning. Hun slog øjnene op og stirrede tomt frem for sig. Nej det havde hun vel ikke? Hun skubbede sig lidt mere op at sidde og så på ham med et strengt blik. "Hvis det var hvad der skete, så er jeg sikker på at det var skrig af smerte ikke af nydelse," hun slog hans hånd væk og samlede selv sit hår over den ene skulder. Tanken alene gav hende kvalme, ikke så meget fordi det var Lucifer, men fordi hun havde svoret aldrig at lade sig udnytte igen og nu var det alligevel sket!

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer så slet ikke nogen grund til at lægge skjul på noget, som han vidste, at rigtig mange, slet ikke ville have noget imod. Selvom han måske havde personligheden til det, at gøre det med frygtelig mange, men det gjorde han ikke. Jarniqa havde været den sidste, som han havde været tæt på, og selvom de havde været sammen for en lang stund, så var der ikke kommet til at ske særlig meget ved det.
Cecilaya ønskede slet ikke at have ham tæt på. Et sted, kunne Lucifer heller ikke være mere ligeglad, end hvad han var nu. Han morede sig ved det her, og han havde bestemt ikke tænkt sig at stoppe med det. "Vil du da påstå, at du ikke selv ville nyde det?" spurgte han denne gang, og med et kækt smil på læben. Han blinkede let til hende, da han heller ikke kunne lade være.

Lucifer valgte denne gang at trække sig en anelse, da hun ikke just virkede til, at ville have ham tæt på sig. Han sagde nu ikke noget til det. Han vidste, at hun havde nydt det. Hvorfor skulle hun ellers have blevet liggende i sengen ved siden af ham? Han himlede let opgivende med øjnene. "Bliv du bare ved med at tro det, kæreste..." Han trak sig tættere på hende, hvor han lagde hænderne mod hendes skuldre. "For jeg er temmelig sikker på at krofatteren, vil vidne om det stik modsatte," hviskede han mod hendes øre. Her slap han hende, og rejste sig. Ville hun ikke have ham der.. Fair nok!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Der var ganske vidst mange kvinder der ikke ville klage over Lucifers udsøgte opmærksomhed, og selvom hun forgav at være uinteresseret, så var det da smigrende at han fandt hende interessant, også selvom hun var færdig med den slags. Jared havde totalt fordærvet hendes syn på det, samtidig med at han havde vækket lysten og interessen. Det sidste hun havde brug for var at falde i Lucifers kløer, desuden havde han jo sagt at han aldrig var en pige utro, så hvorfor havde han valgt at være det denne gang?
Hun sukkede træt og satte sig lidt mere op. Det var alt for mange ting at forholde sig til, hun ville bare gerne sove. "Jeg nyder ikke den slags Lucifer og slet ikke med mænd som dig," svarede hun igen. Mest af alt generede det hende bare at hun ikke kunne huske det, for så kunne hun jo heller ikke vurdere hvor vidt hun havde nydt det eller ej. Hun forstod overhovedet ikke hvorfor hun ville vide det, men nysgerrigheden pirrede hende alligevel lidt.
Idet han vendte ryggen til, fulgte hun ham med blikket og så længselsfuldt på sengen der virkede underligt fristende. Hun skubbede sig selv op, ret anstrengt og kom vandrende i en zombie-lignende tilstand ud så hun kunne sætte sig på sengekanten i stedet for. "Lucifer.. hvad end der skete, så kan det ikke ske igen. Lad det bare være ved at jeg ikke husker det og så må du... holde minderne for dig selv eller sådan noget," hun viftede affærdigende med hånden, og lagde sig ned. Det var langt bedre at ligge i sengen end på det hårde, kolde gulv.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer vidste udmærket godt, at han lige nu legede med ilden, men var det ikke det, som man kunne more sig med? Selv han måtte jo erkende, at han fandt denne leg særligt underholdende, men det var nu heller ikke ham, som det gik ud over. Han himlede med øjnene. "Hvad får du ud af, at leve i benægtelsen?" spurgte han denne gang med en direkte stemme.
