Time to put out the fire

[Jared Imaricha]

Aldrig havde Jared snakket om, at Faith skulle være bange for ham, for det vidste han jo godt, at hun ikke var. Hvorfor skulle hun ellers betro sig til ham, på den måde, som hun havde gjort det igennem de mange år. Han var sikker på, at hun mere var bange for, hvad han kunne.. og at han rent faktisk var en mand, som kunne tøjle hende, for det vidste han jo selv godt, at han kunne. Han smilede let for sig selv. Hvis der var noget, som han kunne, og som han forstod sig på, så var det kvinder. Ingen tvivl om det.
"Hvem snakker om, at være bange for hvem, kære Faith? Jeg ved godt, du ikke er bange for mig.. Jeg ved derimod, at du er bange for, hvad jeg gør ved dig," pointerede han med en ganske sigende mine. han lod hovedet søge på sned. Han morede sig ved dette. Det var ham, som psykisk havde overtaget på situationen. Det var jo mere at han vidste, at hun ikke ville indrømme, at det var sådan, at det forholdt sig.

Kroppen havde allerede svaret for hende, og derfor fandt Jared det kun endnu mere morende, at hun forsøgte at fastholde det på den måde. Han vidste, at hun længtes.. ønskede at røre ved ham og mærke ham røre ved hende, men dette var jo trods alt også gengældt, hvilket vel var gået op for hende nu?
Ingen havde nævnt noget som helst om en seng, så det at hun vendte sig om og med de røde kinder. Han elskede det jo for fanden! Han lod hende tage fat om ham. "Ingen.." hviskede han næsten lokkende, inden han glædeligt lod læberne møde hendes i et intenst og fast kys. Denne gang lod han armene søge fast omkring hende, hvor han løftede hende i sine arme og søgte tilbage til skrivebordet. Dejligt nemt, når det var lige ved dem. Her puffede han bordet rent for materialer og papirere, kun for at placere hende. Kysset holdt han.. dybt, krævene og intenst. Han kunne i hvert fald ikke undgå at bide sig fast i, hvor fantastisk dette måtte føles!

[Faith Jaceluck Marvalo]

I virkeligheden handlede det om at tale i cirkler uden om det egentlige emne. Uden om det hun i virkeligheden frygtede. Selv før Kimeya havde hun været bange for afhængighed, bange for følelser, og Kimeya havde alligevel placeret dem i hende, nu var hun endelig fri af sine lænker og nu forsøgte Jared at gøre krav på hende i stedet? En lille djævel i hende forsøgte at overbevise hende om det blot var at udleve en fantasi, det behøvede aldrig at være mere end det, men inderst inde frygtede hun at det kunne ske. Hun kunne holde af Jared, det gjorde hun allerede, men det var netop de følelser hun var trænet til at se bort fra. Igen gennemskuede han hende, læste hende som var hun en åben bog. Det irriterede hende grænseløst!
"Hvem er det nu der fortolker? Jeg er i fuld kontrol," løj hun ved en dæmpet hvisken. Det sidste hun havde var kontrol. Han havde formået at forfører hende.. efter alle de år, så havde han formået det og hun kunne ikke lyve sig til en kontrol der allerede var borte.

Begge ønskede de det, begge havde de haft tankerne i sår mange år. Det var denne ene aften, chancen bød sig. Hans hænder var nødt til at røre hende. Hun var nødt til at mærke hvordan det føles at have dem på sig, uanset hvilke andre risikoer hun løb. Idet han løftede hende op, lagde hun armene omkring hans nakke og lod de slanke ben foldes om hans hofte for at holde sig oppe. Stadig brød hun ikke kysset, tværtimod. Papirer fløj ned på gulvet i et kæmpe rod, men det var ikke noget hun bekymrede sig om lidt nu. De lune hænder lagde hun mod hans kinder, fangede hans ansigt i dem og kyssede ham dybt og grådigt. Som skrivebordet igen udgjorde en fast grund for hende, slap hun grebet lidt omkring ham, for i stedet at lade hendes hænder gå på opdagelse. De første to knapper i hans skjorte fumlede hun op, hvorefter hun mistede alt der mindede om tålmodighed, og i stedet rev de sidste op så vidt hun nu kunne, og blottede mest muligt af ham. Det her havde bestemt ikke været en del af planen.. for nogle af dem faktisk.

