A whole new era..

[Deleted]

Men hvem, hvem pokker havde hun? Hun havde en drage, hun havde Silia, det var det, hun stod alene. Hun kunne slet ikke se sig selv gå dette igennem uden den rette hjælp. Det krævede virkelig en rådgiver, og sådan en skulle hun jo så lede efter, for en mand blev det godt nok ikke, uanset hvor dygtig Jason var. Det ville være for meget for hende at skulle håndtere, bare allerede nu kunne hun slet ikke have at han var der, hendes krop måtte føle angsten et sted, derfor var hjertet ude af kontrol. At han dertil kaldte hende sin kære, fik hende til at spærre øjnene op, hun rystede på hovedet og løftede en finger, som hun vendte sig om mod ham. "Jeg er ikke, din kære." Lød det forarget fra hende, hun måtte føle sig, næsten overgrebet i ord. Sådanne ting betød meget for hende, og hun var i forvejen ikke glad for mænd, når han sagde sådanne ting, blev hun jo kun usikker og skræmt. Med rolige skridt trådte hun bagud og til siden langs rækværket for at nå så langt væk fra ham som muligt. Hans andre ord fik hende til at rynke på næsen, hun brød sig ikke om dette, hun burde tale med Silia om det, ikke Jason! Hjertet som næsten var på vej ud af hendes bryst, gjorde hun mærkede sig endnu mere svimmel, hun lænede sig mod rækværket og endte med at sætte sig ned og læne sig op af det i stedet. Anasuya havde altid været forsigtig af sig, fornuftig. "Hvis jeg kan lave om på det, gør jeg det. Ikke at jeg har bestemt mig, men jeg ved ikke hvem man ellers skulle stole på og jeg kender trods alt mig selv. Desuden ville det vel efterlade Silia med et lettere hjerte og et trygt sind. Men hvad bliver der af mig i alt dette?" Lød det roligt fra hende, hun lænede hovedet tilbage og strakte ud i hals og nakke, det føltes virkelig godt. Øjnene var lukket i, som vinden blidt kærtegnede hende kort, mindede hende om at hun var udenfor i den friske luft, skønt det endnu var varmt. Et koldt bad ville hun have sig. Iskoldt!

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason måtte erkende, at han ikke tog dette så skræmmende tungt, selvom han vidste, at han måske burde gøre det. Så.. gjorde han det bare ikke. Den var ikke længere. Han vendte blikket roligt i retningen af hendes skikkelse, som hun stod der foran ham. Det hurtigtbankende hjerte, kunne han naturligvis godt høre. Var hun virkelig så nervøs omkring ham? Var der nogen grund til at være så nervøs? Han gjorde jo ikke noget. Han var en vampyr ja, men derfor var han kendt med reglerne, og derfor måtte han også tydeligt holde sig i skindet, når det skulle være på denne måde. Så meget selvkontrol havde han da trods alt, og det var også noget, som han havde tænkt sig, at udnytte, og særligt når han stod i selskab med en, der var så bange for ham. "Om forladelse," sagde han blot. Ikke at han lagde noget synderligt i det, for det havde der aldrig været en grund til. Det var bare sådan, at han var som mand.
At det selv pressede Ana, kunne Jason skam godt forstå. Det her var jo noget, som pressede dem alle sammen, og selvfølgelig var det noget, som også kunne mærkes. Hun overvejede det.. Så langt, så godt, kunne man jo sige. Han lod hovedet søge en kende på sned. "Det vil uden tvivl være Silia en stor hjælp. Jeg kan høre, at du har gjort dig mange store overvejelser, hvad angår stillingen til Dronning, og det glæder mig at du overvejer det," sagde han med en rolig stemme, da det trods alt var ord, som han mente. Hvor det ville efterlade hende? Ja, hvis han da kunne svare på det. For han vidste det ikke. "Du er bedrestillet, end hvad Silia er lige nu. Hånden på hjertet, så lider vores unge dronning voldsomt under dette. Hun har brug for en hjælp, som jeg end ikke, kan give hende.. men som jeg kan give dig til start," fortalte han. Selv var han sikker på, at hun ikke var og ville være alene.

