Now... Let's begin!

[Jared Imaricha]

Jared var ikke bange for Valentina, og aldrig havde han haft en grund til at det skulle forholde sig på den måde. Dog måtte dette vække en form for nysgerrighed, selvom han virkelig forsøgte, at holde igen, og derved fastholde sin facade. Denne som primært bestod af mørke.. hemmeligheder og dysterhed. Armene lod han denne gang søge over kors. Vovet som hun end havde været, så havde han intet imod det. Dæmonerne skulle vise sig, at være stærke.. De skulle derfor heller ikke vær bange for at prikke til ham. "Skulle jeg have nogen grund til at frygte dig?" spurgte han denne gang direkte. I sig selv, kunne dette meget hurtigt vise sig, at blive en meget farlig leg, men nu hvor hun selv havde lagt op til den, så ville han da uden tvivl følge bare en smule trop!
Hovedet lod han søge på sned. Hemmelighedsfuld som hun end var, ønskede han da stadig at finde ud af, hvilken form for kvinde hun var, og særligt nu, hvor han stod så meget overfor hende, som det han gjorde lige nu. Et kort smil passerede dog hans læber. "Jeg vil nu ikke kalde det for en mistro. Jeg vil derimod kalde det for en.. Nysgerrighed," begyndte han sandfærdigt. Han kunne i hvert fald ikke lade være med det. Han blev stående. "Eller er det ting, som du slet ikke ønsker, skal frem i lyset?" spurgte han denne gang. Hvis det derimod var sådan, så var der måske en grund til en mistro? Ikke at han ønskede at det skulle forholde sig sådan. Han ville jo kun det bedste - ikke bare for dæmonerne, men i den grad også for sig selv.

[Deleted]

”Som sagt.. Det kommer an på, hvad De frygter,” gentog Valentina ærligt, alt imens hun måtte trække på smilebåndet. Hun nød at lege med folk, og hun kunne se, at hun forundrede Jared. En tanke, som hun fandt tilfredsstillende, da end ikke de fine magthavende var en grænse for hende i så fald. Langsomt begyndte hun at gå. Yndefuldt og næsten uskyldigt. Væk fra Jared gik hun dog ikke, som hun derimod førte sig rundt om ham, som hun gik i en cirkel omkring hans krop. Det nøddebrune blik lod hun glide ned ad sig, som hendes slanke fingre lukkede sig om hendes kjoles skørt, og kort pillede ved det. ”Hvis De frygter, at jeg vil vende dæmonerne ryggen, så … nej,” begyndte hun roligt at sige, uden at hun stoppede med at gå. Langsomt gik hun dog, så hun så velafbalanceret ud, skønt hun cirklede omkring ham. De slanke fingrer slap skørtet igen. Det morede hende. Hun legede med ham, og hun vidste, at det næppe var de fleste der kunne gøre det. Derudover nød hun også særligt at føle, at hun kørte spillet, når rygterne sagde, at han var god til at køre rundt med folk.. eller rettere sagt. Han var god til at køre kvinder rundt i manegen. Ikke at det forundrede hende. Det var et typisk træk fra en sensuel dæmon. Intet særligt. De nød at flirte. De nød at charmere.. og de nød at gøre det med mange. En fordel havde de dog også i og med, at de var kendt for at være de mest attraktive dæmoner af udseende, samt de kunne få det til at krible i folk ved blot at give dem hånden. ”Hvis de frygter en interessant og mystisk kvinde, så…,” fortsatte hun roligt. Langsomt stoppede hun op. Ikke vendte hun fronten mod ham, som hun derimod blot drejede hovedet, så der kom et stræk i hendes hals, og så blot hendes blik vendte mod ham. Strålende var de nøddebrune øjne. ”..skal De ryste i bukserne af skræk,” afsluttede hun legende.

