A whole new era..

[Jason Elvana Nimanhra]

Kendte hun en anden vej, der var hurtigere end hesteryg? Jason skød det ene øjenbryn i vejret, som han betragtede sig af hendes skikkelse. Hvad var det hun gjorde sig af tanker om alt dette? Det vidste han ikke, selvom han dog måtte sande, at det gå-på-mod, som hun pludselig viste, var noget som i særdeleshed, måtte falde i hans ekstrem gode smag, og det var ikke noget, som han havde tænkt sig, at lægge det mindste skjul på, når det endelig var i den anden ende. "Virkelig? Og hvad skulle det v.." Han tav omgående, som han kørte det kraftige brøl.
Selvfølgelig.. Hun var en dragerytter. Det var nu bare ikke det væsen, som man kunne sige, at Jason havde stiftet det største bekendskab med. Ikke at han ikke havde sine grunde til at gøre det, for det ville han nu alligevel mene at han havde, og særligt sådan som det gik for sig. Hun mente vel ikke, at hun ville have ham med op på hesteryg? Han bed tænderne fast sammen. Han foretrak mest at have begge ben solidt plantet på jorden, og dette var bestemt heller ikke noget undtag. Han rystede kort de tanker af sig. "Drage.. Naturligvis.. Ønsker du mig på drageryg?" spurgte han. Han havde nu været mest glad for, at have begge fødder solidt plantet på jorden. Det andet havde han aldrig brudt sig om.. Ikke at han havde prøvet det før, men det havde aldrig faldet ham ind, at det kunne være særlig behageligt, at søge til himmels på de store.. bæster der!

[Deleted]

Anasuya var sådan set en frisk kvinde, med ben i næsen når det endelig var det kom til stykket. Og dette var en bid af hende bør Dean. En ting ved hende selv hun havde savnet, så det føltes så godt at have det til at vise sig lidt igen. Hun manglede jo sig selv i flere henseende! Det kraftige brøl var Debrala, var en lyd hun var van til. Lyden af hendes brøl afslørede hun ikke var langt derfra, men sikkert et sted hvor der var pladsen til hende. Og Anasuya vidste præcis hvor. "Du er vel ikke bange for højder?" Lød det drillende fra hende, hun endte med at tage om hans arm og hive ham med hen til stedet hvor hun vidste hendes drage lå. Ikke så langt derfra igen, lå Debrala med et hævet hoved, opmærksom og frygtindgydende her i mørket. Hun var helt mørk, stor naturligvis, og de gule reptil øjne søgte straks skikkelserne som trådte frem. #Det kan du bare ikke men Ana, du kan lide så godt falde om på stedet med et sprængt hjerte! Det går aldrig godt dette her!# Klagede hun, udelukkende i Ana's hoved, for at tale til manden gjorde hun ikke endnu. Dog pustede hun varm luft ud af næseborende og brummede svagt utilfreds på ny. Anasuya slap Jason, for at træde over sin det store væsen og stryge hende over brystet. "Debrala, dette er Jason, han hjælper mig, altså er han intet tyggedyr! Og Jason, dette er Debrala." Præsenterede hun dem for hinanden med et svagt smil. Dragen kneb næsten øjnene skulende sammen mod Jason, dragen hadet mænd og yndede normalt at holde dem på afstand af hendes Ana! #Sker der hende noget, så tøver jeg ikke med at æde dig!# Brummede dragens stemme i hans hoved, tænderne blottede hun let, hvortil Ana måtte daske hende en på siden af kroppen.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason måtte erkende, at han ikke var tryg ved tanken om, at skulle flyve! Ville dragen overhovedet have ham på ryggen? Han var et væsen født uden vinger.. Det var slet ikke meningen, at en som ham, skulle op over himlen på den måde! "Om jeg er bange for højder? Nej... jeg foretrækker blot mine ben på jorden.." Han lod hende tage fat om ham og bare trække ham med sig. Hvad var det for en udvikling? Det virkede jo næsten som hun rent faktisk glædede sig til at komme af sted?
Jasons blik faldt hurtigt på den store drage, der lå i græsset, hvor han selv endte med opspildede øjne. Hvad der foregik i dragens tanker og sind, så var det tydeligt, at han bestemt ikke kunne lide, at have en som Jason tæt på. Han blev stående, selv da hun valgte at søge hen til det store dyr i stedet for. Han forstod det ikke. Han ahdve jo intet gjort hende, og ikke havde han haft noget der indikerede, at det var noget, som han kunne finde på at gøre. Stemmen som lød i hans hoved, var noget som svagt fik ham til at hvæse. Meget fandt han sig i fra folk og andre væsner omkring ham, men at blive truet.. Han havde jo intet gjort! "Jeg kan forsikre dig om, at jeg har helt styr på situationen, og ikke har tænkt mig, at noget skal ske Anasuya," sagde han med en mere bestemt tone, end hvad han nok lige havde gjort brug af tidligere.. Men følte han sig forpligtet til at forsvare sig overfor en drage?