[Jared Imaricha]

I stedet for at gå som katten om den varme grød, tog Jared affære, og tog fat i sagens kerne. Faith var ikke bange for ham, men de følelser, som han satte i hende, og et sted, var det jo trods alt en del af charmen ved hende, og det var også det, som han et sted godt kunne lide. Han lod hovedet søge på sned. Det handlede nu bare om at få Faith til at indse det, så de rent faktisk kunne komme videre i programmet nu. Han sendet hende et kækt smil.
"Du lyver for en, som kan læse kroppen og dine tanker.. kæreste dog.. jeg troede efterhånden, at du havde lært.. Du kan ikke lyve for mig," hviskede han tæt ved hendes øre. At skjule løgne og sandheder for ham, kunne hun lige så godt opgive fra starten af, for det ville overhovedet ikke komme til gavn for hende.

Denne gang var det andre ting, som optog Jareds tanker og sind. Kysset.. Det kys, som han selv havde drømt om så længe. Grebet var fast og beskyttende om hende, som han førte hende hen på skrivebordet, hvor han satte hende. Kysset gjorde han selv grådigt, som han slet ikke var i stand til at få nok af hende. Han elskede det.. Gud hvor det føles fantastisk, langt om længe, at kunne få lov til at indfri den brændende lyst, som selv han, havde gået med i så mange år!
Før han vidste af det, var hans skjorte revet op. I forvejen var den jo ikke meget at prale af, efter han havde levet i lang tid blandt rebellerne i Imandra. Et land, som selv forsøgte at løsrive sig igen. Der var virkelig gang i det, absolut alle steder efterhånden, og det kunne også godt mærkes. Hendes beklædning, gav han sig selv til at løse med en selvsikker hånd. Han kunne det her. Det var næsten hans hjemmebane, når først kvinden var af den overbevisning. Kjolen tog han derfor fat i, og rev op over hendes krop. Kysset brød han derfor kun, for at kunne føre den over hendes hoved og smed den fra sig på gulvet. En smuk kvinde var hun.. og det vil hun altid være for ham.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Jared havde altid været god med sit hoved, hvilket i mange tilfælde havde været en stor hjælp. Faith var den type kvinde der spillede med muskler hun ikke havde. Hun var stor i slaget, råbte højt om bål og brænd, og jo hun kunne handle på det overfor mange, men ikke overfor dem der for alvor betød noget. Han kunne forfører hende gang på gang, det ville stadig ikke få hende til at bakke ud og lade ham få en stilling som hun havde kæmpet for i så mange år. "Jeg er ligeglad. Det er ikke dig jeg lyver for," hviskede hun tilbage. Det var i højere grad hende selv. Hvis man gjorde det nok, kunne hjernen spille en et puds og få en til at tro det alene.

Den høje kunne mærkes i hele kroppen. Hjertet rytme var nærmest hypnotiserende lige i dette øjeblik. Så desperat havde hun ikke været i mange år. Hun begærede stadig Kimeya, men der var intet nyt og spændende ved ham mere, så det var sjældent hun blev opfyldt af så megen spænding og lyst. Nu håbede hun bare at han kunne leve op til det. Blidt fangede hun han læber med fortænderne og trak lidt ud i den, inden hun igen skænkede ham et nyt kys, ligeså krævende som det sidste havde været. Skjorten skubbede hun bort, og lod sine hænder søge forvildet rundt på hans krop, uden at vide hvor hun skulle starte. Han var ikke nær så bred så Kimeya, men mere muskuløs, det føltes fantastisk under hendes fingerspidser. Hun lænede sig frem og lod sine hænder glide op under hans arme og om på hans ryg for at holde ham ind til sig. For stadig at kunne kysse ham, slog hun hovedet tilbage og lod de flammerøde lokker falde ned over hendes ryg. Varmen fra den centrale flamme, ramte hendes nøgne hud som han trak op i kjolen og tvang hende til at trække sig fra ham et øjeblik. Som den faldt til jorden rettede hun sig lidt mere op. Stadig i dag hadede hun sin krop. Præget af ar og mærker fra barndommen, en smule præget af de 5 fødsler, dog ikke så slemt som det kunne have været. Der var dog strækmærker.. mange af dem.

