Memories

[Deleted]

Alt i hendes krop sitrede, hun var sjældent typen som lod en mand gøre som han faktisk gjorde lige nu, ikke uden det var en del af hendes plan og dette var jo på ingen måde det hun havde planlagt! Det var vrede, en vrede hun vidste stadig lå i ham, så et sted forvirrede han hende faktisk. Hvorfor bedte hans mund om det ene, når hans krop om noget fuldstændig andet. Han fik det til at lyde så troværdigt, som mente han det virkelig, men hun kunne jo ikke tro på det, det nægtede hun! Cathlina sukkede dybt da han slap kysset, øjnene gled langsomt op og så mod ham, hun var i den grad et sted hvor hun ikke lige havde set sig selv præcis denne nat. Den hvislende stemme mod hendes øre fik hende til at sukke endnu engang, smilet bredte sig på de røde læber, hendes fingre søgte langsomt op mod hans ansigt, lod fingre stryge hen over hans læber.
"Har jeg efterhånden ikke fået nok advarsler til at du burde reagere Matthiel? Hvem er det i bund og grund du advare, er det mig eller er det dig selv?" Hviskede hun kælent, fingrene søgte ned af hans hage, hen over hans kæbe, videre ned over halsen og om bag hans nakke endnu engang. Dog gjorde hun ikke tegn til at kysse ham, forsøgte ikke at få ansigtet mod hendes skønt han havde givet slip igen. Han stod så dejlig tæt, lige til at sætte tænderne i, lysten var der, hun ville smage ham. Men af en eller anden grund holdte hun igen, en grund hun selv ikke kendte til.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Matthiels blik understregede intet andet end et direkte tydeligt alvor, hvilket man nu heller ikke kunne tage fejl af. Han stirrede fast i hendes skikkelse. Her stod han overfor en vampyr.. Det væsen, som han rent faktisk hadede mere end hvad han måtte hade noget andet. Han var fast i minen. Han vidste jo udmærket godt, at det som skete i øjeblikket, slet ikke burde forekomme, men for pokker, hvor var det svært, at gøre noget ved det, og særligt, som det stod i øjeblikket.
Hånden som hun strøg nedover hans kind, kæbe og videre nedover hans hals, satte en tydelig sitren i ham. Hun var så kold. Han kunne slet ikke have, at det skulle være på denne måde. Øjnene lukkede han let. "Lad mig i det mindste prøve, ikke sandt?" endte han tydeligt henkastet. Han lod hovedet søge på sned. Uanset hvilke tanker, som måtte gå igennem hendes tanker og sind, vidste han dog ikke. Han betragtede sig af hende. Køn var hun, hvilket i forvejen var en tanke, som han måtte finde direkte irriterende, for han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det, uanset hvor meget han så end ville ønske at han kunne, men for pokker. Tænderne bed han tydeligt sammen igen. "Du gør det bare ikke nemt for mig.. Og du fryder dig en kende for meget ved den tanke," pointerede han med en sigende mine. Han blev dog stående, selvom han vidste at det var dumt.. Men for pokker. hvad skulle han da kunne gøre ved det?

[Deleted]

At han lagde hovedet på sned på den måde, måtte jo blotte hans hals, hvilket fik hende til at mærke trangen til at sætte sine sylespidse tænder i ham. Fingrene havde allerede mærket den varme hud, men hun længdes efter at sætte tænderne i kødet på en. Hun lod blikket forblive ved hans, hvis han så meget som tog hende i at se mod hans hals, ville det kun gå helt galt og hun kunne nu godt lide sådan som det var lige nu. Cathlina sukkede blidt, hun nød at have ham tæt på, meget endda.
"Selvfølgelig fryder jeg mig, du er en flot mand, en som ikke kan lide vampyrer, og alligevel er du så vidunderligt tæt på. Hvordan skulle jeg kunne lade være?" Hviskede hun med sin forførende fløjlsbløde stemme, hun lod ansigtet søge frem, og skænke hans kæbelinje en række kys, langsomt og blidt. Armene fandt deres vej om hans skuldre, som hun tryggede ham mere ind til sig. Et sted kunne han bare ikke komme tæt nok på!
"Dine læber finder mig ikke så modbydelig som din tunges ord prædiker." Begæret måtte træde frem i hendes stemme, som en hungren der bestemt fandtes i hende. Det var svært at lade være, et sted var det noget så forbudt for ham selv, men vel også et sted for hende og det var jo altid sjovt! Desuden vidste hun at hun ville kunne få ham til at flippe fuldkommen ud hvis hun endte med at bide ham, gad vide om hun direkte kunne få ham til at ønske at hun skulle gøre det, hvis hun lokkede nok? Mange sjove tanker og ideer gled frem og tilbage.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

