A whole new era..

[Jason Elvana Nimanhra]

At komme ned på jorden, var en tanke som uden tvivl glædede Jason, for det med at flyve.. Det var bestemt ikke nogen videre succes for ham! Han vendte sig mod hende. Hvem end denne mand havde været, vidste han ikke. Men en ting var sikkert: Det havde været en mand som hun havde kendt. Han trak sig en smule fra dragen, som selv ikke så helt tilfreds ud. Hvad var det der ikke lige gået ud på? Han rynkede på næsen, og vendte blikket mod dem begge endnu en gang. "Hvad handlede det om?" spurgte han denne gang direkte. Var det den mand, der var skyld i, at hun havde det på den måde?
At komme ind på kroen, ville Jason end ikke have noget imod, og det var han heller ikke bange for at lede hende vide. Han nikkede sig istemmende og søgte med hen til kroen, som lå lige ved. Han gik ud fra, at hun havde styr nok på sin drage, til at vide, at det hele ville gå, som det skulle, og det var jo så også det, som han på sigt, måtte satse lidt på. Han åbnede døren for hende. Her var der liv.. Man kunne høre et hav af stemmer, hvilket var noget som fik Jason til at smile. "Her passer jeg på dig," forsikrede han. Mesteparten af dem, som sad inde, var jo trods alt mænd, så der var rigeligt omkring hende nu. En ukendt situation måske? Det var jo aldrig til at vide, hvordan hun havde det med dem.

[Deleted]

"Det kan være lige meget.... Det er fortid." Lød det næsten bittert fra hende. Føj hvor var den mand bare for meget! Tænk at flyve sådan forbi, sige begge deres kælenavne og så bare skride igen som en være bangebuks. Han var bare for meget! Hun skulle vise at han ikke skulle have lov at gøre hende så handicappet i selskab med andre, hun fortjente bedre end dette liv i ensomhed. Målrettet søgte hun med Jason til kroen, lyden derfra kunne allerede høres bag en lukket dør, hun mærkede spændingen stige i hende. En spænding som blev erstattet af ren og sker frygt så snart hun så ind af den åbnede dør. Så mange mænd! Hun holdte vejret, det her blev virkelig ikke bare en lille prøve, men en stor en! Hans stemme som forsikrede hende tryghed, var ikke til megen hjælp, hun følte hendes hjerte skulle eksplodere i brystkassen på hende. "Er vi helt sikre på det her var en god ide?" Spurgte hun stille og usikkert, den kampgejst hun havde lige før var blevet tabt på gulvet og lå spredt ud over det hele som en stor sky af angst. "Åh gud." Peb hun, som hun fik øjenkontakt med en mand der smilte en tand for sjofelt til hende! Hendes blik gled mod Jason, bare for at ikke at møde flere øjne. Hun skulle igennem dette her, det var hun nød til! Dean skulle ikke have det greb på hende, aldrig i livet! Hun trådte roligt ind i kroen, der var lummert, stank af alverdens alkohol og svedige væsner. En helt bestemt aroma måtte man sige. Larmende og glade virkede folk, det var en skøn stemning et sted, men hun var stadig nervøs og hendes hjerte havde ingen ro, virkelig ingen ro. Skælvede hun?

[Jason Elvana Nimanhra]

Hvis ikke Ana ønskede at dele oplevelsen med ham, så ville Jason heller ikke blande sig yderligere i den. Han havde desuden denne opgave for blik, og det var det, som for ham, var det vigtigste lige nu, hvilket han nu heller ikke var bange for at vise hende. Han sendte hende et blik, som hun denne gang blev mere nervøs. Ikke at det kom bag på ham, da hun nu stod i situationen. Sjovt så modig, man kunne blive, når man havde muligheden for at være det. Han sagde det nu bare ikke særlig højt. "Hvad skulle der ske?" spurgte Jason tydeligt optimistisk. Her på denne side af grænsen, måtte selv han jo sande, at han følte sig langt mere vel.
Som hun søgte ind, søgte Jason roligt efter, og med et optimstisk smil på læben, da han virkelig ikke kunne lade være. Selv her var der folk der kiggede efter hende. Nu var det jo heller ikke så underligt, når der i forvejen ikke var mange kvinder på sådan et sted. Dog agtede Jason at stå ved sit løfte, og derved også sikre sig, at der ikke ville ske hende noget. Han vidste, at der heldigvis også var mange, der ikke turde, at gøre noget som helst. Han lagde den ene hånd mod hendes modsatte skulder, så hun næsten automatisk endte tættere på ham. Han sendte hende et kort og betryggende smil, inden han søgte hen mod baren. "Lad mig give et glas," opfordrede han let. Nu havde han fået hende med hertil, og så skulle det da uden tvivl udnyttes i den forstand, at det var ham muligt!