[Deleted]

Dragen havde bestemt også sin personlighed efter faders indvirken og dertil hendes rytters hjertesorger. Det var ting hun ikke ønskede at opleve igen, og slet ikke at der skete hende det mindste. Hun måtte knurre som han hvæsede, og denne gang blev Anasuya næsten vred. "Debrala opfør dig så ordenligt! Dette gælder min fremtid og at jeg kan få det bedre, det burde være det eneste du bekymre dig op, så vær sød!" Skændte hun, inden hun vendte blikket mod Jason og sendte ham et undskyldende smil. Roligt gik hun fra dragen, som havde lagt hovedet ned og rent faktisk så ud til at skamme sig. Men den sagde intet. Mænd var hun bange for, men drager, dem var hun langt fra bange for. Selvom de var både større og stærkere. Hun gjorde tegn til at skulle følge med. "Hun opfører sig pænt nu. Hvor jeg er mandesky, er hun direkte hader. Man kan sige min knapt så sunde livsstil er prallet af på min drage." Lød det undskyldende fra hende, som hun lod hånden glide om i sin nakke og sendte ham et skævt smil. Det var jo ikke ligefrem sådan at dragen skulle opfører sig! Men hun havde fået lidt at tænke over denne gang. "Jeg lover hun ikke gør noget." Forsikrede hun, dragen sukkede tungt og pustede igen varm luft ud, hovedet gled lidt om på siden og blikket som blev rettet mod manden var det mere roligt. Næsten blidt. #I har ikke hele natten, har i? Hop bare op.# Rungede hendes stemme i begge deres hoveder, Ana smilede stort, og så så afventende mod Jason. Ville han stadig? Ana var kampklar, hun skulle ud og prøve grænser af!

[Jason Elvana Nimanhra]

At blive truet af en drage, var næsten hvad Jason måtte betegne som under hans værdighed, og særligt når han intet havde gjort! At blive truet med slag og andet, var han vant til.. Det var næsten hvad Silia gjorde brug af til dagligt overfor ham. Men at blive truet med at blive spist.. Det ønskede han på ingen måde. Han rystede kort på hovedet. "Magen til frækhed.." Man kunne bestemt ikke kalde den drage, for en kvinde efter hans smag, og særligt ikke når det foregik sådan her!
At Ana nærmest fik det dyr til at skamme sig, var noget som egentlig passede Jason fint. Han var dog stadig ikke videre begejstret for tanken om at skulle flyve.. Særligt ikke på drageryg. Og endda en der havde truet med at spise ham, hvis han forsøgte på noget! Han bed tænderne let sammen. Han var bestemt ikke begejstret for lige den del af deres fantastiske eventyr. "Og nu kan du love mig for, at den ikke vil tage en tur på ryggen og lade mig falde?" Han trak kort på den ene mundvig. Okay, hvis det var grænseoverskridende for hende, så kunne han jo lige så godt overtage den del, som var grænseoverskridende for ham - at forlade landjorden. Han søgte med hen mod dragen. Men hvor han skulle placere sig, det vidste han ikke. "Du må guide mig," opfordrede han. Ha nvar i forvejen ikke særlig meget for at skulle røre for meget ved det store bæst. Det havde jo truet med at æde ham!

