Minions with no brains!

[Deleted]

At bede hende om at stoppe, vidste Valerio allerede, var en tabt sag, men han var jo for pokker nødt til at forsøge. Han selv kunne jo mærke hvordan hans egen krop så tydeligt måtte reagere på det som hun havde gang i. Hun havde det godt.. lå og kærtegnede sig selv.. stønnede og endda alt sammen for øjnene af ham. Var der overhovedet ikke noget i hende, som synes, at dette virkelig var upassende?
Som hun lå der, måtte Valerio næsten erkende, at hun var noget af det smukkeste, som han nogensinde havde set, hvilket da uden tvivl godt kunne mærkes på hans egen krop. Hvordan det sitrede i hans fingre, efter at få lov til at kærtegne hende. Hvordan hans læber ønskede at møde hendes.. Hvordan hans nedre ønskede at blive genforenet med hende endnu en gang. Alt i han skreg jo direkte efter at få lov, men at give efter, var derimod det næste skridt på vejen, og det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt. Gud hvor han dog hadede, at hun havde den effekt på ham, som hun havde lige nu!
Et skridt tog han tættere på hende. Han var jo fristet, og særligt når hun lå der og så utrolig godt ud! Det var jo lige hvad hun gjorde! "Jeg burde slå dig ihjel, for bare at få mig til at overveje at gøre det.." hvislede han med en hvæsen. Han kunne jo ikke lade være! Det her var virkelig fristende! Han endte tæt ved skindet, hvor han denne gang trak sig over hende. Han tog fat om hendes hånd som kælede for hendes skød, og fjernede den. Han kunne virkelig ikke styre det længere!

[Deleted]

Der var intet bedre end at være dækket i blod og få nydelse samtidig, hun ville have ham med ind over det, var det virkelig så forkert? I så fald, så havde hun bestemt fundet sig selv igen, for alt hun gjorde var jo forkert, og hun elskede det, elskede at presse den lige det ekstra! Og hun gjorde det godt, det vidste hun med sikkerhed. At bade i blod var hendes kendetegn, det var det som folk vidste om hende med sikkerhed, og nu kendte han hende jo faktisk endnu bedre. Og manden var endnu ikke stukket af, imponerende! Igen truede han hende jo næsten på livet, det var et under hun stadig var levende, for det var hun og hun føltes sig mere levende i det han endte over hende. Et længselsfuldt støn gled over hendes læber, han var tæt på, men ikke tæt nok, hun ville have klæderne af! At han måtte fjerne hendes hånd, fik hende til at le, hun hævede den mod sin mund og suttede fingrene rene for både blod og hendes safter. Blikket hun sendte ham var uden tvivl grådigt og dyrisk, hun ville have ham, mærke hvor deres indre dyr fornøjede sig med hinanden. Hvordan det burde være, hvordan det burde foregå, og det måtte han erkende, at det var sådan det skulle være, det han havde gang i med varulven hørte sig ingen vampyr til, nej en vampyr som ham, var bedre tjent med en kvinde som hende! Og det måtte hun stå fast ved, hun havde intet problem med at gribe hårdt ud efter ham for at kræve ham i et grådigt kys. Hendes tænder ville hvis chancen bød sig, synke ned i hans underlæbe for at smage på ham, hun var i den grad ude af kontrol og lige nu, var det præcis sådan som hun ville have det.

[Deleted]

I sit stille sind, måtte Valerio virkelig forbande kvinden som var foran ham. Han var fristet og lystet til ting, som han slet ikke burde være, og han kunne jo for pokker ikke engang gøre noget ved det! Svagt måtte han knibe øjnene sammen, som han stirrede på hende. Han forbandede hende virkelig! Her lå hun og så utrolig uimodståelig ud. En gudinde i hans verden. At hun derimod var typen der dyrkede vampyrismen i den forstand, at hun direkte badede i blod, for at sige det mildt, var noget som kun appellerede til hans indre dyr og bæst. Det kunne lide det, som han også kunne, og derfor kunne det slet ikke falde ham ind, at vende ryggen til. Desuden havde han det problem, at solens opgang meget snart ville finde sted, og han umuligt ville komme hjem, inden at solen ville være over dem. Og at lide den smertefulde død, var slet ikke noget som han ønskede sig!
Hånden mod hendes skød, fjernede han, så han om ikke andet, kunne få bugt med lyden af hendes fantastiske søde støn. Han elskede det, og han vidste jo, at han ligeledes, var en mand, der kunne bringe det frem i hende. Han satte begge hænder ned på hver side af hende, for ikke at falde over hende, da hendes læber krævede hans i et kys. Han gengældte det. Neglene rev i skindet på hver side af hende. Hun duftede fantastisk af blod. Han elskede det uden tvivl! Som hun tog fat om hans læbe med de spidse tænder, lod han hånden brutalt tage fat om hendes bryst.
For længst var Valerio en draget mand, hvad det her angik, og han kunne ikke fortsætte med at vende ryggen til det, selvom han ville ønske, at han kunne. Gud hvor var det dog direkte frustrerende, at det skulle være på denne her måde. Han brummede svagt, som han lod hånden søge ned langs hendes krop. Hun var jo gudeskøn!

