Time to put out the fire

[Faith Jaceluck Marvalo]

Sindet var det første der blev træt, det efterlod hende sårbar overfor hans magiske evner og overfor det væsen han var. Meget havde hun lært at modstå gennem årene, både ham og Evan havde lært hende at lukke af, men det var svært overfor de to, som begge var langt ældre end hun selv var. Tænderne bed hun hårdt sammen og lod kindbnenene stå tydeligt frem i sin anstrengelse. Han pissede hende af.
I så mange år havde hun elsket Kimeya.. hun gjorde det stadig, men samtidig forsøgte hun at tage fornuftens vej, forsøgte ikke længere at lade sig kurre ligesom Jared gjorde. Hendes intense blik flakkede lidt i hans. Måske det her efter alt ikke var gennemtænkt. Hans sensuelle væsen påvirkede hende, særligt nu. Hun tog sig selv i nærmest at knuge hans skjorte i sin hånd, og løsnede hurtigt grebet for ikke at blive fanget yderligere af stemningen.
"Jaloux?" et nærmest listigt smil gled over hendes læber som hun igen lænede sig lidt frem og mindskede afstanden yderligere. "Vi ved begge to godt at det ikke var mig som var jaloux af dig og mig. Jeg kender de tanker du brændte inde med kære Jared, jeg ved at der var engang hvor du brændende ønskede mig ved din side. Er det mon der skoen trykker?" hvislede hun forførende.

På et ganske kort øjeblik, havde hun trukket sig lidt tilbage og det kække glimt døde ud og efterlod hende med den typiske alvorlige mine. "Chokeret er jeg ikke.. kun over det mærkværdige tidspunkt. Min ligemand er du.. men ikke overlegen," hun satte hænderne bag sig for at bærer lidt af vægten så hun kunne læne sig tilbage. Hun bemærkede hvordan hans blik gled til hendes læber når hun snakkede, men tog det lidt som et ligegyldigt tilfælde. "Intet er på tide! Jeg har fortalt dig, jeg giver ikke op på min stilling, før du slår mig ihjel. Den er min.. Jeg kan se dig som en ligemand, jeg kan lede mig dig, men det bliver mit ansigt som det altid har været!" hun lod hovedet sænkes en smule og så vredt op under sine øjenbryn.

[Jared Imaricha]

Begge havde de stået i en situation, hvor de havde haft en, som gjorde det svært for dem begge. Elanya havde været så præget af følelser, at det havde været svært, for selv Jared at følge med, og Faith havde haft Kimeya.. En mand, som hun elskede, og et sted, slet ikke ønskede, og dette satte naturligvis også sine spor på hele situationen. Han kneb øjnene sammen. Elanya ville han ikke påstå, havde være en trøst for noget, som han ikke kunne få.. Hun havde hjulpet ham over Malena.. og rent faktisk givet ham noget, som han kunne bruge.
"Som jeg så brændende mange gange, har ønsket dig nær mig, Faith, ved jeg, at du har ønsket dig det samme. Jeg har jo set, hvordan du har kigget efter mig.. og glem nu ikke, at dine tanker, ikke er nogen, du kan have i tavshed med mig omkring," pointerede han let for sig selv.

