Minions with no brains!

[Deleted]

Roligt måtte hun vende sig ind til ham, som de lå der og nød de efterskælv som måtte komme ud af deres handlinger. Hun lagde hovedet ind mod hans kolde hud, pressede det fyldige bryst mod ham og sukkede afslappet. Det var i den grad lige toppet af det som var taget, og det måtte fylde hende med en indre ro som bestemt havde været ønsket og tiltrængt! Cathlina sukkede dybt og i den grad vel tilpas.
"Fordi du har hende, hvad skal du så bruge mig til?" Endte hun, næsten, ked af det? Hun ønskede ikke det skulle være sådan, men for hende virkede det bestemt til at hænge sådan sammen og derfor forstod hun ikke helt hvad han i bund og grund ønskede af hende. Hvad han forventede ville ske ved at hun blev.
"Hvis jeg blev, ville jeg kunne se dig på afstand, ødelægge alt som er smukt ved dig. Og det kunne jeg ikke holde til, det blev for meget og jeg måtte.... væk..." Forklarede hun så ganske ærligt, at åbne sig sådan var bestemt ikke noget som måtte ligne Cathlina, men han havde jo for vane at bryde en del ting ved hende, ændre ting som havde været helt fint før. Hendes fingre søgte hen over hans side, som hun blidt måtte kærtegne hans hud, hun måtte smile svagt, at han lå der, var uden tvivl noget hun nød og at give slip på ham lige foreløbig kom ikke på tale. Et kys blev skænket hans stubbede hage, hun lod sin ene tand glide drillende ned over den efterfølgende, mens hånden fandt vej om bag ved ham og hun tog godt fat i hans ene balde. Hun var i den grad begyndt at vågne lidt igen, og ville have mere! Selvom det nok var sundest at få snakket om dette, men hvornår gjorde hun nogensinde hvad der ville være sundest eller mest fornuftigt.

[Deleted]

Det havde uden tvivl været noget af det mest fantastiske, som Valerio nogensinde havde oplevet, så det var ikke noget som sagde så lidt. Uden tvivl havde han haft brug for, at lukke dyret og bæstet ud, og det følte han uden tvivl, at han kunne gøre sammen med Cathlina. Hans blik søgte hendes skikkelse ganske roligt endnu en gang. Et svagt smil bredte sig, selvom det hurtigt døde igen. Det var et tungt emne at snakke med hende om, ganske enkelt fordi, at han ikke vidste hvad han skulle svare. Han vidste jo ikke, hvorfor han ønskede at hun skulle være blevet, for det lignede ham jo heller ikke ligefrem.
"Jeg ved det ikke.." sagde han endeligt. Han havde bare brændt inde med en form for lyst, som han ikke kunne gøre noget ved, og dette hjalp bestemt heller ikke ligefrem på det, kunne man jo sige. Hans blik søgte hendes skikkelse endnu en gang, som han tog imod hendes kys mod hans skæggede hage. Han var slet ikke vant til dette, som han heller ikke burde tage imod den form for behandling! Og slet ikke af hende, når han havde Alice derhjemme. Dog havde han en sjov formaning om, at hun ikke ville lade ham søge herfra. "Du forekommer ikke som en kvinde, der ønsker at flygte, Cathlina.. Og alligevel gjorde du det.. Hvorfor?" spurgte han denne gang direkte. Der var jo også mange ting, som han selv ikke kunne finde ud af, og særligt ud fra måden, som hun havde valgt at reagere på.

[Deleted]

