Time to put out the fire

[Faith Jaceluck Marvalo]

Hende havde han allerede svigtet. Måske han ønskede det bedste for dæmonerne, men han var ligeså egoistisk som hun selv i og med at han kom her og krævede tronen af ham. Han var ikke et hak bedre end Kimeya, eller end hende for den sags skyld, men det var han naturligvis blind for! Der var ikke hans kærtegn der var noget galt med. Hendes krop reagerede som en krop nu skulle reagere på den slags, det var ham.. hele tanken om hvor meget han havde udnyttet hende og fortsatte med at gøre det. Langt væk i ekstase fik hun alligevel en lille knude i maven. Hendes håndled var frie af lænker og her lå han og bandt hende med nye. Hvordan kunne hun være så naiv stadig?! Havde hun intet lært?

Lidt pludselig slog hun øjnene op og forsøgte at overbevise sig selv om at dette var forkert, men den pirrende hånd ved hendes lår slog hurtigt tanken væk. Det føltes helt rigtigt. Hun lukkede øjnene igen og sukkede, forsøgte at skubbe underlivet mod ham som en hund der længtes efter at få sin godbid. Tanken væmmedes hun ved. Hun var stærkere end som så, stærkere end lyst og begær. Lidt pludselig skubbede hun ham atter fra sig, bestemt og satte sig op som var hun netop vågnet fra et mareridt. "Jeg ved hvad du prøver, Jared! Og jeg er stærkere end det, hold dig væk fra mig!!" udbrød hun pludselig vredt. Det her kunne under ingen omstændigheder ske, heller ikke selvom hendes krop stadig dunkede af længsel efter ham, og frustrationen allerede havde bygget sig op. "Hvor dum tror du jeg er?! Troede du jeg ville falde for den?!!" vreden i hende vågnede på blot et splitsekund. I virkeligheden var hun mere vred på sig selv over at falde i den samme fælde hver gang, end hun var på ham. I hvert fald havde hun overbevist sig selv om at det havde været en fælde, og intet han sagde ville nogensinde overbevise hende om andet, for det betød at hun rent faktisk havde ønsket dette og det kunne hun ikke!

[Jared Imaricha]

I øjeblikket, gav Jared sig fuldstændig hen til det begær, og den lyst, som han havde brændt inde med i så frygtelig mange år. Det glædede ham uden tvivl også, at det var således her, at det var. At hun rent faktisk lod ham vise hende, at han også kunne være god for hende, og særligt, når det var på denne her måde.
At det var helt andre tanker, der pludselig slog ind i Faith, gik først for alvor op for ham, da hun pludselig bare.. skubbede ham fra sig igen? Hvad fanden havde han nu gjort?! Han himlede opgivende med øjnene, inden han tvang sig op at sidde, så han igen kunne vende sig mod hende. Kunne hun for en gangs skyld, ikke bare tage sig sammen?!
"Ærligt Faith... er det her virkelig den leg, du ønsker at lege?!" Denne gang var det ham, som var begyndt at blive hidsig. Ikke fandt han det retfærdigt på nogen måde, at det skulle forholde sig på denne her måde. Faktisk var det kun noget, som gjorde ham direkte vred!

Jared vendte sig direkte mod hende, da han endnu en gang havde rejst sig op. At benægte og afvise ham, var i forvejen ikke noget som han var vant til. Regnede hun virkelig med, at han udnyttede hende her? Når det var noget, som de begge to ønskede sig? Så var hun da mere dum, end hvad han først havde gået ud fra!
"Er der nogen skam i at nyde et øjeblik.. mand og kvinde?" spurgte han direkte, som han denne gang førte hænderne ud fra kroppen. Det var bestemt heller ikke fordi, at han delte dette syn med alle og enhver, for det gjorde han ikke. Hvad angik hans sensuelle dæmon, var han faktisk en meget reserveret mand. Han gjorde det ud fra sine egne principper, og ikke hvad der typisk tilfaldt racen, så der tog hun da helt fejl af ham!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Faiths kinder glødede af endnu af begær selvom hun havde trukket sig fra ham igen. Det skræmte hende stadig hvor meget hun ønskede dette, men det var underligt at berøre en mand som ikke var Kimeya, desuden var hun rædselsslagen for igen at blive bundet til en mand. Hun var ikke en kvinde der gav sig hen til alle og enhver, og Jared havde slet ikke gjort sig fortjent til hendes hengivenhed, ikke sådan som han stod og ødelagde hendes liv, nedbrød hende del for del. Flammer passerede kort hendes blik, inden hun kravlede hen til fodenden da han ligeså rejste sig. Her rejste hun sig på sine knæ, ligeglad med det fulde udsyn han havde til hendes krop, for nu havde han jo set det hele. "Nej! Nej det er det ikke! Det er ikke en magt du får lov til at have over mig!" råbte hun så højt at andre ikke kunne undgå at høre dem.