[Deleted]

Der var virkelig ingen skam i hende, hun nød godt af det hun ønskede og derfor var ingenting upassende når det kom til så dejlig en ting som nydelse. At han måtte finde det svært at modstå, forstod hun jo udelukkende godt, hun beundrede ham for at have holdt så længe, havde pladserne været omvendt, havde hun på ingen måde holdt sig tilbage. Cathlina var grådig, dyret i hendes tog hvad det ville have, og ingen hindring var hende for stor. De sylespidser tænder i hans læbe, var i den grad noget som hun elskede, smagen af ham og reaktionen som fik hende til at give et støn fra sig. Hendes bryst hævede sig ivrigt op imod ham, hun ville have mere, meget mere, han skulle endelig ikke holde sig tilbage. Nej det dejlige bæst han så desperat kæmpede imod, skulle fri, helt fri! Hånden som gled ned af hendes krop og lavede aftegningen i blodet som klædte hende som en tætsiddende rød dragt, fik hende til at fryde sig, men hun havde brug for at mærke dyret slippe helt fri. Hun slap hans læbe, suttede ivrigt på den, inden hun kyssede ham begærligt og fik dem vendt hurtigt og hårdt om. Fingrene greb om resten af hans klæder som hun bogstaveligt flåede tøjet af ham, han kunne få nyt! Dyret i hende var utæmmet og det var sådan hun kunne lide det, og det bånd han havde lagt på sit, det skulle væk! Hendes hånd søgte karet, som hun fyldte sin hånd med blod som hun lod dryppe ned over hans overkrop. Perfekt! Med ivrige strøg, søgte hendes tunge hen over ham, som hun liggende blodet af ham igen, de lyde som kom fra hende, gjorde det klart hvor meget hun rent faktisk måtte nyde det. Flere håndfulde af blod, lod hun dryppe ned af ham, inden hun endte nede ved hans helligste, kun for at lade sin mund omfavne det med største grådighed. At drive mænd ud hvor de ikke kunne bunde var efterhånden noget hun var rimelig god til, så hvorfor ikke gøre det man faktisk næsten måtte være bedst til?

[Deleted]

Måske der ikke var nogen skam i det fra hendes side, men det var der uden tvivl fra Valerios, da han havde en kvinde, der ventede på ham derhjemme. Han havde en kvinde at vende hjem til! Igen måtte hun glide mere og mere i baggrunden, jo mere han måtte bevidne for øjnene af ham. Så smuk en kvinde, som intet andet, og han kunne jo ikke bare se bort fra det, uanset hvor meget han ville ønske at han kunne, så var det bare forbandet svært, og det var en frustration uden lige, så det var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Svagt måtte han alligevel bide tænderne sammen. Han kunne jo ikke ligefrem bide hende igen, som hun gjorde med ham, hvilket alene, var en grund til at han handlede og reagerede på den måde, som han nu gjorde.
Ordene lod han denne gang forblive usagte, da der ikke var nogen grund til at lade dem komme. Han lod derfor kroppen tale for ham i stedet for. Et støn brød hans læber, som han lod hende vende dem. Han gled henover det blodige skind, hvor han lod hende tage pladsen over ham. Inden han overhovedet nåede at se sig om, var han lagt i absolut ingenting. Tøjet blev brutalt flået af ham, så han selv lå der i absolut ingenting. Selv vidste han, af krop, at han ikke havde noget som helst at skulle skamme sig over, og at han så godt ud.
Blodet dryppede nedover ham, hvilket fik Valerio til at lade hovedet glide bagover og ned på skindet under ham. Han sukkede dæmpet. Det var med et sug i maven, da hun strøg tungen over det, kun for at fortsætte med at overdyne ham med blod, og søge længere ned. Næverne lukkede han omkring skindet, og særligt, da hun valgte at lukke sine læber om ham. Hans pupiller trak sig let sammen, som de små støn brød hans læber. Han kunne jo ikke gøre andet end at nyde det!

