Memories

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

I bund og grund, var denne kvinde komplet fremmed og ukendt for Matthiel. Hvorfor skulle han overhovedet give sig tiden til at lære en blodsuger at kende? Det havde der jo slet ikke ligget nogen mening i, for hans vedkommende, og han var bestemt heller ikke bange for at erkende det for nogen som helst. Skulle han da overhovedet vide hvem hun var? Hans øjne skød lyn. Hun var da intet andet end direkte irriterende!
"Det kan jeg se.. Utroligt, at det for dig, ikke har haft nogen konsekvenser endnu. Det kan hurtigt komme.." advarede han med en meget kortfattet mine. Han kneb øjnene let og fast sammen. Hvor var hun da direkte irriterende! Hvad han skulle kunne gøre ved det, vidste han ikke, og det var næsten det som for ham, var det værste. Det var virkelig ved at være irriterende for ham. Han var virkelig ved at være træt af hende!
Hovedet lod Matthiel søge på sned. Hun nød dette en kende for meget, uden at han egentlig kunne gøre synderlig meget ved det. Hun pissede da uden tvivl den forkerte mand af, uden at han jo egentlig kunne sige, eller gøre noget ved det!
"Tør du da fortsætte?" spurgte han denne gang med en meget direkte stemme. Hans øjne lynede næsten af et dræbende legesygt glimt. Det kunne godt være, at hun var ukendt for ham, men det var uden tvivl også gengældt.

[Deleted]

Der var virkelig noget forfriskende ved dette møde, hun elskede nu at drive mænd til vanvid, om det var på den ene eller anden måde var ligegyldig. Hun glemte alt om sit glas, som hun egentlig måtte give ham sit fulde fokus, kroppen vuggede blidt mod ham, som hun stødte på ham og trak sig tilbage igen.
"Hvem siger at det ikke har haft konsekvenser? Og hvem siger jeg ikke nyder dem som frynsegoder af mine handlinger?" Hviskede hun drillende, som glimtet i hendes øjne bestemt blev mere dyrisk. Hun elskede jo at lege, det ville hun ikke ligge skjul på, og hvorfor ikke lade ham vide lidt om hvordan hun rent faktisk hang sammen. Selvom det i den grad kunne virke ganske umuligt at få styr på det hele, for hun måtte indeholde mange mærkelige særheder. At han spurgte på den måde som han nu engang gjorde, mærkede hun jo kun lysten til at forsætte boble løs i hende.
"Hvorfor får det spørgsmål det til at lyde som om du nyder at jeg prikker lidt til dig Boytoy?" Svarede hun med et spørgsmål til ham selv, hun kunne ikke dy sig, kunne ikke lade være. Han måtte jo faktisk virke som en der ville have det til at forsætte, om det var for at give sig selv lov til at slå hende ihjel, eller om det var fordi han et sted følte noget forfriskende ved dette selv, det var jo ikke til at sige. Dog var hun forberedt på lidt af hvert.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Lysten til at hamre denne kvinde en på siden af hovedet, voksede kun mere og mere hos Matthiel, da han bestemt ikke fandt sig i denne behandling! Hans øjne begyndte for alvor at lyne af ren had og foragt, da det uden tvivl var det eneste, som denne kvinde måtte vække i ham. Hun hun nærmest ramte ham, måtte det sætte en sitren i ham. Han kneb øjnene direkte dræbende sammen.
"Du er mig en frygtelig kvinde.. Nok den værste blodsuger, som jeg til nu, har stået overfor," endte han kort for hovedet. I sig selv, sagde det faktisk ikke så lidt, og særligt ikke efter hans møde med Crysania, som meget vel, kunne have kostet ham livet. Nu stod han her - overfor endnu en, og naturligvis var det noget som kun pissede ham af. De var jo for pokker da også bare over det hele!
"Kald mig det en gang til, og jeg kan love dig for, at det får konsekvenser!" endte han fast. Hans hånd lukkede sig fast omkring hendes hage, for at understrege pointen. Måske at han ikke var i besiddelse af den råstyrke, som der lå i en vampyr, men han havde derimod mange andre muligheder. Det var jo trods alt også hvad der havde reddet ham sidste gang. Fast skubbede han hende fra sig, for at skabe lidt afstand. Han ønskede bestemt heller ikke, at få hende alt for tæt på, dersom han ellers kunne blive fri for det.