Lucifer søgte tilbage til værelset. Der var intet sket i løbet af natten, andet end at de havde ligget i sengen og holdt om hinanden. Selv han havde nydt det. Nok mere, end hvad han burde, men siden han ikke havde Jarniqa længere, så var det vel bare på sin plads, var det ikke? Han bed tænderne svagt sammen. Han savnede hende.. Og nu skulle han absolut stå her og tænke hende.. Det var virkelig irriterende!
Lucifer vendte sig mod hende, da hun selv søgte tilbage til værelset. Hun lignede jo noget, der var løgn. Havde han rent faktisk formået at overbevise hende om, at de havde lavet noget, selv til trods for, at de intet havde gjort? "Giv mig en grund til ikke at dele det med hele verdenen, snuske.." Han lod armene søge over kors. Han spændte let i musklerne. Selvom han var mere spinkel end de fleste, var han tydeligt markeret. "Halve landet har jo hørt dig, uanset.. Hvorfor ikke bare leve med, og anerkende, at selvom du ikke kan huske det.. At det har været godt. Du lå jo tæt ind til mig, af en grund, ikke?" Han blinkede lettere kækt til hende. Nu agtet han at føre det til døren!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det faldt hende slet ikke ind at han bare spillede for galleriet, og bildte hende ind at der var forgået ting som gik imod alt det hun troede på. Uanset hvad verden ville udsætte hende for, så nægtede hun nogensinde igen at være tæt på en mand. "Ro," svarede hun uden omsvøb og lagde sig helt op i sengen på ryggen. Hendes hænder foldede hun over maven og lukkede øjnene, så lyset ikke generede hendes dunkende hovedpine. Det var nærmest ulideligt.
"Jeg tvivler på at din prinsesse vil elske tanken," svarede hun som om det besvarede hans spørgsmål. Hvis han havde givet sig selv til hende, så ville hun da næppe værdsætte at han var sammen med det tætteste han kom på en søster. Selv med lukkede øjne, kunne man se hvordan hun bed tænderne sammen. Bare tanken om at hans hænder havde været på hende som omvendt, satte en pirrende nysgerrighed kun blandet med væmmelse og afsky. "Det har ikke været godt nok til at huske det," påpegede hun flabet. Selv hun måtte sande at det var rart ikke at vågne op alene, også selvom han med garanti var hamrende ligeglad med hende, ligesom alle andre ud over Cedric havde været. "Jeg gider slet ikke at snakke om det. Jer er ikke interesseret i hverken dig eller din krop, og hvis jeg gav udtryk for andet så var det fordi at jeg var meget fuld," konstaterede hun lidt bittert. Nu vidste han ikke hvad hun havde været udsat for i forhold til det, men der var en god grund til hendes store modstand og nærmest panik over han lille, hvide løgn som i virkeligheden var knap så lille.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde det bare sjovt, for der var virkelig intet sket. Den slags mand.. var han af en eller anden sjov grund ikke, selvom han udmærket godt vidste, at han havde udstrålingen til det, så havde han jo aldrig gjort det af den grund. Hans blik søgte hendes skikkelse igen. Hun var ham da en tro kopi af sin mor, når hun sad der, og forsøgte at spille fornærmet.
Tanken om Jarniqa, var jo hvad han forsøgte ikke at tænke for meget på! Han himlede med øjnene. "Og hvad har hun helt præcist med det her at gøre? Kære Cecilaya.. Jeg befinder mig i en situation, hvor jeg kan gøre lige hvad der passer mig," fortalte han direkte. Ikke havde han direkte fortalt til nogen, at han havde gjort det slut med den manjanske prinsesse.. Men det havde han, og han havde sine meget personlige grunde til den beslutning.