[Jared Imaricha]

"Jeg frygter intet," sagde Jared denne gang, som han langsomt vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. Ikke havde han nogen grund til at være bange eller noget lignende, havde han? Desuden havde han oplevet så meget igennem hans liv, at der heldigvis skulle langt mere til, før han ville ryste i bukserne. Det lå med i rygsækken, sammen med alt det andet, som han også var kendt for. Han var kendt for at være en kvindens mand.. af en grund, som han ikke rigtigt forstod, for han var meget kræsen med hvem, han lod komme tæt på sig.
Valentina kredsede omkring ham, som havde hun været et rovdyr, og han havde været et bytte. Han kunne lide legen. Han elskede, at hun prikkede sådan ti ham, og at hun rent faktisk turde, at gøre det. Hovedet lod han søge på sned. Han fulgte hende på runden om ham.. Det var spændende et eller andet sted. "Har jeg nogen grund til at skulle frygte for dig?" spurgte han denne gang. Hun appellerede til ham, og han kunne virkelig godt lide det.
Ikke var hun en kvinde, som ønskede at vende ryggen til dæmonerne, hvilket var noget som egentlig passede Jared fint. Han havde brug for et sammenhold på stedet her, og det var bare ikke noget, som kom af sig selv, kunne man jo sige. Han lod armene søge over kors, inden han denne gang trådte om bag hende. Smuk som hun var.. Hvorfor ikke lege lidt? "Der skal nemlig betydeligt mere til, før jeg ryster i bukserne, kære Valentina.." Han lagde hænderne mod hendes skuldre, som han strøg ganske let. Ja, han var en sensuel dæmon, men af den grund, kunne han holdt holde sig selv i snor, og rent faktisk lege med.

[Deleted]

Frygter intet. Højst usandsynligt var det. Alle frygtede noget. Valentina selv frygtede noget. Faktisk var man et direkte fjols, hvis man troede på, at man intet frygtede. ”Selv stærke ledere bær rundt på en frygt,” modsagde hun ham roligt, som hun ikke troede ham. Enten holdt han sin frygt hemmelig for hende.. eller også var han dum nok til at tro, at han var uovervindelig. Noget ingen var. ”Svaret er måske edderkopper?” endte hun drillende med at spørge ham. I sjov var det sagt, som det var en ganske … tøset frygt, og derfor også en frygt der var værd at holde hemmelig. AT han spurgte, om han havde noget at frygte fra hende, fik hende til at trække svagt på skulderen. Måske, måske ikke. Det kom an på ham. Enten kunne hun lide ham, eller også ville hun bruge ham som en spillebrik, eller også ville hun forsøge, at få ham fjernet. Selv skulle hun lige finde ud af, hvilken en af delene det var. ”Det kommer an på, hvad du kunne frygte fra min side,” svarede hun svævende igen med glimtet i de nøddebrune øjne. Hun morede sig! Hun elskede, når hun fik lov til at bruge hjernen, som hun gjorde nu! Som han kom om bag hende og lagde hænderne mod hendes skuldrer, mærkede hun, hvordan sitren måtte løbe igennem hende. En sensuel dæmons berøring.. Forførende og faretruende. Med smilet på læberne vendte hun rundt, så hans hænder gled af hende, og så de stod front mod front. ”Hvad får Dem da til at ryste i bukserne, hr. Imaricha?” spurgte hun legende. Yderst velsat begyndte hun at sætte sine fødder baglæns, så hun langsomt skridtede bort fra ham. Blikket holdt hun fastmøntet på hans ansigt, men skønt hun havde det, vaklede hun ikke spor i sine skridt eller holdning.

[Jared Imaricha]

Alle frygtede noget, og Jared havde sine frygte, som enhver anden ville have. Han så bare ikke nogen grund til at gå rundt og reklamere med, hvad han var bange for. Det var desuden også mange år siden, han havde set frygten i øjnene, og umiddelbart regnede han ikke med, at skulle stå ansigt til ansigt med den igen. Ikke lige nu i hvert fald. "Måske.. Men du er overhovedet ikke i nærheden af min," fortalte han med en sandfærdig stemme. Edderkopper var det nemlig langt fra. Det var overhovedet ikke noget, som han var bange for.
Hvorvidt om han skulle frygte for hende, var det, som han ikke rigtigt kunne finde ud af. Men det derimod, var noget som gjorde ham nysgerrig. En tanke, som han godt kunne lide. Han stoppede op bag hende, hvor han næsten sensuelt lod hænderne vandre over hendes skuldre. En påvirkning og berøring gjort af en sensuel dæmon. Ja, dette kunne nok godt mærkes. Hun vendte sig.. Her stod han nu ansigt til ansigt med en virkelig smuk kvinde. Var det underligt, at selv han var påvirket af dette? "Det vil jeg sige, er min egen hemmelighed," sagde han denne gang. Hånden hævede han let, hvor han strøg den over hendes kind. Han så hende i øjnene.. Han var sensuel, men ligeledes også en mentaldæmon. Han var en farlig mand, om man trykkede på de forkerte knapper, og for hendes skyld, så håbede han da, at hun holdt sig på den rette side af grænsen.