[Deleted]

Det ville nok ikke være noget som andre brød sig om, men hun kunne rent faktisk godt lide det had han udstrålede, et underligt sted gav det hende en følelse af magt og det var jo bestemt noget hun måtte elske. Cathlina hang vel på en måde slet ikke sammen, ingen havde forstand på hende, hun var et stort mysterium. Et kælent smil gled over de røde læber, hun bed sig kort i underlæben.
"Som du dog kan smigrer en kvinde." Hun mente det uden tvivl, hun tog det som et kompliment, et af de større hun nogensinde havde fået. Tænk at være den værste, det var da en herlig ting! Det var jo hvad hun måtte bestræbe sig efter, et sted. Hun havde intet imod han havde fat i hende, faktisk havde han for lidt fat i hende hvis man spurgte hende. Sikke en masse opfordringer han kunne komme med, han ville da uden tvivl have mere af hende. Det bildte hun i hvert fald sig selv ind.
"Opfordring og løfter. Jamen dog, jeg troede slet ikke vi var så nære." Grinte hun. Da han fik skubbet hende væk og derved gav slip, lod hun sine fingre stryge sin blege porcelænshud, hun smilede mystisk og tog sit glas for at bunde det. Efterfølgende, trak hun sin kappe af stolen hun havde haft sat sig på og kastede den hen til en af hendes små ledsagere som var derinde. Den fik hun ikke brug for lige nu. Bare for at presse citronen, så lod hun sine fingre strejfe over hans skød inden hun satte farten hurtigt op og nåede ud fra kroen igen hvor den kølige natteluft ramte hende. Roligt endte hun med at stå op af væggen til kroen, for at se om han ville følge efter og få sin vrede ud, eller om han valgte at prise sig lykkelig for at hun var gået igen.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Denne kvinde vidste virkelig ikke hvem, hun havde kastet sig i krig med, og det var da uden tvivl en tanke, som kun måtte irritere ham yderligere. Hvor var hun dog god til det. En kende for god, hvis han endelig skulle sige det! "Du leger med ilden, Blodsuger," endte han med en kortfattet og meget intens tone, som han igen vendte blikket direkte mod hendes skikkelse.
Som han skubbede hende væk, var det mest for at få noget afstand til. At hun derimod ikke havde taget det på den måde, kunne han jo desværre ikke rigtigt gøre noget ved. Ikke at det var noget, som gjorde det meget bedre eller nemmere for ham. At hun så derimod absolut skulle stryge ham over det mest intime og personlige ved en mand, fik ham til at reagere med det samme. "Din lille..!" var nemlig alt hvad han nåede at sige, før hun allerede var ude af døren. Dette var nu kun noget, der gjorde ham vred for alvor!

Med faste skridt, søgte han ud for at finde hende. Hun skulle bestemt ikke tro, at hun kunne få lov til at slippe så nemt! Selvom han igen ikke havde nogen decideret råstyrke som en vampyr nu havde, så var han bestemt ikke tilfreds med hvad hun nu havde gang i! Overhovedet ikke! Hvor vovede hun at lægge en finger på ham på den måde! "Elendige blodsuger..!" nærmest skældte han ud i mørket. Det gjorde ham da kun vred!

[Deleted]

I det døren gik op og hun så ham, smilede hun blot tilfreds, det var jo ganske perfekt. Dog blev hun stående som hun gjorde, sensuel virkede hun som hun lænede sig op af væggen, dog med armene over kors. Hatten hvilede stadig på hendes hoved og skjulte det meste af hendes ansigt, de dybtblå øjne lå jo i det skjulte, kun de provokerende røde læber sendte smil og gjorde tegn til hvem hun var.
"Jeg er jo ikke den eneste som er beskidt i sin mund kære, men det klæder dig skam." Lød det en kende for muntert fra hende, hun blev stående, uden frygt for hans vrede, hun var tryg og hun havde det sjovt. Alt i alt en ganske perfekt nat, Atterlin, en skøn by med dejlige minder og kun nye til at blive skabt. Cathlina bed sig i læben og afventede hans reaktion, hvis han gerne ville lege, kunne de lege, hvis hun virkede til at miste sit liv, havde hun jo sine små venner i skyggerne, dog på god afstand, for hun ønskede normalt ikke at de blandede sig. Al sjov skulle helst gå til hende og lidt tæsk i ny og næ gjorde man virkelig følte sig levende. Natten var smuk, kun halvt overskyet og månen tittede frem i ny og næ, sendte sit blege skær ned og pyntede på den blege hud hun havde og måtte vise rundt omkring.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Denne kvinde havde kun formået at pisse Matthiel temmelig voldsomt af, og det var bestemt ikke noget, som måtte falde i den gode jord. Aldrig i sit liv, kunne han huske, at han havde været udsat for en anden behandling end dette. Han kneb øjnene voldsomt sammen, inden han hastede ud efter hende.
Selv Matthiel kunne være beskidt i sin mund, selvom dette nu forløb sig mere og mere sjældent, end hvad det havde gjort til nu. Naturligvis var det at føle og fornemme, men det behøvede vel heller ikke nødvendigvis at være en skidt ting, gjorde det? Han vendte sig direkte mod hende. Han kneb øjnene sammen. Om blikket kunne dræbe, så var hun faldet død om på stedet, og aldrig nogensinde været i stand til at rejse sig igen. "Jeg kan godt, hvis jeg virkelig skal, og du min kære blodsuger.. Efterlader mig ikke med noget andet valg," endte han kort for hovedet. Var det underligt, at det var en tanke, som direkte måtte irritere ham? Han kunne jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det.
Langsomt søgte han mod hendes skikkelse endnu en gang, og med vreden lynende i hans øjne. Han knyttede næverne. Han burde gøre noget ved hende.. Men kunne han overhovedet? Han vidste det ikke. Han var jo heller ikke ude på at miste livet. "Hvem er du?" spurgte han denne gang direkte.