Godt nok kendte hun Jared godt nok til at vide at han heller ikke gav sig hen til gud og hver mand, men for pokker.. han havde været sammen med hendes mor, desuden så var han desperat efter ledertitlen, så hvordan kunne hun vide at det her ikke bare var et middel til målet? "Under normale omstændigheder nej, men du er ikke bare en mand! Lige nu er din min fjende, og jeg burde slå dig ihjel her og nu!" hun skubbede yderligere til ham og var nær faldet forover i forsøget. Var hun blevet skadet af alle de ting hun havde været igennem? Formentligt... men hun havde stadig sin frie vilje, men det også det sidste hun stadig havde. "Aldrig nogensinde skal du lægge hånd på mig igen!" hun rejste sig elegant og rev sengetæppet af sengen for i stedet at svøbe det om sig. Han gjorde hende ikke bare vred men direkte rasende!

[Jared Imaricha]

Faith havde allerede formået at ødelægge det hele for ham, hvilket uden tvivl, var en tanke, som direkte irriterede Jared. Han havde jo en anden måde, hvorpå, at han ville tvinge den ledertitel fra hende, og det var bestemt ikke noget, som han ville gøre, igennem et samleje. Det var jo udelukkende for at imødekomme de lyster og de følelser, som de begge to havde brændt inde med. Han havde vidst det, og nu viste han hende også, hvad han gjorde sig af tanker omkring det hele.
"Du er bange for, hvad jeg får dig til at føle.. Det har intet med selve handlingen at gøre. Nu forsøger du jo kun at undskylde for det - igen," sagde Jared med en hård stemme. At Faith allerede var kørt fuldstændig op i det røde felt, kunne han dertil godt høre, selvom det ikke rigtigt burde gøre nogen forskel for ham. Efterhånden, var det bare virkelig ved at blive irriterende, at hun skulle råbe og skrige sådan af ham, når han vidste, at de begge to gerne ville!

Faith var rasende, og Jared var ved at blive frustreret.. desperat. Han gav sig bestemt heller ikke til alle, og at afvise ham, når han endelig gjorde? Det var uden tvivl en meget dum ide, hvilket der nu heller ikke var nogen tvivl om. Han begyndte at grine.. Det her, var simpelthen for latterligt i hans øjne! Han rystede derfor let på hovedet.
"Du ser mig som din fjende? Åh kære Faith.. hvis du tror, at det her har noget at gøre med den titel som leder, så tager du fejl." Han betragtede hende med en kortfattet mine. Der lå mere i det, end bare det her alene, hvilket han i forvejen, heller ikke var bange for at vise hende. At hun dækkede sig til med sengetæppet, sagde han intet til.
Jared søgte hen til hendes skikkelse. Bange for hende, var han jo heller ikke ligefrem, og det var vel også tydeligt. Han greb omkring hendes kæbe igen. "Du ønsker det.. og det er det der skræmmer dig.." skuffet over, at hun havde stoppet ham.. ikke bare en gang, men hele to gange på en aften.. Det var da også frustrerende!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Kimeya havde været igennem denne her mølle et hav af gange, så Jared var kun lige blevet budt rigtigt velkommen. Det var allerede første tegn på at han næppe ville kunne håndtere hende, Kimeya havde trods alt holdt ud i længere tid. Der var nok ikke nogen der led under samme humørsyge som hun gjorde, det ene øjeblik herskede der ingen tvivl om hvad hun ville, og i det næste øjeblik fortrød hun bittert fordi pludselige tanker dukkede op på hendes nethinde. Det samme var sket med Kimeya, det var præcis hvad der havde ledt til tvangen for han havde aldrig taget nej for et svar.
Hun holdt sengetæppet tæt omkring sin krop og sendte ham et skulende blik. Nu havde hun ligeså fårmået at gøre ham vred. Endelig ville hun nærmest sige, det gjorde det så meget nemmere at holde sig på afstand af ham. Det gav slet ikke mening for hende at han ønskede hende af krop sind og sjæl når han samtidig ikke mente hun var god nok for dette samfund.

