Where is home?

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det her øjeblik var hyggeligt. Det var virkelig lang tid siden hun havde haft mulighed for at slå sig lidt løs, men Lucifer var lige manden til at få enhver til det, havde hun en idé om vel og mærke. "Og du er den nogen?" spurgte hun lidt udfordrende. Der var ikke mange som kunne udholde i længere tid af gangen og slet ikke når hun var sig selv og ikke stilte alt for mange facader op.
Hans roden rundt på gulvet fik hende til at grine af ham denne gang. "Jeg er vidst ikke den eneste der har fået for meget. Lad os fejrer det med endnu en," hun greb lidt dovent ud efter flasken ved siden af og fik den åbnet, kun for at tage en tår fra flasken. Det smagte ikke engang så slemt mere. "Her," hun rakte flasken til ham ham og rykkede sig så han kunne komme op.
"Du er da også en Jaceluck. Jeg tror måske jeg fik mere af Maloya genet," konstaterede hun og lagde sig ved siden af ham med hænderne foldet på maven. Det var virkelig befriende selvom det føltes meget underligt at alting sejlede.
Nu vidste han allerede en hel del om hende, men hun vidste meget lidt om ham. "Kom nu. Fortæl mig noget, så fortæller jeg noget i gengæld," lovede hun og vendte hovedet mod ham. Der var et lidt for stort smil på hendes læber.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

"Selvfølgelig er jeg det," sagde Lucifer med et tydeligt tilfredst smil på sine læber. Han kunne i hvert fald ikke lade være. Han lagde sig denne gang i sengen, og lagde sig godt til rette. Her lå han da bedre, end hvad han gjorde, når han rodede rundt på gulvet i hvert fald!
"Man skulle jo næsten tro, at du rent faktisk nød mit selskab pludseligt," kommenterede han med et ganske tilfredst smil på læben. Han satte sig op. Okay, han havde allerede fået en del. Det svimlede jo nærmest for ham lige nu.
Et kort grin passerede hans læber. "Måske jeg bærer navnet.. men glem nu ikke, at jeg er en født Demoniqz," kommenterede han. Han kastede sig ned i senge igen ved siden af hende. Knapt så elegant, som han under normale omstændigheder ville have gjort det, men hvad fanden.. Man skulle jo starte et sted, kunne man sige. Et smil passerede hans læber igen. Hun var flot.. Særligt nu hvor han fik lov til at se hende tæt på.
Næsten dramatisk himelde han med øjnene. "Okay, okay!" sagde han denne gang. Han så tænksomt op mod loftet. "Hmm... Jeg har aldrig været en pige utro," sagde han oprigtigt. Mange troede ham ikke når han sagde det, men det var faktisk sandt!

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

"Du har ingen idé om hvad du har skrevet dig op til," påpegede hun med et lidt skævt smil. Hun pillede lidt ved sengetæppet under hende, kørte sygningen mellem sine fingre, mens hun lå og betragtede ham ved siden af. Lige nu nød hun underligt nok hans selskab, hvem skulle have troet? "Ja jeg ved heller ikke hvad det er for noget, men det tror jeg faktisk at jeg gør.. nyder dit selskab," understregede hun spidsede læberne lidt da hun kvalte et gab uden egentlig at føle sig særlig træt.
I sin rastløshed, trillede hun om på maven igen og støttede sig på albuerne. De vilde, røde lokker faldt omkring hendes ansigt. Der var engang hvor hun havde følt sig smuk, det gjorde hun ikke rigtigt længere, ikke efter Jareds lille nummer.
"Det understreger det bare endnu mere," argumenterede hun og begravede den ene hånd i sin røde manke, før hendes blik faldt til hans skikkelse igen. Endelig åbnede han sig lidt. Hun kunne ikke lade være med at grine, fordi hun troede det var en joke, men han lod til at være ret alvorlig omkring det. "Virkelig? Dig? Jeg mener du er ret tiltrækkende," fløj det ud af hende og der gik et lille øjeblik før det gik op for hende hvad hun havde sagt. Hendes pande rynkedes i undren. "Hvorfor sagde jeg det? Glem jeg sagde det," bad hun og slog sig om på ryggen med hovedet i hans skød og benene hvilende ud over sengekanten. "Okay.. Jeg har aldrig haft en kæreste. Det tætteste var min bror og jeg var ung så.." hun sukkede tungt og studerede loftet.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Det her var virkelig som dengang man var lille, og havde leget alverdens lege som barn. Lucifer måtte jo bare sande, at han i øjeblikket, rent faktisk slappet af omkring hende, og det føles uden tvivl rigtig rart at gøre det. Han rystede let smilende på hovedet.
"Der skal betydeligt mere end det her, for at skræmme mig væk," pointerede han med et kækt smil på læben. Han lukkede øjnene kun for et kort øjeblik. Han nød det her.. han nød hendes selskab, og uden tvivl mere, end hvad han nok lige havde regnet med, at han ville, men hvad fanden.. De lignede jo hinanden betydeligt mere, end hvad han nok lige havde ønsket, eller ønskede at give udtryk for. "Du kan jo lige så godt indrømme det.. Min fantastiske personlighed, udgør et fantastisk selskab," tilføjede han. Han kunne jo ikke lade være.