[Deleted]

Naturligvis overvejede hun det, selvom det var en stor opgave at påtage sig og noget af et karrierespring. Men hun følte mere og mere et sted at hun sagtens kunne, hvis blot hun fik den rette støtte. Hendes blik var endnu lukket i, som hun sad og forsøgte at slappe af, lade som om at det ikke var en mand hun talte med. Dog vidnede hans stemme jo om noget andet, hvilket måtte få hende til at opgive på ny. Det var virkelig ikke let med den angst hun bar, det måtte hun have hjælp med, for det gik virkelig ikke. Måske hun kunne forsøge sig at lukke ned for det, men hvordan, det havde hun jo prøvet i utallige af år efterhånden. Et suk brød hendes læber, som hun kort bankede hovedet bagover og ind i rækværket. "Jeg ønsker kun det bedste for hende, og med den rette hjælp, føler jeg faktisk jeg kan klare det. Men jeg frygter for livet som dronning, så snart hun rejser, er jeg alene, jeg har ingen. Det vil blive en meget ensom tilværelse for mig, jeg havde vendt mig til at have en ven så nær." Kom det roligt fra hende, hun var begyndt at slappe af, hun fokuserede på vigtigheden i deres emne i stedet. Det gjorde det faktisk lidt lettere, for det var jo en alvorlig sag, men hun vidste ikke hvordan det ville løse sig. Uanset hvad ville hun miste Silia, det var gået op for hende. Et øjenbryn skød i vejret, som hun så mod ham med et skeptisk udtryk. "Jeg ved ikke om De har bemærket det, men jeg er ikke specielt glad for at være i nærheden af mænd. Hvordan vil De hjælpe en som knapt nok kan være i nærheden af Dem uden at være ved at besvime i angst?" Spurgte hun klagende, for det irriterede hende som bare pokker, på afstand var mænd fine, men tæt på og så med et væsen som han bar halvdelen af. Jason var hende en farlig mand, en meget farlig mand. Hun vidste hvordan hans væsen kunne lokke i fordærv, selv uden at mene det. Det var vel også derfor hun holdte sin afstand?

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason forstod, at det var en vigtig ting, som Ana ønskede at finde ud af, så den rette beslutning kunne tages. Hvad den rette ville være for Silia, stod hende vel også klart? Silia havde brug for at kunne lægge absolut alt det kongelige arbejde på hylden, og gerne inden, at oprørerne for alvor etablerede sig. Man hørte jo, at det kun kom nærmere og nærmere, og det var slet ikke noget, som ville være nogen til gavn. Særligt ikke, når det var på denne her måde.
"Om De vil, kan jeg stadig blive her, selv når Silia er sendt over grænsen. Det er muligt, at De ikke bryder Dem om, at være i nærheden af mænd.. men selv jeg kan forsikre Dem om, at det ikke er alle der er farlige." Han ville ikke have noget imod, at sætte hende igang og sætte hende ind i tingene, inden han selv ville være tvunget til at tage samme vej. Lige i denne sammenhæng, vidste han derimod også godt, at det var vigtigere for dem alle, at få Silia ud først, og det var heller ikke noget, som kunne gå hurtigt nok. Særligt ikke i hendes nuværende tilstand.
"Jeg kan fornemme, at De ikke bryder Dem om min tilstedeværelse." Dog af den grund, kunne Jason ikke være mere ligeglad, end hvad han egentlig var, for han havde slet ikke nogen grund til at være andet. Han var vant til at folk himlede med øjnene af ham, og skældte ham ud. Sagen var bare, at de uanset hvad, ikke kunne undvære ham, og det var det, som han levede højt på. "Tag en beslutning, som er til gavn for alle, og særligt Dem selv. Ønsker De at tage imod, så tag endelig imod.. Ønsker De ikke, så meld fra, så vi kan finde en anden, der er lige så passende," sagde han blot. Han støttede uden tvivl Silia i sit valg.