Hendes blik blev direkte stift da han lo af hende. Meget ville hun finde sig i, men at blive grinet af, var ikke en af dem. Man kunne nærmest se hvordan suppen var ved at koge over i hendes indre. "Le af mig en gang til og du vil fortryde det bittert!" advarede hun. "Mænd er gift! Du er gift! Jeg nægter at blive lokket ind i dit spind! Jeg har ikke brug for dig, Kimeya eller nogen anden!" fastslog hun hårdt, selvom det på sit vis lød som om hun i højere grad talte til sig selv end til ham. Fra nu af ville hun leve alene.. som Denjarna, finde en mand i ny og næ, udleve sine fantasier med, mænd der var ligegyldige. Idet han forsøgte at gribe om hendes kæbe, kiggede hun væk i håb om at undslippe men uden held. Igen blev hendes blik tvunget i hans. "Der er INTET ved dig som skræmmer mig!" Hun stirrede fast ind i hans øjne og modstod fristelsen til at kysse ham på ny.

[Jared Imaricha]

Det var måske først nu, at Jared blev introduceret  til, hvad det ville sige, at være manden, der stod Faith nærmest, men det ændrede dog ikke på, at det mest irriterende ved det hele var, at hun havde afvist ham to gange, og endda når de var kommet så langt! Her stod han i sine nedre klæder, og hun stod i så at sige.. ingenting, og nægtede ham at komme tæt på pludseligt? Det var da kun irriterende! Dog var han ikke en kujon nok til bare at himle med øjnene, og så smutte derfra, for det var ikke noget, som han fik det mindste ud af i den anden ende! Armene lod han falde over kors.
"Tror du virkelig, at der ligger noget fjendtligt i dette, Faith?" spurgte han direkte. Et sted kunne han ikke undgå, at blive irriteret, og.. skuffet. Han kendte hende jo for pokker. Dette var en handling udelukkende på grund af frygt!

Jared greb voldsomt fat i hendes kæbe og tvang hendes blik mod sig. Nu var det for pokker da på tide, at hun voksede lidt og tog sig sammen, i stedet for at fare op i en spids, kun fordi at hun blev slået af en tanke, som hun måske ville finde direkte uvelkommen i gerningsøjeblikket - såsom nu.
"Jeg tror snarere, at du er bange for, den kontrol som Kimeya.. som jeg.. som så mange andre, kan tage fra dig, ved at komme tæt på, kæreste.. Jeg ved jo, at du kan lide det, og din krop udstråler det samme.. Tror du virkelig, at jeg har tænkt mig, at give op nu?" spurgte han direkte. Hun havde vækket det hele i ham.. Så fik hun da for helvede heller ikke lov til at afvise ham, stå der og råbe og skrige, og tro, at hun fik det som hun gerne ville have det! Sådan legede de bestemt heller ikke!
Jared trådte et skridt tættere på hende, og med den samme faste mine. Hun var ikke bange for ham.. det vidste han godt, men derimod hvad han kunne. Det var der, at forskellen måtte ligge! "Det ved jeg.. du er bange for, hvad jeg får dig til at føle.. så drop skuespillet.. Jeg ved, at du vil," endte han igen med en fast, dog lokkende stemme.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var ikke nemt at være blandt dem som stod hende nær, mange før ham havde opgivet kampen før eller siden, hvilket i nogle tilfælde også havde været hensigten. Det var nemmere at skubbe dem væk, frem for at få betydning for dem, før eller siden ville de knække alligevel. Det var ikke sket for Jared, ikke før han var afgået ved døden og efterfølgende åbenbart havde besluttet sig for at vende hende ryggen et eller andet sted derimellem. At afbryde en mand midt i hans begær var aldrig en fornuftig ting, og dog var Faith ikke bange for at gøre det. Hun fik et spidst drag om munden og holdt klædet tæt omkring sig, stadig siddende på knæ i sengen. "Hvad skulle jeg ellers tro?" spurgte hun direkte.
Det kom lidt pludseligt, hvordan kunne han overhovedet tillade sig først at gå bag om ryggen på hende og derefter fører hende til sengs?