At hun grinte og kom med den udtale, elskede Lucifer! "Well.. jeg lever for at overraske folk." sagde han stolt, da hun lagde hovedet i hans skød. Han så på hende.. Aldrig haft en kæreste? Han rynkede på næsen. "Og hvad med Jared? Eller var det bare hygge til de iskolde nætter?" spurgte han videre. Han lagde hovedet ned igen. Han lod hende faktisk ligge der.. En plads, der som regel kun havde været til Jarniqa. "Fortæl noget mere," opfordrede han. Han var nysgerrig, og ønskede at lære hende bedre at kende.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var dejligt at give slip på alt den bekymring de nok begge havde brændt inde med, lade facaderne falde og bare have det sjovt. "Det siger du nu. Du kender mig ikke," påpegede hun med en mild latter. Hans lår udgjorde en perfekt hovedpude for hende, i hvert fald lå hun ret godt selvom hendes ben hang og dinglede ud over kanten da sengen ikke var helt bred nok, ikke at hun var særlig lang, det havde hun også efter sin mor.
"Du får mig ikke til at sige det, det vil bare stige dig til dit kønne hoved," hun smilede bredt for sig selv og morede sig lidt over at en plet i loftet lignede en fisk, eller var det bare fordi hun var ret fuld? Svært at sige. "Ligner den der en fisk for dig?" spurgte hun gravalvorligt og pegede op i loftet.
En mand som Lucifer kunne få hvem som helst.. ud over hende naturligvis, men hvordan kunne han så undgå at være utro? "Du har faktisk formået at imponere mig," annoncerede hun ret højtidigt. Jarniqa var en heldig kvinde. Under normale omstændigheder nægtede hun at snakke om Jared, men i aften følte hun sig underligt ligeglad. "Jared var.. naivt. Jeg lod ham forfører mig og jeg blev glad for ham, men det var bare dumhed. Ikke andet," nu var smilet ikke så bredt mere. "Men det er din tur," undertsregede hun stædigt. Noget for noget.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer lod hænderne falde bag hans hoved, hvor han lagde sig godt tilbage i sengen. Det var rart at komme lidt ned at ligge igen, og særligt efter alt det, som han havde fået i aften. Han grinede kort for sig selv. Det var ikke ofte, at det forekom sådan her, at han kunne nyde et selskab. Han ville nyde det, mens han havde muligheden for at gøre det.
"Så må jeg jo lære dig at kende," sagde han. Teknisk set, kunne man kalde dem for søskende.. Var det da underligt, at han ønskede at have bare lidt af familie? Lidt af et tilhørsforhold et eller andet sted? "Synes du..?" Selvom det var en komplet latterlig ting, måtte han alligevel kigge efter. Han endte dog med at bryde ud i latter. "Se, dén der.. det ligner en hundhvalp," kommenterede han. Det var nok ikke lige det, som han havde været mest fokuseret på, når han havde overnattet på kroværelser.
Stædig som hun var.. En skam, at hun kunne huske den slags. Der var jo bare ikke rigtigt noget at berette om hvad angik ham. "Det er jo det jeg siger.. Jeg er meget imponerende." Brystet skød han svagt frem, hvor han kæmpede for ikke at ende med at grine. "Hvad ønsker du at vide om mig, Cecilaya?" spurgte han. Han var jo ikke vant til, at folk i det hele taget viste den form for interesse for ham.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Somme tider skulle de have lov til at have det lidt sjovt. Faith ville nok krumme tæer hvis hun så dem her, men Cecilaya kunne ikke være mere ligeglad. Det var sjovt som hun engang havde mistet sin bror, og nu sad her med sin anden, godt nok var han irriterende, men på bunden god nok. "Okay, vi får se hvor langt du holder ud. Jeg er forfærdelig," indrømmede hun lidt ærgerlig. Det havde hun altid været, og folk havde aldrig været bange for at fortælle hende det.
"Ja det har du ret i," medgav hun og drejede hovedet lidt for at studere den plet han pegede på. Hun tog flasken og sank en lille tår. Før eller siden skulle de tilbage til den virkelige verden, men det kunne godt vendte lidt længere. Hun lænede hovedet lidt tilbage for at se op på ham. Hvad ville hun vide? "Er alt for bredt?" spurgte hun og fugtede sine læber. "Jeg ved allerede hvad der er værd at vide om din familie. Så fortæl mig alt det spændende.. som din prinsesse. Fortæl mig om hende," opfordrede hun. Bare fordi hun selv havde svor aldrig at komme tæt på nogen mand igen, så betød det ikke at hun synes det var interessant at høre andres historier, for det lod til at virke for alle andre end hende.. og hendes mor.. og hendes bedstemor.. det måtte ligge til Maloya'erne.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Faith var Lucifer fuldkommen ligeglad med i denne stund. Han tænkte derimod kun på Cecilaya, da det var i hendes selskab, at han måtte befinde sig i, og derfor var det også det eneste, som reelt set havde en betydning for ham denne gang. Han smilede let for sig selv. "Igen skal der mere til, for at skræmme mig væk.. Hvis du er forfærdelig.. Hvad skal jeg så ikke kalde mig selv?" spurgte han direkte. Han kunne da ikke huske hvor mange, der havde rullet med øjnene af ham, for det var uden tvivl mange. Rigtig mange endda!
Han grinede let for sig selv. Han lod mere end glædeligt Cecilaya gå ombord i flasken. Han selv havde fået mere end rigeligt i denne omgang, og en af dem, skulle da være bare nogenlunde fattet, hvis de skulle komme vel igennem det her.
Ville hun vide om Jarniqa? Det var en tanke, som uden tvivl kom bag på ham. "Du ligger her med Imandras flotteste fyr, og vil høre om hans kæreste? Jeg må sige, at jeg er skuffet." Han lod igen hovedet falde ned i sengen. Han sukkede tungt. "Nuvel.. Hun er.. smuk.. fin på den, men unik. Hun var der for mig, da ingen andre var," fortalte han.. Han havde svært ved at fortælle den slags. Men han forsøgte da. Han ville jo heller ikke lyde helt pladderromantisk.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Der stod de, to unge i samme båd. De kunne ligeså godt få det bedste ud af det. Herinde var der varmt, men hendes tøj var stadig fugtigt og det samme var hendes hår, hvilket også betød at hans lår blev ret våde. "Se det er en vældig god pointe. Måske vi er lige forfærdelige, det er derfor vi tåler hinanden?" det var den bedste teori hun umiddelbart kom på.
Lidt kejtet fik hun sat sig op og satte flasken på natbordet ved siden af. Lucifer var fornuftig ikke at tage mere og hun skulle vidst heller ikke have mere, men allerede nu var hun på et punkt hvor hun nok ikke ville huske noget af det her når morgendagen kom. Hun lo og satte sig på alle fire med et et lokkende blik. Jared havde løsnet nogle af hendes hæmninger åbenbart. Hun bukkede sig ned mod ham. "Håbede du på at jeg ville lægge op til dig Lucifer Jaceluck?" hviskede hun legende, før hun igen trak sig lidt. Hendes lange, røde hår faldt ned og ramte hans kind.
