Now... Let's begin!

[Deleted]

Tanken om, at hun burde gå, strejfede da Valentinas tanker. Det var nemlig ikke dette, som hun havde besluttet sig for med mødet. At flirte om, hvorvidt hun skulle se hans soveværelse eller ej, og hvor pikant det i så fald skulle være. Derudover brød hun sig ej heller om, at det mentale i hende blev sløret hver gang han rørte hende, og at hun endda var helt summende sekunderne efter. Det var derfor, at sensuelle dæmoner kunne være hende et problem. De sløvede folks hjerner og indstillede dem på andre tanker.. Noget der var problematisk, når hun til dagligt fokuserede så meget på det mentale. Kækt blinkede hun til ham. ”Er jeg her da ikke endnu?” svarede hun legende igen. Problemet med, at hun burde gå var desuden også det, at hun ikke bare kunne gå. Ikke uden, at det lignede, at hun stak halen mellem benene.. og en kujon skulle han bestemt ikke se hende som! Hendes tanker faldt kort til hendes søster, Ariana.. Det var vel dette, som hun havde advaret hende imod? Hun havde i hvert fald advaret hende mod Jared, og at hun skulle huske, at hun kun skulle gå ud dertil, hvor hun kunne bunde. Fødderne havde hun dog endnu på bunden.. eller var hun begyndt at stå på tæer? Hun trak på smilebåndet. ”Vælger? Jeg kan lide, at det er sådan,” kommenterede hun legende, alt imens hun morede sig, at han også var begyndt på den høflige tiltale. Surrealistisk var øjeblikket for det, da deres samtale ikke just var delikat. Selv holdt hun dog fast i den høflige tiltale. Både fordi, at det var hende forpligtet, da han var den øverste inden for dæmonerne, men også fordi, at hun fandt det morende at sige hr. Imaricha, når de talte om det de gjorde.

[Jared Imaricha]

At lege, var uden tvivl noget, som Jared godt kunne lide. Med Faith, havde det altid gået op i ramme alvor, og det gjorde det jo heller ikke ligefrem nemmere eller bedre af den grund, og det ville han nok aldrig nogensinde komme til, alt taget i betragtning. Nu hvor de bevægede sig ud på et punkt, som nok ikke ligefrem havde været meningen, men han havde nu ikke noget imod det. Selv var det vigtigt for ham, at han også blev set som noget andet end en leder, for han var noget andet. Han var jo ligeledes et individ, som enhver anden.
"Det er du. Imponerende nok," sagde han denne gang, hvor han heller ikke kunne lade være med at være ganske tilfreds ved dette. Han var en sensuel dæmon.. vidste, hvad han gjorde ved andre, når han var tæt på, og omkring dem, og det var jo ligeledes også det, som han ønskede at gøre noget ved, nu hvor han havde muligheden for at gøre noget ved det.
Denne gang havde Jared ladet hende rive ham rundt i manegen, men det var udelukkende fordi at han var for nysgerrig til det andet. Denne unge kvinde appellerede uden tvivl til ham. De mørke øjne.. hemmelighedsfulde og dystre, hvilede i hendes smukke blik. Hvad hun gjorde sig af tanker.. hvad hun havde af planer. Han vidste det ikke, og det var det, som han faktisk godt kunne lide. "Hvorfor kommer det ikke ligefrem bag på mig?" spurgte han denne gang. Han rystede let på hovedet, inden han atter rettede sig op. Hænderne foldede han over ryggen. Han skulle vise sig som den fornuftige.. Svært var det, når hun nærmest opfordrede ham til det modsatte!