Lucifer rystede på hovedet, hvor han denne gang satte sig. "Du var fuld ja, men tilsyneladende ikke fuld nok til ikke at lægge op til mere.. Jeg ville jo blot være en dum mand, om jeg ikke udnyttede det bare lidt?" kommenterede han let for sig selv. Et kækt smil passerede hans læber. Han nød denne situation.. og hendes selskab. Nok meget mere, end hvad han egentlig burde gøre.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Inderst inde ville Cecilaya gerne tro at de ikke havde lavet noget, for hendes værdigheds skykd. Hun havde ikke lyst til at give sig hen til en mand igen, ikke på den måde, ikke med mindre hun følte noget ligeså stærkt som hun havde gjort for Cedric i sin tid. Hun skød underlæben lidt frem og så på ham med et fornærmet blik, der dog kun varede et øjeblik inden hun lukkede øjnene igen på grund af det alt for skarpe lys. "Siden hvornår ændrede piben lyd? Du pralede så fint med at u aldrig var en kvinde utro, og alligevel fortæller du mig nu med et lidt for tilfredst glimt i øjet, at jeg gav mig hen til dig, hvilket i øvrigt er kvalmende," tilføjede hun og slog en streng i luften med hånden for at understrege sin pointe.
Hånden lagde hun på sin pande, det skyggede heldigvis lidt, utroligt hvilken virkning alkohol kunne have i for styre mændger.
Han gjorde hende så vred! Tanken om at han bare var endnu en der udnyttede hedes svagheder. Hun satte sig op, og så på ham med et vredt blik og denne gang ignorerede hun lyset uanset hvor generende det var. "Hvad er der med jer mænd og udnytte hver eneste lille mulighed til egen fordel? For et kort øjeblik troede jeg du var anderledes, men at tage fejl at tilsyneladende mit speciale," Hun slog sig hårdt tilbage i madrassen og himlede med øjnene. Han havde ingen idé om hvad det betød for hende og han morede sig bare!

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde intet gjort, og dette ville nok heller ikke ligefrem ændre sig. Hans blik søgte hendes skikkelse, hvor et kækt smil bredte sig på hans læber. "Og hvad hentyder du helt præcist til? Jeg har ikke været nogen utro.. Det er vel lidt umuligt, når man ikke er sammen med nogen?" sagde han med en rolig stemme. Ja, han savnede Lucifer, og han havde nok også lært lidt af, hvad det ville sige, at være sammen med en prinsesse, for rigtig mange af finesserne, havde hun da uden tvivl haft!
Lucifer blev siddende. Sådan som hun skød underlæben frem, som en anden utilfreds lille unge, var uden tvivl morende for ham. Igen havde han jo kun det sjov, som han selv stod bag, og nu hvor han virkelig kørte på hende, så kunne han jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det nu. "Og vil du mene, at jeg har udnyttet og misbrugt dig, Cecilaya?" spurgte han. Han vendte om, hvor han denne gang rejste sig op. Han trådte tættere på hende. Okay.. der var intet sket. Overhovedet ikke. Han stillede sig lige ved hende. Hun lignede stadig noget der var løgn, og han var ligeglad med det. Han var virkelig ligeglad med det. "Og hvis der så intet er sket mellem os..?" spurgte han denne gang med en meget direkte stemme. Meget havde han været ude for, men dette tog da kagen. Magen til barnlig opførsel, blandet med utilfredshed, frustration og.. forvirring et sted? Det skulle man da godt nok lede længe efter!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var frastødende så meget Lucifer morede sig over hendes elendig. Hun vidste at hun ikke burde være gået med ham, men sket var sket og i det mindste huskede hun da ikke hvilken gruopvækkende oplevelse hun bare konstaterede at det havde været, for ikke at plage sig selv. Det kunne godt være at hun havde været fuld, men hun huskede da lidt. "Igår fortalte du mig at du stadig var sammen med hende og at du elskede hende. Det gør man ikke mod folk man elsker," skældte hun. Godt nok kendte hun ikke Jarniqa, men nu havde hun oplevet det selv med Jared, ikke at hun direkte havde elsket ham, men hun var da nået at blive virkelig glad for ham.