[Deleted]

Smilet blev kun større for hver gang han åbnede sin mund, han var da direkte perfekt at bruge sine nattetimer på! Hun var jo underholdt, mere end rigeligt og det frydet hende bestemt! Øjnene måtte næsten stråle, hun var virkelig gled for den beskidte del af hans mund, det var jo kun sweettalk i hendes verden.
"Så det er altså til min ære? Fantastisk!" Lød det næsten lykkeligt fra hende, som hun konkluderede at det var hendes værk, hendes ære at den beskidte del var trådt i hans mund. Tungen gled legende hen over hendes tænder, hun ville bestemt gerne smage, men hvem ville hun ikke smage? Blod var jo hendes drivkraft, hendes begær, hendes afhængighed. Cathlina lod armene falde, for at hæve den ene der kærtegnede hendes kraveben let. Hendes blik hvilede i hans lynende, det klædte ham pokkers godt at være vred, så hvorfor stoppe med at tirre ham? At han derimod ønskede at vide hvem hun var, fik hende til at grine, hun rystede på hovedet.
"Næææh nej kære boytoy, jeg er ikke din tid værdig, så hvorfor dog spilde din tid på at finde ud af hvem jeg er? Det kan jo være ligegyldig hvem jeg er, ikke sandt?" Lød hendes stemme legende, med undertoner noget så lokkende, hun så sig lidt rundt for at se om de var alene. Roligt gled hun væk fra væggen hun stod op af og søgte videre ned af gaden.
"Jeg er jo intet andet end som enhver anden blodsuger." Himlede hun med en vanvittig latter, som hun løftede sin hånd i vejret og vinkede om til ham. Dog var hun forberedt, at vende ryggen til en vampyrhader kunne bestemt være farligt. Kroppen var næsten helt spændt, hun måtte jo være klar, have sine reflekser i beredskab.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Denne kvinde, var jo ikke andet end direkte vanvittig, og det var uden tvivl noget, som selv Matthiel havde svært ved. Ikke at han kunne gøre noget ved det, og særligt når det foregik på denne måde. Hans øjne kneb han fast sammen. Hun tvang ham jo nærmest til at blive grov i munden, uden at han egentlig ønskede at være det! Det var på ingen måder retfærdigt!
"Og du lyder til at finde det morende og triumferende," hvislede han nærmest med afsky i stemmen. Det var ikke ligefrem nogen hemmelighed, at han ikke havde meget til overs for vampyrerne som væsen, og aldrig nogensinde ville ende med at få det, men hvad pokker.. det kunne han jo heller ikke ligefrem gøre synderlig meget ved, når det endelig skulle være. Den sindssyge latter, ville nok få det til at løbe ned af ryggen på selv de fleste. Ham havde det heldigvis ikke den ønskede effekt på, hvilket han uden tvivl var tilfreds og glad for! At hun så derimod ikke ville fortælle hvem hun var, gjorde det ikke meget bedre for hans vedkommende. Han var nysgerrig, og den prikkede hun da for alvor til, hvilket han rent faktisk måtte se til med en kæmpe irritation. "Og dertil må der jo være en grund til, at du ikke engang vil fortælle mig et navn.. Sig mig.. Du har vel et navn? Eller skal jeg fortsætte med at kalde dig for en blodsuger?" spurgte han direkte. Han gav sig bestemt ikke.
At blive kaldt for boytoy, som var han intet andet end et stykke legetøj, gjorde ham vred. Han var mere værd end det! "Fortæl mig dit navn," endte han kortfattet.