"Hun er prinsesse, havde du forventet andet?" spurgte hun morende. Det gjorde hende jaloux. Ikke at det var Lucifer, men måden han talte om hende.. sådan ville enhver kvinde ønske en mand talte om hende. "Men hun lyder fantastisk," konkluderede hun lidt tungsindigt og satte sig op ved siden af ham i stedet for. Måske de burde sove? Hun følte sig ret meget rundt på gulvet, på den anden side, så havde det jo lige så sjovt.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer skulle ikke have mere. Han fandt det tvært imod mere sjovt og underholdende, at de faktisk var meget.. ens, hvad det her angik. De havde bare haft hver deres måde at håndtere situationerne på, og det var nok også det, som kunne mærkes nu.
Han fulgte flaskens vej til hans sengebord, inden han igen så på hende. "Jeg er fuld af gode pointer," pointerede han med et ganske tilfredst smil på læben. "Det lyder forfærdeligt.. men forfærdelig rigtigt." Han grinede let af sig selv. Han anså vel sig selv, som havde han været verdens sjoveste mand.
Alt for mange tanker slog ind mod Lucifer, da Cecilaya trak sig over ham. Hans hjerte slog let mod hans bryst. En smule skuffet over at hun trak sig væk fra ham igen. "Og hvad så, hvis jeg havde?" spurgte han med en dæmpet stemme. Han rullede om på siden, så hun atter havde hans fulde opmærksomhed. Jarniqa var en god kvinde.. men til tider også meget svær at finde ud af. "Det er hun ja.. I det tilfælde, er jeg så bare en sølle gadeknægt, uden noget tilhørsforhold.. Det lyder lidt som en gammel historie.. ikke sandt?" Denne gang greb han om flasken, hvor han tog en god og stor tår - uden at skære grimasse. Han tvang sig op at sidde. "Din tur," opfordrede han. Han var bestemt ikke klar til at lægge sig til at sove endnu.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var begyndt at gå op for hende at Lucifer forsøgte at overleve ligeså meget som hun selv gjorde. Det var ikke nemt som forvist, nu var hun blevet det hele to gange, så lige der var hun ekspert på området, og selvom hun nægtede at ønske det samme som ham, så var det ikke helt sandt. Alle havde brug for et sted at høre til i sidste ende. "Lige nu er du vidst bare fuld," konstaterede hun og brød sammen af grin over sin egen plathed. "Den var god," tårerne trillede ned over hendes blege kinder, da hun i flere minutter ikke havde kunnet stoppe sin egen latter. Hun tog en dyb indånding for at få den til at forstumme. Det lykkedes til dels.
For et lille øjeblik havde fristelse ledt hende, men hun ville ikke gøre den slags. Aldrig igen, desuden var han tilsyneladende meget forelsket i sin prinsesse. I stedet satte hun sig op og låste sine ben ved at lægge armene omkring dem. Hans ord overraskede hende. "I så fald ville det være at gå bag om ryggen på din kæreste, hvilket jeg synes du sagde du aldrig havde gjort?" hun hævede et slankt øjenbryn og sendte ham et flirtende smil. "Du er mere. Du er søn af store mennesker. Lad hende ikke få dig til at føle dig mindre værd.. hvad skulle jeg så ikke være?" spurgte hun strakte sine ben for at læne sig lidt opgivende op af sengegavlen. "Okay. Så fortæl mig hvad du vil vide, og jeg skal åbne pandoras æske," hun sendte ham et flabet smil.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer kæmpede for sin overlevelse på samme vilkår, som alle andre gjorde. I denne stund, var det bare den tand sværere for ham, da han ikke havde noget at støtte sig op af, som han havde haft igennem hele opvæksten. Faktisk vidste han ikke rigtigt hvad han lavede, også selvom det ikke var noget, som han ville indrømme for nogen som helst. Heller ikke hende. "Af gode ideer.. pointer og fantastiske kommentarer.. jeg er en mand, der kan det hele," fastholdt han. Han fik jo kun mere og mere på.. For han var jo fantastisk, og han vidste det jo godt!
At høre hende grine sådan, fik kun ham til at gøre det samme. Det føles virkelig godt. Det var rigtig rart at have det på den måde med nogen som helst! "Det er jo det jeg siger," tilføjede han let. Han var tilfreds med dette. Han kunne ikke være andet.
Smilet bredte sig på hans læber. Han lod de isblå øjne søge direkte til hendes skikkelse. "Hvem siger, at jeg ville lade dig gøre det?" spurgte han. Han var en tro mand. Det var sådan, at han var opdraget.. Men en dæmon, var da altid at foretrække, ikke sandt? Ved siden af Jarniqa så var han jo.. ingenting. Han havde ikke noget at tilbyde hende, andet end ham selv trods alt. "Det blev alt sammen taget fra mig," afsluttede han blot. Han ville ikke snakke om det længere. Han lod hovedet søge på sned. "Alt.. fortæl mig, hvad der gør Cecilaya Jaceluck til Cecilaya Jaceluck," opfordrede han med et kækt smil.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det var rart endelig at have en at læne sig lidt op af. En der havde lyst til at holde hende ud og som ville vedkendes hende. Somme tider følte hun sig meget alene, særligt i disse tider. "Jeg synes der kommer flere og flere ord på. Dit ego vokser tilsyneladende ret hurtigt," konkluderede hun og puffede lidt drillende til ham, eller det ville sige hun prøvede at puffe men mistede balancen og faldt direkte ind i hamm i stedet for med en høj latter. Af en eller anden grund prøvede hun ikke engang at sætte sig ordentligt op igen.
"Hvis du ligefrem ønskede at jeg gjorde det.. så ville du lade mig gøre det. Heldigvis for dig, er jeg ikke interesseret. Tag det ikke ilde, men jeg har fået nok af den slags," hun rynkede på næsen og skubbede sig lidt op at sidde igen.
"Nej. Du er måske ikke kommende leder af dæmonerne, men alle er noget særligt. Blot fordi hun er en prinsesse er hun ikke mindre værd. Det forundre mig næsten at du ikke fandt en dæmon," indrømmede hun. Nu kendte hun sin mors opdragelse, hun havde selv fået den samme smørre, men nu havde hun prøvet med to af slagsen, den ene død den anden havde kun udnyttet hende. Hun klappede hænderne sammen. "Hvad der gør mig til mig? Lidt filosofisk i forhold til hvor fuld jeg er," lo hun. "Hvad der gør mig til Cecilaya Jaceluck? Jeg er møgirriterende, stiller for mange spørgsmål om de forkerte ting, jeg lader mænd udnytte mig fordi jeg er naiv og jeg hader at slå ihjel uden grund, men jeg acceptere at det er mig. Jeg kan ikke være en anden," afsluttede hun.