At blotte halsen, og hvilken fristelse det måtte være for Cathlina, var ærlig talt ikke en tanke, som slog Matthiel på noget tidspunkt. Alt i alt, gjorde han jo tingene, som han gerne ville tingene, og nu hvor hun alligevel havde formået at gøre ham så nysgerrig på hende og hendes væsen, hvilket i forvejen, var en tanke, som pissede ham af, så var det bare meget begrænset hvad han kunne gøre ved det.
"Som jeg sagde, så nyder du det allerede en kende for meget, må jeg sige," pointerede han med et stille smil på læben. Selv med de kys som hun tildelte hans kæbe, var noget som kort måtte få ham til at lukke øjnene. Det burde slet ikke forekomme, men nu skete det alligevel. Ikke at det var noget, som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, men hvad.. Han måtte jo leve med det, for det var jo ikke andre alternativer til stede.
Næven knyttede Matthiel tæt ved siden af hendes hoved. Hun nød det en kende for meget, og var det derfor underligt, at han reagerede på den måde, som han nu gjorde? Hånden hævede han, kun for at lade den stryge over hendes kæbe. Så kold som hun var, stod han endnu en gang med følesen og lysten til at varme hende, selvom han vidste, at det ingen effekt ville have. "Så er det godt, at tungen kan tale løgne, som kroppen end ikke kan," pointerede han med en sigende mine, samt en hviskende stemme tæt ved hendes øre.

[Deleted]

Det var på ingen måde nemt ikke at bare sætte tænderne i ham, for fristet det måtte hun jo sande at hun var, specielt når han jo havde sænket sine parader, eller i hvert fald lige det mere. Præcis som hende selv, selvom hun nu stadig var på vagt, hvilket hun vidste han sådan set også måtte være. Hvorfor stole på en vampyr når man aldrig havde gjort dette? Cathlina lod sine hænder søge ned over hans ryg, ned over lænden og videre ned over hans bagdel, som hun pressede hans underliv ind mod hende selv.
"Jeg holder fast i man ikke kan nyde noget for meget Matthiel." Lød hendes stemme hviskende mod ham, som hun lod læberne strejfe videre over hans hud. Så fristet, den varme mod hendes læber, med tænderne lige inde bag, hun sukkede nydende mod hans øre som hun var nået til. Inden hun søgte kort videre ned, men stoppede inden hun nåede halsen for meget. Hun kunne mærke hans puls under huden mod sine læber, det fik hende til at gispe kort, inden hun trak hovedet til sig og lænede det mod vægen bag hende. Så pokkers fristet, og nu havde hun rent faktisk stoppet sig selv i at give efter, det lignede på ingen måde hende, hun tog jo hvad hun ville have, men nogen gange på alternative måder. Mon det var det hun havde gang i, uden selv at have opdaget det?
"Så lad kroppen tale for dig." Bad hun, for hans mund og krop hang ikke sammen, og hun kunne i dette tilfælde bedst lide sandheden.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

De fristede hinanden. Efterhånden, var det noget, som så småt, var ved at gå op for Matthiel. Et sted måtte han fryde sig, alene ved tanken om det. Han vækkede vel ligeledes også noget i hende, som det også skete omvendt? Han lod hovedet søge let på sned. "Det er jeg nu.. temmelig sikker på, at man kan," endte han tydeligt sammenbidt, som han igen vente blikket direkte mod hendes skikkelse. Et sted fordi at hun vel gjorde ham.. arrig? Han ville jo helst ikke indrømme det, men han kunne jo lide, hvad hun gjorde ved ham, og det var jo næsten det værste af det hele.
Som hun skubbede ham tættere på, endte han med at stå helt stiv ind mod hendes krop og skikkelse. Let lukkede han øjnene. Han burde tage sig sammen og skubbe hende fra sig, men at få sig selv til det, det kunne han bare ikke. Det var virkelig irriterende, at det foregik på denne her måde! "Jeg er vidst ikke den eneste, som sidder med tanker og lyster, som jeg slet ikke burde gøre mig.. blodsuger.." endte han med en sigende mine. Han lagde hånden mod hendes kæbe, med et mere fast greb, end hvad han havde gjort tidligere. Hans blik søgte hendes skikkelse meget direkte mine. Han hadede det, men han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det nu. Han kneb svagt øjnene sammen. "Du er et bæst.. fortæl mig, hvad du ønsker at gøre," opfordrede han. Han ville høre hende sige det.