[Deleted]

Hvad der skulle ske! Alt kunne ske! Det var det som var hendes problem, og hun kendte et sultent blik når hun så et, mænd! De havde da for det meste også kun en ting i sinde, og specielt folk over grænsen. Man kunne sagtens sige hun dømte, men for pokker hvor var det også svært når en mand virkelig var ved at tabe både øjne, næse og mund ved hendes tilstedeværelse. Så køn var hun altså ikke! Det gav hende kvalme, og det gav et sæt i hende da han lagde en hånd på hendes modsatte skulder og derved lod hendes krop søge længere ind til hans. Hjertet var i forvejen ude af kontrol, så kun sættet afslørede det kom bag på hende og var lettere grænseoverskridende. Men så igen, hellere hans arme end nogen andens her! Hun sank en klump og fulgte med til baren, hun nikkede stille. "Tak som byder, jeg får brug for det." Sagde hun med et skævt smil, det kunne da gøre hende bare lidt mere rolig. Desuden var hendes følelser ligeså helt ude og skide, Dean havde for pokker lige vist sig for øjnene af hende. Sagt hendes navn med hans søde stemme, han var stadig lige så flot som sidst de havde set hinanden. Det var vel, hvad, tusind år siden? Der omkring? Det føltes sådan. Hun rystede på hovedet, nej, nej, nej, hun havde intet til overs for den mand! Væk skulle det, hun så rundt og mærkede hjertet spjætte ved øjenkontakt med ham som stirrede igen. Det var så forfærdeligt ubehageligt, men det kunne ikke undgås, han havde sin ret, han gjorde jo intet andet end at stirre. Hun vendte blikket væk, hun havde lyst til at banke hovedet ned i bordet indtil hun ikke kunne tænke mere. Alle de tanker og frygte som skød igennem hende, det kunne virkelig ikke være sundt.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var meget muligt, at der her på stedet, var rigtig mange, der kiggede efter hende, så var det ikke noget som Jason tog særlig tungt. Alt i alt, så var det bare en ganske normal ting, der skete her, og særligt når nyankommende måtte kigge herind, så var det jo bare.. normal procedure. Han lod hånden søge mod hendes skulder. Et sted for at afsløre overfor alle andre, at hun var der med ham, og at de bestemt ikke skulle prøve på noget som helst! Nu kunne han jo trods alt høre hvordan hendes hjerte direkte måtte hamre mod hendes bryst, og det var selv noget, som måtte påvirke ham. Han rystede kort på hovedet. De tanker måtte han jo slå ud af hovedet. "Det tænkte jeg nok," sagde han blot med en ganske sandfærdig stemme, som han førte hende op til baren, hvor han satte sig ned, hvor han jo selvfølgelig forventede, at hun gjorde det samme ved siden af ham. Han sendte hende et smil.
"Opfør dig normalt.. Så holder de op," sagde han blot. For ham, var det jo hverdag. Det var jo heller ikke ligefrem første gang, at han tog turen hertil, og det var han heller ikke bleg for at erkende. Han gjorde tegn til bartenderen, som tydeligt måtte kende ham. Et glas blod blev derfor hurtigt serveret. "Hvad kan jeg byde på?" spurgte han roligt. Hun skulle tidsnok finde roen i alt dette. Det var han overbevist om.