Selvfølgelig vidste han ikke det, hvorfor skulle han dog vide det, det gav jo meget god mening en vampyr valgte en varulv frem for en fantastisk vampyrinde som hende selv. Det måtte stå hende langt ud af halsen, men der var intet hun kunne gøre, og i bund og grund ønskede hun det heller ikke lige nu. Man måtte nyde hvad der blev serveret, og han var blevet serveret så fint af hendes håndlangere, af eget initiativ. Og lige nu, måtte hun indrømme, at de nok havde haft helt ret i at hun havde trængt til at han kom her. Hun nød følelsen af deres kroppe som stadig måtte ligge tæt, hun sugede det til sig, for et sted, var hun bange for det var sidste gang. Et tungt suk kom dog fra hende, hun hadet dette emne, men hun havde jo selv haft bragt det på banen.
"Så er jeg i den mindste ikke den eneste som føler ting jeg ikke ved hvad er." Mumlede hun lettere irriteret, for det var hvad hun var, irriteret, det var jo pokkers dumt at rende rundt og have følelser som man ikke anede hvor hørte til eller hvad de ville sige i bund og grund. Aldrig havde hun haft nogen problemer, alting havde altid været simpelt. Et sted følte hun allerede hun havde besvaret hans spørgsmål, hvordan kunne hun uddybe det uden at støde ham væk fra sig på ny? Der gik et godt stykke tid før hun valgte at svare ham, hun kærtegnede hans hud blidt hvor hendes fingre måtte hvile, og læberne søgte hans brystkasse som hun kyssede blidt gentagende gange. Hvordan gik hun forklaret noget hun ikke selv helt havde styr på?
"Da vi mødtes første gang, havde jeg aldrig troet at jeg skulle opleve noget så fantastisk dyrisk. Du kunne alt, du bar dig selv med værdighed trods dine manglende tænder, du var perfekt. Da jeg fik af vide hvem du tilbragte din hverdag med, blev mit syn af dig knust og det gjorde vel, ondt..... Jeg så en perfekt mand smuldre mellem mine fingre og som jeg normalt intet problem har med at udrydde en vampyr som ikke fortjener sit skin, kunne jeg ikke røre dig.... Det skræmte mig for første gang at være splittet og rent faktisk, føle noget.. Så jeg stak af." Det krævede meget af hende at se dette selv, men hvad hun følte, kunne hun jo ikke sætte finger på, det sårede hende i første omgang bare at se en pragtfuld mand ødelægge sit væsen ved at gøre noget så utænkeligt som at hjælpe og elske en varulv.

[Deleted]

Valerio havde i sin tid, ikke valgt en varulv, men et lysvæsen. Hvorvidt om det gjorde valget bedre på sigt, vidste han ikke. Alt taget i betragtning, så var han der, hvor han følte, at han blev accepteret, og respekteret ikke mindst, og det gjorde han her, hvilket han uden tvivl var rigtig glad for. Nu efter han havde mødt Cathlina, var der helt andre ting, der spillede ind, og det var også det, som han handlede og reagerede på i den forstand. Om det var en god eller en dårlig ting, kunne han ikke finde ud af, og hun gjorde det bestemt heller ikke ligefrem bedre for hans vedkommende.
"Det kan jeg ikke påstå," sagde han endeligt. Det gjorde det bestemt ikke bedre for ham, at hun bare lå der, og gjorde sig tanker og følelser, som ikke kunne beskrives. Han var glad for Alice. Hun var den første, som havde accepteret ham, som det væsen han var, og naturligvis var det også noget som gik hen og betød noget for ham, og det kunne han jo heller ikke ligefrem lægge det mindste skjul på, når det endelig var.
Den lange forklaring, gav endnu mindre mening for Valerio. Han stirrede fast på hende, nu hvor han alligevel var så tæt på. At hun samtidig valgte at skænke hans bryst enkle kærtegn, var heller ikke noget, som han sagde synderlig meget til, for det ville der heller ikke ligefrem komme noget godt ud af, hvis det endelig skulle være. Han rystede let på hovedet. Han burde virkelig ikke ligge der. Igen måtte fornuften banke stille og roligt på døren for ham. Han bed tænderne tydeligt sammen. "Så det du siger, er at du er jaloux på det valg af kvinde, som jeg i forvejen har gjort mig? Fordi at hun har været så uheldig, at blive bidt under fuldmånen?" Han hævede hånden, som han strøg over hendes kind og videre ned langs hendes krop i stedet for. Han kunne virkelig ikke dy sig. Overhovedet ikke. "Jeg ved at jeg har betydning for dig.. Ellers ville du have slået mig ihjel. Det som jeg derimod ikke forstår, er hvorfor du ikke har gjort det," sagde han endeligt. En vampyr gjorde stort set aldrig forskel, og han vidste jo godt, at han i den forstand, var en skændsel. Hvorfor så ikke gøre det?