[Jared Imaricha]

Hvorfor spille med ting, som man vidste at man havde? Jared så ikke nogen grund til at spille med musklerne, når hans styrke måtte ligge i hovedet.. det mentale og det intelligente, hvor Kimeya derimod havde været en mand, som havde det hele i brede overarme, som han elskede at vise frem. Det var ikke den måde, han ønskede at leve sit liv på. Hans livskvaliteter, måtte derfor også ligge helt andre steder, end hvor de typisk ville ligge.
"Stop med at lyve for dig selv, kæreste," hviskede han let, tæt ved hendes øre. Det i sig selv, kunne han virkelig ikke se nogen grund til.

Nu hvor han havde fået sat hende på bordet, så var det jo bare næste skridt på vejen - at få hende klædt af. Nu hvor han selv stod med en blottet overkrop, og selv vidste, at han var en mand, der ovenikøbet, så forbandet godt ud, så var det bestemt heller ikke noget, som han havde tænkt sig at lægge skjul på, og særligt, når det nu var således, at det måtte hænge sammen!
Et smil passerede hans læber, som han endelig fik hende klædt af, og endnu en gang lod læberne komme i kontakt med hendes. At hun rørte sådan ved ham, var dertil også noget, som han i sandhed måtte elske og nyde. Han nød det virkelig!
Hænderne lod han stryge over hendes krop. Selv havde han alderen, hvor en kvinde, der rent faktisk var fødedygtig, så det var faktisk noget de tændte ham. Han smilede let for sig selv, inden han brød kysset. Han lod hænderne stryge nedover hendes krop, som han heller ikke stoppede hende i at gøre det samme ved ham.
"Du er smuk, Faith," hviskede han mod hendes øre. Længe havde han jo trods alt vidst, at hendes krop, havde været et kæmpe problem. Ikke så han en grund til hvorfor. De ældre, var vel bare, hvad der tiltalte ham mest?

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya var et overstået kapitel nu. Efter så mange år havde Faith endelig formået at lukke bogen og starte en ny. Uden en mand til at fortælle hende hvad hun skulle gøre, uden en mand til at holde hende nede, og alligevel sad hun nu og var ved at begå nøjagtigt den samme fejl igen. Hele livet havde hun løjet for sig selv, det var et forsvar skabt fra barns ben, hvor hun havde forsøgt at overbevise sig selv om at livet ikke var så slemt, at hun trods alt havde fået en familie der tog sig af hende. "Det virker ellers ret godt," konstaterede hun stakåndet ind mellem deres kys. Lige nu kunne hun ikke få nok af at smage på ham. Det var helt nyt og spændende, ikke som Kimeya der selv var blevet gammel og var overbevist om at han var guds gave til kvinderne.

Pirrende lod hun fingerspidserne glide ned over hans ryg og tilbage til hans bryst, for at studere hans muskuløse struktur. Han var varm og stort set uden ar som hende, dem han havde var så gamle at de undgik at blive opfanget af hendes fingre. Igen lænede hun sig lidt tilbage og lod blikket glide over hans krop for første gang. Synet tog næsten pusten fra hende, og samtidig fik det hende til at føle sig kun mere skamfuld over sig selv. Jared var ældre end hende, men han var smuk at se på. Hun derimod var bleg, spinkel, næsten uden barm og med et hav af ar og strækmærker. Hans hvisken guidede hendes øjenlåg i for et øjeblik. Han måtte ikke sige sådan noget, han måtte ikke give hende følelsen af at være værdsat.. af at være en kvinde. "Lyv ikke," bad hun og lagde en pegefinger på mod hans læber, for at hindre ham i at tale mere. Først efter lange sekunder fjernede hun den igen og betragtede sine egne hænder søge ned over hans krop til de til sidst hvilede på hans hofter. Blidt lænede hun sig frem og kyssede hans brystkasse med små, intense kys.

[Jared Imaricha]

Om Faith nogensinde kom over Kimeya, vidste Jared ikke, og lige nu, kunne han ikke være mere ligeglad med det. Det hele handlede udelukkende om at få tingene, som man gerne ville have dem, og det var det, som han satsede på i øjeblikket. For ham, handlede det udelukkende om hvad der skete i nuet.. Og derefter, måtte de jo så tage den evige diskussion op omkring den ledertitel. Han ville stadig have den.. hvad end om hun ville det eller ikke, og ikke havde han tænkt sig, at opgive den. 
"Stop det," bad han  med en rolig stemme, som han igen betragtede sig af hendes smukke skikkelse. Hvorfor lyve for sig selv, når det ikke var noget, som kom hende selv til gavn? Var det virkelig så vigtigt for hende, konstant at være i kontrol? Ingen tvivl om, at det var derfor, det tændte hende, at få den frarøvet.