Nu var de endt i sengen, hvilket faktisk ikke havde været meningen, eller hensigten med noget af dette, så kunne det uden tvivl godt mærkes! Hans hjerte hamrede mod hans bryst, som han lod hende slippe ham - det passede ham nemlig fint, da han havde brug for at der blev lagt afstand til hende! Han rystede let på hovedet af sig selv, inden han denne gang, trak sig længere op i sengen, og derved også længere mod hende. Dum var han, hvis han ikke udnyttede denne situation.
"Kaldte jeg mig ikke selv en ligemand?" spurgte han. Han stod dog fast på, hvad han hele tiden havde sagt.. Det var på tide, at en anden fik lov til at påtage sig titlen som leder.. og han ville have, det var ham, den skulle gå til. Efterhånden, var det hans tur til at smage den sejrs søde nektar, da hun nu var blevet alt for vant til det.. Og det ikke kunne passe, at hun konstant var den, som skulle bære rundt på den.
"Den titel tilfalder mig, og så indgår vi det partnerskab, så vi igen kan få den synkende skude tilbage til vandoverfladen." I det henseende, gav Jared bestemt ikke efter. Denne gang var det hans tur, hvad end om hun kunne lide det eller ikke, så rørte det ham virkelig ikke. "Giv den til mig.." opfordrede han med en hæs stemme, som han placerede en hånd på hver side af hende.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Der var mange ting der altid havde været usagte mellem dem, men som de begge vidste. Det var ingen hemmelighed at han havde plaget hendes sind før, han havde været den første mand til at plante oprigtig lyst i hende selv før Kimeya også selvom disse altid var blevet fuldt til døren. Og hun vidste at Jared havde længtes efter hende, hun havde blot ignoreret det for ikke at ende ud i en pinlig situation der kunne koste dem begge partnerskabet de altid havde haft. "Du er hvad du er, Jared, Selv jeg kan ikke se bort fra det glimt i dit blik, men jeg gav trods alt aldrig efter. Min kærlighed til Kimeya forhindrede mig i det. Jeg valgte ham.. hver gang.. så måske du ikke bør nævne jalousi," påpegede hun en kende for tilfreds. Ganske vidst ville hun ikke nævne at Kimeya havde været en stor fejltagelse, en som nok ville plage hende for resten af sine dage. Kunne hun gå tilbage, havde verden set anderledes ud.

Hvordan de var gået fra at bekrige hinanden rundt om flammen, til nu at nærme sig hinanden i sengen, huskede Faith ikke. Hans brændende blik, den hæse hvisken.. det fik en varme til at blusse op i hende som kun havde ganske lidt at gøre med vreden. Det var som om at han kom tættere på, des mere afstand hun selv forsøgte at lægge. Alligevel lod hun ham kravle op over hende, og taktvis, lægge sig under ham, længere og længere ned i madrassen. De ville komme til at diskutere denne sag i meget lang tid. "Det gjorde du. Derfor forundre det mig at det er så vigtigt for dig at jeg skal underkastes," hviskede hun stille. Hun lagde armene over sit hoved da hun til sidst lå helt ned mens ham over sig. Det var underligt.. hun havde ikke følt det lokkende fra en sensuel dæmon i lang tid men nu...
"Du.. får.. ingenting fra mig," vedblev hun og så på ham med et nærmest opfordrende blik uden helt at vide hvad pokker hun havde gang i.

[Jared Imaricha]

Så mange ting, som de havde været igennem. Både sammen, og hver for sig, så var det uden tvivl mærkbart, at det alligevel havde plantet noget i dem begge. Ikke at nogen af dem kunne løbe fra det. Elanya havde været hans vej ud af det, og samtidig en kvinde, som han rent faktisk var faldet for.. Han havde elsket hende, og ikke var det noget, som han havde tænkt sig at skjule. Han havde ladet hende komme så tæt på, af en grund. Og Kimeya.. den mand, som han vidste, hun ville kalde for sin livs fejl resten af sine dage. "Hvorfor skulle jeg være jaloux på en mand.. som du tilsyneladende hader så meget.. og ikke ønsker oprigtigt? Kære Faith.. jeg tror du er lige så jaloux over, at du tabte til din kære moder i kampen om mit hjerte.." kommenterede han let for sig selv.

I takt med at Faith kravlede længere og længere ned i sengen, endte Jared mere og mere over hende. Hænderne placerede han let på hver sin side af hende, og endnu med blikket hvilende på hendes ansigt. Smuk var hun virkelig, hvilket hun altid havde været i hans øjne. Var dette virkelig en situation, som han skulle udnytte? Hun lagde jo så tydeligt op til det!
"Der er ikke nogen, der siger, at du skal underkastes.. Titlen som leder, skal bare tilfalde mig," pointerede han let. Den ene hånd trak han til sig, kun for at stryge den - næsten kærligt, over hendes glødende kind. Han smilede let for sig selv. Aldrig havde han været en mand, som blev så oplagt og tydelig vred, som det hun blev, og det var vel også det, som han havde tænkt sig at udnytte nu, hvor han rent faktisk var alene med hende?
"Jeg giver mig ikke, kæreste.. denne gang, skal jeg nok få det, som jeg gerne vil have," pointerede han let, som han denne gang lænede sig mere og mere ned mod hende.. Læberne lod han pludselig bare møde hendes.. I et længselsfuldt og krævende kys. Han kunne slet ikke dy sig.