[Deleted]

Dette var ikke en beslutning man bare lige tog, og den første som skulle have hendes endelig svar af vide, var Silia. Hun tænkte jo dette igennem på alle kanter og leder, det var ikke nemt, virkelig ikke nemt. Anasuya endte med at rejse sig igen, hvor vinden kunne mærkes endnu bedre, det føltes rart, ligeså gjorde eftermiddagssolen, som næsten var gledet over i aftensol. Blikket vendte hun i hans retning igen, som hun søgte at få styr på et par vildfarende røde totter. "Mænd for mig er farlige, chancen for at falde for en vil altid være der, og det bryder jeg mig ikke om. Aldrig skal en mand nær mig igen!" Forsikrede hun, stædig som hun måtte virke lige nu, for det var der hun holdte fast i sine principper. Mænd var farlige, de kunne ødelægge en fuldstændig indeni, hvilket gjorde mere ondt end hvad hun først havde troet det ville. Derfor havde hun også forelsket sig uden skrubler og vupti, hun brændte sig og havde lukket sig selv inde lige siden. Mænd var farlige! Slut! Som han bad hende tage en beslutning, så hvis hun måtte melde fra, kunne de finde en anden, måtte hun næsten blive fornærmet. "For jeg havde slet ikke nok pres på over dette!" Kom det spydigt fra hende, som hun rullede med øjnene. Overfor mænd var ilter, specielt hvis de i forvejen skulle holdes på afstand. Hvilket Jason i den grad skulle!

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason var ikke en mand, mere farlig, end hvad man gjorde ham til, og det var derfor først der, at det som regel gik galt. Skuffet var han vel over, at hun dømte alle mænd på samme måde? Det var i hvert fald ikke således, man gjorde som en dronning! Dog var det ikke en tanke, som han sagde højt, da han ikke havde nogen grund til at skulle gøre dette. "Som den er omvendt, for en mand, at falde for en kvinde, Anasuya," begyndte han med en rolig stemme. Han så ikke nogen grund til at dømme, og derfor forventede han da også, at han slap for det samme!
Langsomt søgte Jason hen til rækværket og kiggede udover kanten. Det var muligt at han selv var med til at lægge pres på hende nu, men det var kun fordi at han ville finde ud af, hvad hun gjorde sig af tanker om det hele. De lange negle skrabede henover kanten af denne. Han vidste at hans tid i Procias var på nedtælling, og at han før eller siden, ville være tvunget til at forlade landet.. Grotesk som det end lød, så var det en virkelighed, som han lige så godt kunne indse. "Jeg beklager, hvis jeg lægger pres på Dem," sagde han med en sigende stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Havde han fornærmet hende? Gjort hende sur eller ked af det, siden hun farede sådan op? Det var der slet ikke nogen grund til! Det var ham som var presset og tvunget til at omlægge sit liv, og ej hende. Han rystede kort på hovedet. "Jeg var blot nysgerrig," tilføjede han med en rolig stemme.

[Deleted]