[Deleted]

Hvad der måtte værende normalt og ej, det anede hun virkelig intet om, hun var bare skide utryg og følte sig nedstirret. Så hun måske mærkværdig ud? Hendes blik var nede, hun turde ikke se op mere, det var ubehageligt som bare pokker! Hun løftede blikket kort da han talte, opføre sig normalt? For pokker da, det var jo det hun ikke kunne finde ud af! "Det aner jeg jo ikke hvordan man gør. Du ved, vi er her af en grund." Bed hun af ham, hun var en presset kvinde på ny og dette var virkelig ubehageligt. Hun fulgte med ham, kun for at tage pladsen ved hans side på en stol. Her sad hun pænt rank og med hænderne i skødet, som en pæn skolepige, hun kunne slet ikke finde ud af hvad hun skulle gøre af sig selv! Hun forsøgte flere gange at trække vejret dybt, det var virkelig ikke let dette her, på ingen måde faktisk. Hvad havde hun dog rodet sig ud i? En mand søgte op og skulle have mere af drikke, da han ved et uheld strejfede hendes side, sprang hun op og søgte helt hen til Jason med et panisk blik i øjnene. Spurgte han lige om noget, hun havde ikke hørt det, lige nu klamrede hun sig bare op af ham virkelig skræmt fra vid og sans. Ham kendte hun, og hendes liv lå i hans hænder så længe hun var herinde, derfor søgte hun til ham. Hendes fingre havde søgt om hans klæder i krampeagtige træk. Efter lidt tid, gik det op for hende at der intet var at frygte, at manden ikke engang havde lagt mærke til hende. Hvor følte hun sig dum!

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var for længst gået op for Jason, at der endnu var lang vej for ham at gå med denne kvinde. Dog var han ikke typen der gav op. På et sted som dette, var det ikke altid til at vide, hvad man ville støde på. Det var en del af spændingen, som han særligt godt kunne lide, og det var han skam heller ikke bange for at lægge det mindste skjul på, når det endelig var i den anden ende. Han smilede venligt til hende. Der var virkelig ikke nogen grund til, at være så meget på vagten, som det hun var i øjeblikket.
"Forsøg at slappe af, og tænk på, at der ingen her, der vil gøre dig noget," sagde han, som han fik serveret hans blod på glas. Det var her, at han kunne drikke det med god samvittighed, hvilket han jo ikke just kunne gøre hjemme i Procias, så det var det, som han nød bedst af her, og det var han bestemt heller ikke bange for at vise hende.
Selv inden han nåede at tage den første tår, var hun nærmest endt i hans skød, da en anden mand, var kommet op på den anden side af hende. Han stivnede svagt, som han drejede blikket mod hende. Armen gled om hende, næsten automatisk. Det var vel bare en vane, når en kvinde kom ham så tæt. "Anasuya..?" spurgte han, mest for at sikre sig, at hun rent faktisk havde det godt. Der var jo ikke sket noget, og denne mand skulle vel bare op og have mere at drikke? Selvom han selv i Jasons øjne, tilsyneladende allerede havde fået mere end rigeligt!

[Deleted]

Det tog hende tid lige at falde ned til gulvet igen, lige nu følte hun at hun sad i loftet, hjertet hamrede febrilsk i hendes bryst. Efter lidt tid, gik det op for hende hvor tosset det faktisk måtte være, hun slap derfor sit greb om ham med helt røde kinder, hun stod alt for tæt på og blev kort helt væk i hans øjne. Hovedet rystede hun kraftigt, inden hun valgte at fjerne sig langsomt fra ham igen, hun rettede akavet på hans klæder hun næsten havde krøllet med sine næver. Inden hun fandt sin plads igen. "Noget af drikke, vi kom fra noget af drikke. Noget stærkt...." Lød det forvirret fra hende, men hun var ret viljefast på at hun skulle have noget stærkt. Aldrig havde hun haft mistet sig selv i alkoholens tegn, men for pokker hvor følte hun for det lige nu. Folk sagde det dulmede det meste, og man virkelig slappede af, måske det ville hjælpe hende? Anasuya sad igen, rank, med hænderne i skødet. Hun prøvede at få følelsen af at være i en mands arme igen ud af hovedet, men det havde føltes rart og trygt, for pokker hvor hun hadet det. Og så Jason? VIrkelig?! Hun rullede med øjnene af sig selv, inden hun så lidt rundt, udfordrede sig selv lidt på ny. Hjertet havde ingen hvile, overhovedet, hun var virkelig på dybt vand, men hun ville svømme for livet og forblive over vandet for at trække vejret. Det var bare ikke helt så nemt. Dog gik det godt lige nu. En mand med guitar begyndte at spille en munter melodi, som fik stemningen til at ændre sig en smule, folk blev mere højlydte et sted, men også mere muntre. Det var faktisk ret hyggeligt nu hvor hun tænkte over det. Dog mærkede hun også det blev lidt for meget, og hun vendte blikket mod Jason i stedet.