[Deleted]

Det var ganske korrekt, det han sagde, det morede hende, han var ikke helt blank af vrede, han opfattede faktisk ting! Hun kunne ikke lade være med at føle sig spændende siden han blev ved, og ikke gik derfra, eller lod hende gå for den sags skyld. Efter at være gået et par skridt, hvor hun måtte høre hans sidste ord, stoppede hun op for at kaste et blik over skulderen. Inden hun forsvandt i sin høje fart og endte lidt bag ham i stedet, dog uden at røre ham, men klar på hans reaktion. For følgende at tage lidt afstand igen.
"Jeg er glad for mit kælenavn, Sir Boytoy!" Lød hendes stemme silkeblød og lokkende, hun gik bort fra ham, baglæns, med et smil der var tilhørende hendes stemme. Lokkende. Cathlina valgte at dreje ned af en blindgyde, gad vide om det var privatliv der skulle til før han turde nærme sig hende og gøre noget ud af sin vredestilstand? Uanset hvad, ønskede hun at finde ud af det.
"Ikke mange får mit rigtige navn, hvorfor skulle du være en af de heldige?" Spurgte hun så med en tydeligt højere stemme, som var alt en leg og ligeglad med om nogen hørte hende eller opdagede hende. De røde læber var formet i det legende smil som tydeligt viste hvor meget dette måtte underholde hende. Åh ville han dog bare gøre et eller andet, han sagde så mange fine ord, men hun ønskede handling!

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Selvom Matthiel var vred, var han også nærværende i hans tankegang. Han opfattede faktisk andre ting, en den vrede, som han i øjeblikket, måtte gå med i krop og sind, hvilket nok var det, som påvirkede ham mest. Tanken alene om det, var noget som uden tvivl formåede at gøre ham direkte vred! At hun påvirkede ham så meget.. han lod sig normalt aldrig påvirke af noget, og særligt ikke noget så simpelt og sølle, som en blodsuger!
Som hun begyndte at gå ind mod en gyde, måtte Matthiel stå igen, hvor han direkte måtte overveje, hvorvidt om det var smart af ham, at søge efter, eller om han skulle blive stående her. Han knyttede næver. Hun var jo ikke andet end direkte irriterende! En typisk blodsuger! Det var lige hvad hun var! Han endte dog alligevel med at søge efter. Desuden.. hvad var det værste der kunne ske? At hun satte sine tænder i ham? Det var ikke noget, som han ikke havde prøvet før. "Nu hvor du alligevel har formået at pisse mig af, kunne du jo lige så godt gøre mig den tjeneste, at fortælle mig, hvad du rent faktisk hedder," sagde han direkte. Han var ikke et boytoy... selv han havde rent faktisk et navn!
Blikket faldt igen til hendes skikkelse. Han holdt dog afstand nu, hvor de var alene, og uden at nogen andre stod der. Han havde ikke i sinde, at miste livet. "Så gør mig til en af de heldige få," opfordrede han kort for hovedet.

[Deleted]

Perfekt, han fulgte med! På ny måtte hun stille sig op af en væg, lokkende som det nu lå i hendes natur. Hun studerede ham på ny, søgte efter ting som kunne skade hende, ting hun burde være opmærksom på. Man vidste jo aldrig hvad sådanne en lille hidsigprop kunne finde på. Desværre lod han til at have nogenlunde kontrol over sig selv, hvilket var frygteligt kedeligt. At han formulerede sig som han gjorde, var til held for ham selv, for på den måde kunne han komme langt, selv i ironi!
"Cathlina Decochirez. Og hvad med dig Boytoy? Har du et navn?" Stoltheden i hendes præsentation var ikke til at tage fejl af, hun mente tydeligvis selv at hun var nogen, selvom hun ikke lod mange vide det. Mest fordi at hun kunne lide det sådan, og så var de desuden også ganske praktisk. Nu havde han hendes navn, hvad ville han gøre som ikke allerede var prøvet gjort før? Hun havde reddet sig ud af ganske mange situationer efterhånden, så en mester var hun bestemt blevet i dette. Tungen gled kælent over hendes egne røde læber, inden hun sukkede blidt, stadig bar hun sin hat som skjulte hendes ansigt noget så fint, foruden læberne naturligvis. De dybtblå øjne var skjult, men så ham noget så tydeligt igennem det sorte slør. Det ene ben gled over det andet i den ellers tætsiddende kjole der udgjorde det smukke timeglas, hun stod ganske behageligt, ventende på at noget måtte ske, bare et eller andet.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Kunne Matthiel da gøre andet, end at følge efter denne kvinde? Hun var ham da direkte en pestilens, og hun skulle vide, at det ikke var okay, at pisse ham af på den måde, som hun nu gjorde det! Han kneb øjnene let og fast sammen. End ikke dette, var noget som han fandt sig i!
Navnet sagde ham ikke umiddelbart noget. Burde det? Han kneb øjnene tænksomt sammen. Nu havde han selv holdt sig væk fra så mange andre igennem de sidste rigtig mange år. Han blandede sig faktisk ikke rigtigt i noget som helst, af hvad der måtte angå dem som var omkring ham. "Cathlina.. Nej, ikke et navn der siger mig noget." At han derimod godt kunne lide hendes navn, var jo en anden side af sagen, men ikke noget, som han sagde tungt, da han ikke havde nogen grund til at skulle gøre dette. Han ville ikke give hende mere, som hun kunne bruge mod ham, men selv han kunne jo lide atypiske navne, hvilket da hendes uden tvivl måtte vise sig at være. Han trak kort på smilebåndet. Hun var interesseret? Eller var det bare for at spille høflig? Det var jo aldrig til at vide med en blodsuger!
Her stod hun og så godt ud. Det var næsten det, som rent faktisk irriterede ham, for det appellerede da uden tvivl til ham, hvilket da var noget, som hun gjorde med vilje! "Matthiel Artem Mahenyia. Nu hvor du er så venlig at spørge," sagde han blot, som han lod armene søge over kors. Han holdt sig stadig med et par meter til hende. Han skulle bestemti kke tæt nok på, til at hun kunne sætte tænderne i ham.

