Now... Let's begin!

[Deleted]

Hun ville trække sig? Ikke gav det mening i Valentinas hoved. Her stod de jo. Helt tæt. Hendes blod brusede, og hendes krop var fuld af længsel. "Og dette er noget vi skal vædde om?" spurgte hun ham morede. Langsomt faldt hendes hænder fra hans hofter, uden at hun tog blikket fra ham. Fastholdt var hun endnu.. Hun mærkede, hvordan hans hænder skænkede sig fra hendes kinder, og hvordan hun måtte holde sig selv i nakken for ikke at gribe ud efter hans hænder. Det ville være en tand for desperat! I oprør var hendes krop efterfølgende, som den ønskede mere af det begær, som han havde plantet i hende. Dog rakte hun ikke ud efter ham, som han ikke rakte ud efter hende. Sekunderne gik.. Hun fornemmede flimmeren i sit sind. Hvordan brudstykker af tanker dukkede op, alt imens hun mærkede lysten i sig. Uforstående blinkede hun med øjnene. Flere brudstykker syntes at dukke op.. Langsomt gled hendes blik fra hans, som hun langsomt fik lov til at samle sig. Havde han ... manipuleret hende? Hun blinkede med øjnene. Hun huskede endnu alt hvad der havde foregået.. De blide kærtegn.. Hans arme om sig.. Hans kys imod hendes hals.. Hendes kys mod hans læber. Strammere blev hun om mundet. Hun huskede, men forskellen var nu, at hun ikke længere følte den længsel efter ham, som hun før havde følt. Hvad hun derimod følte var pinagtighed, irritation, skam. Han havde narret hende.. For fanden, hvor havde hun været dum! Ariana havde haft ret.. Hun havde ikke skullet undervurdere deres nye leder. Ikke at hun ville fortælle sin tvilling det.. Der var hun for konkurrencedygtig, og ikke skulle Ariana kunne sige: Jeg havde ret. Du skulle have lyttet til mig. Bitterheden følte hun i sin mund. Hun tog sig til hovedet med den ene hånd. Simulerede, at hun var kommet i tanke om noget. "Tiden må have løbet af sted med mig.. Jeg skulle have gjort nogle ærinder for længst. Jeg beklager, hr. Imaricha," undskyldte hun hurtigt, inden hun vendte om på hælen. Hvilken tåbe hun havde været! Ikke sendte hun ham flere blikke, som hun forlod haven. Hun havde virkelig gjort sig selv til grin ... og så foran sin nye leder!

// out

[Jared Imaricha]

Jared nikkede ganske langsomt. Han vidste, at hun ville trække sig, så snart, at han gav slip på den kontrol over hende, som han havde i øjeblikket. "Det vil jeg vædde med," sagde han denne gang. Han lod hovedet søge en kende på sned.. Her valgte han så også at give hende kontrollen tilbage og.. slap hende derfor også.
At se hende blinke med øjnene, som hun genvandt sin kontrol igen, var en mulighed, som han nu også måtte give hende. Han blev stående og afventede, at hun fandt ud af, hvad der var sket. At hun havde en søster, som ville være efter hende.. den stolthed, som han tildels måtte have revet fra hende, ved at manipulee hende.. Hvilket var noget, som han gjorde frygtelig nemt, bare han anstrengte sig lidt. Og ganske rigtigt.. Pludselig var der dukket noget op, som hun måtte søge i retningen af. Med andre ord, havde han haft ret, da han havde sagt, at hun ville trække sig fra ham. En undskyldning. Det kunne da næsten ikke være andet. "Det anede mig.. Vi løber nok ind i hinanden igen på et tidspunkt, Valentina Sanquis," endte han efter hende. Han var i forvejen en farlig mand at være tæt på, hvis han blev tricket.. som hun havde gjort. Han vendte om på hælen, som hun var smuttet, hvor han selv fortsatte igennem den underjordiske have. Så langt, så godt. Valentina havde da givet ham en del at tænke over. Nu vidste han da, hvor han skulle starte.

//Out