[Deleted]

Hvor hun dog måtte hade det ord, jaloux, hun var bestemt ikke jaloux! Var hun? Kvinden havde godt nok noget hun drømte om at have, hvis altså han skilte sig af med den som i hendes øjne måtte gøre ham uren som vampyr. Der var bare intet hun kunne gøre ved det, det var en tabt sag på forhånd og det måtte hun stå ved, at drømme om alt andet var jo dumt og naiv og hun måtte føle sig svag. Han var blevet hende en svaghed, og det var ikke acceptabelt. I den grad burde hun slå ham ihjel, men han boede jo i Manjarno, langt fra hende, så mon ikke at dette var sidste gang de så hinanden? Hun ville nyde det mens hun havde ham, han var blevet serveret for hende og det måtte hun udnytte! Hånden som gled ned over hendes kind og langs hendes krop, fik hende til at lukke øjnene og sukke længselsfuldt. Det skulle ikke gå til snak den tid de havde, hun ville mærke ham og se det fantastisk dyr som han havde forsømt.
"Fordi du er helt igennem dejlig, og det vi har, er fantastisk!" Hviskede hun begærligt, inden hun måtte lade hånden søge om hans nakke og trække ham helt tæt på så deres læber kunne blive forenet igen. Kroppen søgte helt nær hans, hun ville mærke ham på ny og hun ville have dyret frem igen! Cathlina kunne få ham til at se hvad han forsømte, lade ham mindes det og hvis han en dag kom til fornuft, hvilket hun nok altid ville gå og håbe på, så skulle hun tage imod ham med åbne arme. Han var undtagelsen, hvorfor, fordi det du havde virkelig var specielt og hun nægtede at tro nogen anden mand ville kunne få det frem i hende, som han nu måtte gøre. En mand som rent faktisk havde fået hende til at føle, hvordan han havde gjort det, det vidste hun ikke, men det krævede da sin mand og skulle man virkelig slå sådan en mand ihjel? Nej, hun regnede med det var sidste gang hun rent faktisk så ham, så det skulle nok gå alt sammen. Nu nød hun ham, så sagde hun farvel og så kom hun videre. Ikke sandt? Det var vel let nok.

[Deleted]

Valerios store problem, var jo, at han nød hvad Cathlina gjorde ved ham, og særligt når det hele foregik på denne her måde. Tænderne bed han let sammen. Her lå han og nød ting, som han slet ikke burde, som hun lå og var jaloux over, at en som Alice var kommet før hun selv var. Hvad kunne han da gøre ved det? Han kunne ikke gøre noget som helst! Han vendte blikket direkte mod hendes skikkelse endnu en gang. Hvorfor gøre noget så voldsomt ved det? Skaden var sket.. han lå her nu, men selv han vidste jo, at han før eller siden, ville være nødsaget til at tage tilbage til Manjarno, som jo var blevet hans hjem, efter at han for mange år siden, havde valgt at forlade Dvasias. Det havde ikke været et sted for ham. Langt fra faktisk.
"Det vi har, og det vi har delt, har slet ikke burde finde sted, Cathlina," sagde han med en direkte stemme, som han endnu en gang måtte vende blikket mod hendes skikkelse igen. Her lå de sammen og delte noget, som slet ikke burde forekomme, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Endnu en gang trak hun sig tæt på ham, hvor læberne mødtes endnu en gang. Han gengældte det. For ham, var skaden uden tvivl allerede sket, og han kunne heller ikke ligefrem gøre noget ved det, hvad end om det nu var noget, som han ville det eller ikke. Han lukkede øjnene, kun for et kort øjeblik. Han endte med at trække sig, kun for at trække sig helt fra hende denne gang. Det var uden tvivl vækket i ham. Karret med blod, endte han med at træde op i, hvor han satte sig. Det var bestemt ikke noget som skræmte ham. Langt fra faktisk. Han sendte hende et næsten udfordrende smil. Når de endelig skulle, så hvorfor ikke gør det med stil?