[Deleted]

Omkring Deb var hun helt tryg, hvilket han tydeligt ville kunne mærke på hende. Her havde hun det bedste våben af alle, som dog lige var for hurtig til at trække sine trusler frem. Men hun var rolig nu, og med hovedet mod jorden så hun ikke virkede så frygtindgydende igen. Lysten til at fnyse højlydt af manden var der, men hun måtte jo dy sig. Anasuya var i den grad begejstret, for hun skulle ud på eventyr og det i sig selv, var jo noget hun måtte elske! Turen på kroen, det måtte de tage til den tid. Men hun vidste hvor de fleste lå, så de kom til at tage den længst mod grænsen. Hun nikkede grinende til hans ord. "I så fald skal jeg nok gribe dig igen." Grinte hun og blinkede til ham, inden hun valgte at søge helt hen til siden af dragen. Hun regnede med at han ville følge med hende, hun så mod skællene og lod hånden stryge over hende, dragen brummede svagt velfornøjet og slappede lige det mere af. Helt tæt mod jorden jo hun, men til toppen af hendes ryg, var der endnu lidt vej. "Okay, så se godt efter." Lød det fra hende, som hun måtte elegant klatre op, i kjole og det hele. Dragen var langt fra skrøbelig, den kunne holde til lidt af hvert. Her var det nemt nok bare at kravle op, skællede var gode til at give modstand, både under fodtøj og bare fødder. Hun tog plads, godt oppe nær dragens skulderblade, hvor hun skævede bag sig. "Din tur!" Det var tydeligt han ikke var meget for dette, og det var en ting hun vidst nød en smule for meget af! Men kunne man bebrejde hende, han skulle til at tage hende med ud på en tortur af en prøve, så det krævede da bare at hun fik lov til at more sig lidt på hans bekostninger.

[Jason Elvana Nimanhra]

Ana var i Jasons optik lidt for begejstret for dette store væsen, men kunne det egentlig forundre nogen, når det var det, som hun igennem alt denne tid, havde klamret sig sådan til? Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse igen, og med en mere fast mine end tidligere. Han var i forvejen ikke meget for, at skulle flyve, og særligt ikke på det væsen der! "Det ville jeg da sætte meget stor pris på," bemærkede han endeligt, som han endnu en gang, måtte vende blikket mod hendes skikkelse. Han var virkelig ikke meget for det her.. Tænk at skulle flyve.. Der var en grund til at han var født med begge ben solidt plantet på jorden her!
Elegant som intet andet, kom hun op på dragens ryg. Selv det bæst, som lå der tydeligt veltilfreds.. Han tvivlede på, at han kunne gøre det knapt så elegant. Nu var det heller ikke just elegance, som han var kendt for rundt forbi, kunne man sige. Kluntet som kun Jason kunne gøre det, tog han fat om Dragens skæl. De føles i forvejen sjove under hans fingerspidser. Han kæmpede sig op og endte med at sætte sig.. Hvad holdt man fast i? Han havde jo ingen anelse om hvordan man gjorde det her, og det kunne uden tvivl også godt mærkes for hans vedkommende. "Og nu sidder vi her.. og hvad så nu?" spurgte han denne gang direkte. Han havde taget pladsen bag hende.. men der var jo ikke rigtigt noget at holde fast i, og man kunne jo ikke just sige, at han var den mest erfarende flyer. Langt fra!