Der kom et fnys fra hende, hun havde sine oplevelser med mænd, eller en, men hun så tonsvis omkring sig, og det var alt sammen det samme! "Jeg har ikke set Dem med en fast kvinde, og hvad tjenestepigerne ikke sladre om..... Jeg tvivler stærkt på De er en af De få mænd som rent faktisk slår sig ned med en kvinde! Og dem som rent faktisk gør af mænd, ender som Gabriel, med at knuse en smuk og stolt kvinde..." Lød det hårdt dømmende fra hende, hun var ilter lige nu, mest af alt fordi hun var presset, virkelig presset. Det var bestemt også en stor omvæltning i hendes liv, og hun kom til at stå alene, uden ven eller hjælp når det først blev en realitet og hun stod på egne ben. Det var skræmmende som bare pokker! Anasuya så mod ham. "Silia bliver den første som ved hvad min beslutning er." Gjorde hun ham så opmærksom på, hun forsøgte at forholde sig rolig, men det var hende virkelig svært. Det var bestemt ikke nemt, men han fik det til at lyde ganske enkelt. Hun endte med at sukke og gå ind mod pejsestuen igen, her gled hun i knæ for at skulle vride kluden på ny og tage de sidste par overflader. "Jeg beklager...... Jeg kan virkelig ikke lide mænd, jeg stoler ikke på mig selv så jeg har det med at skabe min afstand." Mumlede hun, hun var rimelig sikker på han kunne høre hende uanset hvor han befandt sig. Et tungt suk kom fra hende som hun rejste sig og begyndte at tørre de sidste ting af. "Sikke en køn dronning jeg ville blive....." Lød det vemodigt fra hende, det passede desværre, hvordan skulle hun kunne lede et land med dette problem? Kunne hun det? Et suk mere kom fra hende, hun fik omhyggeligt rengjort resten og samlede derefter sit forklæde op for at tage det på igen.

[Jason Elvana Nimanhra]

Et smil passerede Jasons læber. Han fandt tanken morende. Denne kvinde dømte ham virkelig. Han vidste, at han havde mange rygter, som talte imod ham, og særligt i forbindelse med hans liv som rådgiver, så var det bestemt ikke nogen god ting. Han vendte langsomt blikket mod hende. "Du tror ikke, at jeg er manden, der slår sig ned?" spurgte han. Han ville gerne.. Lisa var en kvinde, så smuk, at det var ubeskriveligt.. En kvinde, som han havde haft en hel stor familie sammen med, også selvom den var endt opløst, siden han havde mistet hende. Ringen måtte han jo i dag gå med, bare for at kunne være ude i solens lys. "Du dømmer, som resten af det procianske folkeslag, Anasuya," sagde han blot. Hun kendte ham ikke, og aldrig havde hun været interesseret i at lære ham at kende, og hun troede så derfor på sladderen, som tjenestekvinderne kom med? Desuden ville han da påstå, at han havde en fast. I øjeblikket, var det jo Silia.
Langsomt fulgte hendes blik hende tilbage ind i pejsestuen. Han var et sted skuffet.. Silia havde ikke tænkt over valget.. eller var hun bare så desperat efter at komme af med tronen, at hun ville give den til hvem som helst? En dronning, der ikke kunne stole på mænd? Han tvivlede stærkt på, hvordan det ville ende på den royale stamme! Han søgte ind til hende i stedet for. Var hun så vemodig over dette? Hans ansigt fortrak ikke så meget som en mine. "Alle har vi noget at arbejde med, kæreste. En dronning som ikke kan vise en tillid til at mænd, også kan være af de rette intentioner.. Ja, den bliver svær," sagde han direkte. Nu havde han aldrig lagt næven mellem noget som helst. Han lod hovedet søge på sned. "Tænk tingene igennem.. Har du brug for det, så tag fat i mig, om du vil snakke om det.. Ellers snak med Silia, når du har taget en beslutning," afsluttede han. Var der overhovedet mere at sige?

[Deleted]