[Deleted]

Brynet løftede Valentina let, som han sagde, at hun lå langt fra hans frygt. Det kom ganske enkelt an på, hvad han frygtede. Farlig kunne hun nemlig være på trods af sit smukke ansigt og den legende tone. Sjældent var det dog, at dæmoner burde frygte hende, da det var den race, som hun dedikerede sit liv til. Dæmonerne og hende søster var nemlig hele hendes liv. Hun måtte stoppe med at træde baglæns, som han fulgte hende, og strøg hende hen over kinden. Et sted en ganske upassende handling i og med, at han var racens leder. Hun var dog den sidste der skulle tale om, hvad der var og ikke var upassende i og med, at hun elskede sin søster. I de sekunder, at hans hånd var imod hendes hud, mærkede hun det lokkende behag vælde ind over sig. Det fristede hende til lægge sit hoved yderligere ind mod hans hånd, og på den måde sikre sig fastholdelsen af berøringen, men ikke ønskede hun at give efter for den magiske fristelse. End videre ønskede hun ikke at indgyde ham i en tro, at hun var bange for ham og hans væsen, og derfor blev hun pænt stående. ”I så fald kan De holde det hemmeligt, hvad Der skræmmer dem, og I så fald kan jeg holde det hemmeligt, om De skal frygte mig eller ej,” fastsagde hun med det lille smil på læben. Dådyrblikket holdt hun på ham, som han denne her gang ikke gjorde mine til at ville se bort fra hende. Et spil var det. Ingen tvivl om det. Dog nød hun det, som spændingen osede i hendes blod.

[Jared Imaricha]

En sjov leg, synes dette nu at være, også for Jared, og han kunne lide at de prikkede sådan til hinanden, og det var han nu heller ikke bange for at indrømme for hende. Selv nu hvor hun ikke længere trådte baglæns, så passede det ham fint. Det var muligt, at hun ikke havde tænkt sig, at give ham, hvad han gerne ville have, men i den samme forbindelse, havde han jo heller ikke tænkt sig, at give hende, hvad hun gerne ville have.
Hånden lagde han mod hendes kind. Det var muligt, at selv dette var meget upassende, men for hans væsen, så var det nu ganske naturligt. Desuden vidste han godt, at det var noget som pigerne som regel godt kunne lide, og desuden virkede hun heller ikke til at være typen, der ville trække sig væk fra ham på baggrund af dette. Et kort smil passerede let hans læber. "Så du har ikke tænkt dig, at fortælle mig det?" spurgte han denne gang, hvor et smil tydeligt måtte passere hans læber. Han prikkede til hende, præcist, som hun havde valgt at prikke til ham. Han havde intet imod det. Tvært imod, så var det noget, som han godt kunne lide. I det øjemed, så var han overhovedet ikke bange.
Hånden lod Jared falde langsomt ned langs hans egen krop igen. "Du er mig en mystisk kvinde, Valentina," kommenterede han denne gang. Der var noget ved hende, men han måtte derimod erkende, at han faktisk godt kunne lide det.. Mystisk.. og hemmelighedsfuld. Det var noget, som han særligt godt kunne lide.

[Deleted]

Smilet spandt hen over Valentinas lille mund ved hans ord. Nej. Hun havde ikke tænkt sig at fortælle ham det. ”Hvad ville det sjove være i det?” lød det drillende fra hende. Nej, hun kunne meget bedre lide at skulle bruge hovedet, end at det hele … bare kom frem. Det var nu også hovedet der var hendes styrke, som det var det mentale der stod stærkest i hende. På trods af det vidste hun, at en af hans alder måtte være bedre end hende til at styre folk direkte med sin evne. Dog ville hun stadig vove og påstå, at hun var bedre til at snyde og sno folk end ham. Kort og nydende gled hendes øjne i, som hans hånd strøg sig væk fra hendes kind. De første to sekunder efter følte hun, hvordan hans kraft bad hende om at komme nærmere igen, men som de sekunder var passeret, følte hun intet. Præcist som det havde været før. Tilfreds gjorde hans ord hende. Hun kunne lide at være mystisk. Alle andre end hendes søster skulle ikke vide, hvad hun planlagde, og hvor hun stod. ”Og De er ikke vant til kvinder, som De ikke kan hitte ud af ved første øjekast?” spurgte hun, skønt hun var sikker på, at hun kendte svaret. Hendes umiddelbare bud ville være, at han til dagligt havde let ved at tackler kvinder. Dog kun på den baggrund, at han var, hvad han var. Han kunne forføre ved den blotte berøring. Hun kunne jo mærke, hvordan hans fingre satte ild i ens blod. Derudover kunne han læse tanker og derfor altid vide, hvad folk tænkte eller ønskede sig. Det sidste vidste hun, at han endnu ikke havde forsøgt sig med hos hende.. ellers ville hun nemlig have mærket det, og så havde de ikke stået så roligt her.