[Deleted]

Hans ord måtte være for døve øre, hun var virkelig ligeglad, for i hendes verden var det præcis det som burde ske, og det som han havde med tæven som ikke burde. Men at dvæle i det og blive i dårligt humør ville hun ikke, nej hun ville nyde manden nu hvor han var her, helt ladt til hende ene og alene. I denne stund, var han hendes, en tanke hun i den grad måtte elske! Først blev hun helt nervøs da han trak sig, for hun ønskede ikke det skulle stoppe. Men han søgte karet, og gled i det med den guddommelige krop af hans som ville blive dækket fuldkommen i blod. Det gik virkelig direkte i hendes underliv som måtte dunke noget så kraftigt, det var et syn hun på ingen måde havde forventet ville være så forbandet perfekt og frækt! Lige dette, var grunden til hun elskede ham. Tanken fik hende til at ryste på hovedet, hun elskede hans væsen og det han var i stand til, man kunne ikke elske en mand man knapt nok kendte og som gjorde ting der var forfærdelige så snart han ikke var med hende. Derfor burde han vel altid være her. Hun måtte rejse sig yndefuldt, inden hun selv trådte op i karet. Dog som mange andre nok ville, satte hun sig ikke i den anden ende. Nej nu hvor pladsen i karet var til det, satte hun sig over ham, for hun ville være tæt på ham, og mærke ham.
"Det her, det er præcis det som gør du er så forbandet perfekt!" Hviskede hun begærligt, som neglene vandrede pirrende ned over hans brystkasse og ned i blodet. Hun forsatte uhæmmet ned mellem hans ben, hvor hendes fingre måtte glide om ham og kæle for ham, hun sad lidt tilbage så pladsen var dertil. Brystet dyppede hun blidt i blodet og lod det efterfølgende søge op mod hans ansigt. Var der nogen bedre måde at få blod på?

[Deleted]

Dette var jo forkert, som noget overhovedet kunne blive, men at fortsætte med at vende ryggen til det, kunne end ikke Valerio få sig selv til. Denne situation, var primært en af slagsen, som hans kære broder ville være fanget i, og ej ham! Denne gang var det hans tur, og selvom han vidste, at han burde stoppe, kunne han slet ikke få sig selv til det. Alene det, var virkelig... grotesk! Han kunne slet ikke have, at det skulle være på denne her måde. Han trak sig let væk fra hende, inden han lod sig glide ned i karret, og det lune blod. Her vendte han blikket mod hende, hvor den tilfredse mine, på ingen måde, var til at tage fejl af. Dette var noget som han nød af, og selv måske en kende for meget.
"Det anede mig, at dette var noget, som du ville kunne lide," pointerede han med en tydelig tilfreds stemme. End ikke dette, var noget som han kunne, eller ønskede at lægge det mindste skjul på, hvis det var noget, som han da ellers kunne blive fri for. Her lod han hende tage pladsen over ham, hvor han lod hende tage fat om hans nedre igen. Et dæmpet suk brød hans læber. Det her var dyrisk og intenst, som intet andet, han nogensinde havde oplevet tidligere. Han kunne virkelig ikke andet end at elske det! De dæmpede suk brød hans læber. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at give op endnu, hvilket han elskede. Som hun nærmest lod brystet glide op over hans ansigt, lod han hånden fast lukke sig om hendes ryg, for at holde hende der. Dertil lod han tungen lege med de sprudlende og smukke brystvorter. Han ville da ikke lade det gå til spilde.

[Deleted]