[Deleted]

Der var intet hun ikke burde, Cathlina mente hun havde ret til alt jo, så for hende var det knapt nok et dilemma i sig selv, i hvert folk ikke som det var for ham. At give ham en grund til at søge bort fra hende havde hun ikke lyst til, ikke lige nu, hun nød han var tæt på, hun nød fristelsen og at finde ud af hvor meget viljestyrke hun rent faktisk lå inde med. Selvom hun måtte indrømme den første lugt af blod og så ville hun bestemt overgive sig. Det var trods alt lidt af en afhængighed hun rendte rundt med, værre end så mange andre vampyrers. Hun var i sin omgangskreds kendt som kvinden der badet i blod, bogstavelig talt. Og rygter som synet i tilfældige tomme huse lød også at et skrækkelig syn havde mødt folk som tilfældigvis var gået ind. At lade dem gå var perfekt, for det spredte rygter, og rygter var fantastiske til tider!
"Den her blodsuger gør hvad der passer hende, Boytoy!" Lød det spydigt fra hende, med en drillende tone som i den grad også havde noget lokkende over sig. Grebet om hendes kæbe fik hende til at smile, hun nød når han gjorde det, viste sig lidt hård, selvom det på ingen måde var nok i hendes verden. At han valgte at ignorere hendes bøn, men i stedet kaldte hende et bæst og så direkte spurgte om hvad hun ønskede af gøre, måtte i den grad ikke falde i god jord. For så snart hun talte sandheden, havde hun ingen ide om hvor hun havde ham henne.
"Jeg ønsker at smage dig." Hviskede hun blot, mens øjnene hvilede direkte i hans, hun havde intet at skamme sig over, hun var hvad hun var og hun omfavnede det. Desuden måtte det i den grad have en del at sige hun ikke havde bidt ham endnu, og hvis en af hendes små håndlangere så meget som udpeget det, ville hun slagte vedkommende på stedet.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Denne kvinde var egentlig ganske underholdende og sjov at lege med, af hvad Matthiel havde fundet ud af. Han kneb øjnene let sammen. Selvom det var en kamp at vise hende, hvem der bestemte, så var han bestemt heller ikke bange for at give efter for hende, selvom han helst gerne ville undgå det. Dette var en verbal magtkamp, og denne havde han tænkt sig at nyde, og vinde ikke mindst! Han trak morende på smilebåndet. "Kald mig hvad du vil, blodsuger. Jeg ved, at jeg uanset, er den som har overtaget her," endte han med en kortfattet mine.
At hun direkte lystede at smage på ham, vidste han ikke helt hvordan han skulle tage. Alt taget i betragtning, så nærede han på ingen måder den form for tillid til hende, og særligt ikke hendes væsen. "Hvis du nogensinde tror, at det kommer til at ske, er jeg bange for, at jeg er nødt til at skuffe dig," hviskede han med en direkte intens stemme tæt ved hendes øre, inden han denne gang var den, som valgte at trække sig væk fra hende. Hvis det var de lystelser, som hun gik rundt med, var det måske bare på tide, at trække sig lidt? Det var bestemt ikke en vampyrs tandsæt, han havde lyst til at sidde med i hans hals!

[Deleted]