[Deleted]

Dragende var øjeblikket, som Valentinas sjæl svarede på hans sensuelle energi. Den forsøgte i hvert fald. Hver gang han kom så tæt på hende, at deres hud rørte hinanden, føltes det som om, at hendes blod brændte, og det eneste middel var at komme tættere på. Fornuften i hende – når de ikke længere var i berøring med hinanden – sagde dog, at det kun var den sensuelle dæmon i ham der var lokkende og intet andet. Dette viste sig dog også som værende sandt, for når han slap hende, og lod hende komme sig, kunne hun sagtens fokusere på det ene og det andet. Det var også der, at hun tænkte, at hun måske skulle søge bort. Svært var det dog, da hun på den ene side ikke bare kunne gå, og da hun på den anden side også morede sig. Det var trods alt sjældent, at hun befandt sig i disse kredse. ”..Fortæller De mig nu, at De får mange kvinder til at stikke halen mellem benene?” spurgte hun drillende. Blot for at køre ham videre rundt, vovede hun at række hånden frem, så hun kort kunne rette på hans skjortes stof. Ikke fordi, at den trængte til det, men bare fordi, at hun simpelthen kunne. Legende smilede hun, inden hun sænke hånden og trak sig et skridt tilbage. De slanke arme lod hun afslappet hænge ned langs kroppen. Sådan som han holdt hænderne bag ryggen nu, måtte også gøre hende sikker. I så fald skulle hun ikke spekulere over, om han ville putte mere flimmer i hendes hoved. ”På det punkt er jeg sikker på, at de fleste kvinder ser sig enig med mig,” sagde hun roligt. Som noget særligt følte hun sig på mange punkter, men på lige dette.. Hvem kunne ikke lide at have en person i sit spind? Her var hun så ligeglad med, om vedkommende var mand eller kvinde. Det skulle blot gavne hende, og det kunne han.

[Jared Imaricha]

Den sensuelle tiltrækning, var svær for Jared, at gøre noget med på en stund som denne. Det var en del af ham, som han for mange år siden, havde måtte slå sig til tåls med. Han var en leder, som folk skulle være i stand til at gå til, og det var sådan, at han gerne ville have det i fremtiden også. Her kunne han gå og have det sjovt med Valentina, og han havde uden tvivl tænkt sig at udnytte det lidt. Et kort, men næsten uskyldigt træk fandt vejen til hans ene mundvig. Han morede sig. Ingen tvivl om, at han rent faktisk morede sig ved dette. "Du vil hurtigt blive overrasket over, hvor få der kan håndtere mit selskab, Valentina," sagde han denne gang. Han blinkede let til hende.
Jared ønskede ikke just at røre ved hende, da han jo vidste, hvad en berøring gjort af ham, gjorde ved en kvinde, og dette var uden tvivl en ting, som han uden tvivl godt kunne lide. Han lod hovedet søge en kende på sned, uden at smilet falmede det mindste af hans læber. Han nød jo trods alt dette. "Du leger med mig," begyndte han med en rolig stemme. Hun var ung i forhold til ham. Meget ung endda, men det var overhovedet ikke noget, som gjorde ham det mindste. Hans egen hemmelighed, var jo at han havde taget 3 generationer af den samme slægt. Det var dog intet som han ville fortælle til nogen. "Så må det jo afgøres hvorvidt om det er en god eller en dårlig ting." Et hemmelighedsfuldt glimt meldte sig i hans øjne. Han kunne jo ikke just lade være.

[Deleted]