[Deleted]

Der var ingen bånd på hende, inden mand der ventede, ingen kvinde, hun var fri og hun nød det! At være fanget i den slags ting var ikke noget som måtte falde i hendes interesse, desuden skulle den partner hun valgte for sit evige liv, jo være en der kunne klare at hun fornøjede sig med andre, for det ville hun aldrig stoppe med da det kunne være en del af hendes tortur af sindet. Cathlina elskede at torturere folk, både fysisk, men i den grad også psykisk. Det var noget af det som hun praktiserede mest, at få folk til at mærke hvordan deres sjæl måtte trække i to forskellige retninger og blive flået op, for at blive skingrende skøre i sidste ende. At lege med andre væsners liv på den måde, var i den grad underholdende. Lige nu havde hun dog ingen planer om at rive ham fra hinanden mentalt, nej hun ville lade ham vide hans sande natur og lade ham omfavne den, omfavne den permanent! At se ham ligge der, pokker flot som han var skabt, dækket mere og mere i blod, var et syn for guderne, hun nød det og lagde ikke skjul på noget at hun gjorde. Hvis blikket kunne, havde hun ædt ham med det. Grådig som hun måtte virke, var hun gået i krig med at kæle for hans nedre dele, og hun var ikke ligefrem blid, nej nærmere nådesløs og ivrig for at drive ham ud over en kant hvor han næsten ikke kunne holde til bage. Hendes bryst hvilede mod hans ben og gled ivrigt og glat hen over hans lår, hænderne søgte op mod hans sider, som hun lod neglene grave sig ind i så hun havde godt fast. Inden hun gjorde det hele lige det mere intenst, selv hvor man troede det ikke kunne blive det. De nydende lyde blev druknet mod ham, hun nød det uden tvivl, hun nød at smage på ham!

[Deleted]

Valerio måtte mere og mere glemme tanken om tid og sted, og dette gjorde det bestemt heller ikke meget bedre for hans vedkommende. Han kunne ikke fortsætte med at vende ryggen til det. Han stønnede svagt. Hun havde en helt voldsom påvirkning af ham, som han heller ikke kunne fortsætte med at vende ryggen til, og særligt ikke, når det foregik på denne her måde. Han elskede jo, at hun var sådan omkring ham, og særligt når det var på denne her måde. Igen måtte han fuldstændig glemme alt om Alice, selvom han vidste, at det var fuldkommen forkert.
I takt med hendes voldsomme, men intense arbejde med hans nedre, begyndte hans krop ligeledes at gøre sig klar til det store klimaks. Nej, så nemt skulle hun heller ikke have det! Særligt ikke, hvis han kunne gøre noget, for at undgå det! Han rystede fast på hovedet, inden hans blik gled mod hende. Hun rev i ham som et dyr, og det vækkede uden tvivl også dyret og bæstet i ham. Hun skulle bare ikke have lov!
Hænder og fødder placerede Valerio i skindet, inden han rev sig væk fra hende endnu en gang. Ikke fordi at det var permanent, at han trak sig væk fra hende. "S-så nemt skal det ikke være," hviskede han anstrengt. Han endte selv med at vende sig, så han nærmest krøb ned under hende, så hun endnu ville kunne nå ham - Og han ville kunne nå hende. Hænderne gled op omkring hendes hofter, inden han selv lod tungen stryge over hendes nedre. Her sluprede han også blodet i sig, som prægede hendes smukke krop. Denne gang kunne han ikke dy sig!

[Deleted]