Det gjorde ondt i det ømme kæber der uden tvivl ville få mærker efter hans hårde greb. Hun slap et lidt overrasket støn og så ham modvilligt i øjnene. Trods han aldrig ville få hende til at erkende det, så var hun bange.. bange for hvad han ville tage fra hende og at hun inderst inde ville tilgive ham fordi han blev en ny afhængighed. I det mindste var han dæmon, hvilket allerede gjorde dere mere lovligt end Kimeya. "Jeg frygter ingen af jer! Jeg er i kontrol nu. Derfor vil jeg ej heller lade ligegyldige lyster rive den kontrol fra mig, slet ikke når du forsøger at franarre mig min titel," hvislede hun mellem sammenbidte tænder idet det hårde greb ikke gjorde det nemt for hende at tale. Lysten var ikke borte, hun fantaserede stadig om hvordan han ville mærkes. Igen var der ingen afstand mellem dem, kun højdeforskellen når hun stod på sine knæ og han tårnede op over hende. "Aldrig har jeg påstået andet, det er ikke mig der spiller skuespil her. Men det her er en fejl fra min side," hun forsøgte igen at trække sig ud af hans greb for i stedet at komme op at stå.

[Jared Imaricha]

At afbryde Jared i hvad, han nu havde gang i, var måske ikke det mest smarte som Faith kunne gøre. Et sted var han jo klar over, at det var en ren handling i desperation, for at genvinde den kontrol over sig selv, og at det var det, som gjorde, at hun handlede og reagerede på den måde, som hun nu gjorde.
At franarre hendes titel, skulle han skam nok gøre, men det var slet ikke noget, som havde noget som helst med det her at gøre, og det var han heller ikke bange for at vise hende. Han kneb øjnene let og fast sammen. "Ligner jeg da en, som er ude på at gøre noget som helst lige nu, som skulle være dig imod? Når det er noget, som vi begge gerne vil?" spurgte han med en kortfattet stemme. Dette var noget, som virkelig irriterede ham, og det var nu ikke noget, som gjorde det meget bedre.

Grebet strammede han omkring hendes kæbe, mest for at understrege at det her altså var alvor. Hun ville påstå, at hun var i kontrol? Det var fordi, at hun så klamrende måtte holde fast i kontrollen, fordi at han havde været så tæt på at tage det hele fra hende, og særligt, som det var forløbet som nu!
Jared himlede med øjnene og slap det voldsomme tag omkring hendes kæbe, kun for at lade hånden søge ned langs hans egen krop igen. Her stod han overfor hende og med en fast mine. "Du vil så gerne være i kontrol, og du hader når jeg tager den fra dig.." Var det underligt, hvis det var noget, som rent faktisk irriterede ham?
Kort måtte Jared trække på smilebåndet. Han fandt dette morende, og samtidig frustrerende. Den titel skulle han nok få væk fra hende, og han vidste at hun ville blive tosset over det, men hvad fanden..
"Så.. hvis du vil... Så lægger jeg mig i seng.. kom hvis du vil.." Med disse ord, så lagde han sig tilbage i sengen og med hænderne bag hovedet. Før eller siden, så skulle hun nok komme. Det var han overbevist om.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Lige nu var det nærmest umuligt for hende at skille tingene ad. Først kom han her og bad hende om at fratræde sin stilling, og i det næste forførte han hende, lokkede hende med sig til selv, hvilket hun nægtede! Det var ikke en fælde som hun ville tillade sig selv at gå i! Alt i hendes krop pulserede, af lyst, af længsel og af vrede ikke mindst. Det var ikke kun ham hun snød ved at afbryde det hele så pludseligt og slet ikke efter hans fingre havde været så tæt på at kærtegne hende rigtigt. "For mig er det lige meget. Du er som sagt min fjende, og tro det eller ej, men jeg har droppet at gå i seng med den slags," hun kørte frustreret hånden gennem sit hår. Warlockerne havde jo ligeså været fjende af dæmonerne i frygtelig mange år, og intet ved den historie var endt godt.