[Jared Imaricha]

Denne leg, var uden tvivl af slagsen, som Jared faktisk godt kunne lide. En kvinde der prikkede til ham, og en som turde tage den leg op, uden at være bange for konsekvenserne. Nu havde Jared altid været en mand, der hvilede i sig selv, og vidste hvad han ønskede og hvad han ville have. Derfor fandt han det morende og fascinerende, at det ikke var noget, som Valentina havde tænkt sig, at give ham. Hovedet søgte på sned, hvor han denne gang fjernede sin hånd fra hendes bløde kind. "Jeg kunne komme med meget sjov, hvad det angik," fortalte han denne gang med en rolig stemme.
De mørke øjne faldt omgående til hendes. For ham, var det her en morende situation. Det var normalt nemt og let for ham, at håndtere en kvinde, men denne kvinde var mystisk og hemmelighedsfuld. Hvilket var noget, som han uden tvivl godt kunne lide! Han trak tilfredst på smilebåndet. Det var noget, som samtidig gjorde ham nysgerrig. Normalt var han en mand, som kunne holde sig i skindet.. henvende sig til kvinderne på mest professionelle vis, men denne gang, var det bare anderledes, og selvfølgelig var det også noget, som godt kunne mærkes i dette henseende. "Du ved hvad jeg er, Valentina.. Jeg plejer at kunne læse dem, som var de en åben bog. Men du derimod.. Det er anderledes." Det var vel i bund og grund også derfor, at han ikke lod hende gå nogen steder? Søge nogen steder hen? De mørke øjne faldt direkte til hendes.. sensuelt og lokkende. Det var og blev jo en kæmpe del af ham. "Og det gør mig nysgerrig," tilføjede han oprigtigt. Det var sjældent at det forekom.

[Deleted]

Smilet trak Valentina en anelse på. ”Jeg tror, at De lyver,” vovede hun morende at sige. Hun betragtede ham. Hun var god til at læse folk.. også selvom, at hun ikke søgte ind i folks sind, som nu. ”Jeg tror, at De nyder det.. Ikke at kende svaret på Deres spørgsmål. De kunne have forlangt det af mig, hvis det var såvel, eller De kunne have gået i afmagt, fordi min manglende velvilje generede dem.” Hun vidste, at han ligesom hende kunne søge ind i folks hoved, hvis han ville, men ikke rørte han hendes. Måske nød han for en gangs skyld ikke at vide, hvad det næste træk var? Selv fandt hun det i hvert fald interessant, at hun ikke skulle søge ind i hans hoved for at vide, hvordan hun skulle skubbe ham rundt, men at hun derimod skulle studere hans ord og mimik for at forstå ham. Det var en mere delikat form for hjernegymnastik. Hun trådte et skridt frem. Slap ham ikke med øjnene. ”Har jeg ret, eller lader De mig piskes for min ulydighed?” Hun havde et glimt i de nøddebrune øjne. Faith havde været en hård leder der havde sat folk på plads med afstraffelse, hvis de havde gjort noget, som ikke passede hende. Jared syntes dog at være en anden leder.. Han var dog også en mand, hvor Faith havde været en kvinde. At hun var lukket for ham, tilfredsstillede hende. Det betød nemlig, at hendes sind var et lukket område for selv en stærk mentaldæmon. Han var vel vant til, at folks tanker blot drev rundt om ham? ”Tanker er en personlig ting. Noget de fleste har svært ved at skjule, om de ved det eller ej.. For mit vedkommende er mine tanker mine, indtil den dag, hvor jeg ønsker at løfte sløret,” sagde hun mystisk. Intet ville han få ud af hende der. Ikke medmindre, at han gik i en mental duel med hende.