[Faith Jaceluck Marvalo]

De havde haft hinanden i så mange år. Når Kimeya havde været en plage var det Jared der havde lindret sårene med lange snakke til sent ud på natten. Desværre måtte hun nok indrømme at han kendte hende bedre end flest. På nogle punkter selv bedre end Kimeya. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om at han havde elsket hendes køre moder, tanken foragtede hun, ikke af jalousi men fordi hele Elanya-tingen og at være oprindelig procianer, generede hende af helvede til selv den dag i dg. Hans beslutning havde været ligeså skidt som hendes.
"Der findes rationelle grunde til at jeg har valgt Kimeya fra. Det betyder ikke at jeg elsker ham mindre end jeg før har gjort. Hvad angår min mor, så afskyede jeg tanken om at se en af mine betroede dæmoner sammen med en magiker, ligeså meget som jeg afskyede at være sammen med en warlock selv, det havde intet med jalousi at gøre. Beklager, skat, jeg har aldrig næret nogle følelser for dig," hviskede hun med nærmest advarende tone.

Det lokkende glimt i hans øjne slog langsomt viljen i hende ihjel. Den kvalte en flamme med antændte en ny og langt mere konstruktiv end den anden. Ej havde hun tænkt sig at give efter for hans ønske, men for ham... "Du kender hierakiet ligeså vel som jeg selv. Det er underkastelse," det var sjovt. Hun nød en mand der tog kontrol, som var farlig for hende... som tog hvad han ville have, men aldrig underkastede hun sig frivilligt og slet ikke i politiske henseender. Den varme ru hånd, som strøg over hendes kind, guidede hendes blik til hans igen. Hun mærkede sit hjerte slå, hårdere og hårdere, i en lokkende rytme der plantede en velkendt lyst i hende. "Du får intet a.." resten af ordene druknede under hans krævende kys. Uden stadig at røre ham med sine hænder, kyssede hun ham tilbage, ligeså lidenskabeligt, ligeså krævende. I mange år havde hun fantaseret, dagdrømmet om hvordan hans læber ville føles, og nu var øjeblikket der endeligt, hvilket gjorde ham til den første mand i rigtig mange år ud over Kimeya.

[Jared Imaricha]

Alt for mange gange, havde Jared taget sig af Faith, efter hendes problematikker med Faith. Selvom det primært havde bestået i at give hende en skulder at hvile ved.. en favn at søge til, og så bare ligge i sengen og snakke til hun var faldet i søvn, så gjorde det ikke nogen forskel. Kimeya havde ikke været god for hende, som Elanya et sted, heller ikke havde været god for ham. Han betragtede hende med en sigende mine. Måske at det var et slag for hende, at se en af hans kaliber, søge til en kvinde som Elanya.. En magiker af lyset, men det ændrede jo ikke på, at han havde været villig til at give afkald på det mørke i ham, som var så tydelig og stærk del af ham.
"Det er muligt, at du aldrig nærede noget, der mindede om følelser for mig, kære Faith, men der har alligevel altid været en kropslig tiltrækning..Og jeg ved det jo. Du kan nemlig ikke have tanker og den slags for dig selv, når jeg er i nærheden," pointerede han med et let smil på læben. For ham, var det jo bare.. sandhed. Han kunne jo læse alt ved hende, hvis det var det, som han havde lyst til.