Mænd! Hun var virkelig ikke i stand til at have den her snak med ham, overhovedet! Anasuya havde gjort det færdigt hun skulle, og efterfølgende var hun klar til at forlade pejsestuen. "Jeg er ked af jeg overhovedet lod mig selv gå ind i denne samtale." Lød det koldt fra hende, hun burde vide bedre, at snakke med mænd når det omhandlede hende selv det gik kun galt, virkelig galt. Silia var en vis kvinde, hun havde set kvaliteter i Ana, som hun godt selv vidste var sande. Det var den eneste grund til at hun faktisk måtte overveje dette, men Jason havde da lagt et pænt nyt perspektiv på tingene. Hænderne knugede hun fast, inden hun bukkede sig ned for at tage spanden i sine hænder. "Jeg har snakket rigeligt med dig Jason, du har sandeligt bragt tingene i nyt lys." Lød det trist fra hende, hun havde ikke mere at sige, hun nikkede blot til de næste ord, hun følte næsten hun var blevet skældt ud et sted. Men det var nok mest hende selv, inde i hovedet, der fyrede den ene skideballe af efter den anden. Rystende på hovedet, og svagt med tårer i øjnene, endte hun med at hvile spanden mod hoften, og gå mod døren. Hvis hun skulle lære det med mænd, havde hun vel brug for en mand til det, hun så sig kort over skulderen. Silia stolede jo nok på ham, så burde hun gøre det samme? "Ville du kunne hjælpe mig..... med mit problem." Spurgte hun så stille. Det var ikke ligefrem let at spørger om, men hvis hun nu bare fik hjælp til at holde det på afstand, uden at være uhøflig eller løbe skræmt væk, så ville det være fantastisk.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason var vant til at blive dømt.. Af den ene eller den anden, så det var ikke nogen nyhed, selvom det jo stadig var trist, at den slags ting skulle ske, når han jo egentlig bare havde handlet og reageret som enhver anden mand ville gøre. Ganske vist var han mere.. ligeglad, end hvad så mange andre var. Han smilede let for sig selv. "En mand, som jeg selv, kan slå sig ned og få hustru og børn." pointerede han. Det var rent faktisk den procianske trone, der havde kostet ham hans familieliv. Det som han havde tilbage.. Var vel Carlisle? Grotesk som det end lød, for det var virkelig meget, som han havde måtte give afkald på, og nu måtte han leve med resultatet efter det.
Jason fulgte hende meget nøje med blikket. Hun var frustreret og trist, og han forstod hende godt. Det var noget af et valg, at skulle tage, og særligt, hvis hun ikke ville stole på halve landets befolkning.. I det tilfælde, så kunne man jo lige så godt give tronen til Dvasias med det samme, for det ville jo nærmest have den samme effekt! "Det er vigtigt, at sagens omfang, belyses fra alle sider," sagde han blot. Det var jo udelukkende i hjælp for hende, også selvom han kunne høre, at det var med til at gøre hende trist. Det kunne han så derimod ikke gøre så meget ved. Han fulgte hende med blikket, inden hun stoppet op. Hjælpe hende? Om han kunne hjælpe hende?
"Naturligvis," begyndte han roligt. Det var en sag, som han tog meget alvorligt! Ikke lavede han sjov eller noget. Han trådte denne gang mod hende, med rolige skridt. Hans blik søgte hende roligt. "Hvis du ønsker det," tilføjede han dog.

[Deleted]

Det var virkelig svært for hende at bede om dette, grænseoverskridende ikke mindst. At skulle få hjælp af en mand, det blev bare ikke værre, men hun skulle lære det, og det kunne kun gå for langsomt! Hendes blik vendte sig mod ham, hun stod endnu med spanden, og krammede den næsten, hendes hjerte satte i fuld firspring som han nærmede sig igen. Dybe indåndinger måtte hun sige, forsøge at slappe af, men det var virkelig ikke let, hun spændte fuldstændig op. "Det gør jeg. Men bær over med mig." Bad hun stille, det ville jo blive utroligt grænseoverskridende for hende. Ingen tvivl om det! "Kan vi mødes senere? Jeg vil gerne lige have et bad og skifte tøj." Det ville i hvert fald være tiltrængt, så kunne hun vel også få lov til at forberede sig lidt mere mentalt på dette. Hun havde nær tabt spanden, men fik reddet den, som hun nær havde spildt ud over sig selv. Afventende på svar, stod hun der, mussestille og rørte sig ikke ud af flækken. Havde han overhovedet tid senere? Hun kunne jo sagtens vente, måske Silia havde brug for ham. Hvad de to havde, det anede hun ganske lidt om, og interesseret var hun heller ikke. Hvordan ville dette ikke gå? Hun ville i den grad gøre sit bedste, men at gøre det med en mand som Jason, det måtte jo bestemt være en opgave for sig, og hun var ikke den eneste som blev udfordret her, den arme mand ville få rigeligt at se til når han gik ind til det her.