[Lucifer Phoenix I. Jaceluck]

Lucifer åbnede sig nok mere op for Cecilaya, end hvad han havde regnet med. Han kunne lide det. Han kunne lide hendes personlighed, og særligt nu hvor hun var fuld. Han brød ud i en latter, da hendes forsøg på at prikke til ham, gik galt, og hun røg ind i ham. Han selv havde ikke den bedste balance, så han røg direkte ind i sengegavlen med hende. "Se dig for!" sagde han denne gang med et morende smil på læben. Han kunne jo heller ikke lade være.
Hun havde fået nok af den slags? Han himlede let med øjnene, og lod hende samtidig sætte sig ordentlig op i stedet for. "Det siger du kun fordi, at du ikke har prøvet mig endnu," sagde han med et let smil på læben. Ganske vidst var han ikke den utro type, men han elskede at lege. Det var han derimod rigtig god til.
Det var muligt, at han ikke ville blive leder af dæmonerne, selvom det var en titel og en post, som han rent faktisk var blevet opdraget til at tage, men det ændrede ikke på det faktum, at han var træt af, at det hele var blevet revet fra ham! "Det gør mig måske ikke mindre værd end hende.. men jeg har intet at tilbyde. Ikke efter at din kære moder rev alt fra mig.. bogstavelig talt," sagde han direkte. Han lod hovedet søge på sned. Alt for mange ord.. Han rystede på hovedet. "Du snakker for meget.." kommenterede han med en latter. Nysgerrig og et sludrechatol, det var hvad han kunne kalde hende. Han lod hånden glide over hans ansigt og med et smil på læben. Det var ikke ondt ment.. han var bare for fuld til at kunne følge med.