Det var jo tydeligt at hun måtte elske det, mindst lige så meget som ham, hvis ikke også mere end ham. Intet klædte ham bedre end den blodrøde farve, han burde være dækket af blod altid! Hun måtte selv komme med nydende og tilfredse lyde som hun måtte røre ved ham, det var i den grad næsten vanedannende dette her. At tage sig tid gjorde hun, for det var uden tvivl noget som skulle nydes i fulde drag. Hvem vidste om hun nogensinde ville komme til at være i en lignende situation og selv hvis hun gjorde, ville vedkommende hun var med bare være halvt så tilfredsstillende som Valerio? Hun tvivlede stærkt. At leve i nuet var det hun havde besluttet sig for, og så måtte hun tage sig sammen efterfølgende, samle sig selv op igen og stå stærkt. Et støn brød hendes læber, hun var følsom, det bemærkede hun i det hans tunge begyndte at lege med hendes brystvorter som i den grad også reagerede på det som skete omkring hende. Grebet strammede sig ligeså om hans nedre som hun kærtegnede for, hendes bevægelser blev mere intense og fristelsen til lige at rykke sig ind over ham var i den grad stor. Men nej, ikke endnu! Det var sjovt som hun altid fandt sig selv over ham, det var vidst der hun hørte til, over ham, tanken var hende intet problem, nej faktisk forventede hun ikke andet. Hun tog alle indtryk til sig, følelsen af ham under sig, hans ædle del fast i hendes hånds kærtegn, hans tunge mod hendes bryst, duften af blodet, smagen af blodet, følelsen af blodet, synet af blodet, det hele! Hendes øjne gled i, hun nød det i den grad alt for meget og bare selve senariet kunne skubbe hende ud over grunden til en intens orgasme. Tænderne måtte hun blotte, lysten til at bide ham igen og igen var der, og hvor ville hun ønske at han kunne bide hende igen. Hun skulle se ham igen, men det behøvede ikke være under forhold som disse, selvom at hun tvivlede på han først kunne lade være når han fik lov til at mærke sine tænder glide i hendes hud. Den anden hånd hvilede mod hans skulder, som neglene borede sig mere og mere ned i som hun nød måden han måtte stimulere hendes krop på.

[Deleted]

Det hele havde taget en drejning som Valerio slet ikke havde regnet med, og han kunne ikke gøre for det. Det var dyret i ham, som for alvor havde taget styre og kontrol over ham, og for alvor lod han det komme frem. På deres eget ønske, lod han det for alvor komme frem.
Hendes kælen for hans nedre, var helt igennem fantastisk. Ikke kunne han huske, at han havde oplevet noget lignende før, og særligt ikke på denne måde. Så dyrisk havde Alice aldrig været, og det var noget som i den grad også måtte tvinge alverdens frem i ham, som han på ingen måder var vant til. Tungen lod han lege med hendes følsomme bryst, hvor selv de dybe støn måtte bryde hans læber i takt med, at hun valgte at intensivere arbejdet med hans nedre. Det føles helt fantastisk, at have hende så tæt på, selvom han jo udmærket godt vidste, at han slet ikke burde. Den skade var allerede sket for ham. Han skubbede sig forsigtigt mod hende. Det her var slet ikke tæt nok. Nu havde hun nemlig vækket det i ham!
Valerio endte med at trække hovedet til sig. Næsten lige så blodigt som resten af ham, som hun også var. Det dyriske var at spore og spotte i hans blik. Det var det eneste lige nu. Hendes tænder.. hendes smukke og stolte væsen. Hun var uden tvivl noget af det mest fantastiske, som han længe havde været ude for! Han ville bare ikke indrømme det. "Tættere.." hviskede han intenst. Det her var slet ikke tæt nok på!

[Deleted]

Sådan som det måtte foregå, tirrede de jo kun hinanden, måtte de byde dyrene som lå i deres natur hjertelig velkommen. Hendes fortvivlede sind var væk, det eneste hun tænkte på var ham og blodet om dem, og alle de forfærdelige skønne ting de kunne gøre ved hinanden. Fingrene nød følelsen af ham, de blev ved med at kæle for ham, og lydende som forlod hendes fyldige læber måtte vidne om det. At han stoppede med at kæle for hendes bryst, fik hende til at vende opmærksomheden ned mod ham, hun åbnede roligt øjnene og sendte ham et svagt forførende smil. Så han ønskede hende tættere? Hun mærkede selv underlivet dunke og hamre, længdes efter ham. Burde hun give efter? Cathlina valgte at ligge sig ind til ham i stedet, lade fingrene glide op i hans hår, ligeglad med at blodet måtte ende der, hendes læber søgte hans intenst og tungen bød sig selv velkommen i hans mund. Det fyldige bryst blev presset mod hans faste brystkasse, blodet mellem dem fik enhver bevægelse til at kunne mærkes noget så tydeligt. Det forstærkede alt! Et støn blev kvalt mod hans læber som hun lod underlivet glide drillende hen over ham. Der var ingen tvivl om at hun ville have ham, mærke ham og før hun vidste af det vandt hendes lyst over hendes drillerier og med et fast ryk forenede hun dem på ny. Grebet i hans hår blev mere fast, hendes bryst pressede sig hårdt mod ham, som kysset måtte forsætte. Hendes krop var i himlen lige nu, og hovedet var for første gang i flere dage i fuldkommen ro, hun havde det fantastisk og dyret herskede. Det var det her hun ville have, ham hun ville have og bevare det de havde sammen.