[Jared Imaricha]

Valentina havde ret. Jared nød faktisk, at det ikke var alt, som for ham, kunne læses, som en åben bog. For ham, var det faktisk rart, at der var nogen ting, som fungerede på den her måde. Han trak kort på den ene mundvig. "Det har du såmænd ganske ret i," sagde han oprigtigt. Han så nu ikke nogen grund til at lyve. Han fandt det fascinerende, at det ikke var alle, som han kunne læse, så let som ingenting, og skulle han være helt ærlig, så havde han det fint med det. Han sendte hende et kort smil, da hun trådte tættere på. Han gjorde sig tanker, som han slet ikke burde.. Og selv var han da glad for, at han havde bevaret kontrol i den forstand, at det jo så ikke var synligt eller hørbart for nogen omkring dem. Dette ville jo kun skade hans rygte endnu mere, end hvad godt var.
"Ønsker du at jeg skal finde pisken frem, Valentina Sanquis?" spurgte han denne gang. Han hævede hånden igen, som han lod kærtegne hendes kind, og videre under hendes hage, hvor han tvang hendes blik op mod sig. "Jeg kan jo altid finde den frem på soveværelset." Nej, det var ikke fordi at han lagde op til hende, men fordi at han godt kunne lide at prikke igen, som hun gjorde det samme overfor ham.
Ikke ville det være et problem for Jared, at få indblik i hendes tanker og sind. Dette var derimod noget, som gjorde ham temmelig nysgerrig. Han trak morende på smilebåndet. Til den dag hun ville løfte sløret? Det ville ikke kræve meget af ham, at tvinge sig adgang, og rent faktisk få lov til at se det nu, hvis det var det han ville. Han smilede let for sig selv. "Det må jeg sige.. Du forekommer mig som en kvinde, der vægter værdierne frygtelig højt," endte han, hvor han atter lod hånden falde. Han kunne se hende i øjnene.. dufte hende. Det var ham uden tvivl tiltalende.

[Deleted]

Hun havde ret. De tre bedste ord i verdenen! Læste hans tanker, gjorde Valentina muligvis ikke, men stadig aflæste hun ham. At hun kunne det, tilfredsstillede hende. Derudover tilfredsstillede det hende også, at han rent faktisk syntes om dette spil. Det stillede hende trods alt det bedre! Problematisk havde det nemlig været, hvis hun havde været ham et irritationsmoment. Om han skulle finde pisken frem? Igen begyndte hendes blod at koge, som hun mærkede hans hånd imod sin kind. Uskyldigt kunne et kindstrøg helt synes. Forkert var det dog, som han var leder af racen, og hun ingenting var i den forstand.. Og ophidsende var det, som hans sensuelle evner påvirkede hende ved kontakt. Hvilken cocktail. ”Vil det glæde Dem at bringe mig til Deres soveværelse, og lade Dem piske mig?” spurgte hun i stedet svævende. Som det hele stod på, kunne Valentina godt fornemme, at det måske var en af de mere farlige lege, som hun havde begivet sig ud på. Snakken var vovet.. Hendes varme blod forsøgte at blænde hende. Sin egen hånd førte hun op til hans, der holdt om hendes hage, og derfor fastholdt hendes blik. Han vidste, hvad han gjorde.. Det var hun ikke længere i tvivl om. Ganske svagt lod hun kærtegnende sine fingre stryge hen over hans hånd. Hendes hjerte sprang selv et slag over. Blidt lukkede hendes fingre om hans hånd, så hun stille kunne guide hans berøring bort fra sig. Som hun havde gjort dette, slap hun også hans hånd, så hun kunne bryde kontakten. Selv kunne hun dog stadig mærke, hvordan det let måtte snurre i hende efter. Pokkers til sensuelle dæmoner.. Flirtende var hun af person, og det gjorde, at hun til tider kunne stille sig sværere over for hans slags. Det forekom nemlig pirrende for dem. Svagt trak hun på smilebåndet. ”Vi har alle brug for noget at gå op i,” svarede hun ham roligt igen.