[Jason Elvana Nimanhra]

At sidde tæt med en anden kvinde, var ikke just noget nyt for Jason. Dog måtte han erkende, at det nok ikke lige var denne måde, at han havde regnet med, at det skulle ske på. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse, som hun sad der tæt på ham.. Frem til hun flyttede sig igen. Han trak kort på smilebåndet. Han kunne jo ikke lade være. At være tæt på en kvinde, var noget som han virkelig godt kunne lide! "Rolig nu," bad han, som hun begyndte at rette hans tøj ud. Det blev krøllet, når de alligevel skulle flyve hjem. Bestemt ikke et af hans stolte øjeblik.
Noget at drikke, skulle hun skam nok få, men om det skulle være så stærkt, at hun ikke ville finde hoved og hale i noget, var jo heller ikke noget, som han ønskede sig. Han rystede kort på hovedet, som hun gled ned ved siden af ham. Musikken begyndte at spille, hvilket var noget, som han uden tvivl nød forbandet meget af. Han vendte sig mod bartenderen. "Et glas vin, så vi kan løsne lidt op," sagde han roligt. Der var ikke nogen grund til at reagere på den måde, for det var meningen, at det skulle være hyggeligt. Det var meningen, at de skulle hygge sig, og hun samtidig kunne erfare, at mænd ikke nødvendigvis var nogen svin alle sammen, selvom hun havde mødt den ene af de, som svinede resten til.

[Deleted]

Her sad hun så, virkelig ude hvor hun ej kunne bunde, sad med følelser og tanker som var spredt i alle retninger, og hun havde selv svært ved at finde hoved og hale i det. Allermest var det fristende bare at besvime, bum, væk fra det hele. Men for pokker da, hun kunne ikke bakke bagud nu! Hendes blik søgte hans glas, konsistensen mindede hende om hvad han var, hvilket fik hende til at smile skævt. Når ja, han drak sådan noget. Gad vide hvordan det egentlig var? For pokker da, hun skulle slet ikke tænke så meget på alt muligt. Hun prøvede vel bare at fjerne Dean's ansigt fra hendes nethinde, og følelsen af at være i Jason's arme af sig. Besværligt! Et tungt suk kom fra hende, hun overvejede at bare lade hovedet dumpe ned i bordet, men hun blev siddende pænt. Bartenderen skaffede hende et glas vin, hvilket fik hende til at tage det og smage på det. Det var hvad hun foretrak sådan set, det smagte okay. "Og hvad er dine planer så nu? Snakker vi bare lidt, drikker vi, danser vi?" Tydelig var hun ironisk, da hun på ingen måde burde drikke eller danse, at snakke, ja hvad havde de at tale om? Hun lukkede øjnene og nippede det mere til vinen, det var rart med noget af drikke, ikke alkohol i sig selv, bare væske. Besværligt var det virkelig at være hende lige nu, og hjertet havde ingen pause fået, og fik det heller ikke lige nu, desværre.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason nød at være udenfor de procianske murer, og særligt fordi, at han herude, var i stand til at være sig selv, og det var virkelig befriende! Selvom han var en mand, der hvilede meget i sig selv, vidste han, at dette var en alvorlig og dybt seriøs sag.. derfor forsøgte han jo trods alt også efter bedste formåen, kunne man sige.
Bartenderen serverede hende et glas vin, hvor han selv sad med det, som var noget stærkere end det. Han vendte sig mod hendes skikkelse igen, og med hovedet, som søgte en kende på sned. "Danse..? Dog ikke.. Jeg har helt andre planer med dette," sagde han med en rolig stemme. Han var bestemt ikke typen der dansede, foruden til de kongelige arrangementer, hvor det var forventet, at han ville deltage, og det var noget, som han agtet at gøre til fulde. Det var tidsnok også noget, som hun ville finde ud af, når hun skulle indtage pladsen som dronning på stedet her.
"Kan du danse?" spurgte han roligt. Det var jo noget, som hurtigt gav ham en idé, og nu hvor der var levende musik.. så hvorfor ikke udnytte det bare en smule, nu hvor man også havde muligheden for at gøre det?