Hun lagde sig ret ned i sengen og skjulte blikket med sine hænder.
"Hvis du udnyttede at jeg var fuld til at fører mig til lagnerne så ja! Så er det hvad jeg kalder udnyttelse," svarede hun ærligt. Et sted følte hun sig krænket også selvom det lod til at hun jo selv var gået med til det.
"Så kan du i det mindste gå med din værdighed i behold, jeg har mistet min uanset hvad," hun sukkede og fjernede sine hænder men uden at åbne øjnene, for det var meget ubehageligt. "Så skete der noget eller er du bare en stor lystløgner?" spurgte hun måske lidt hårdt, men hun var træt af at spilde tid på mænd som ham.. om så var ment i sjov eller ej.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer havde det ikke særlig godt selv, og derfor var han nok mere typen, der forsøgte at bide det i sig, selvom det virkelig ikke var nemt altid. Dette var hans facade.. som hendes stædighed.. vrede og frustration tilsyneladende også måtte være hendes. "Jeg har aldrig givet udtryk for at jeg er sammen med hende. Ja, jeg elsker hende," fortalte han med en direkte stemme. At han elskede, var tilsyneladende bare ikke nok, også selvom han var den, som havde valgt at gøre det slut. Han kunne bare ikke rigtigt gøre noget ved det nu. "Men når jeg ikke er sammen med hende.. Så er jeg hende heller ikke utro, vel?" bed han svagt af hende. For ham, var det jo også et lidt ømt punkt, som han overhovedet ikke brød sig om, at hun havde valgt at ramme.
Lucifer lavede sjov. Han ville bestemt ikke mene, at han havde valgt at udnytte hende. Ja, ha havde drukket hende fuld, men det havde været hendes eget valg. Skulle han gå nu? Den stædighed og den vrede, var han træt af. Aftenen før, havde faktisk været langt bedre end det her! "Hvad med at finde den kvinde frem, som du var i går? I stedet for det her? Hende kunne jeg langt bedre lide." Hans blik søgte hendes skikkelse igen. Han vendte sig om efter sit tøj, inden han denne gang tog det i armene. Tæppet smed han, hvor han begyndte at skifte. "Der skete intet. Din reaktion, var derimod det underholdende ved det," fortalte han.. Denne gang med et kækt glimt i øjet, da han fik sine bukser på. Så langt, så godt.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Alle havde et værn for at beskytte sig selv, Cecilaya var blevet aggressiv og indelukket hvor han bare var sit sædvanlige irriterende. Nu var hun forvirret. Godt nok var hendes sind ikke så meget med som det plejede at være, hvilket skyltes at hun havde det direkte elendigt. "Men du gav heller ikke udtryk for andet," pointerede hun skarpt. De havde uanset hvad hygget sig aftenen før, alkoholen havde hvisket de mange facader væk og bare efterladt den kvinde tilbage som hun altid havde været.
"Siden hvornpr?" krævede hun at vide selvom det slet ikke vedkom hende. Det var heller ikke for at lyde for hård, men han havde gjort hende frygtelig sårbar.
Selv med lukkede øjne fornemmede hun den nye aktivitet i lokalet. Hun spærrede blikket op og betragtede ham klæde sig på. Hvor lang tid havde de overhovedet lejet værelset? Hun kunne godt bruge lidt mere søvn, men hvis ikke hun kunne være her, så havde hun ikke noget andet sted at gå hen. "Og hvilken kvinde er det?" spurgte hun direkte, for hun anede ikke hvordan alkoholen påvirkede hende for at være ærlig. Det lettede hende lidt at intet var sket. Alligevel så stod hun med skægget i postkassen fordi hun havde ladet ham bilde hende det ind. "Jamen mange tak for det," hun bed tænderne sammen og lagde sig i sengen med ryggen til ham. Han vidste slet ikke hvad det betød for hende.