Minions with no brains!

[Deleted]

At hun ikke ønskede at dele dette syn med alt og alle, som han måtte passere på sin vej, kom på ingen måder bag på Valerio. Det var også derfor, at han valgte at fremhæve det på denne her måde. Han vidste, at det var således, at hun ville se på det, og det var det, som egentlig passede ham ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. Han smilede tilfredst for sig selv.
"Det anede mig nok. Så bliver du nødt til at finde klæder til mig," sagde han endeligt. Lige nu handlede det om at komme op af karret, også selvom der lå blod udover det hele. Mange ville blive paniske over synet, men selv Valerio måtte erkende, at det var et syn, som han direkte måtte nyde af. Gud hvor han dog elskede, at se det på denne her måde. Han trådte ud, også selvom det var glat. Det var som at træde i olie! Han holdt om karret, for selv ikke at ende med at falde.
At hun ikke brød sig om tanken om Alice, som måtte vente på ham derhjemme, var han ligeglad med. Det var den kvinde, der for alvor havde formået at skrive sig ind i hans døde hjerte, og det var det, som for ham, var det vigtigste lige nu. Hovedet lod han søge på sned, og med en tydelig sammenbidt mine. Hun havde uden tvivl formået at få vækket dyret og bæstet i ham, uden at han egentlig kunne gøre det store ved det af den grund. Hvorfor tage det tungere end det? Det var der overhovedet ikke nogen grund til, selv ikke i hans øjne.
"Det må jeg erkende, at jeg også er.. Jeg havde ikke regnet med det.. Det siger vel bare hvordan dyret søger et andet." Han vendte blikket mod hende. Igen var det kun hende, som havde formået at vække det i ham på denne her måde.

[Deleted]

Det var jo en fryd for øret at høre ham erkende dette, det gjorde hun jo uden tvivl glad, måske lidt for meget faktisk, hvorfor pokker betød det noget? Hvorfor betød han noget? Det pissede hende faktisk lidt af, og selvom hun ville elske at kunne sige hun ønskede de aldrig havde mødtes, så var det var intet som ville komme til at ske! Nogensinde.... Cathlina skubbede sig væk fra døren, og gik roligt mod ham, et sted burde hun få vasket noget af alt dette blod af, om ikke andet bare skylle det værste væk.
"Du må hellere få noget hvile inden rejsen går hjem." Lød det stille fra hende, hun hadet det her, at det ville betyde farvel, men hun ville indrømme hun havde følelser, det nægtede hun og specielt hvis det betød hun måtte tabe ansigt fordi han absolut kun så glæden i hendes krop og dyr. Hånden knugede sig, hvorfor skulle hendes perfekte tilværelse ødelægges? Hun måtte tage sig sammen, stå stærkere end dette! Fokusere på noget helt andet så snart han var væk. Hun ville sørger for han kom godt afsted, og hun ville vende tilbage så snart hun vidste mere om hans tænder. Længere var den ikke. Hun havde virkelig en grum fornemmelse af at det hun ønskede så brændende, ikke blev hendes.

//out

[Deleted]

Valerio var bange for, at han var ved at være for vant til, at være omkring Cathlina, men det var ikke noget som han kunne gøre noget ved. Alt taget i betragtning, måtte han jo erkende, at han godt kunne lide hende og hendes person. Hovedet lod han søge en kende på sned, som han betragtede sig af hende. Her stod han i ingenting, og stort set kun dækket i blod. Man skulle næsten tro, at det var en beklædning for ham. Ikke at det var noget som han havde noget imod, så var det bare sådan, at det måtte være i den anden ende.
Let lod Valerio hovedet søge på sned. "Det vil jeg værdsætte," sagde han med en rolig stemme, som han let nikkede bekræftende mod hende. Han vidste, at han burde hjem. Desuden ville han jo meet erne hjem, og særligt fordi at han vidste, at han skulle slås med Alice, når han kom em uanset hvad. Ikke at det var en tanke, som behagede ham det mindste. Overhovedet ikke. Han burde få hvilet, så han var klar til at komme hjem, og havde styrken til at komme den lange vej hjem igen, og det var noget, som han rent faktisk var ude på. Her blev han stående, inden han søgte hen for at få vasket det værste blod af sig, inden han søgte til hendes kiste, som han kunne hvile i. Han havde brug for det efterhånden.

//Out