Jared lagde sig nærmest ned over Faith, nu hvor hun lå der og gjorde sig til for ham. Faith var nu en kvinde, som selv i hans øjne, altid havde set så fandens godt ud, og ja.. det tændte ham, at der var nogen, der rent faktisk kunne sige ham imod, fremfor bare at give efter for ham, når han blev sur og hidsig nok. Det var jo hvad Elanya havde gjort. Ja, han havde elsket hende, men selv han vidste, at det aldrig havde gået i længden.
"Jeg vælger at betegne det som samarbejde.." endte han med en fast tone, inden han lænede sig det sidste ind mod hende, hvor han straks krævede hendes læber i et kys. Denne gang, var det ham, so ikke kunne lade være. At hun så blot gengældte det, var noget, som passede ham mere end fint! Disse læber havde kysset 3 generationer af samme familie.. Dog ikke noget, som han tænkte på lige nu. Det hele handlede om noget andet nu!
Hånden søgte roligt fra hendes kind og nedover hendes kæbe.. videre over hendes hals, og ned langs skulder og side. Ikke var han farlig for hende at røre ved. Selvom hun allerede havde lagt den lidt for varme hånd på ham. Nu var det den sensuelle dæmon, som krævede sit.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya havde aldrig været god for hende. Mange havde advaret hende dengang hun havde været et tåbeligt pigebarn der havde forelsket sig alt for hurtigt. Den mand havde ødelagt hende, og alt hvad hun var men stadig ville hun komme krybende med det samme hvis han bad hende om det. Det var netop den magt over hende, som hun fandt skræmmende. Elanya havde været ligeså giftig for Jared med sit blide hjerte. Hun havde været vant til at tjene sine mænd, men den slags kunne han vel lide. Et lystent glimt fandt vej til hendes blik. Hendes kinder glødede endnu, men det var ikke af vrede, tværtimod nærmere af den lyst han uendeligt mange år havde plantet i hende. "Altid har jeg begæret dig Jared. Dit væsen har aldrig tilladt mig andet, sagde hun ærligt og svajede let i ryggen blot for at mærke den længselsfulde følelse det efterlod hende med at hendes krop strejfede hans, dog uden at komme synderlig meget tættere på hinanden.

Under andre omstændigheder ville Faith aldrig lade en anden mand berøre hende end Kimeya, men i så mange år havde hun kun kunnet forestille sig hvordan det ville føles, og nu bød mulighed sig for at finde ud af det, også selvom hun var vred på ham. Det var netop den vrede der vækkede det indre begær, det blussede af den samme flamme, desuden sagde hun det ikke højt, men hun elskede en farlig mand der formåede at tage kontrol. "Ordkløveri," konstaterede hun med en intens hvisken, og lagde sig fladt tilbage i sengen. Hendes hænder rørte sig ikke en tomme, men hvilede endnu over hendes hoved, mest for at frustrere ham. Hvor hun elskede at få ham og alle andre til at lide. Et stille suk forlod hendes læber ved hans hånds vandren. Trods den kun strøg over hendes skulder, forestillede hun sig allerede i sindet hvilke andre steder den kunne berøre. Hovedet hævede hun en kende, for at kysse ham hårdere, mere krævende. Det var et kompliment at han stadig kunne finde lyst til hende, for hun fandt sig selv afskyelig i et spejl. Alder var et helvede!

[Jared Imaricha]

Begge havde de begået fejl igennem deres liv, så ikke var det noget, som kunne komme bag på nogen. Kimeya havde nok været den største.. Elanya havde vel lige så, bare ikke i samme grad. Hun var så nem at komme af med igen, hvor Kimeya var som en bakterie, der bare aldrig gav slip igen. Han havde jo trods alt set, hvordan den mand havde haft kontrollen over hende i alle de år.. Og set hvilken kvinde hun havde været, og nu var blevet. Han havde jo faktisk været med hele vejen.
"Du kan give min sensuelle dæmon al den skyld du vil.. jeg ved, at du har kigget efter mig.. mange gange," pointerede han let. Dette var måske ikke hvad det havde været meningen, at diskutere i udgangspunktet, men var nu blevet det nye omdrejningspunkt. Selv han kunne jo ikke undgå, at lade sig lokke af en smuk kvinde, som Faith nu var. Han kunne jo uden tvivl godt lide det.