[Deleted]

Dette her morede hende en tand for meget, men hvad pokker, hun havde savnet at more sig lidt, så kunne man bebrejde hende for det? Som de begge endte på dragens ryg, måtte hun vende blikket om mod ham med et svagt smil. "Klem lårene godt om hende, på den måde sidder du bedre fast." Forklarede hun blidt, som hun måtte demonstrere og spændte godt i hendes lårmuskler. Derefter lagde hun hænderne blidt hænderne mod Debrala's skæl som hun kærtegnede blidt, og dragen måtte brumme så det kunne mærkes igennem hele hendes krop og op i dem. "Jeg ville sige du blot kunne holde om mig, hvis du ikke havde været en mand. Men du kan hvile hænderne mod hendes ryg og læne dig lidt fremad, så føler man at man sidder bedre fast og har balancen." Fortalte hun dernæst, inden hun klappede dragen et par gange op siden og rettede sig mere op. #Er i klar?# Spurgte Debrala dem begge, selvom hun allerede kendte Anasuya's svar. Tøsen elskede jo at flyve! Roligt kom hun op på alle fire, og løftede hovedet for at se om på dem begge, inden hun bøjede i benene og satte af med vingerne pludselig udfold og store vingeslag som fik naturen til at hvirvle lidt omkring dem. Uden egentlig at have fået grønt lys, lod dragen sig hæve og satte med det samme farten op og måtte som pil flyve hårdt og præcist igennem luften. Ana's lange røde hår blafrede bag hende, hun havde lænt sig forover så det ikke ville genere Jason det mindste.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason kunne virkelig ikke lide det her, og det var han bestemt heller ikke bange for at erkende for nogen som helst! Der var en grund til, at han ikke havde var født med vinger.. Der var en grund til at han var født med fødderne på jorden, og det var slet ikke meningen, at han skulle op og flyve! Og nu hvor han sad her, vidste han heller ikke hvordan han skulle placere sig! I forvejen var han klodset.. Det var virkelig ikke meningen, at det skulle ske igen, og særligt, når et var på denne her måde. Han hadede det virkelig! Han kunne slet ikke have det! "Jeg ved virkelig ikke om det her er en god ide, Anasuya," sagde han denne gang med en direkte stemme.
Jason klamrede sig direkte ind til dragen, da den begyndte at bevæge sig. Næsten automatisk låste han grebet fast i skællene foran ham, da han ikke vidste, hvad han ellers skulle holde fast i. Han kunne faktisk ikke lide det her. Det føles ubehageligt. Han blottede tænderne, næsten automatisk. Den ene arm greb omkring Ana, bare for at have noget at holde fast i. Normalt var han en rolig og fattet mand.. Det var han bestemt ikke her. Her var det nemlig ha, der var taget fuldstændig ud af hans trygge og vante omgivelser, og placeret på ryggen af en drage.. Det var virkelig surrealistisk!

[Deleted]

En stor styg mand måtte pludselig virke som en forskræmt lille dreng, hun fniste lidt ved hans reaktion, lige indtil hun mærkede hans arm søge om hende. Det sitrede igennem hende og hun gispede, hjertet måtte søge til en højere fart end det havde i forvejen, hvor det før havde været spænding, lå angsten igen i hende. Hun sugede næsten maven helt ind, det var virkelig uventet! Debrala passede sig selv og fløj bare i fuld fart over himlen, smukt var det, selvom alt var mørkt. Lys kunne ses i faklerne omkring under dem. Højere og højere måtte hun søge, op over skyerne så de ikke blev set ved grænset. Ingen grund til panik der. "Er det virkelig så slemt?" Spurgte hun om mod ham, for hende var det virkelig grænseoverskridende med den arm der! Men et sted var hun selv ude om det, hvis han var utryg, var det jo meget normalt at hive fat i det som var i nærheden og det måtte jo så være hende i denne omgang. Forsigtigt, prøvede hun at fjerne ham, hun tog benene op til sig, og løftede sig langsomt så hun stod op. Med ynde og balance stod hun der med vinden der hev fat i både kjole og hår, armene spredte hun, her følte hun sig virkelig fri og dette var noget hun elskede at gøre! Hun vendte sig rundt, og hoppede yndefuldt ned igen, og satte fra med sine håndflader så hun ikke ville slå enden mod dragen. Begge ben svang nu bare ud til siden, hun sad nu med siden til ham med et smil på læben. "Prøv at slappe af, når man spænder i hele kroppen er det ubehageligt, kun dine lår skal spændes om hende." Lød det blidt fra hende, som hun sendte ham et opmuntrende smil. De ville snart være fremme, det tog ingen tid med den fart Debrala havde. Hun var heller ikke helt sød, det var mandens første tur!