Et sted krævede hun ikke kun ham, men også dyret i ham, hun ville have det frem og hun ville nyde det! Om det blev ved med at være der, havde hun ingen anelse om, men lige her, havde de alt hvad de måtte have brug for, blod og hinandens kroppe at slippe dyret løs på. Gad vide om hun ville kunne holde ham her i flere dage uden han selv ville opdage det, bare udkøre hinanden, hvile og så starte forfra. Tanken var i den grad tiltalende, hun ville elske det! At han sådan måtte trække sig, fik hende til at se sultent efter ham, ikke vredt, skuffet eller frustreret, for hun var ikke i tvivl mere om hvor hun havde ham, for han lå i hendes hule hånd og han dansede efter hendes toner. Som han vendte tilbage, kun for måtte deltage i det, måtte hun fryde sig, underlivet pressede hun kun ned mod ham ivrigt, for det skulle nydes dette her! Cathlina ville dog ikke lade ham nå sit klimaks, ikke på denne måde, nej den måtte han selv tage og hun ville gerne kæmpe lidt imod så han rigtig kunne handle efter instinkt. Men først, måtte hun nyde dette, som hendes mund igen kunne få lov til at tage ham i munden. Brystet pressede hun ned mod hans mave og hænderne gled om hans lår som hun holdte godt fast i, hun forsatte fra hvor han havde tvunget hende til at slippe. Støn blev kvalt mod ham, hun nød i den grad at mærke ham og hans vidunderlige gøren. Dette måtte ingen ende have, han måtte ikke tage tilbage til tæven og blive ødelagt på ny, han skulle være fri og nyde det evige liv som han var født så perfekt ind i! Hun måtte stramme op i hele kroppen, som hun mærkede at hun i forvejen var blevet kælet for af sig selv, og så tændt som hun rent faktisk måtte være, var der ikke langt til hun ville komme. En orgasme derimod, var der længere vej til, men det ville komme og hun glædet sig! I det hun mærkede han ville være ved at nå sit klimaks, ville hun uden tøven trække sig, for han måtte ikke komme, ikke endnu og ikke sådan her.

[Deleted]

Allerede nu, var det gået op for Valerio, at dette var en tabt kamp, som han ikke havde nogen som helst mulighed for at vinde, og naturligvis var det svært. Det var et nederlag, som han i forveje havde lovet sig selv, at han ikke ville lide igen.. Og her lå han så. Det var jo sket alligevel!
At trække sig fra hende, var ikke for at få det hele til at stoppe, selvom han måske burde. Denne gang var det for alvor dyret i ham, som handlede og reagerede, for det menneskelige gled mere og mere i baggrunden. Nu hvor hun gjorde det ved ham, ville han elske at give hende den samme behandling! Lade hende komme så tæt på ham, at hun selv ville ønske mere, end hvad hun havde fået til nu. Meget traditionel var han måske, men selv han havde sine hemmeligheder. Som hun pressede sig ned mod ham, indikerede det jo trods alt også, at hun måtte nyde den behandling, som han måtte underlægge hende. Han smilede svagt for sig selv. Tungen fortsatte sit intense arbejde for hendes nedre. Det smagte fantastisk.. hun var en fantastisk kvinde, som uden tvivl fik det frem i ham, som han igennem så frygtelig lang tid, havde forsøgt at bide i sig. Nu kunne han ikke mere. Hendes arbejde med hans nedre, fik ham så tæt på en udløsning, som han overhovedet kunne komme, men.. hun stoppede? Ikke at det var en tanke, som han fandt særlig retfærdig! Han krummede svagt i tæerene. Han lod tungen selv arbejde intenst og hurtigt for en stund, inden han trak hovedet til sig. Smuk som hun var. Selv herfra. "Det er ikke retfærdigt," pointerede han hæst.

[Deleted]

Det var tydeligt at mærke da han var ved at nå præcis det som hans krop i bund og grund huede efter, men nej, det fik han ikke lov til, ikke endnu. Et grådigt smil lå over hendes læber, hun stønnede i fryd som hun forsat måtte mærke hans tunge kæle for hende. Neglene gled dybere ind i hans lår, inden hun måtte slippe ham igen. Et morende grin kom fra hende, nej det var bestemt ikke fair det hun havde gang i, men det var sjovt! Hun flyttede sig fra ham ganske kort, for at vende sig om og sætte sig ned over ham, hårdt og hurtigt. Som han måtte fylde hende ud, blottede hun tænderne og stønnede højt. Det var præcis hvor hun ville have ham, tæt på, under sig og givet hen til dyret i sig selv. Det klædte ham, dækket af blod, duftede af det og hende, det var perfekt og næsten helt smukt. Den korte pause, blev efterfulgt af hendes hofter som rullede perfekt over ham, blodet fik det til at glide så let og perfekt. Men hun måtte holde sig fast, og dette gjorde hun ved at sætte negle dybt i hans bryst, han ville være mærket i flere dage efter dette hvis det ikke havde været for vampyrens evne til at heale sig selv. Som hun gravede sig ned i hans bryst, satte hun uden tøven tempoet op i noget som bestemt var umenneskelig, samt styrken hun måtte ligge i. Cathlina elskede at tage hvad hun ønskede, men hun elskede også tanken om, at hvis hun kendte ham ret, sad hun her ikke længe før han ville have styringen igen, magten som det rovdyr han var. Hvor det dog skinnede klar ud af hans øjne, det var smukt, og det var sådan det burde være, hun ville ikke tøve med at vise hans lille tæve hvordan en vampyr virkelig skulle behandles, faktisk, burde hun næsten se dette. Tanken om hvordan hun ville reagere motiverede kun Cathlina til at nyde dette endnu mere, hun fik præcis hvad hun ønskede lige nu og som tak, skulle hun da nok lade ham få af vide hvordan hans tænder kunne blive erstattet. Med den betingelse at han ville mærke hende med dem!