Valentinas øjne glimtede let op, som hun nød spændingen. Spændingen ved, at hun kunne mærke, at han var en udfordring, og at hun derfor måtte være velovervejet i forhold til at tackle ham. Spændingen ved at flirte med ham, som hun vidste med sig selv, at hun ikke ønskede at give sig hen, men samtidig kunne hun mærke, hvordan han trak i hende. Det var vel tider som nu, at man sagde, at det var at lege med ilden? Interessant fandt hun det dog selv, som det var at presse sig selv. Noget hun var nødt til at gøre, hvis hun ønskede at komme frem i livet. ”Tillad mig at sige det, men er det ikke et problem at lede en race, hvis det kun er de færreste der kan tåle ens selskab? I min optik skal man være ønsket af folket.. Ikke frygtet, som nogen vælger at gøre det,” sagde hun roligt. Smilet trak hun en anelse på. Sit strålende smil. Ja, hun legede med ham, og hun nød det.. og han nød det selv. Han kunne rent faktisk lide, at hun kørte omkring med ham, hvilket hun fandt morsomt, skønt hun ikke just mente, at det var sådan, at en leder skulle opføre sig. Bort fra det så hun dog, som det stillede hende i en mulighed. Hun kunne nemlig få ham til at gøre, som hun ønskede i så fald. Hendes hoved søgte en anelse på sned, så hendes bløde manke faldt over hendes ene skulder. ”Og De elsker det,” svarede hun legende igen. At han ønskede at få det afgjort, om hun havde ret eller ej, fik hende til at slippe en munter latter. ”Så De agter at spørge hver en kvinde i Appolyon, om jeg har ret? Tillid mig at lette presset fra Deres skuldrer, og lad mig foreslå, at De ligeså godt kan stole på mine ord.”

[Jared Imaricha]

Jared ønskede en helt anden betydning for dæmonerne, end hvad Faith havde haft, og det var det, som han ligeledes ønskede opfyldt. Han ville ikke have at dæmonerne skulle frygte ham, som de havde gjort med Faith. Det var ikke sådan, at man i hans optik, ledede et folk, og det var i hans optik, meningen at de skulle have en leder, som de var i stand til at gå til, og hvor de ikke behøvede at frygte for deres liv, eller bortvisning fra stedet her, som var en ting, Faith glædeligt havde praktiseret, af hvad han havde hørt. "Jeg kunne ikke være mere enig," begyndte han roligt.
Jared blev stående med hænderne over ryggen, så han kunne holde næverne lidt på plads, og derved undgå at røre ved hende, selvom han virkelig var fristet til at gøre det. De mørke øjne hvilede på hendes skikkelse. Lokkende.. forførende. Det var og blev jo bare en kæmpe del af ham, som han ikke kunne gøre noget ved lige nu. "Er det nu, jeg skal takke dig for dette?" fortsatte han. Han trådte tættere på hende. Han kunne ikke lade være.. Hun appellerede til ham på en måde, som han ikke var vant til, at nogen gjorde det, og han kunne lide det. "Ellers må jeg jo starte et sted.. Så må jeg jo starte her.." Han lod hovedet søge en kende på sned. Han var fristet til at komme hende tættere på.. mærke hende tættere på sig.. Røre ved hende.. vise hende, hvad han egentlig var for en mand, og så samtidig genvine den kontrol over sig, som hun nu så brutalt havde taget fra ham. "Og vække din nysgerrighed, som du har vækket min," hviskede han denne gang mod hendes øre.

[Deleted]

Det ene bryn hævede Valentina. ”De er enig med mig, og dog fortæller De mig, at De normalt set skræmmer folk væk?” lød det fra hende. En besynderlig praktisering lød det som om, men dog forlod smilet ikke hendes læber. Ved godt humør var hun også endnu, som hun endnu fandt ham interessant. Han var hende endnu brugbar, samtidig med, at han egentligt var ganske underholdende. Alt sammen noget, som hun vægtede utroligt højt. Hun trak yderligere på smilet. ”Et tak er vel altid på sin plads, når man behager modparten,” lød det legende fra hende. Hendes hjerte sprang en enkelt gang et slag over. Hans sensuelle blik.. Ham der nærmede sig hende igen.. Rørte han hende mon igen? Svært var det snart ikke at tro. Han var så tæt på, at hun kunne mærke hans varme ånde imod sit ansigt. Hun kunne derfor også ane enhver detalje i hans ansigt. Ligeså vidste hun, at hun ikke ville kunne hæve hånden uden at ramme ham. Blikket slog hun en anelse ned, så hun så på ham gennem de lange mørke øjenvipper. Hun mærkede sine nakkehår rejse sig i spænding, som han hviskede hende ind i øret. Ordene og stemmen emmede af det, som han måtte ønske. Desværre for ham var hun bare i stand til at tænke klart, så længe han ikke rørte hende direkte. Lige nu fornemmede hun blot de sensuelle ladninger, der uden tvivl også hviskede efter at blive udforsket. Hovedet løftede hun en anelse, så hendes læber var uden for hans øre. Tirrende pustede hun blidt på ham der. Hun ville vise ham, at hun ikke var så let at få bugt med. ”..Ærgerligt for dig, er jeg en meget kræsen kvinde,” hviskede hun ham ind i øret, nærmest som en udfordring til at sige, at hun var ham uopnåelig. Med det legende smil på læben, trådte hun igen et skridt bort fra ham, inden hun blinkede til ham og faktisk gik længere væk fra ham.