Ikke havde Faith noget, at skulle skamme sig over. Selvom hun var lille, bleg og spinkel, var hun selv i Jareds øjne, en smuk kvinde. Alt taget i betragtning, med hvad hun havde været udsat for, så var det vel slet ikke underligt, at det var således, at han måtte se på det? Han smilede for sig selv. Han elskede uden tvivl dette!
At hun ikke ønskede at høre ham sige det.. sige sandheden, forstod han virkelig ikke. Han skulle til at sige noget, men valgte i stedet for at tie. Han lod hende gå på opdagelse nedover ham, som han gjorde det samme ved hende. Rørte hende ikke med væmmelse, men derimod med en brændende nysgerrighed. Det dunkede i hans krop.. varmen bredte sig, og hele kroppen reagerede på hendes kyndige og varme hænder. At hun kyssede ham på brystet, sagde han intet til. Langsomt lod han derfra også sin egen hånd søge op, og lagde sig mod hendes bryst.. Alle de tegn på børn, som hun havde bragt til verden. Var det underligt, at det tændte ham? "Du er en smuk kvinde, Faith," fastholdt han med en dæmpet stemme. Den anden hånd gled om hendes lænd, hvor han trykkede hende mere ind mod sig. Han ville være sikker på, at han kunne mærke hende ,og at han kunne mærke det hele.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kontrol havde altid været det vigtigste for Faith. Hun havde levet i så mange år uden, og det havde været en skræmmende tid, hvor hun intet havde været værd og hvor alt glæde var blevet suget ud af hende. Her var hun med fornyet energi, hun var en voksen kvinde, med efterhånden megen erfaring og megen styrke. Somme tider kunne hun bevarer kontrollen ved at lyve for sig selv, så meget skræmte det hende at miste bare en lille del. Og dog så kunne hun alligevel tænde på at det blev taget fra hende, der var ingen større glæde end når en mand turde tage hvad han ville have, og ønskede hende så meget at han gjorde krav på det uanset hvad.

Selv i dag havde hun aldrig selv fundet ud af hvorfor mænd blev fascineret af hende. Når hun så på kvinder som Denjarna der var perfekte, så følte hun sig selv uden for en liga, et sted hvor hun ikke kunne være med. Hans undersøgende fingre efterlod en sitren i et usynligt spor hvor han havde berørt hende. Det var nærmest bedre end de mange fantasier hun stadig havde i sit sind, drømme og tanker om hvordan han ville føles at have tæt på sig. Hendes varme læber gik på opdagelse hen over hans bryst. Hun mærkede hans hjerte slå mod dem, hvilket nærmest bare gav hende blod på tanden. Der var ingen tvivl om at hun ikke var ny inden for dette, efter alle de år med Kimeya havde hun trods alt lært en ting eller to.
Tungespidsen dansede uskyldigt hen over hans ene brystvorte, mens hendes ene hånd gled op og lagde sig til hvile på hans skulder, mest for stadig at holde ham i en højde hvor hun kunne være med. Trods hun nærmest gled væk i sin egen verden, mærkede hun de nysgerrige fingre undersøge hendes bryst. Der var ganske vidst ikke meget af det, men det havde altid været hendes mest følsomme punkt, så hun brød sin gøren for i stedet at snappe lidt efter vejret. Heldigvis pressede han hende automatisk tættere på hans hånd i samme omgang som han trykkede hende ind til hans varme krop hvor hun selv lagde armene omkring hans liv og genoptog sine kys, denne gang mere krævende.

[Jared Imaricha]

Kontrol, var ikke noget som Faith ville finde noget af her, og det var nok også lidt det, som selv han, måtte leve højt på. Han nød i hvert fald tanken om, at hun var ham nær i øjeblikket, og det kunne uden tvivl også godt mærkes i den sammenhæng. Han smilede let for sig selv. Ikke kunne han se nogen grund til, at Faith skulle gemme sig, og det væsen, som hun var for ham, for han så slet ikke noget skamfuldt i det. Overhovedet faktisk. Han kunne lide hvad han så.. kærtegnede hver en del, som han kunne se, og det var uden den væmmelse i krop, sind og sjæl. Han tændte på det, som de fleste nok ville anse, som direkte væmmelt.