Hun rejste sig lidt besværet med det alt for lange stof omkring sig, hvilket nær havde fået hende til at snuble. Dog vandt hun balancen inden. Det her var over hendes grænse! Kun fordi han rent faktisk formåede at få hende til at miste kontrol, des mere han rørte hende, des længere ud i sandet gled hendes vilje og hendes tanker, for i stedet kun blive erstattet med ham. Det var skræmmende, også det faktum at hun ikke havde været sammen med andre end Kimeya som ikke ligefrem havde været tilfreds med hende, så hvorfor skulle Jared? Med et let støn vendte hun kinden den anden vej da han slap hende, og ømmede sine kæber. "Det vil jeg ikke benægte," sagde hun ærligt og fulgte ham med blikket hen til sengen hvor han lagde sig.. fristende.. halvnøgen. Hun sank en klump og kunne ikke dy sig for at lade blikket løbe ned over hans krop. "I så fald, så sov godt," hun bukkede sig ned og samlede sin kjole op fra gulvet, hvorefter hun kastede den over sig og lod sengetæppet falde. Trusserne besværede hun sig ikke med, i stedet gav hun sig til at samle papirerne op fra gulvet.

[Jared Imaricha]

Jared gjorde i øjeblikket, hvad han måtte finde som det rette, og det kunne han ærlig talt ikke se det forkerte i. Der var ikke nogen skam i, at nyde en kvindes skød på denne her måde, og særligt, hvis han kunne komme til det! Faith, var en kvinde, som han havde fantaseret om så mange gange, men haft et andet forhold til. Kimeya havde meldt pas, og hvorfor skulle han da gøre det samme? Hvorfor skulle hun dømme ham på det grundlag, som hun havde dømt en warlock på? Var han ikke bedre end det, synes hun?

Jared slap grebet omkring hendes kæbe, og lagde sig tilbage i sengen, velvidende om, at hun fandt det fristende og lokkende. Han lagde hænderne bag hovedet. "Du er bange for, hvad jeg kan give dig, og hvad jeg gør ved dig, Faith.. du er bange for, hvad det får dig til at føle.. Er det hvad Kimeya lærte dig til sidst? At være bange for det?" Det var jo ikke underligt, at det var svært for hende, at styre og kontrollere dæmonerne i det tilfælde!
Jared rokkede sig ikke ud af flækken, selvom hun begyndte at fumle med sit tøj. Selv det, at hun skjulte sig, var der jo heller ikke ligefrem nogen grund til i hans hoved, for han havde jo allerede set det hele af hende, så det kunne jo ikke ligefrem gøre den største forskel, kunne det? Han rystede på hovedet. Ledertitlen skulle han nok få taget fra hende, men hver ting til sin tid.
"Jeg har lagt stridighederne på hylden for en aften. Du burde forsøge at gøre det samme." Han betragtede hende med en meget fast mine. Hvorfor pokker kunne hun ikke bare slappe af, og nyde det intime selskab, når det var noget, som de begge to, så brændende ønskede og lystede i øjeblikket? Han kunne virkelig ikke se problemerne i det! "Du gør storm af et glas vand.. Kom herhen og læg dig," opfordre han igen. Benægtede hun, skulle han skam nok få hende til at gøre det!

[Faith Jaceluck Marvalo]

Et sted derinde bag en facade af stolthed og stædighed, var en usikker kvinde, der ikke kunne finde ud af hvem hun var længere. Kimeya havde udgjort en så stor del af hendes identitet, at det at være alene var både skræmmende og ensomt. Det var ingen hemmelighed at hun for eksempel ikke sov, for det kunne hun ikke alene uanset, så hellere holde sig i gang på forskellige ting. Hendes sind druknede i arbejde, der var ingen luft at hente, ingen klare tanker, kun bekymringer. Altid troede hun at folk mente det værste, gjorde deres handlinger udelukkende for at ramme hende, selv nu hvor han havde ønsket at være tæt på hende. Bevidst ignorerede hun ham helt. Det brændte i hende efter at råbe af ham igen, men hun ville ikke lede ham mere på dette spor, så i stedet tav hun og samlede alle dokumenterne op for at lægge dem på bordet igen.