[Jared Imaricha]

Den måde Jared handlede og reagerede på, var nok svær for mange at forstå, og særligt med tanke på, hvad han egentlig kom af, og hvad han havde været underlagt igennem de rigtig mange år. Han havde stået og set til de fejl, som hun havde begået, og var fuldkommen fast besluttet på, at han ikke ville gøre det samme, som hun havde gjort. "Jeg skræmmer folk væk. Men det er ikke ensbetydende med, at det er noget, som jeg har lyst til at gøre," endte han med en rolig stemme. Længe havde han levet i Faiths skygge, og han kunne være en hård mand, og selvfølgelig var det noget, som også satte sine klare spor på ham. Lige hvad det angik, så blev han som oftest dømt for hurtigt.
Jared stod tæt på.. Var det parfume hun havde på? Eller var det bare hendes naturlige duft? De mørke øjne.. det kønne ansigt. Det var ikke underligt, at hun kunne køre rundt med en mand, om det var, hvad hun ville! Han lod hovedet søge på sned. "Du kræver meget af mig, om du forventer, at jeg vil sige tak," sagde han denne gang. Denne gang blev det en kamp.. Nu var det ikke bare en leg mere.. Nu var det gået hen og blevet til en kamp. "Godt for mig, så kan jeg rumme mange ting.. Rigtig mange ting.." Den ene hånd faldt fra folden over ryggen og til hendes hofte, som han kærtegnede let. Denne gang, var det nemlig hans tur, til at give hende noget igen.

[Deleted]

”Er det nu, at De fortæller mig, at De i virkeligheden er en forpint sjæl, som blot drømmer om anerkendelse fra resten af verdenen?” spurgte Valentina ham drillende. Det lød jo næsten sådan.. At han gang på gang blev misforstået, og at folk derfor ikke kendte ham. En tand for sukkersødt var det for hendes vedkommende. Hun mente nemlig selv, at hvis man ønskede noget, måtte man selv gøre noget ved det. Det var jo også, hvad hun selv gjorde, når hun selv kæmpede sig frem i verdenen. At han ikke agtede at takke hende, smilede hun blot af. ”Og De mener måske ikke, at jeg er en kvinde der fortjener et tak?” spurgte hun ham uskyldigt, inden hun forsøgte at gå væk fra ham. Langt nåede hun dog ikke, som han på ingen tid var ovre hende, og denne her gang meget hurtigere end før. Løj gjorde hun, hvis hun ikke sagde, at hun nød at have denne vellykkede effekt på ham. Et lille minus ved den effekt var dog, at han nu lagde hånd på hende, og denne her gang mere krævende end før. Et længselsfuldt suk krævede det helt fra hende, som hun mærkede hans hånd. Hele vejen fra sin ryg og ned mod sin hofte. Det summede i hendes hud. Brændte i hendes blod. Mere intens måtte følelsen være denne her gang, som berøringen var så lang, og så intim denne her gang. Let måtte hendes øjne blinke i et forsøg på at samle sig. Glad var hun derfor bare, at hun havde vendt ryggen imod ham, så han ikke kunne se dette på hende. Problemet var bare, at han gav hende lyst til at læne sig tilbage mod ham. Særligt som han fortsatte med at kærtegne hende. ”..Fortæl mig, hvad De kan rumme,” opfordrede hun ham mere dæmpet end før, men dog stadig legende.