Så han troede altså at han havde overtaget her, den måtte han længere ud på landet med. Der kom et stort smil fra hende, for hun vidste at hvis hun virkelig ville det, havde hun bestemt magten her, men hun nød jo at han havde den et sted, så han måtte hjertens gerne tro det. Cathlina nød lyden af blodsuger på hans tunge, det fik det til at kilde i hende hver eneste gang, det klædte ham at kalde hende det, gav det mening? For hende gjorde det. At den intense stemme lovede hende skuffelse hvis hun virkelig troede det ville komme til at ske måtte lyde i hendes øre, fik hende ikke til at miste smilet, nej langt fra. Hvis hun havde ønsket det, havde hun jo allerede taget det. Den del lod han vidst ikke helt til at forstå, og som hun havde forudset, lagde han afstand igen. Hun blev stående, så efter ham.
"Tror du ikke at jeg allerede havde haft sat tænderne i dig hvis det var det som jeg ville? Hvad jeg lyster af rent instinkt, er en ting, hvad jeg gerne vil have udenfor det, er en anden." Forklarede hun med et mystisk smil på læben, inden hun valgte at forlade vægens kolde ydre. Roligt gik hun udenom ham, så sig rundt i det stille mørke de befandt sig i. Alt lod til at være længere væk end det rent faktisk var. Forsigtigt søgte hun sin hat, som hun rakte ned efter, for at børste den let af. Det lignede virkelig at hun havde givet op, at hendes skrøbelige kvindeside var kommet frem og var blevet såret. Det var dog langt fra tilfældet, men hun spillede altid sine roller godt. Hatten stod hun med, holdte den let ind til sig, mens hun havde ryggen til ham. Dog ikke uden at være i beredskab, men det var intet som kunne ses på hende. Cathlina gav et suk fra sig, som hun tydeligt lod sine fingre søge sine egne læber.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Den verbale magtkamp, ville på ingen måder holde inde, og særligt ikke, således, som det var i øjeblikket. Dette var noget, som han uden tvivl nød, og særligt fordi at det var omkring hende. Endelig en, som heller ikke var bange for at give ham bare lidt igen. Det var end ikke noget, som han oplevede ved hans hustru derhjemme. Hun kunne ikke.. uanset hvor meget hun ville. Hvad var det så at denne kvinde gjorde ved ham? Hvordan gjorde hun det helt præcist? Et kækt smil bredte sig på hans læber, som han lod hovedet søge på sned.
"Så du ønsker dig ting, som du i princippet slet ikke ønsker skal se dagens lys? Noget som du i forvejen ikke kan og nogensinde vil komme til at se," pointerede han med en sigende mine. Som han trak sig væk fra hende, og hun gjorde det samme, hvilket skam også var noget som passede ham mere end fint. Han var med andre ord, heller ikke den eneste, der havde svært ved at holde igen, og det var noget som i bund og grund passede ham fint, for så var det ikke bare ham, som der havde problemer med at holde igen, og det passede ham egentlig ganske udmærket, hvis han selv skulle sige det. "Foruden at sætte tænderne i mig.. Hvad andet går der igennem hovedet på en blodsuger i en situation som denne?" spurgte han med en sigende mine. Store ting var det jo uden tvivl. Han havde aldrig været så tæt på en vampyr før, som havde sat de tanker og følelser i ham. Og de skulle bare glemmes!

[Deleted]

Hatten blev sat pænt på plads, skjulte på ny det meste af hendes ansigt foruden de lokkende røde læber som prydet det kønne ansigt. Hun vendte rundt, som han endnu talte til hende, selvom han havde givet udtryk for at ville væk fra hende, var dette ikke ligefrem tilfældet længere. Nej, han talte med hende, brugte sin dyrebare tid på hende, hun var overrasket, en smule beæret og det føltes i den grad godt!
"Jeg er et mere kompliceret væsen end som så Matthiel." Lød det blot fra hende, inden hun valgte at begynde at gå, gå til siden og rundt om ham. Blikket gled igennem sløret og studerede ham, som var han intet andet end et bytte, og hun rovdyret, klar til at springe på ham. Roligt stoppede hun bag ham, som hun lod sine kølige fingre lægge sig kælende mod hans hals. Kroppen trak hun ind mod ham, så det fyldige bryst mødte hans ryg.
"Der går frygtelig mange ting igennem både krop og sind, forskellige lyster, samt en viden om at uanset hvad du gør, vil det behage mig. Lige ledes, undre jeg mig, hvorfor er du her stadig? Taler til mig, når jeg burde ligge i min grav." Hendes sensuelle hvisken lød mod hans øre, hun var i den grad typen som huskede ting som blev sagt, blandt andet hans ord om hvor hun burde være.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Cathlina havde formået at fange Matthiels interesse, uden at han egentlig kunne gøre noget som helst ved det. Tanken frustrerede ham, men nu hvor skaden alligevel var sket, var det bare yderst begrænset, hvad han havde tænkt sig, at gøre ved det. Svagt kneb han øjnene sammen. Hans blik fulgte hendes skikkelse, som hun gik rundt omkring ham, som var han et byttedyr. Tanken var faktisk meget ubehagelig, og han kunne ikke rigtigt gøre noget ved det. Han knyttede næven ganske let.
"Vil du påstå, at du er et kompliceret bæst? I så fald, er du den første blodsuger jeg støder på, på min vej, som er det," sagde han direkte. At hun strøg hånden over hans ryg, satte en tydelig sitren i ham, som da hans krop måtte blive mødt af hendes. Han lukkede øjnene ganske let. Det fik det til at løbe koldt ned af hans ryg, uden at han egentlig kunne gøre noget ved det. Han lukkede øjnene let, mest i et forsøg på at samle sig. Hun vendte hans ord mod ham. Det var da direkte irriterende! Han trak vejret dybt. "Ønsker du da, at jeg skal gå?" spurgte han direkte, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse, ved langsomt at dreje. Nu stod de pludselig bryst mod bryst. "Jeg kunne jo godt gå.. men ønsker du virkelig det?" Hovedet lod han søge på sned. Nej, hun skulle bestemt ikke have lov til at tage den kontrol og magt over ham, og særligt ikke, hvis han kunne blive fri for det.