[Cecilaya Lillith M.J. Marvalo]

Det her havde givet dem perfekt mulighed for at lære hinanden at kende, selvom det var under... lidt særlige omstændigheder måtte man sige. Måske heller ikke de mest passende, men Cecilaya var ligeglad. Hun grinede med ham. "Du sad i vejen for min personlige udvikling," skældte hun bed sig i den bløde underlæbe mens hun fik sat sig ordentligt op.
Tanken om at være tæt på Lucifer satte nogle underlige billeder i hovedet på hende. Hun rystede dem af sig, og håbede ikke at hendes kinder rødmede for meget, i så fald var det alkoholens skyld! "I så fald er det sørme ærgerligt for mig at jeg mødte dig for sent. Det lader til at der er en prinsesse i vejen," hun lagde sig godt til rette med et kæmpe smil på læben. Under alle omstændigheder havde hun ikke planer om nogensinde at komme så tæt på ham uanset hvad hendes forræderiske sind satte i hende af tanker og hvordan hendes krop så end reagerede på det. "Er Faith's søn virkelig det eneste du ser dig selv som? Hvorfor tror du hun er faldet for sig, hvis du ikke kan tilbyde nogeT? Jeg har hørt at prinsesser skulle være ret krævende," hun klikkede med tungen og fangede hans blik.
"HA!" udbrød hun triumferende. "Det høre jeg ret tit. Jeg sagde jo at jeg var forfærdelig," pointerede hun som havde hun vundet et eller andet vigtigt spil. Det virkede ret naivt.