Et dæmpet suk brød hans læber. Selv hendes kyndige hænder, læbe og tunges arbejde henover hans krop, var uden tvivl noget, som kunne mærkes! Selv det måtte vække noget, som i hans forstand, havde været gravlagt i uendelige tider, og som ikke havde været fremme på samme måde, siden Elanya. Og selv det, var ved at være mange år siden.
Ikke var det Elanya, som Jared ønskede at tænke på i denne stund. Han trykkede hende ind mod sig, hvor han selv lod hånde lege med hendes bryst. Sådan som hun nærmest snappet efter vejret, måtte selv det tilfredse smil passere hans læber. Næsten som hun gemte sig ind mod ham, så lille, som hun var i forhold til ham selv.
Hovedet lagde Jared tæt ved hendes, hvor han duftede til hendes hår, og med lukkede øjne. Han lænede sig mere ned mod hende, hvor han begyndte at kysse hendes skulder. Det føles helt fantastisk, at have hende tæt på sig, og særligt, når hun ikke var større. Han brummede svagt, inden han strammede grebet omkring hende, kun for at løfte hende igen, og bære hende hen i sengen, hvor han lagde hende. Han lagde sig halvvejs over hende. "Meget bedre.." hviskede han. Han tog atter et greb omkring hendes hage, hvor han tvang hendes blik mod sig. Her krævede han atter hendes læber i et krævende og intenst kys.

[Faith Jaceluck Marvalo]

De havde begge ventet i frygtelig mange år på at dette skulle ske. Det gjorde nærmest bare længslen værre, hvilket var en lidt underlig følelse eftersom hun aldrig oprigtigt havde begæret andre end Kimeya, men hvad nyttede det når han foretrak dem det halve af hendes alder? Måske det var at de begge var dæmoner, men tiltrækningen var stor og Jared placerede hende ikke i tvivlen om hvor vidt han oprigtigt synes hun var smuk, det var bare ikke noget som hun havde lyst til at høre i frygt for at blive afhængig af hans ord og hans kærtegn, den bekræftelse som hun stadig manglede. Hendes tunge løb over hans varme hud, opfangede smagen af salt. Hun havde hans duft i næsen den var så anderledes fra hvad hun var vant til, og dog mindede den hende om hjem.. gav hende en indre ro.

Den blide kælen for hendes bryst fik det til at sitre i hele kroppen. Hun følte det direkte i skødet i form af en brændende lyst, det havde og ville nok altid være hendes største svaghed. Så lille som hun var, kunne hun næsten brgaves i hans muskuløse krop, det var skøn beskyttende følelse det skænkede hende. Armene lagde hun omkring hans nakke idet han igen trak hende op, og i stedet for brystet lod hun læberne smage på hans skulder, næsten som hun kunne ikke udholde ikke at mærke ham hvert lille øjeblik. Deres overkroppe var varme mod hinanden, hans bukser var i vejen, men det problem måtte hun tage sig af om et øjeblik. Let gled hun ned i sengen og trak ham med ned over sig. Det faste greb om hendes kæbe gav hende nærmest intet andet valg end at gengælde kysset, men hun elskede den hårde behandling. Lettere desperat søgte hun til hans bukser og fik kyndigt dem åbnet og skubbet så langt ned som hendes arme nu kunne række, og det var desværre ikke så langt som hun ville ønske.

[Jared Imaricha]

Jared havde altid anset Faith for at være en umådelig smuk kvinde, og dette var ikke nogen forskel. Alt taget i betragtning, kunne han da uden tvivl godt lide, hvad han så, samt hvad han oplevede omkring hende, og nu var han endelig den, der kunne give hende det. Selv på trods af hendes alder, var der ikke nogen forskel. Han elskede dette, og derfor ville han heller ikke give op. Selvom ord for nu, forblev helt usagte, og kroppen tale for dem, for det var et sprog, som de begge kunne forstå sig på.
Sagen var vel bare, at Jared kunne lide hvad han så? Selv på trods af, at hun måske ikke synes hun var en smuk kvinde, kunne han hverken få øjnene eller hænderne fra hende!