[Deleted]

Dean havde hørt rygter om der var kommet en leder til rytterne og han var en leder som ville føre dem til en ny tid hvor rytterne var velsete og lige så deres drager, men inden han ville opsøge denne leder ville han først se til det sted hans forældre og ham selv var vokset op der var ikke meget af det tilbage og han var nu på vej til Dvasias for at finde ham han sad på ryggen af sin højt elskede drage og fløj af sted med utrolig høj fart langt hurtigere ind nogle af de andre drage arter ville kunde han lå helt ned på Bud så de havde så lidt vindmodstand som overhoved muligt, de var højt oppe i luften, men pludselig fik Dean øje på en drage skikkelse under dem "lad os se på det Bud" Bud nikkede og de styrtede ned mod den anden skikkelse af en drage da de kom ned i samme højte som den anden drage fløj i gik det op for både Dean og Bud hvem det var de lige var fløjet ned til "Ana og Deb!" udbrød han overrasket hvor efter han gjorde tegn til Bud at de bare skulle hurtigt hvider og væk der fra han skulle ikke havde noget med hende at gøre igen aldrig i livet ikke efter det som var sket sidst Dean havde set hende. Med et satte Bud farten op igen og de forsvandt hurtigt ud af syne for Ana og hendes drage, Dean så sig kort tilbage det var ikke lige det han havde forventet og han kunde mærke hvordan det bare at se hende gjorde forbandet ondt dybt nede i ham.

//out

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason fandt det bestemt ikke særlig behageligt, at sidde på drageryg, og særligt, når han følte, at han ingen kontrol havde, for det havde han bestemt ikke i øjeblikket! Han var.. bange vel? Bange for at falde af? For han tvivlede stærkt på, at den drage, ville gribe ham, hvis det skete! At hun så reagerede så voldsomt ved at han tog om hende, hørte han med det samme, på hendes hjerte, som straks gav sig til at hamre og banke direkte mod hendes bryst. Det kunne i hvert fald godt mærkes.
Som hun rev sig fri, trak han hånden til sig. "Det her er ikke normalt.." Han rystede på hovedet, hvor han nærmest klamrede sig til dragens skæl, bare fordi at der ikke var noget andet eller bedre for ham, at tage fat i, men det ændrede dog ikke på, at det var ubehageligt for ham alligevel! Tænderne bed han tydeligt sammen, hvor han så på hende lave akrobatik. Hun var vanvittig.. Han rystede de tanker ud af hovedet. I forvejen lignede det ham ikke, at tænke så meget! "Tilgiv mig.. Dette er bare nyt... skræmmende nyt." Han valgte at fokusere på hende, fremfor at kigge ned. Det gik vel tydeligt op for ham, hvor ubehageligt det var, og at der virkelig måtte være langt ned? Han kunne bestemt ikke lide at være så højt oppe! Han håbede da meget snart, at de måtte være fremme!

[Deleted]