[Deleted]

Det hele gik så hurtigt, at end ikke Valerio kunne bibeholde den kontrol, som han burde have. Det var virkelig frustrerende, men nu hvor hun for alvor måtte gøre det ved ham.. få ham til at tænke og føle, som han nu gjorde, så var det uden tvivl noget som også gjorde et utroligt indtryk på ham.
Det var virkelig ikke fair, at hun bare stoppede, når han var så forbandet tæt på! Hele hans krop skreg jo efter at få lov til at mærke hende tæt på, så det arbejde kunne gøres færdigt. Han prustede svagt, som han endnu en gang lod hovedet søge ned i skindet under ham. Dette var vel bare et led i hendes leg? I hendes forsøg på at få ham til at blive her?
Som hun brutalt og voldsomt tog pladsen over ham, måtte det dybe støn alligevel bryde hans læber i sådan en grad, at han slet ikke var i stand til at styre det længere. Neglene borede han direkte ned i hendes lår, hvor de satte sig fast. Dyret var fremme i ham, på en måde, som han slet ikke kunne styre eller kontrollere på nogen måde! Han hvæsede.. ville blotte de sylespidse hænder, om han havde dem, men det havde han bare ikke, og gud hvor var det dog frustrerende! Han krummede i tæerne og trak benene en anelse til sig. Hendes negle som satte sig dybt i hans bryst. Dyret var for alvor fremme i ham nu. Han kunne ikke styre det mere! Dækket af blod og med hende over sig, endte han dog alligevel med at få dem vendt, så det denne gang var ham som kørte det hårde tempo. Så let skulle hun bestemt heller ikke have lov til at slippe! Ikke på vilkår!

[Deleted]

Der måtte ingen tvivl ligge i at hun i den grad måtte nyde hvert sekund med Valerio, og hvis hun kunne forføre ham igen, ville hun uden den mindste tøven gøre det. Hvordan skulle hun kunne undvære dette? Han havde selv ønsket hun blev sidst, hvorfor mon det var? Tanken havde i den grad gået hende på, for han havde jo sin tæve, hvad skulle hun så bruge hende til? En ting var sikkert, Cathlina ville respektere ethvert andet væsen i hans seng, men en varulv var aldrig på tale, aldrig nogen sinde! Nu havde hun ham dog ved sig, takket være hendes håndlangere som havde forsøgt at gøre hende glad, og de ville nok stå og smile smørret hvis de lyttede efter som hendes støn gled over læberne. Det var helt sikkert, hun nød at mærke ham og hendes dyriske lyster blev stillet som hun så desperat havde haft brug for. Dog var det jo langt fra ved enden, hun ville ikke lade ham få hvile det næste lange stykke tid. Ikke at han virkede det mindste til at have lysten dertil, så det var helt perfekt. Som han vendte dem rundt, måtte hun smile tilfreds og lettere grådigt, hun så det hun elskede ved ham, det sande dyr han måtte bære i sit indre. Neglene var placeret ved hans sider denne gang, og kørte op langs dem, for at ende ved hans skulderblade som hun holdte fast ved. Endnu engang måtte hun blotte sine tænder, som hun lod dem synke ned mod hans skulder og sætte sig fast. Øjnene gled i, hendes støn blev druknet ind mod hans hud, hun elskede virkelig dette her! Benene løftede hun for at mærke ham endnu dybere, hendes smidighed elskede hun uden tvivl og benyttede sig bestemt af den.