[Deleted]

Der gik nu mange spørgsmål igennem hendes tanker, for der var meget som ikke gav den helt store mening, hvilket i den grad måtte frustrere hende lidt. Men det kom vel hen af vejen, eller også måtte hun vel finde sig i at hun for en gangs skyld måtte være en af dem som ikke helt kunne finde ud af den anden person. Han var virkelig både i øst og vest, ikke at hun beklagede sig helt, for det gjorde tingene spændende, der var faktisk noget dybt uforudsigeligt ved en person. Som hun igen måtte stå ham nær, smilede hun kælent, ikke at det var noget han ville kunne se lige nu, som hun blot nød hans varme på ny.
"Langt fra." Svarede hun i en kælen hvisken som matchede smilet som endnu prydet hendes læber. Øjnene gled blidt i, som hun tog sig selv i at dufte til ham, fristet var hun, og det ville hun aldrig stoppe med at være. Sådan var hun jo født. Bryst mod bryst stod de nu, som hun måtte se mod hans mørke øjne, hatten skyggede igen for hendes ansigt og skjulte derved også hendes dybtblå øjne.
"Jeg tror allerede godt du er klar over, at jeg på ingen måde er som nogen blodsuger du nogensinde har mødt." Hviskede hun så med den lokkende stemme, for hun vidste at han bestemt var blevet overrasket, at han reagerede som han gjorde lige nu, på hende, det havde han vel normalt kunne styrer bedre. Ellers stod han ikke her, og så igen, ikke alle vampyrer var så mordlystne som andre måtte være det.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Hvad der dog desværre var gået op for Matthiel, var at denne kvinde, var irriterende anderledes, end hvad han typisk stødte på, på sin vej. Den sidste vampyr havde han jaget på flugt med træ. Det var slet ikke noget som han var fristet til at gøre med hende. Åbenlyst havde hun ikke vist tegn til at ville sætte tænderne i ham, eller forsøgt på det endnu, selvom hun havde haft utrolig mange muligheder for at gøre dette, hvilket var noget, som selv han, måtte stå fuldkommen fast på i den anden ende.
"Du er mig en meget mærkværdig kvinde," pointerede Matthiel direkte. Hvorfor lyve? Hvorvidt om dette så skulle vise sig, at være en god eller en skidt ting, havde han nu endnu ikke fundet ud af, og det var nu også det, som gjorde et udfald for hans vedkommende. Han trak morende og tilfredst på smilebåndet, inden han igen trak sig en anelse væk fra hende. Denne tanke var uden tvivl noget, som han måtte finde morende og underholdende ikke mindst. Lige hvad der var med hende, var dog hvad han genstod at finde ud af.
"Du har ret.. Jeg ville have jaget dig på flugt for længst, om du var som den typiske blodsuger, jeg har mødt på min vej.. Snuske.. jeg skal nok regne dig ud før eller siden," Han blinkede let til hende. Okay, nu var de kommet så langt, at han var begyndt at prikke til hende. Han kunne virkelig ikke lade være. Hun var ham kun en pestilens, og det irriterede ham, at han kunne lide det!

[Deleted]

Hun var blevet kaldt være ting, og han havde jo ret i dette, det var sådan mange så hende og det var hun sådan set godt tilfreds med. At han dertil valgte at skulle trække sig yderligere, fik hende til at mærke iveren for at søge ham igen, men ikke bare stille og roligt, nej hun havde lysten til at tæve ham mod vægen for at fortælle med handling at han ikke skulle flytte sig fra hende. Det krævede viljestyrke ikke at gøre dette, hun gik blot et par skridt baglæns, med hænderne omme på ryggen, som var hun uskylden selv. Dog talte det øvrige kropssprog et helt andet sprog, der udstrålede af den sensuelle tiltrækning hun nu engang besad. At han ville regne hende ud, tvivlede hun stærkt på, dertil måtte hun give et hånligt grin fra sig, mens hovedet rystede opgivende.
"Hvem siger jeg lader dig få muligheden kære? Jeg er ret sikker på det er ved at være din sengetid og jeg har en grav at skulle begraves i." Stemmen var legende og provokerende, smilet frydende på de røde læber. Hun ville møde ham igen, det var hun sikker på, men for nu, var det måske nok? At tage til sit værelse ville vel ikke være så tosset en ide igen. Hun sukkede blidt, inden hun valgte at gå sin gang væk fra gydens mørke igen, dog havde hun ikke travlt og hofterne vuggede også en anelse mere end de burde, blot for at drille ham lidt.