Where is home?

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer elskede en kvinde, som ikke kunne acceptere ham. Det var faktisk hårdt. Nok hårdere end hvad man lige skulle tro. Hans blik faldt direkte til hendes skikkelse. Han havde aldrig lagt skjul på, at han havde været sammen med prinsessen af Manjarno, men det havde tilsyneladende gået folk forbi, at han havde gjort det slut med hende. Han forventedenoget af hende, som han slet ikke kunne få, og det var selvfølgelig en tanke, som direkte måtte irritere ham! "Det er tilladt at spørge, ikke?" bed han af hende. Han kunne langt bedre lide hende, da hun havde været fuld! Der havde hun da været til at snakke med! "Siden hvornår? Jeg gjorde det slut med hende, inden vi indtog Dvasias, hvis du absolut skal vide det," sagde han kort for hovedet. Lige den sag, ønskede han faktisk slet ikke at snakke med hende om!
Tæppet smed Lucifer fra sig, hvorefter han begyndte at klæde sig om. Hans blik søgte hendes skikkelse, da han kastede skjorten over skuldrene. Han lod dog denne forblive åben. "Har du nogen anelse om, hvordan du er, når du er fuld, Cecilaya? Der er du rent faktisk hyggelig at være sammen med.." påpegede han direkte. Det havde været hyggeligt.. De havde smilet og hygget sig.. Nu var hun bare sur og tvær. Men fint.. Hvis det var sådan hun ville lege.
Hendes måde at reagere på, morede ham et sted. Jamen tak? Var det hvad hun havde at sige over hans lille joke? "Du virker nærmest skuffet," konkluderede han, hvorefter han begyndte at knappe sin skjorte igen.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Troen på kærlighed var langsomt dalet i takt med at alting var hændt, således at hun nu mest bare synes at det var noget overvurderet pjat, ikke at hun så ned på det, tværtimod så drømte om at det skulle være ligesom hun havde drømt det ville være som barn. "Det havde jeg gjort hvis jeg havde haft den mindste mistanke om at det var sådan," svarede hun og lagde en hånd for sin pande for igen at skærme lidt for lyset. "Ja tak, det var da rart at vide," bed hun igen. Desværre huskede hun ikke hvor sjovt de havde haft det aftenen før, i så fald havde humøret nok været helt anderledes end det var lige nu hvor hun bare havde det skidt og mest af alt havde lyst til at sove.
"Det siger du kun fordi at jeg ikke sagde dig nær så meget imod," svarede hun og lagde sig om på siden. Det var alt for meget snak, hun ville hellere bare sove. "Jeg er bestemt ikke skuffet, tværtimod er jeg meget glad for at der ikke skete noget, jeg er ikke interesseret i dig, aktisk er jeg lige nu ikke interesseret i så meget andet end at lukke øjnene," indrømmede hun og kvalte et gab. Lige nu havde hun det elendigt, og hun var ellers ikke pivet. Lidt fumlende, greb hun ud efter den pude han havde ligget med og hun lagde den over hovedet med et lidt dramatisk suk, men den duftede af ham og den mørklagde det hele, hvilket virkelig var dejligt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kunne uden tvivl bedre lide den kvinde, som han havde set aftenen i forvejen. Den som nu var langt væk. Han skulle drikke hende fuld noget oftere! Ingen tvivl om det! "Du er nok noget af det mest pessimistiske, som jeg nogensinde har mødt," nærmest vrissede han af hende. Kærlighed skulle man holde afstand til. Selv det, var noget, som han nu tydeligt havde erfaret på den hårde måde, men det var bare meget begrænset, hvad han lige kunne gøre ved det. Særligt, som det var lige nu.
"Fint nok," sagde han kort for hovedet, som han denne gang lod armene søge over kors. Nu hvor han var kommet i tøjet, og hun mest af alt, lignede en, som kunne bruge det ekstra søvn, så kunne det da i hvert fald godt mærkes selv.

"Jeg beklager, at jeg keder dig så meget, Cecilaya.. Jeg skal da nok smutte, så du kan få din skønhedssøvn.. You are gonna need it," kommenterede han med en kortfattet stemme. Selv tog han det ikke så tungt, for det havde han ingen grund til. Det havde været en god aften.. han havde fået søvn, og han havde faktisk sovet rigtig, rigtig godt. Hans mørke øjne gled mod hendes skikkelse, hvor han svagt kneb øjnene sammen. "Sov godt, søs," endte han, hvorefter han fandt det sidste, som han skulle have med, inden han vendte om på hælen og forlod værelset. Ganske vidst med fornyet energi. Så måtte han herfra, finde ud af, hvad han ville gøre.

//Out

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det her var sidste gang hun havde indtaget så store mængder af alkohol! Lucifer havde godt nok lokket hende, men det var slet ikke denne her hovedpine værd! "Jeg er ikke pessemist, jeg er realist," rettede hun og lagde hænderne under hovedet, stadig med puden til at dække. Det gjorde hende også mindre fristet til at kigge på ham, for han så fandens godt ud.
Hvor lang tid de end havde værelset, så ville Cecilaya blive liggende lidt endnu, så måtte hun jo blive smidt ud når de engang kom for at klargøre værelset til de næste igen, hun ville ikke komme op alligevel. Hendes øjne gled i. Selvom han stod og talte, kunne hun mærke hvordan hun blev mere og mere træt.

"Du snakker for meget. Mit hoved eksplodere lige om lidt, jeg tror bare jeg bliver her og tager en time eller to mere på øjet," annoncerede hun træt. Det var helt klart mere fristende at ligge ved siden af ham, hun havde sovet godt, men ikke tale om at det skulle bringes ud i det åbne. Hans ego ville næppe kunne holde til det. Hun hørte døren smække bag ham. Hun sukkede tungt og lukkede øjnene igen. Der gik ikke mange øjeblikke før hun langsomt begyndte at døse hen og hun til sidst faldt i søvn.

//Out