At mærke Faith så tæt på sig, var noget som for alvor satte gang i Jareds blodomløb. Hans hjerte hamrede mod hans bryst som det ikke havde gjort i mange år. Rigtig mange år. For nu, lod han ordene forblive usagte, da han ikke kunne overskue alle de problematikker, som måtte følge med. Man kunne vel sige, at han i øjeblikket, kun havde en ting for øje: Hende.. Og hende alene.
Faith havde altid været en kvinde, som så fandens godt ud, i Jareds øjne, og nu hvor han endelig havde muligheden, for at gøre noget ved det, så var det også noget, som han havde tænkt sig at gøre. Selvom hun ikke gjorde noget, for at komme i kontakt med ham, så skulle han skam nok få hende til det!
Faith lænede sig mod ham.. Der trak han sig mere tilbage. De kunne nemlig sagtens være to, om at lege denne leg! Armen lod han let glide om hende, idet han brød kysset, men uden at trække sig helt fra hende. Han kunne ikke få sig selv til det. Han sendte hende et smil. "Skal jeg stoppe?" spurgte han denne gang med en direkte stemme. Ikke at han ønskede det, men han ville jo gerne have lidt igen!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Hendes moder havde været en svag kvinde. Født i lyset, skabt af det. Godt nok havde de i sidste ende fået et forhold der ikke have involveret et enormt had, men Faith havde ikke været vant til den omsorg som Elanya pludselig havde fået en trang til at skænke hende, så mere var det aldrig blevet til. Kimeya derimod holdt en magt over hende, en magt som han nok altid ville have. Det eneste hun kunne gøre, var at holde en passende afstand til ham og håbe at han havde bedre at give sig til.
"Hvad kan man sige.. jeg er trods alt kendt for min særdeles dårlige smag i mænd," svarede hun med et nærmest udfordrende glimt i blikket. Det var nemt at give han dæmon skylden, det gav hende endnu en undskyldning, mens han ingen havde, ud over at hun havde imponeret ham. Givet ham en grund til at lade sig fascinerer af hende.

Des flere ord der blev sagt dem i mellem, des mere trak de sig, så for en gangs skyld valgte selv Faith at tie, og lade kroppen snakke for hende. Pludselig var diskussionen blevet en helt anden. Der var stadig intet svar på hvad de gjorde med den stilling, eller med dæmonerne, og Faith var mildest talt ligeglad lige i dette øjeblik. Hendes sind var fuld af forestillinger om ham, fuld af begæret efter at mærke mere. Idet han trak sig, forsøgte hun desperat at fange hans læber igen, men han havde trukket sig for langt tilbage i forhold til at hun kunne nå. Lettere utilfreds lod hun hovedet falde tilbage med et tungt suk. "Se det burde jeg have forventet," mumlede hun nærmest en kende skuffet. Hun vendte hovedet i retning af den ene væg, for at bryde kontakten lidt, og de lænker som hans sensuelle dæmon bandt om hende, selvom det nok i ligeså høj grad var hendes ønsker. Bestemt skubbede hun ham væk fra sig, i en klar afvisning. End ikke her ville hun give ham hvad han ville have. "Hvis du kendte mig det mindste, ville det spørgsmål slet ikke have forladt dine læber.." hun sukkede og trak sig igen op at sidde. "Der fik vi svaret på hvorfor det altid var Kimeya," hun sendte ham et flabet smil der dog hurtigt forduftede igen, inden hun rejste sig og rettede lidt på kjolen.

[Jared Imaricha]

Elanya havde været en god og varmhjertet kvinde, hvilket man bestemt ikke kunne tage fra hende, og ikke var det noget, som Jared havde tænkt sig det. Hun havde vækket det i ham.. Vækket lysten til at vogte og passe på, så det var der jo heller ikke noget galt i.
Jared rystede let på hovedet, som smilet passerede hans læber igen. Dårlig smag? Ja, det kunne man vel uden tvivl godt kalde det, også selvom han nu ikke ville kategorisere sig som en mand af dårlig smag, bare fordi at han nu lå der sammen med hende. "Kun fordi at dem du vælger, af en eller anden sjov grund, ikke kan klare mosten," pointerede han let for sig selv. Han sendet hende et kækt smil.