[Deleted]

Aldrig havde Valerio stået i en lignende situation som denne, og han elskede det uden tvivl også. Han elskede at hun havde den effekt på ham, uanset hvor forbudt det så end måtte være. Han kunne jo for pokker ikke gøre noget andet end at elske hvad hun gjorde ved ham. Havde han haft et hjerte, var det uden tvivl begyndt at hamre som en sindsyg mod hans bryst. Det var dog ikke tilfældet. Begge var de nu fuldstændig dækket til af blod, og aldrig havde han oplevet noget mere fantastisk end det.
Langsomt stoppede han de lette kærtegn af hendes bryst, inden han hævede blikket op mod hendes skikkelse. Han var præget af en dyrisk lyst, som for ham, næsten var helt ubeskrivelig. Aldrig havde han nogensinde været udsat for noget lignende af dette. Aldrig havde han oplevet noget som det her! Han hævede brystkassen let, inden han lod læberne møde hendes. Som hendes tunge tvang sig adgang, tog han det ikke tungere end det. Han lod hende komme til, hvor hans egen tunge måtte byde hendes op til en intens vals. Hænderne gled omkring hende, kun for at trykke hende så tæt på sig, som hun overhovedet kunne komme til det. Den ene lagde sig tæt omkring hendes nakke, for at være sikker på, at hun blev der.
Som hun endelig valgte at forene dem, også selv det var med et kraftigt stød, måtte det dybe støn for alvor bryde hans læber. Aldrig havde han været udsat for noget lignende. Svagt klemte han øjnene sammen, også selvom han intet gjorde, for at arbejde imod hende. Den anden hånd lagde sig tæt omkring hendes hofter, inden han selv forsøgte at sætte et tempo igang. Nemt var det ikke i blodet.. men blod.. Det var det mest fantastiske, som han nogensinde havde gjort med en anden kvinde!

[Deleted]

Det kunne desværre, hvis ikke det også allerede var, blive en dyb afhængighed dette her, hun elskede det ganske enkelt og med de uendelige til hun kunne gøre ved ham, med ham. Det var jo ganske enkelt helt vidunderligt. Det dyriske glimt i øjet havde de begge, det lå i den sande natur, og hvor han til hverdag måtte bekæmpe det, så omfavnede hun det glædeligt og mere end normalt når det var med ham. Mon han ville blive drevet til vanvid hvis hun rent faktisk måtte ende med at finde sig en mand? Tanken var sjov, hun måtte teste ham en dag! Hun var vel ikke den eneste som kunne blive jaloux! Det gik let at forene dem, hun var jo i den grad klar til at modtage ham, og blodet hjalp jo også til, der var virkelig ikke det sted de ikke havde blod henne lige nu. Det var skønt! Hendes tunge dansede med, og var dybt optaget i deres kys, kroppen skælvede næsten af nydelse, som var hun dybt overstimuleret, hun følte næsten ikke at hun kunne holde til det og hvor var det dog den mest vidunderlige følelse at have det således. At han hjalp til et tempo måtte begynde, gjorde hende ikke det mindste, hun nød jo at mærke han ønskede hende, ligesom hun måtte ønske ham. Hofterne fulgte med, rullede hen over ham smidigt og hurtigere og hurtigere. Blodet var i forvejen gået ud over kanterne, da det jo kun var fyldt til hende og ikke to. Det skvulpede tungt, tungere end vand ville og gik ud over dets breder. Ville et hvert væsen gå igennem døren, havde de næppe set noget lignende, men de fleste vampyrer ville misunde dem begge! Cathlina måtte bryde kysse for at lade stønnende glide over hendes læber, hun lænede sig mere tilbage, kun for at mærke ham dybere i sig. Fingrene gled automatisk ud af hans hår og ned mod hans skuldre som hun greb fast i, og holdte fast for at tvinge sig selv hårdere og hurtigere hen over ham.

