Post by Salvatore ’Kenara’ Salizmira on Nov 5, 2015 12:47:28 GMT 1
Det gik ikke rigtigt op for Salvatore, hvor meget han klemte m Denjarnas mave, før de var kommet ordentlig op. Det havde været mere voldsomt, end hvad han nu lige havde forestillet sig. Men af den grund, så var han ikke faldet af! Det var han alligevel en smule stolt over, hvis han selv skulle sige det! "Undskyld," endte han. Han lod hånden stryge over hendes mave i stedet for, lidt som et forsøg på at gøre det godt igen, da han intet ondt ville have, skulle ske hende. Hvorfor skulle han da? Vigtigst for ham, var nemlig at han ikke faldt ned! Og hun ikke gjorde det samme naturligvis!
Et kraftigt gisp brød hans læber. Det her var så langt udenfor hans egen verden, og hans base, da han aldrig før, havde siddet på drageryg.. Og særligt ikke så langt oppe i luften. Grebet strammede han derfor en anelse igen i frygten for at falde ned. Måske at han ville blive bedre til det her på et tidspunkt, hvis han bare blev vant til at færdes på drageryg? Desuden vidste han nu ikke hvor de var på vej hen. "Hvor er vi på vej?" spurgte han denne gang, som han igen vendte blikket mod hende. En ting var dog sikkert.. Det her var langt udenom, hvad han var vant til, og han håbede, at det ville blive nemmere og bedre. Som han også så frem til sit kommende ægteskab med Denjarna.
//Out
Et kraftigt gisp brød hans læber. Det her var så langt udenfor hans egen verden, og hans base, da han aldrig før, havde siddet på drageryg.. Og særligt ikke så langt oppe i luften. Grebet strammede han derfor en anelse igen i frygten for at falde ned. Måske at han ville blive bedre til det her på et tidspunkt, hvis han bare blev vant til at færdes på drageryg? Desuden vidste han nu ikke hvor de var på vej hen. "Hvor er vi på vej?" spurgte han denne gang, som han igen vendte blikket mod hende. En ting var dog sikkert.. Det her var langt udenom, hvad han var vant til, og han håbede, at det ville blive nemmere og bedre. Som han også så frem til sit kommende ægteskab med Denjarna.
//Out