Selv nu hvor han for alvor kunne mærke hende tæt på sin egen krop, måtte selv Jared mærke, hvordan det påvirkede selv ham. Det var jo ikke første gang, at han havde gjort sig tankerne om, hvordan det mon ville være, at komme hende så nær. Dog var det en tanke, som han lige så godt kunne opgive med det samme, som han havde ladet ordene fare, og hun.. afviste ham?
Jared lod sig puffe til side, hvor han direkte vendte blikket mod hendes skikkelse igen. Denne gang var det dog utilfredsheden, der for alvor måtte melde sig i hans eget sind. Det der kunne simpelthen ikke være rigtigt!
Jared lagde sig om på ryggen, og lod hænderne glide igennem håret. Nu var hun da virkelig kun for meget. Det begyndte for alvor at irritere ham nu, uden at han rigtigt kunne gøre noget som helst ved det. Så.. det var bare det? Et kys.. lidt nærhed, og så skulle han afvises? Ja, det var jo ikke underligt, at det altid var Kimeya i hans øjne! Han bed tænderne tydeligt sammen og rystede så på hovedet.
"Du har ret.. det er altid Kimeya, fordi du mons tro, ikke kan klare mosten, kære Faith?" spurgte han denne gang med en kortfattet stemme. Frustrerende var det virkelig, at vide, at han havde kommet med en drilsk bemærkning, og så skulle afvises? Det var da en tanke, som direkte måtte irritere ham, og endda også grænseløst! Hænderne lagde han under hovedet, og med blikket vendt mod hende. Utilfreds? Det tør siges! "Så du tager af sted nu?" spurgte han denne gang med en direkte stemme. Han selv var kommet til Appolyon for at blive.. også som leder.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Hvad Jared og Elanya havde haft, kunne Faith ikke være ligeglad med. Oprigtigt havde hun aldrig været jaloux på nogen der havde været tæt på ham, somme tider ville hun have ønsket at hun selv havde kunnet mærke hans berøringer, men så havde Kimeya lagt hånd på hende, og de tanker var blevet erstattet med længsel til den mand hun elskede. Den kærlighed var kun blevet en forbandelse som hun forsøgte at løbe fra, Jared gjorde det ikke nemt ved at komme her og kræve hvad der var hendes.
"Og det tror du, at du kan?" hun fnøs nærmest hånligt. Hvis Kimeya ikke kunne klare den, så kunne Jared under ingen omstændigheder. Hun var en kvinde som mange ønskede og begærede, af grunde hun ej selv forstod, men hun var heller ikke blandt dem som var lette at håndtere. "Du vil hurtigt lære at du har valgt at lege med den forkerte kvinde," hun blinkede og puffede ham bort for i stedet at rejse sig.

Mens han blev liggende, slentrede hun rundt om ilden for at nyde dens varme. Hans utilfredshed morende hende grænseløst hvilket hun havde meget svært ved at skjule. Det var nærmest blevet en specialitet for hende at få mændene til at lide under deres lyst. Det var sådan hun bandt dem, sådan hun snoede dem som sin lillefinger. Det sørgelige var at Jared lod hende, det havde Kimeya aldrig gjort. Hun stoppede op og så på ham med et hævet øjenbryn. "Tro mig.. Kimeya er en langt svære mand at håndtere end du nogensinde bliver. Lad mig afsløre for dig.. grunden til at jeg valgte Kimeya var fordi han var mand nok til at lege mine lege. Det har du aldrig været.. ikke ment skidt du er bare... for blid," forklarede hun og trak lidt i mundvigen men uden at det blev til et direkte smil. Hvis hun gik så ville hun ikke være nogen hjælp for ham, derfor var hun næsten fristet. "Nej faktisk har noget papirarbejde som jeg har forsømt. Men bliv endelig liggende, du skal nødigt anstrenge dig," sagde hun og satte sig hen til skrivebordet.

[Jared Imaricha]

Det var ikke just Elanya, som Jared ønskede at tænke på lige i øjeblikket, hvor han havde ganske andre ting i tankerne, og det var vel også derfor, at han handledes, som han gjorde? Han vidste, at han kunne håndtere Faith.. Han havde bare aldrig fået muligheden for at gøre det. Det forhold var da også yderst kompliceret.. Hvem ønskede da at have en mand.. som man slet ikke ønskede at have alligevel? "En skam, du ikke kender mig bedre end det, efter alle de år, kæreste," kommenterede han med en kortfattet stemme. Intens.. hæs og lokkende. Han var bestemt ikke færdig med hende.
Kimeya var måske en helt anden kaliber end hvad han var, men tog man det i det store perspektiv.. hvem var så det bedste at satse på? Kimeya var spændende og forbudt.. Og han vidste, at det var hvad der lokkede kvinden foran ham.