[Jared Imaricha]

Valentina var uden tvivl en meget fascinerende kvinde. I forvejen var det faktisk ikke ofte, at han stod overfor en, som kunne læse ham sådan. Han lod hovedet søge en kende på sned, og med et tilfredst smil på læben. Det var efterhånden ved at være en meget farlig leg, som de havde gang i, men selv Jared måtte jo erkende, at han godt kunne lide den. Han ville ikke have noget imod en smuk kvinde i sin seng, men for nu, og siden han havde været sammen med Elanya, så havde han heller ikke fundet den rette. Han var vel meget påpasselig efter det, da han havde set, hvordan hun havde påvirket ham på frygtelig negativt vis. "Ville du have noget imod, at jeg svang pisken over dig i de varme lagener?" spurgte han denne gang.
Det skabte en sitren i ham, da hun tog fat om hans hånd i det blide greb, kun for at fjerne hans hånd fra hendes kind. At hun kunne stå imod, havde han intet imod, da det var noget, som han faktisk godt kunne lide. Alle havde de brug for noget at gå op i, og der var de jo ikke noget undtag. Han stirrede i hendes øjnene.. Sensuelt og lokkende. Det var og blev jo bare en naturlig del af ham. "Så du drager mænd ind i dit hemmelighedsfulde spind? Fortæl mig, Valentina.. med hvilken grund?" spurgte han. Han lod hende trække ham rundt i manegen denne gang, men det var kun fordi at hun rent faktisk formåede at gøre ham frygtelig nysgerrig, og det alene, gjorde, at han heller ikke bare kunne vende ryggen til og gå. Han agtet at finde ud af, hvad hun var for en kvinde.

[Deleted]

Om Jared reelt set kunne finde på at svinge pisken over hende i sengen, eller om det blot var en metafor, vidste Valentina faktisk ikke. Selv vidste hun ikke, hvilke lyster han rendte omkring med. Hun vidste blot, at han havde været om sig. Tilbageholden havde han eftersigende ikke været. Alle vidste desuden også, at hans seneste bedrift havde været Faith Jacelucks egen datter. Derfor havde det også floreret, om det havde været grundet det, at Jared var kommet til magten. ”Spørger De altid kvinder om den slags, inden De i det hele taget har inviteret dem på middag?” spurgte hun drillende. Sine hænder valgte hun at samle foran sig, som hun havde fået fjernet hans hånd fra sig. Bedst var det, som hun i sekunderne efter mærkede, hvordan det kriblede i hendes fingre efter at række ud efter ham. Bedre blev det ej heller af hans blik, men på den anden side.. var hendes så meget anderledes? Hedes mystiske og legesyge nøddebrune øjne? Det lå til hende, ligeså vel som hans lå til ham. Hun trak på smilebåndet. ”Så det De i virkeligheden forsøger at oplyse mig om, hr. Imaricha, er, at De er i mit spind,” svarede hun i stedet legende igen. Svaret på hans spørgsmål, var hende dog et simpelt et. Hun elskede at lege med folk, og mænd var blot et let emne for hende. Derudover håbede hun, at dette ville gavne hende. Enten så hun kunne pejle ham i den retning, som hun ønskede ham, eller også så han kunne få hende til at stige i graderne blandt dæmonerne. Uden motiv var hun nemlig aldrig. Det kunne han dog ikke vide, som ikke kendte hende endnu. Han kunne allerhøjest gætte det, hvis han havde fornemmelsen af det.

[Jared Imaricha]

Jared kunne snildt svinge pisken, om det var det, som han ville, så det alene, var heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Hans blik søgte hendes skikkelse igen. Smuk som hun end var, kunne han virkelig godt lide, at hun selv var op til dette.. Og kunne give ham igen. En kvinde lige efter hans smag, selvom dette nu heller ikke var en tanke, som han sagde højt, da han ingen grund havde til dette. "Er du typen af kvinde, som kan håndtere det?" spurgte han denne gang. Pisken havde han svunget før, så det var bestemt ikke første gang.
Under normale omstændigheder, var Jared en ganske rolig og fattet mand, der hvilede i sig selv, men siden Valentina var svær for ham at læse, og forholdt sig så hemmelighedsfuld, som hun nu gjorde, var det også en mystisk atmosfære.. Og han kunne lide det. Det var alene noget, som gjorde ham meget, meget nysgerrig! Hovedet lod han derved også søge på sned. Han var vel i hendes spind et eller andet sted? Men med en fordel, at han var vis om det! "Hvis det er sådan De vælger at fortolke det," endte han denne gang. Han kunne jo ikke ligefrem kalde være, og særligt, som det var lige nu. Hans blik søgte derfor hendes skikkelse endnu en gang. Han selv var jo fristet til at kærtegne hende.. røre ved hende, også selvom han virkelig forsøgte, at holde det en smule på afstand.