Faith løftede han op, som det rene ingenting, kun for elegant, at lægge hende ned i sengen igen. Hertil valgte han at trække sig over hende. Bukserne var ganske vidst i vejen, men det var et problem, som de måtte tage sig af senere. Det var ikke noget, som de kunne tage sig af lige nu.
Et tilfredst smil passerede hans læber, som han kyssede hende dybt, intenst og krævende, mens hun løsnede hans bukser. En flot mand, var han jo trods alt, og det vidste han jo godt. Han elskede for pokker, at hun gjorde det.. Elskede at mærke hende ønske ham.. mærke ham. Den brændende længsel, som bankede sig vejen igennem deres krop i en søgen for at komme tættere på.
Da hun fik bukserne op og skubbet dem en anelse ned, tog han selv resten af vejen, og tvang dem ned og af sig, så han for alvor, ville kunne mærke den form for frihed. Hånden lod han tage turen nedover hendes smukke krop. Stor var den ikke, hvor man et sted næsten kunne være bange for, at mase hende under sig. Han kunne lide det.. Det gav ham en brændende lyst til at passe på hende.
"Så smuk.." hviskede han, som han slap hendes læber, for i stedet for, at søge længere og længere nedover hendes kind, kæbe og over halsen, og videre over kravebenet.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Hver gang hun så sig i spejlet var det med væmmelse over synet. Forfængelig havde hun altid været, og Kimeyas hang til unge kvinder havde ikke ligefrem gjort sagen bedre. Hun havde set hvordan han gang på gang havde søgt en anden kvindes arme og altid dem som var langt yngre end hende, hvilket med tiden nok bare havde fået hende til at hade sig selv mere og mere. Hun fornemmede ingen væmmelse fra Jared. Hans hænder var over det hele, følte hende og kærtegnede hende med en hånd der næsten var for blid for hendes smag, og dog alligevel frygtelig bekræftende. Lige nu hadede hun ham. Aldrig kunne hun tilgive ham for hvad han havde bedt hende om at gøre, men lige nu var det had forvandlet til lyst, de mange frustrationer som hun i årevis havde brændt inde med.

Bukserne fik hun åbnet og trukket ned hvorefter han færdiggjorde hendes arbejde. Det var nærmest en hel lettelse at mærke ham hud mod hud, frem for at være hindret at det tunge stod. Der var dele af ham som i den grad allerede havde reageret, hun kunne mærke det, og det var noget af det mest tilfredsstillende.. lige ud over hans desperate kys. Hun slap hans læber og blottede i stedet halsen for hans varme læber. Hendes fingre begravede sig i hans halvlange, mørke hår og holdt ham tæt ind til sig, uden at tænke på hvor hårdt hendes greb det var. Hun var så længselsfuld, mere end hun havde været for Kimeya i så mange år. Ved siden af ham følte hun sig virkelig uværdig, selv i hans alder var han en umådelig flot mand, hun forstod hvordan hendes mor havde været i stand til at falde for ham engang, det var blot en fejl hun ikke selv kunne begå.
"Jeg hader dig," hviskede hun ligeså intenst som havde det været de store ord. Det tog desværre ikke lysten, det var bare så nemt at komme i tanke om.

[Jared Imaricha]

Ikke var der nogen grund til at rende rundt og hade sig selv, for sit udseende. Det var muligt, at Kimeya havde påvirket hende i den forstand, ved konstant at søge til de unge kvinder, når han sad med en som Faith derhjemme. Det var næsten grotesk at tænke på, at det var sådan, men det var vel bare til hans fordel? Var det underligt, at han frydede sig ved tanken om, at Kimeya havde forkastet dette? Så var det jo ene og alene hans glæde, at samle det op igen.
Et smil passerede hans navn. Hun kunne hade ham alt det, som hun ville, men han vidste, at det var fordi at hun kunne lide det. Det var det eneste, som han havde i hovedet lige nu. Han smilede let for sig selv, inden han skænkede hendes læber et dybt, og krævende kys. Han kunne jo ikke lade være.
"Du elsker det.. Det er hvad der er dit problem," hviskede han mod hendes øre, inden han alligevel valgte at fortsætte fra hvor han kom, hvor han fortsatte turen nedover hendes egen krop. Det var en helt igennem fantastisk følelse at sidde igen med!