[Jared Imaricha]

Langsomt rystede Jared på hovedet. Nej, det var bestemt ikke sådan, at han ønskede det fremstillet, for han var ikke en ynkelig mand, som søgte medlidenhed eller forståelse! "Nej.." startede han kortfattet ud. Med det liv, som han havde levet, var der sket frygtelig mange ting. Mesteparten af hans egen familie, kunne han lægge i graven, hvor han faktisk kun stod tilbage med en datter, og nu hans titel. Det var faktisk det eneste, som han nu havde tilbage. "Folk misforstår mig.. Dømmer mig for noget, so tidligere er hændt mig, og dem omkring mig," begyndte han med en rolig stemme. Et kort smil passerede hans læber. Denne gang formåede hun da uden tvivl at udfordre ham!
Langt kom Valentina ikke i denne omgang, da han lod hånden stryge over hendes ryg og ned til hendes hofter, hvor han stillede sig bag hende. Den anden hånd lod han glide mod den modsatte hofte, og med et stille smil på læben. Hvad han kunne rumme? Han kunne rumme rigtig mange ting, hvilket meget hurtigt ville gå op for hende. "Du får et 'tak', hvis jeg føler for det," hviskede han tæt ved hendes øre. Denne gang, var det måske ham, som legede med ilden, men det var den type mand han var. Selv forsøgte han vel for alvor at finde sin plads i alt det efter han havde mistet Elanya? Ikke var det en kvinde, som han tænkte på nu. "Så nu er du ved at blive nysgerrig?" hviskede han denne gang igen. Han var tilfreds. Han elskede at hun selv var ved at reagere på dette!

[Deleted]

Hvad der havde hændt Jared, havde Valentina ikke interesseret sig for før han havde stået som leder af racen. Inden da havde det trods alt også været hende irrelevant, og ikke gad hun spilde tiden på irrelevante personer. Anderledes var tiden dog nu. Derfor var det brugbart for hende at kende hans historie. At forstå, hvilken mand han var, så hun kunne bruge det til egen fordel. ”Fortæl mig, hvad De er blevet dømt for, og vi vil sammen finde ud af, om jeg er som andre eller ej,” opfordrede hun ham. Hun måtte lære mere. Også skønt hun mente, at hun havde en god fornemmelse af ham grundet deres nuværende møde. Gad vide, hvor mange der oplevede, hvad hun gjorde nu? Det krævede i hvert fald, at man turde gå til den. Om hun havde valgt at gå for meget til den var dog spørgsmålet. Hun mærkede nemlig den stigende længsel i sin krop, som han holdt hende fast, ved at holde hende om hofterne. Kærtegne dem blidt. Hendes tanker sivede dvælende hen. Hvordan måtte det mon føles, hvis han rørte hende det samme sted, bare under al stoffet? Hun blinkede med øjnene. Hun skulle genvinde fatningen! Ikke lade sig glide med bare fordi, at han havde en sensuel tiltrækning. At han så skulle fortsætte med at hviske hende ind i øret var derfor et problem.. Når han havde hån på hende, mærkede hun nemlig ikke bare hans nærhed som en varm ånde. Når han havde hånd på hende, føltes det nemlig som et silkeblødt strejf der pirrede hende. Hovedet drejede hun til siden, så deres hoveder kort strejfede hinanden. ”Bestemt,” konkluderede hun legende, som hun talte om hans person. Han ønskede det på sin måde, hvilket der også var sin charme ved. At give sig, var Valentine dog ikke vant til.. Så tæt på, som de nu var, havde hun dog svært ved at fokusere på andet en ting. Hun behøvede end ikke at anstrenge sig for at mærke hans læber. Hun kunne i forvejen mærke deres fælles ånde der smeltede mod hinanden, så hans læbers nærhed ville være en smal sag. Var de mon bløde? Var de mon bestemte? Hovedet fjernede hun pludseligt igen. Fokuser! Hun måtte fokusere! Igen så hun frem for sig, fremfor hans hviskende læber og forførende øjne. ”Nysgerrig? Vi fører en ganske almindelig samtale,” hviskede hun kækt tilbage. Almindelig var den dog ikke just.