[Jason Elvana Nimanhra]

At Ana nu bad om hans hjælp, efter at have nedgjort ham først, var nu noget, som Jason valgte at se bort fra. Vigtigst var det nemlig for ham, at det var den korrekte beslutning, der blev taget, samt den, som skulle tage over efter Silia, blev rustet på bedst mulig måde, til at kunne tage det arbejde til sig, som det nu skulle. Hvorvidt om det var Anas kald, at blive dronning, var jo, hvad de endnu måtte finde ud af.
Armene lod han glide over kors, som han vendte blikket mod hendes skikkelse, som han nikkede til hendes ord. "Selvfølgelig, Anasyua," begyndte han med en rolig stemme. Hvis hun ville prøve kræfter med tilliden til en mand, så var han vel også den perfekte at spørge? Selvom han havde det ry og rygte, som han havde, så kunne han sagtens være en ordentlig mand - hvis det var det som han ville. At hun gerne ville klæde om, passede ham fint, for de kunne lige så godt starte ordentlig ud. "Klæd om, og tag et bad om du vil, Anasyua. Jeg vil tjekke op på Silia imellemtiden," sagde han med en rolig stemme, som det jo var meget vigtigt for ham, at vide, at hun havde det godt, og kom helskindet igennem dette. I forvejen var det jo en hård omgang, og særligt med den kost, som hun var blevet tvunget på. Noget som selv formåede, at gøre næsten ham helt sulten.

[Deleted]

Den eneste grund til hun nedgjorde ham var for at lægge afstand imellem dem, Anasuya kendte sig selv, når først hun så den rare side af en mand, havde hun let ved at forelske sig, og det ville hun virkelig ikke. Slet ikke i Jason! Det ville kun ende i et knust hjerte igen, og den smerte huskede hun for godt, da hun så folk opleve den hver eneste dag. Heriblandt Silia. Hun gjorde tegn til at gå, men vendte kort de blå øjne mod ham og sendte ham et skævt smil. "Tak Jason." Lød det ærligt fra hende, inden hun forlod pejsestuen med sin spand. Hun gik ud fra de mødtes der igen. Roligt søgte hun at rydde op efter sig selv, for dernæst at tage et bad, her fik hun så klargjort sig, både fysisk, men også i den grad mentalt. #Deb, er du i nærheden?# Spurgte hun, hvor til hun måtte høre dragens brummen i hendes hoved, hun smilede svagt, hun havde vidst vækket hende. #Jeg har tænkt mig at gøre noget ved min fobi for mænd, i hvert fald bare lære at kontrollere den lidt. Jason vil hjælpe mig.# Forklarede hun roligt, som hun var i gang med at tørre sig. En kjole fandt hun frem, sort med grønne broderier i, ganske nydelig, hendes pæneste kjole faktisk. Ligeså gjorde hun noget ud af sig selv, hun måtte jo regne med det blev hverdag, så hun måtte se nogenlunde præsentabel ud. Det lange mørkerøde hår blev redt igennem og rystet godt så et kunne fylde lidt mere skønt det var vådt og velduftende. #Er det virkelig en smart ide Ana? Jeg vil så nødig have der sker dig noget." Beklagede Debrala sig. Et svagt smil gled over hendes læber, den drage var altid så bekymret, men hun skulle nok passe på, så vidt muligt ikke lade sine følelser tage over. Det var jo også deri at dette lå, hun skulle blive i bedre kontrol i lige den del af sig selv. Resten havde hun jo intet problem med. #Jeg vil virkelig gerne det her Debrala, jeg vil gerne være dronning, og kan jeg være nær mænd uden at flippe helt ud, men højst være utryg, så føler jeg at det er min rette plads. Jeg føler jeg kan det her.# Som hun lod disse ord søge til sin drage, mærkede hun selv gåpåmodet melde sig, hun kunne godt dette her! Hun friskede sig lige det mere op, inden hun søgte tilbage til pejsestuen for at møde Jason. Spændt var hun, men ligeså ganske afslappet som et bad havde fået hende kølet ned. Det var gået hen og blevet aften, og hun havde spist lidt brød inden hun var smuttet afsted. Mad behøvede hun ikke tænke på, nu var det bare at få taget sig sammen og få styr på det her!