[Deleted]

Valerio kunne ikke lade være. Han vidste hvad Cathlina kunne, og han vidste, at hun nød det, mindst lige så meget, som det han selv gjorde, og at fortsætte med at ryggen til det, det kunne han ikke. Han.. ønskede at mærke det her, som han ønskede at mærke hende. Det her var virkelig at dyrke sin dyriske side, og det var uden tvivl noget af det bedste, som han nogensinde havde været med til. Det var i hvert fald ikke noget, som han kunne fortsætte med at se bort fra.
De små støn blev kvalt i det så intense kys, som han delte med hende, hvor han i blodet, forsøgte at holde et tempo igang. Blodet gik over brederne, selvom det slet ikke var noget som rørte ham. Enhver anden vampyr, ville misunde dem for de fantastiske muligheder, som de havde, og særligt når de delte det sammen med hinanden, så var det uden tvivl kun det bedre, hvilket bestemt heller ikke var noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han lagde hovedet tilbage, som hun selv trak sig, for at sørge for at han kom dybt.. Han kunne rumme hende. Det var næsten, som var han skabt til hende jo! Hans hænder og negle gled ned ved hendes hofter og lår, hvor han holdt hende fast, idet hun satte tempoet højt og hurtigt. Stønnene var slet ikke til at tage fejl af. Aldrig havde han oplevet noget lignende! Han gled mere ned i blodet, for at kunne støtte af, bedst muligt. Han ville gerne give hende den mest fantastiske omgang nogensinde! Selv i takt med det hurtige tempo, var det begrænset hvad mere han kunne holde til. Klimaks nærmede sig, og det var uden tvivl med hastige skridt.

[Deleted]

Hvor han i bund og grund hørte hjemme, det kunne de jo diskutere længe, og i bund og grund, vidste han vel dybest set også hvor han hørte til, men han var stædig og van til andet. Hun ville arbejde med ham, det skulle nok komme en dag, det var hun sikker på. Indtil da, ville hun tage hvad hun kunne få af ham og lige nu tog hun det med glæde. Hofterne rullede hen over ham hurtigt og hårdt, neglenes greb i ham forhindrede hende i at glide, ligeså med hans greb i hendes lår. Det føltes virkelig fantastisk og prikken over iet måtte jo være blodet som de badet i. Nok havde hun badet med Zean, men de havde intet andet lavet end at bade. Valerio måtte man sige var en anden sag, hun stønnede højlydt og gled over i en symfoni af nydende skrig som hun mærkede det hele skylle over sig og kroppen skælvede kraftigt. Og fuldkommen drevet, måtte hun læne sig over ham og bide ham i halsen, ikke blidt, med dyrisk satte hun dem i ham. Øjnene klemte sig sammen, som hun blev ved med at rulle med hofterne for at få det til at vare længere. Det var uden tvivl hårdt og næsten ulideligt dejligt, men hun ville mærke det! Til sidst måtte hun dog give op, hendes krop skælvede for meget til hun kunne gøre noget, ren nydelse strømmede igennem hende og hun elskede det! Tænderne slap deres tag i hans hals, som hun kælent slikkede hen over hans sår.
"Hvis jeg fortæller dig hvordan du får dine tænder igen, lover du så at den første du lader de synke i, er mig?" Lød en intenst hvisken ved hans øre, fingre strøg hen over hans hud på den modsatte side af halsen fra hvor hun havde bidt. Det var i den grad et ønske hun faktisk krævede måtte gå i opfyldelse. Og fandt hun ud af at han havde været andre steder med sine tænder før hende, ville hun nok blive en smule meget hidsig.