Der var virkelig ikke langt igen, hvilket vidst var en meget god ting. Stakkels mand, hun endte faktisk næsten med at have lidt ondt af ham. Hun var van til at lave fjollerier med Debrala, nogen gange kastede hun sig ud fra dragens ryg i frit fald, lige indtil hun blev grebet igen. Det var en fantastisk følelse, så livsgivende. Hun smilede svagt til ham. "Det går nok, vi er snart fremme. Turen hjem kan jeg få hende til at flyve lidt langsommere." Grinte hun. Dragen var ikke særlig sød, den vidste jo godt hvad den lavede og kunne godt mærke uroen på ryggen. At Debrala derimod blev urolig, fik hende til at se væk fra Jason og lige ind mod Dean. Hun stivnede, og hjertet gjorde det modsatte, hvis han troede hendes hjerte havde banket slemt før, så var det vand i forhold til det det gjorde nu. Hans udbrud og derefter flugt, fik hende til at rase. "Ja bare flygt din idiot, det er du så god til!" SKreg hun hidsigt efter ham, som den lille drage den med lethed fløj fra dem. Debrala skulle til at sætte efter, hvilket hun kunne mærke. "Deb nej, de er ikke det værd. Land her." Bad hun roligt. Inden længe nærmede de sig kroen ikke langt fra grænsen, dragen dalede perfekt i en stor cirkel og landede et godt stykke væk fra hvor folk og fæ måtte være. Her gled hun ned og holdte blidt om sig selv, det var lige hvad hun manglede. Efter så mange år, at ramle ind i dem! Debrala lagde sig ned og så næsten helt trist ud.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason endte med at sidde fuldkommen stille, som der pludselig skete alverdens andre ting i luften. Det var ikke behageligt! Langt fra faktisk! Jason klamrede sig virkelig til dragen, for ikke at ende med at falde af! At hun bare kunne tage tingene så let, var slet ikke noget som Jason forstod. Men okay.. i forvejen, kunne man jo sige, at hun var så vant til at sidde på hesteryg, så det kunne jo ikke ligefrem komme bag på nogen som helst.
Den mandlige stemme, som kaldte, fik hurtigt Jason til at dreje hovedet, selvom han desværre ikke var i stand til at se noget som helst. "Anasuya, hvad foregår her?" spurgte han denne gang hårdt. Hvis hendes drage nu skulle til at lave et eller andet stunt, så skulle det bestemt ikke blive med ham på ryggen, det var da helt sikkert!
At de endelig måtte lande, var noget som passede Jason mere end fint. Elegant kunne man ikke just kalde ham, som han havde siddet der på dragens ryg, og derfor glædede han sig uden tvivl til at komme ned igen, for han brød sig faktisk slet ikke om at sidde der på ryggen af den. Han slap grebet en anelse, hvor han nærmest kurrede ned af dragens side, for at lande på benene igen. Næsten automatisk trak han sig væk fra dragen, og rettede på tøjet. Igen faldt den faste facade op i hans blik. Han måtte dog alligevel give hende det.. Det havde været noget af en oplevelse.

[Deleted]

Dragen måtte lande, hvilket hun lige nu var glad for. Væk fra luften hvor Dean og hans drage var. At Jason havde spurgt hvad der foregik undrede hende ikke, Deb var blevet meget påvirket af dette. Aldrig havde hun fortalt Ana det, men hun følte sig forrådt af Bud. Hun stod med sit hårdt bankende hjerte, det var ikke fair dette her! "Det.... Jeg har ikke set ham i så mange år, og så lige nu, hvor jeg ønsker at gøre noget med mit problem. Så flyver han forbi! Kun for at flygte!!!" I starten var hendes stemme stille og skælvende, men hun blev mere og mere vred. Med hårde skridt gik hun rundt i ring. Hvis noget kunne motivere hende til at gøre noget ved det her, så var det uden tvivl at se den kujon igen! Men hvor gjorde det forbandet ondt. "Lad os komme hen til kroen." Meddelte hun stædigt, inden hendes fingre rettede og redte det vindblæste lange hår. Kjolen rettede hun på så den endnu sad perfekt om hendes kvindelige former. Hun har opsat på at gennemføre dette, den fornøjelse skulle han ikke have, at have gjort hende inhabil. Tænk at han bare stak sådan af! Den store kujon! Verden boblende i den grad i hende. Debrala lå bare og så nedtrykt ud, det manglede jo bare. Dog skulle hun nok klare sig, det var jo en drage, Ana var ligeså stærk og nu havde hun kun det mere at bevise.