Jared valgte denne gang at blive liggende, selvom han nærmest kunne læse skuffelsen over det, i hendes tanker og sind. Han kunne jo trods alt læse det, som var det en åben bog. Det var dog ikke retfærdigt af den grund, at lade manden lide.. hun ville jo selv lide under det. Var hun virkelig så bange for at knytte sig, at det var således, at hun skulle handle, og endda også hver gang? Han fandt tanken morende et sted. Hun stod jo igen blandt de store tabere i det store spil.
"Kimeya er måske med på dine små julelege.. jeg derimod, leger i en helt anden liga," pointerede han. Børnehavestadiet, havde han da for længst forladt! Benene svang han roligt over sengekanten, inden han rejste sig op. Tøjet rettede han selv på, inden han langsomt søgte mod hende.
"Desuden ved du, hvad jeg kan give dig.. af dine vildeste fantasier.. største drømme.. Det handler bare om at lade mig.. se.." Hånden lod han glide henover hendes ene tinding, inden han direkte tvang sig adgang. Ikke for at se.. men derimod for at dele. Dele gamle tanker og billeder, som hun havde haft af ham i tidernes løb, ligeledes med dem, som han havde delt med hende.
"Jeg er færdig med lege for små børn, Faith. Spil kostbar, alt det du vil.. jeg ved, at du gerne vil," hviskede han denne gang lokkende tæt ved hendes øre, inden han trak hånden til sig igen. Han kendte hende jo!

[Faith Jaceluck Marvalo]

JAred havde altid været ved hendes side, aldrig havde han viet uanset hvor umulig, stolt og stædig hun var blevet. Måske der var en sandhed i at han ville kunne håndtere hende, men det var altid en anden sag, når forholdet blev mere.. personligt end det de havde haft. Jovist havde hun da haft tankerne, men de havde jo aldrig gjort noget ved dem. Der var en grund til hun nu havde givet slip på den eneste mand hun nogensinde havde elsket grænseløst, også selvom hun stadig drømte om ham tit.. tænkte på ham. "Jeg kender dig skam udmærket. Men aldrig har du haft et ansvar for mig på den måde. Derfor nære jeg ikke ligefrem tillid til det," sagde hun ærligt. Hun værdigede ham ikke et blik. I stedet lod hun blikket glide over det dokument hun havde haft fokus på inden han var kommet, dog uden at få særlig meget ud af det.
Spændning havde hun altid søgt.. hun var kendt for at lege med grænserne til det forbudte, altid, hvilket også altid bragte hende på kant med de få ting i hendes liv der havde skænket hende lykke.

Det krævede en stor del vilje af hende at blive siddende i stolen når han lå i sengen. Desværre var det også sig selv hun snød for muligheden, men de vidste begge to godt at intet godt ville komme ud af det. I dette givne øjeblik var Jared hendes fjende, ikke hendes ven, desværre gjorde det ham også bare langt mere attraktiv. "Vel gør du ej, Jared. Siden hvornår er du blevet så stor i slaget?" spurgte hun hånligt og bladrede lidt i nogle af dokumenterne for at lade som om at de rent faktisk interesserede hende lige nu. Før hun overhovedet nåede at stille et forsvar op, mærkede hun ham trænge ind i sindet og gled nærmest ind i en helt anden verden. Hendes puls steg.. hver gang tankerne var dukket op havde hun fortrængt dem, men nu blev hun bombaderet med billeder. Hele hendes krop blev igen varm.. fugtig, hun mærkede det dunke mildt i det nedre. Nogle af tankerne var ikke hendes, de måtte være hans. Grebet om dokumenterne blev kun hårdere og hårdere, frem til hans slap og efterlod hende nærmest stakåndet. Billederne var dog umulige at fortrænge igen. Langsomt rejste hun sig, men blev stående med ryggen til. Hvad pokker gjorde han ved hende? Hun var tom for ord.