Her var de alene.. Gud forbarme sig over dem, som måtte forstyrre dem i øjeblikket! To dæmoner.. de to krigende om posten som leder endda. En tanke som morede ham, og en diskussion, som de måtte fortsætte på et andet tidspunkt. For nu, kunne han ikke gøre andet, end i sandhed at elske, hvad han fik ud af det her.
Hånden søgte ned langs hendes krop, hvor han trykkede hendes ben op af hans side, så han kunne komme ned forbi hendes bagparti i stedet for. Han elskede tanken om det. Det var ganske vidst ikke hvad han havde regnet med skulle ske.. men for pokker... det var nu sket alligevel, og det handlede jo bare om at nyde det, mens man havde muligheden for det. Læberne nåede langsomt hendes bryst. Han skænkede det ene et kys, kun for at lade tungen lege med den ømme brystvorte. Han havde jo længst fundet ud af, at det var hendes ømme punkt.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Loyalitet havde været en mangelvare for mændene i hendes liv, og det var igennem alle tider. Hun havde gjort en enorm fejl ved at sætte sin lid til både Lucifer og til Jared, måske endda også til Evan han havde blot ikke vist sig fra den side endnu. Den eneste som oprigtigt havde været hende loyal altid, uanset hvad, havde været hendes nemesis, den nu afdøde Ilaria. Til tider kunne hun stadig savne hende. Kimeya havde givet slip og nu tog Jared fat i hende igen, ikke at der ville ske meget mere mellem dem, for lige nu havde han forvandlet sig fra at være en af hendes mest betroede, til at være hendes værste fjende. Uheldigt for dem begge at hun havde en svaghed for sine fjender ligesom hun havde haft for Memphesto. En blanding af overvældende had og alligevel brændende begær.
"Jeg elsker hvad du gør ved mig.. men dig.. jeg kunne ikke foragte dig mere,"hviskede hun i hans ører.

Hendes ben gled op langs hans side og holdt ham fast samtidig med det gav ham fri adgang til hendes bagparti. Godt nok var hun lille, men der skulle meget til at mase hende, selv i forhold til Jareds store væsen. Det pirrede hende virkelig at mærke hans læber ned over hendes krop, hen over kravebenet og til hendes følsomme bryst. I samme øjneblik hans læber gled hen over det, strammede hun grebet om hans hår og lod øjnene glide i. Suk blev til milde støn. Det var lige før hun kunne tilfredsstilles hvis han blev ved på den måde, det fik hende til at miste kontrollen nærmest fuldstændigt. Desperat skubbede hun sin krop op mod hans, tiggede tavst efter mere mens hun modstod fristelsen til at presse ham yderligere ned over den lille barm. Hvis dette var et forsøg på at overtale hende så ville det ikke virke, det ville nærmere gøre hende frygtelig skuffet.

[Jared Imaricha]

Loyalitet var en mangelvare rigtig mange steder i den her tid, så selvfølgelig var det også noget, som kunne mærkes. At det var noget som gav Faith en grund til mistillid, var nu heller ikke noget, som han kunne sige noget til. Han ville ikke svigte.. Han svigtede måske hende, men ikke dæmonerne, og for ham, var det der, at hele forskellen måtte ligge. Han lod hovedet søge på sned. Han vidste jo, at hun elskede, hvad han gjorde, og særligt, når det foregik på denne her måde.
Et stille smil passerede hans læber ved hendes ord. Hun elskede begge dele, men var bange for at sige det. Alene det, var ikke noget, som han tog så tungt, og ikke var det noget, som han havde nogen grund til. Særligt, når det var på denne her måde.
"Fortsæt med at fortælle dig selv det, min kære.. Jeg ved, at du kan lide alt det, som jeg gør ved dig," pointerede han med en dæmpet hvisken, uden at han fjernede sig fra hendes bryst. Det var meget muligt, at hun ikke var særlig stor, men det ændrede dog ikke på, hvor meget han brændende ønskede at gøre det her ved hende.. Hvor brændende han ønskede, at være den, som kunne give hende det her.

Jared havde alt den tid, som han ville have i denne her verden. Det som han særligt godt kunne lide, var at give sig tid og rent faktisk nyde det. Det var vel også, hvad han havde gjort med Elanya i sin tid.. såvel som Malena. Det var jo meningen at man skulle nyde det liv og den tilværelse, som skulle følge med, og det var også det som kunne mærkes. Han smilede let for sig selv. Den ene hånd, søgte stille og roligt ned af hendes krop, hvor han denne gang fik den til at sprede hendes ben. Selv ønskede han at mærke det hele.
At det hang hist og pist, samt at hun havde strækmærker og appelsinhud, var virkelig intet som rørte ham. En smuk kvinde.. Det var det eneste, som han kunne se. Hånden stoppede langs hendes inderlår. Han ville jo pirre hende.. Se hvor langt han egentlig kunne få hende, før hun ville tigge og bede om mere.