[Jared Imaricha]

Denne gang, var det Jared, der valgte at tage teten, nu hvor han havde muligheden for det. Denne kvinde, skulle slet ikke have lov til at køre mere rundt med ham, end hvad hun allerede havde gjort. "Du ved virkelig intet om mig, gør du?" fortsatte han roligt tæt ved hendes øre. Han kunne jo heller ikke lade være. Nu var hun så med andre ord, begyndt at blive nysgerrig? Ikke at det var noget, som han havde noget imod. Overhovedet faktisk!
Et tak skulle hun få, hvis han følte, at hun fortjente det, og det gjorde hun ikke lige nu. Denne gang, var det hans tur til at lege lidt. Hvorvidt om det ville føre til noget eller ikke, var han et sted fuldkommen ligeglad med. Det var morskaben i det, som han virkelig godt kunne lide. Han smilede let for sig selv, hvor han steppede helt op bag hende, hvor hun heller ikke ville kunne undgå at mærke ham. Han havde hendes søde duft i næsen.. hendes stemme i øret.. og hendes fulde opmærksomhed. Kunne han da være andet end storslået tilfreds med dette? Han tvivlede faktisk. Dette gav ham også helt andre ting at fokusere på. Hun ville kalde det, for en ganske almindelig samtale? Et kort smil passerede hans læber. "Hvis det er hvad du kalder det," endte han med et stille smil på læben. Han lod hovedet søge let på sned, velvidende om, at dette ikke kunne ses af hende, eftersom hun stod med ryggen til ham. "Eller klamrer du dig til den tanke, fordi det er ved at blive for svært for dig, at koncentrere dig?" spurgte han videre. Han var lokkende og han var intens, og han vidste det jo godt.. Han var jo en aldrende sensuel dæmon, så selvfølgelig var det også noget, som kunne mærkes.

[Deleted]

Jo, Valentina vidste noget om ham. Dog ikke nok. Igen havde han ikke været interessant før, at han havde kommet til magten. Det var nemlig først nu, at hun havde fundet en årsag til at opsøge ham. Tilfældigt havde det nemlig ikke just været, at de havde været på det samme sted på det samme tidspunkt. Det havde været ganske velovervejet af hende. Også det, at hun havde fundet ham alene.. Det sidste kunne hun dog godt se problemet i nu, da det tillod dem en nærhed, som hun ikke just havde planlagt på trods af, at flirten nok havde været uundgåelig. ”Jeg ved, hvad rygterne fortæller mig.. Har De slet ikke noget at tilføje til dem?” opfordrede hun ham, som hun opfordrede ham til at give hende noget fra hans mund. Igen blinkede hun med øjnene. Igen.. Kærtegnende mod hendes hofte, ånden mod hendes ører, den svage fornemmelse af hele hans krop imod hendes ryg. Hendes krop tiggede hende om at læne sig mere tilbage, så hun ordentligt kunne fornemme ham. Igen blinkede hun med øjnene. Hun måtte tage magten tilbage! Det tog hende en kraftanstrengelse at vende sig om. Væk fra ham trådte hun dog ikke. Tirrende kunne hun også mærke, at hendes barm svagt støttede mod hans bryst grundet den nærhed, som de stod med. Pointen med dette var dog, at hun nu udfordrede ham ved at se ham direkte ind i øjnene. En prøvelse var det dog også, som de stirrede lokkende ind i hendes. De bad hende nærmest om at slippe murene. ”Bare fordi, at jeg giver Dem koncentrationsbesvær er det ikke ens betydning med, at De giver mig det samme,” svarede hun legende igen. Koncentrationsbesvær havde hun dog.. Hver gang han rørte hende, syntes en flimmer at lægge sig over hendes sind. Det fortalte hende, hvordan hendes planer var ligegyldige, og at det mest rigtige i denne verden var at føle mere af ham. Igen.. satans til sensuelle dæmoner!