[Deleted]

Lyden af hendes navn på andres tunger var vidunderlig, hun var gigantisk egoist, så alt skulle gerne handle om hende og være til hendes fornøjelse, hvilket det gerne blev hvis hun blot fik det til at give en snørklet mening i hendes sind. Det var noget hun var lidt for god til, og mange blev tabt på vejen til at skulle forstå hvordan pokker hun fandt frem til de forskellige ting. Hun smilede blot i hans retning, stod med let bøjet hoved og lod sine fingre fine vej op forbi hendes hals, blide strøg som fik hende til at sukke let. Han gjorde intet, han talte, hvorfor gjorde han intet?! Cathlina var fristet til at stramme den, men hun ønskede jo heller ikke at gå så langt at hun ville miste livet. Desuden kunne hun jo ikke direkte fortælle ham at hun ønskede han skulle gøre hende ondt, det ville han nok blive dybt forvirret af og det ville jo ikke blive gjort med samme vrede. Nej det skulle være dybt indefra, en ulmende vrede, utæmmet og drivende mod vold.
"Matthiel..." Lød den sensuelle fløjlsbløde stemme lavt, som smagte hun på hans navn. Blidt skubbede hun sig fra væggen, inden hun gik direkte mod ham, hvis han ikke forsøgte at stoppe hende, ville hun blot blive ved til hun stødte mod hans krop. Om han forsøgte at gå bagud og ende op af en væg var hun ligeglad, hun ville presse ham. At gøre det hårdt og hurtigt ønskede hun ikke lige nu, men blev der brug for det, ville hun gøre det.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Hvorfor skulle Matthiel handle og reagere på noget som helst? Det var jo slet ikke noget, som gav nogen mening for hans vedkommende! Han ville slet ikke for tæt på et væsen som hende, og særligt ikke, hvis han kunne blive fri for det, og det var sådan, at han havde det med tingene. Cathlina var et navn, som han derimod godt kunne lide, men det var vel heller ikke noget, som hun havde et direkte behov for at vide? Han havde bestemt ikke tænkt sig, at lade hende vide noget som helst, og særligt ikke, fordi at han nu havde gjort så skræmmende tydeligt, at han slet ikke brød sig om vampyrere. Blodsugere var de jo alle sammen! Hver og en, gik under den kategori, og det var uden omsvøb!
"Jeg gik ud fra, at du hørte rigtigt første gang," sagde han kort for hovedet, som han igen stirrede fast på hendes skikkelse. Svagt kneb han øjnene sammen, som hun pludselig kom hen mod ham? Det var slet ikke noget, som han havde givet hende lov til! Let endte han med at bakke, for at komme væk fra hende i stedet for. Svagt kneb han øjnene sammen igen, inden han begyndte at bakke. At komme for tæt på en blodsuger, ønskede han slet ikke! "Hold dig væk fra mig..!" endte han med en tydeligt advarende stemme. Alene tanken om det, var noget som gjorde ham direkte tosset! Bare tanken om den kolde hud.. han kunne slet ikke klare den!