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason kunne sagtens tøjle sine følelser, hvis det var det som han ville, og nu lagde han heller ikke mere i det her, end hvad der var godt for alle parterne. Selv måtte han jo bare indse, at han måske havde forsømt rigtig meget i sit liv, og at det måske var ved at være på tide, at gøre noget ved det? Selvom hun havde forsøgt at nedgøre ham, så var det heller ikke noget, som han tog tungere end som så, da der aldrig havde været nogen grund til at skulle gøre det. Han smilede let for sig selv. "Det er mig en fornøjelse, Anasyua," sagde han med en rolig stemme, som han nikkede i retningen af hendes skikkelse, inden hun selv søgte derfra.

Selv søgte Jason til kældrene, hvor han havde sit eget kammer, hvor han vidste, at Silia lå sengeliggende. Selv på hans ønske, såvel som hendes faders, da de heller ikke ønskede, at der skulle ske hverken hende, eller det ufødte barn noget, for det var jo slet ikke det, som var meningen. Det var ikke fair, at hun også skulle miste det undervejs.
Efter at have tjekket op på hende, og selv fået noget at nære sig på - dyreblod for hans vedkommende, var han søgt tilbage til pejsestuen, hvor han ville afvente Ana, så de kunne komme igang. Hvorvidt, om dette skulle vise sig, at være noget, som han kunne gøre noget ved på sigt, var jo så en anden sag, men det var vel alt sammen noget, som han ville finde ud af, før eller siden. Hans blik søgte langsomt døren, som den måtte gå op, og hun måtte komme ind. Et let smil passerede hans læber. Hun mente virkelig dette.. Han havde jo kunne se, mørke og høre på hendes hjerte, hvor ubehageligt, det var omkring en mand for hende. Og det ønskede han selvfølgelig at få lavet om på.
"Jeg begyndte at tvivle på, om du ville komme," sagde han med en rolig stemme. Imponeret var han faktisk, men derimod var det hele også en glædelig overraskelse for ham.

[Deleted]

Som hun måtte træde ind, ændrede hendes hjertes rytme sig med det samme ved synet af ham, hvad havde hun dog rodet sig ud i! Hendes blik hvilede dog ganske roligt mod ham, som læberne alligevel måtte formes i et smil, hun trådte ind og lukkede døren bag sig, kun for at stille sig op af dem. Køn var hun, som hun rent faktisk måtte se ordentlig ud. Forsigtigt vædede hun sine læber. "Jeg er en viljestærk kvinde, når jeg har sat mig noget for, så gennemføre sig det. Hvorvidt det vil ende ud med succes, det vil tiden jo vise." Blid og varm måtte hendes stemme være, selvom det bævede en smule i hendes egen usikkerhed og bankende hjerte. Dog måtte man sige hun havde lidt mere styr på sig selv, badet havde hjulpet og hun havde fået sig selv mentalt gjort klar til dette. Så klar som hun nu formåede. Anasuya vidste hun var en køn kvinde, for op til flere gange havde hun da oplevet vagter og andet gøre tilnærmelser, hvilket havde gjort hun i den grad kun søgte længere væk fra mænd. En gang havde en vagt været så meget efter hende at hun havde stukket ham en, det var ikke endt godt, det havde faktisk været noget være rod. Men pressede man hende nok, så blev hun også godt hidsig, og så så hun virkelig ikke klart! "Jeg har ingen ide om hvordan vi gør dette, jeg håbede lidt du måske havde nogen ideer." Lød det en kende mere nervøst fra hende, som hun sendte ham et svagt skævt smil. De blå øjne hvilede trods alt på ham.