[Jared Imaricha]

Jared var slet ikke nogen ukendt mand, og derfor vidste han godt, at der var mange rygter, som i forvejen måtte gå om ham. Mange vidste han var sande, men der var også rigtig mange, som var det stik modsatte, og det var disse, som han ønskede at få bugt med! Og det kunne han ikke få gjort hurtigt nok! Her skulle hun overveje hendes ord meget nøje, for han kørte på hende, om han kunne komme til det.. Og særligt nu, hvor han også vidste, at hun var en kvinde, som rent faktisk ville være i stand til at holde til det, hvilket i hans optik, næsten var det bedste af det hele. "Rygter er rygter af en grund, kære Valentina.. Hvad er dit umiddelbare indtryk af mig, vejet op mod de rygter og de historier, som du nu har hørt?" spurgte han denne gang. Han selv havde ikke tænkt sig, at give hende noget, så lang tid, at hun ikke havde tænkt sig, at give ham noget i retur, og dette kunne selvfølgelig også godt mærkes.
At hun vendte sig om, sagde han intet til. Barmen strejfede hans faste bryst, hvor han denne gang lod blikket falde til hendes skikkelse. Han stirrede direkte i de mørke øjne. Hænderne hvilede endnu mod hendes hofter, da hun heller ikke havde fjernet disse, eller vist tegn på, at hun ønskede, at de skulle fjernes. Dette havde han det mere end fint med. "Virkelig?" Han hævede sigende det ene bryn. For ham, var denne tanke morende, og han nød den uden tvivl også. Han blev stående tæt på hende denne gang. Han slap hoften med sin ene hånd, som han førte op til det silkebløde hår, som han fjernede fra hendes kønne ansigt. "Jeg tror du er mere påvirket af det, end hvad du i øjeblikket giver udtryk for," fortsatte han. Han nød det.. gud hvor han dog nød det her!

[Deleted]

Han ville ikke give hende noget.. Det kunne Valentina mærke, og for det ville hun ikke give ham meget igen. Faktisk ville hun kun give ham det, som allerede var klart mellem dem. Glimtet var at se i hendes nøddebrune øjne. Hun spillede bestemt ikke bare efter hans pibe! ”..At De er en skøjtejæger. At kvinder kommer og går omkring dig. At Deres seneste erobring var selve den forrige leders egen datter,” lød det ærligt fra hende. Det var, hvad hun ville give ham. Meget var det ikke, og det vidste hun. Det var derfor også med fuldt overlæg. Han behøvede ikke at vide, hvad hun præcist tænkte om ham, og hvad hun havde hørt, da det ikke ville gavne hende. ”Fortæl mig noget i retur,” bad hun ham kækt igen. Hun havde givet ham noget.. og så måtte han også give hende noget. Det var kun fair. Dog tænkte hun ikke, at han ville indbringe hende den store viden. Ikke med det hun havde fortalt ham. Han ville vel bare køre videre på den? Blikket holdt hun i hans. Ej veg hun det fra ham, som hun ville vise sig som stærk. Dog kunne hun mærke, hvordan alt syntes at modarbejde hende. Hans øjne.. Hans hænder.. Hans tone.. ”Virkelig,” gentog hun roligt. Hendes puls steg, som han hævede sin hånd fra hendes hofte, og hævede den mod hendes hoved. Levende syntes selv hendes hårlokker og rødder, som han førte hendes hår bort! Hun kunne ikke dy sig.. For at stjæle mere fra ham, lod hun hovedet glide mod hans hånd, så hendes kind tjente et kærtegn. Lettelsen mærkede hun i sig, som længslen blev mættet.. For en stund var det kun, og derfor vendte det stærkt tilbage. ”Og jeg tror, at De nyder denne her leg, hr. Imaricha.. Mere end hvad godt er,” svarede hun muntert igen.