[Jared Imaricha]

Jared havde stået side om side med Faith i så mange år, så selvfølgelig kendte han hende. Han kendte hende nok bedre end de fleste gjorde, og det var jo egentlig også noget som passede ham fint. Dertil ville han sige, at det var ham, som havde trumfkortet.. Han var en hjerne, hvor de øvrige, som hun havde været sammen med - Kimeya særligt, var en mand, der spillede med musklerne. I hans hoved, var der en kæmpe forskel. 
"Du nærer ikke tilliden til det, fordi du er bange for det, Faith. Jeg kender dog. Jeg vil sågar påstå, at jeg kender dig bedre, end manden du var gift med," kommenterede han med en kortfattet stemme. Dette var jo bare en evig strid, som de bare skulle igennem.. Hvis de da nogensinde ville komme igennem dem.

Jared var træt af det kostbare spil, samt det at spille med musklerne. Sandheden var, at det nagede Faith lige så meget, at hun havde trukket sig fra ham, mens han stadig havde ligget i sengen. Han vidste hvordan man fik sin vilje, hvad angik kvinder, så det alene, var ikke noget, som kunne komme bag på nogen. Han var jo trods alt det væsen, som han var.
"Jeg er mental- og sensuel dæmon, kæreste.. Jeg ved hvad jeg taler om," var de sidste ord, som han skænkede hende, før han lod det erstattes med de mange billeder og scenarier, som han havde opfanget med hende over tiden. Dertil mixede han det med sine egne billeder. Kroppen reagerede på det. Hendes ord kunne lyve, men kroppen kunne ikke. Han trak tilfredst på smilebåndet, som han brød den forbindelse, som han havde til hende.
Havde han formået at tage talen fra hende? Som hun rejste sig, stillede han sig bag hende, hvor han denne gang lod hænderne glide mod hendes skuldre. Han trykkede om dem. "Du kan benægte det med ord, men ikke med krop, min kære.. Jeg ved, at du har lyst til mig.. Så kom med tilbage i seng," opfordrede han let. Den kostbare leg, kunne hun lige så godt lægge til side. Det var en helt anden liga hun skulle op i, hvis hun skulle lege med ham.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Eftersom det var ham hun havde betroet sig til, så kendte han hende frygtelig godt. Måske det netop var den tanke der skræmte hende. Efter endelig at have brudt kontakten med Kimeya, havde hun med sig selv svoret at ingen mand skulle holde den betydning for hende, ingen skulle nogensinde gøre hende svag igen, eller kurre hende som både Isiah og hendes far havde. Jared kunne. Nok kun hvis hun tillod det, men han kunne blive endnu en mand som kunne holde hende nede, og hun risikerede for alvor at brænde sig på ilden ved at friste skæbnen og give sig selv en forsmag på hvordan det ville være. Hun missede med øjnene og forsøgte inderligt at se bort fra ham, på hans lokkende, hæse stemme der lød hundrede gange bedre når den hviskede lokkende ting i hendes ører.
"Vi kan om ikke andet nå til enighed om at du kender mig ganske godt. Men jeg er ikke bange for dig Jared. Havde jeg været det, ville jeg aldrig have delt så meget, eller ladet dig varetage nogle af de mest vigtige opgaver," påpegede hun sigende. Hendes stemme var dirrende. Hun havde svært ved overhovedet at tænke politik når det eneste hun havde i hovedet, var et billede af hans faste hænder på hendes krop.

Kvinder havde altid været i hans magt, og Faith forsøgte inderligt at bryde den kæde, men selv hun var blot en kvinde og han påvirkede hende såvel som han gjorde med alle andre. De vidste begge at hun ville give efter før eller siden. Hendes ben skælvede under hende, minderne.. tankerne og de drømme hun havde haft om hvordan det ville føles at være tæt på ham, det havde gjort hende fuldstændig blød og stakåndet. Langsomt vendte hun sig rundt. Hendes kinder glødede svagt i flammernes varme skær. Hendes blik hvilede intenst i hans, mens hånden gled fra hans hofte og op til hans bryst hvor hun igen greb fat om den krøllede skjorte og trak hårdt i ham. "Hvem sagde noget om en seng?" hviskede hun nærmest blidt i hans ører og strakte sig det sidste stykke for at fange hans læber i et krævende kys.