[Deleted]

Skaden var for Valerios vedkommende allerede sket, så det at vende om og stille sig med ryggen til, var slet ikke noget, som han ville få det fjerneste ud af i den anden ende. Han bed tænderne tydeligt sammen, som han nu lå der under hende. Alene det, var helt vanvittigt! Det var uden tvivl direkte ubeskriveligt, hvad hun kunne få ham til, bare ved at være så tæt på ham, som det hun var lige nu! Havde han haft et bankende hjerte, var det uden tvivl sprunget direkte ud af brystet på ham!
Denne gang brød dyret for alvor ud i Valerio. At han jo så samtidig måtte give hende helt præcist hvad hun gerne ville have, måtte han jo så tage sig af bagefter. Nu kunne han bare ikke vende ryggen til. Med en fast hånd, og temmelig brutalt, fik han dem vendt, mens han sørgede for, at komme med de dybeste stød, som han overhovedet kunne komme til. Han bed tænderne sammen. Kunne han, havde han sat tænderne i hende, men den mulighed havde han bare ikke rigtigt, da han ikke havde de forbistrede tænder! Han stønnede fast mod hendes øre. Ikke var han en stille mand, og aldrig havde han været det. Han strammede grebet om hende, hvor det dybeste støn brød, da hun satte tænderne i hans skulder. Hans negle rev op i hendes side, inden de låste sig om hende. Tempoet satte han højt. Han ønskede, og han agtede uden tvivl også at gøre hende færdig, og særligt nu hvor han endelig havde muligheden for at gøre det!

[Deleted]

Det værste ved dette var, at han nok ville tage direkte tilbage til hende igen, hvilket Cathlina hadet som pesten! Men hun kunne ikke gøre så meget ved det lige nu, desværre, men en nat skulle hun nok finde præcis den løsning hun ledte efter. Måske et visit hos hende kunne være en sjov måde at fordrive tiden på? Tankerne blev dog mere og mere fjerne, alt hun kunne fokusere på var hans hårdtarbejdende hofter, underlivet måtte vugge med i takt som hun ivrigt tog imod ham. Blodet blev tværet ud mellem dem og forstærkede i bund og grund kun hendes sanser, det var i den grad en intenst følelse hun måtte ligge med! Bidet var i den grad hendes måde at mærke ham på, og hun ville ikke stoppe med det, for hun vidste han kunne lide det, det kunne hun høre og det satte en voldsom sitren igennem hendes krop. Hun måtte dog slippe ham, som det hele byggede sig op i hende, hun pressede neglene dybere som stønnene måtte gå hen i nydende skrig og hun ramte sit klimaks som i den grad var blevet bygget op under flere handlinger. Det var tydeligt hun slet ikke kunne tåle blod, eller ham, det tændte hende i en grad som var ekstrem og hun følte selv at der næsten intet skulle til! Kroppen skælvede i ren fryd, hun ville have mere, meget mere, grådigheden lå så dybt i hende og dyret var umætteligt!
"Hvorfor?........ Hvorfor ville du have jeg blev?" Spurgte hun med en pause, for hun lige så samle sig lidt. Tilfreds lå hun med et smil som ikke var til at tage fejl af, hun ville have mere, men hun ønskede også svar, for ellers ville hun ikke kunne få fred for sine tanker. Ikke med mindre han igen måtte få hende ud hvor hun ikke kunne samle sig om dem.

[Deleted]

Alice var slet ikke noget som Valerio tænkte på i øjeblikket. Lige nu handlede det udelukkende om det, som han havde med Cathlina, og hun gjorde i den grad også klogt i, ikke at ødelægge det! Han arbejdede hårdt og intenst med hofterne, hvor han selv kunne mærke, hvordan det hele opbyggede sig i hans eget indre. Til sidst, ar det heller ikke ham, som kunne holde til mere. Det dybe støn brød hans læber, inden han nærmest faldt sammen over hende.
En sitren skød igennem ham, som han endte med at trække sig, men endnu holdt sig helt tæt på hendes skikkelse. Svært var det for ham, at gøre andet, når an jo oprigtigt gerne ville det tætteer på hende, nu hvor han også fik muligheden for at gøre det. Han følte sig pludselig træt, også selvom han var omringet af noget af det, som han elskede mest: En smuk kvinde og blod. Hvad bedre var der end det? Dyret og bæstet, var noget, som hun uden tvivl kunne få frem i ham, på en måde, som ingen anden, nogensinde havde været i stand til at gøre det før hende - end ikke Alice. Han vendte blikket mod hende, som hun forsøgte at tale. Naturligvis, var det hvad hun ønskede at vide. Ikke at det var noget, der kom bag på ham egentlig. "Hvorfor skulle jeg ønske, at du skulle gå?" spurgte han direkte. Han vidste det ikke. Det var jo ærlig talt det, som var hans problem. Han vidste ikke, hvorfor han ikke havde ønsket, at hun skulle søge nogen steder hen.