Forstyrende var det at vide at han lå der bagved hende, og stadig ventede på at røre hende, færdiggøre hans arbejde, dog nægtede hun at lade ham. Lydløst satte hun sig ned ved skrivebordet og gav sig til at læse et dokument Blot kedelige nyheder fra en vampyr hun havde gjort lidt handel med. Derefter et brev fra Jaqia, som hun automatisk skubbede om bagerst i bunken. Dronningen kunne hun ikke overskue. Stadig uden at høre noget, lyttede hun til hans ord. Ja hun var blevet bange, men end ikke for sig selv kunne hun erkende det. Hovedet hævede hun en smule, hvorefter hun sukkede og gav sig til at skrible med en fjerpen, mens han lå og snakkede bagved hende. Hun nægtede. Måske han ville gå hvis hun bare ignorerede ham længe nok. Ikke tale om at hun ville lægge sig ved ham, og lade ham komme tæt på hende. Det her var krig, end som hun havde alle hensigter om at vinde. Stadig uden at rykke rystede hun blot på hovedet.

[Jared Imaricha]

Faiths tavshed i sig selv, sagde Jared det hele. Hun behøvede end ikke benytte sine ord, for at beskrive for ham, hvordan hun havde det, for han vidste det udmærket godt. Han vidste, at han havde ret. Hun var paranoid.. troede ikke på det gode i folk, eller de handlinger, som de udførte, fordi at hun var blevet skuffet. Ja, selv han vidste jo, at det var en grusom ting, som hun havde været igennem, og det var ikke noget, som gjorde det bedre for ham.. men for helvede. Det var på tide, at tage sig af tingene, i stedet for, bare at skubbe dem så kraftigt til side, som hun gjorde.
Jared blev liggende i sengen, og med blikket mod hende. Dette ville komme ud på stædighed, hvilket han var klar over i den anden ende. Ikke at det var noget, som gjorde sagen meget bedre for hans vedkommende, for det gjorde den da godt nok ikke. Han himlede med øjnene, og betragtede hende arbejde.
"Du kan ignorere mig alt hvad du har lyst til.. Jeg ved, hvad du tænker på," kommenterede han blot, også selvom ah nikke forventede, at der ville komme noget som helst, der mindede om svar på det.

Jared hævede sigende det ene bryn. Han spændte svagt i musklerne, da han hævede hovedet en anelse mod hende. Han vidste, at hun kun koncentrerede sig om arbejdet i et forsøg på at få ham til at opgive det. Han skulle skam nok få det som han gerne ville, og særligt fordi at hun selv havde valgt at snyde sig for en oplevelse.. Og hun vidste, at hun havde snydt sig selv, for en oplevelse!
"Hvis du virkelig tror, at det der, vil hjælpe dig," pointerede han let for sig selv. Der skulle da heldigvis langt mere til at genere ham, end teenageopførsel.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var måske en kende barnligt af hende at ignorere ham på den måde, men når alt der forlod hans læber var ligegyldige teorier om ting han ikke vidste noget om, så kunne hun ligeså godt. I stilhed skriblede hun ned på pergamentet dog hele tiden med ham i underbevidstheden. Hun vidste at han lå der og nød lidt for meget af sig selv, mens han forsøgte at friste hende til at vende tilbage til den gøren som hun heldigvis havde fået afbrudt. "Med alt forlov. Du bliver en elendig leder. Her kom du for at tvinge mig af posten og nu hviler dit fokus kun på at fører mig med i seng. Du er for let at distrahere," mumlede hun mens hun skrev de sidste ord hvorefter hun satte sin underskrift med glødende blæk.
"Lige nu tænker jeg på hvor lang tid det vil tage dig, før det går op for dig, at chancen passerede. Igen," tilføjede hun og dyppede sin fjerpen igen for at gribe fat i det næste som hun læste igennem.

Det var lettere når hun ikke kunne se på ham, der var jo også det sensuelle som måtte lokke hende. "Det hjælper mig overraskende meget. Modsat visse andre tænker jeg mere på dæmonernes velbefindende end på ligegyldigt intimitet med en kujon," hun lød nærmest tilfreds med sig selv mens hun sad der og dissede ham. Et lidt triumferende smil gled over hendes læber, men han ville ikke kunne se det når hun sad med ryggen til ham og de flammerøde lokker faldt ned foran hendes ansigt og skjulte det, dog så kunne det høres på hendes stemme.

[Jared Imaricha]

Jared vidste at det var en kamp for Faith, at vende ryggen til dette, samt ignorere ham i den forstand, når hun vidste, at han lå der. Han vidste, at hun tænkte på det, for det stod så tydeligt i hendes hoved. Det var i hans øjne, komplet barnligt, at opføre sig på den måde. Var hun et barn, eller den kommende.. eksleder af dæmonerne? Han skulle nok få tingene som han ville denne gang. Om det var noget som glædede hende eller ikke, var ikke noget som gjorde nogen forskel for hans vedkommende.
"Så du vil sige, at du rent faktisk kan koncentrere dig, når jeg ligger her?" spurgte han denne gang med en direkte stemme. Han måtte jo erkende, at han faktisk ikke tog det særligt tungt. Han satte sig denne gang roligt op, og med blikket vendt i retningen af hendes skikkelse igen.

Det ene pergament, måtte erstatte det næste. Ikke at det var noget, som han tog tungere end det, for det var der da slet ikke nogen grund til. Han rejste sig op, for at søge hen til hende i stedet for. Var hun stadig sur over det? Han stillede sig bag hende, hvor han lod hænderne glide mod hendes skuldre. Næsten masserende.
"Tilgiv en mand, for kun at have fokus på en ting af gangen, kæreste." pointerede han let, og med et smil. Han skulle skam nok få tingene, som han gerne ville have dem - når han ville have dem. Var det så skamfuldt, at nyde en aften med en smuk kvinde, når han vidste, at de begge to gerne ville det samme? En kujon? Var det virkelig det eneste, som hun havde at beskrive ham som? Det var ærlig talt ikke noget, som han tog særlig tungt.
"Hver ting til sin tid, ikke sandt?" Denne gang begyndte han at massere hendes små skuldre med faste cirklende bevægelser med sine hænder. Han skulle jo se hvor langt ud han kunne drive hende. Han vidste jo, at hun gerne ville.

[Faith Jaceluck Marvalo]

Det var bestemt ikke nemt at vende ryggen til en mand som Jared. Han var flot, stærk, magtfuld og han ville have hende. Hvorfor var det helt prævist hun havde en svaghed for mænd der netop forsøgte at tage magt over hende+ Hun havde lært at afsky det fra hun var barn og Isiah havde.. Hun skød hurtigt tanken bort og lod blikket glide ned over dokumenterne. Nej hendes koncentration var ikke som den plejede at være, men hun havde været vant til at arbejde med en plagsom Kimeya, så han virkede som en ret let sag i forhold til.
"Tro mig, jeg har været vant til værre. Mit arbejde er altid første prioritet," hun kiggede ikke på ham på noget tidspunkt, og hendes stemme var mere en belærende mors end en kvinde til en mand. Nemt var det dog ikke.

Eftersom hun begravede sig i arbejdet, bemærkede hun ikke på noget tidspunkt at han rejste sig, ikke før de stærke hænder lagde sig på hendes ømme skuldre. Det var sjældent nogle masserede hende, hvilket hun bemærkede når det endelig skete og der nærmest gav stød i hele kroppen. "Jeg tilgiver intet," svarede hun og rettede sig lidt op i et forsøg på at se bort fra hans massage, men følelsen af hans hænder satte igen forstyrrende tanker i hendes sind. "Det er sandt, men tiden er ikke inde til den slags pjat," hun lukkede øjnene og mærkede hvordan de masserende bevægelser gav hende lyst til at overgive sig til ham igen. De mange tanker kørte endnu rundt i hovedet på hende med de billeder han havde placeret... hans hænder kunne så let glide over hendes skuldre og finde hendes barm... hun rystede på hovedet og skubbede hans hænder væk, forskrækket over hvor hurtigt hendes tanker drev bort.