Memories

[Deleted]

At lytte til ham ville hun langt fra, nej hun valgte at le i stedet, inden hun blot valgte at blive ved med at gå mod ham. Det var jo det hun ville, at presse ham, lade ham boble lidt i vrede igen, han var blevet alt for rolig! Hun ville høre hans blod bruse igennem hans åre, som hjertet ivrigt måtte pumpe bag hans bryst.
"Tving mig!" Lød hendes stemme blot kælent, for hun ønskede jo virkelig handling fra hans side af, hun forventede handling! Forventede vold, trusler, vrede. Det hele skulle med, hun lod ham ikke gå før han havde givet efter, mest fordi hun trængte til det, men et sted, måtte han vel også trængte til det og her gav hun ham alle mulighederne for det. Selv var hun beredt, det havde hun været længe, men han var en større udfordring end hvad hun hidtil havde troet.
"Er det fordi du nød mit uskyldige strøg? Skræmmer det dig?" Spurgte hun med et drillende glimt i øjet og lokkende røde læber formet i et smil som ikke var til at tage fejl af. Cathlina havde det let ved at trykke på folks knapper, hun havde trods alt en del år at have haft mulighed for at øve sig i. Der var fredfyldt i natten, det var vidunderligt! Hendes børn hvilede i skyggerne et godt stykke derfra, gav hende plads til at more sig. Larmen kunne høres fra kroen, glade folk som drak, horede og fortalte røverhistorier. Herude var luften så ren og klar, hun kunne dufte ham langt bedre, høre ham langt bedre og nu hvor hun søgte ham, mærke ham langt bedre, som hun lod sin krop i hurtighed trykke helt ind mod ham med et blidt længselsfuldt suk. At få ham til at væmmes var bestemt hendes plan, om det var ved hende, eller ham selv for rent faktisk at tage sig selv i at føle tiltrækning var hun ligeglad med. Bare den vidunderlige vrede snart ville tage overhånd!

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Matthiel gjorde bestemt ikke andet end at væmmes ved synet af hende, og det som hun udsatte ham for. Særligt fordi at det var så uønsket som noget overhovedet kunne blive det! Hans hjerte hamrede fast og kraftigt mod hans bryst. For hans vedkommende, var dette virkelig ubehageligt. Selv havde han hende tæt på sig, og han havde den kolde mur bag sig, så det var jo i forvejen meget begrænset hvad han jo kunne stille op overfor hende. Han spændte kraftigt i hele hans krop. "Du er i sandhed ude, hvor du ikke kan bunde," sagde han med en meget direkte stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse.
At stå der hvor han nærmest kunne lugte hende.. se på hende.. Se alle de mord som hun havde taget, næsten ved bare at kigge i hendes øjne. Han væmmes uden tvivl ved den tanke. Han ville ikke have hende tæt på sig! Han hævede hænderne og lukkede dem fast omkring hendes skuldre, mest for at understrege pointen, for han ville ikke have hende tættere på, end hvad der måtte være højst nødvendigt, og det var det, som han stod fuldkommen fast på i den anden ende. Han ville bare ikke have hende tæt på! Overhovedet ikke! "Jeg mener det, når jeg siger, at du skal holde dig langt væk fra mig..!" endte han med en fast tone. Alene tanken om det, var noget som gjorde ham direkte vred! Aldrig havde han været så vred i hele hans liv! Han sendte hende et fast blik, inden han fast forsøgte at skubbe hende fra sig. Det her var lige tæt nok på for ham!

[Deleted]

Forsøgte han virkelig blot at skubbe hende væk? Hun rullede med øjnene af ham, hun lagde sin overnaturlige styrke i og pressede sig blot tættere på. Tænderne blottede hun, bare for at prikke yderligere til ham, han måtte da have en grænse! Hun smilede lumsk, inden hun blot slappede af igen og valgte at træde et par skridt tilbage.
"Hvem siger jeg ikke er vild med dybt vand? Hvem siger jeg overhovedet har lyst til at bunde kære Matthiel?" Stemmen var som altid præget af den sensuelle klang, fløjlsblød og lokkende. Hun valgte at tage sit hat af, kaste den fra sig og se tilbage mod ham med dybtblå øjne der bestemt var tilgængelig for hans blik denne gang. Den var alligevel kun i vejen når man skulle lege, hun satte af mod ham med både styrke og kraft, for at komme helt tæt på og håbede hun kunne overraske ham nok til han var for distraheret til at stoppe et kys hun ville plante på hans læber i ren og skær provokation. Hvis han virkelig væmmedes så meget, måtte sådan en intim handling da få ham til at koge over, for hun var ved at løbe tør for ideer som ikke omhandlede hun slog først!

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Matthiel stivnede voldsomt, da Cathlina trykkede sig helt tæt ind mod hans krop. Alene tanken om at have en vampyr.. en blodsuger, så tæt på, var slet ikke noget, som han kunne have med at gøre! Overhovedet ikke faktisk! Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst. Et sted fordi at han ikke brød sig om at have en blodsuger så tæt på, og et sted, fordi at det jo alligevel var den tand mere spændende, end alt det andet. Han forsøgte at skubbe hende fra sig, selvom man bestemt ikke kunne sige, at det havde den ønskede effekt. Overhovedet ikke!
"Du er et forfærdeligt væsen..!" endte han med en fast hvislende stemme, som han vredt vendte blikket mod hende. Hun ville bestemt ikke få tingene, som hun gerne ville have det! Det var en tanke, som han kun lige nåede at gøre sig, inden hendes læber måtte komme i kontakt med hans. Hans pupiller trak sig næsten sammen, hvor han næsten automatisk endte med at gengælde kysset. Dog kun for et kort øjeblik, inden hans hænder brutalt havde lagt sig mod hendes skuldre, for at skubbe hende fra sig, med alt den kraft, som han kunne ligge i det. Han ville under ingen omstændigheder have et bæst som hende tæt på sig! "Elendige mide! Hold dig væk fra mig!" Hånden hævede han hurtigt, for at tørre sine læber, som var det ren gift. Han endte denne gang med at gøre et udfald mod hende. Hånden forsøgte han at lukke om hendes hals, for at tvinge hende op af væggen bag hende.

[Deleted]

Komplimenterne havde da ingen ende! Hun nød det! Cathlina elskede jo at blive svinet til når det var fortjent og så gjorde hun jo noget rigtigt, selvom hans mund var en tand for sød, var det ganske tilfredsstillende i sidste ende. Det var længe siden hun havde drevet en mand over denne grænse, vredesudbrud, hun savnede det sådan og en der hadet vampyrer var jo kun perfekt. Han havde gjort sig til nattens offer for hendes særheder i det han havde kaldt hende blodsuger. Hvilket kun passede hende perfekt! Da deres læber mødtes måtte det sitre igennem hende, hun mærkede jo at han måtte gengælde det kort, hvilket faktisk overraskede hende. Hjertets søde symfoni af blodrusen i hans åre, præget af hans vrede, var helt igennem smuk! Hun måtte smile af hans reaktion, måden han som et utilfreds barn der var blevet kysset af sin mor tørrede kysset af. Og så, så kom hans handling, som hun havde sukket sådan efter! Derfor, lod hun ham også gøre det, faktisk gjorde hun intet for at holde ham tilbage, hun ville mærke hans vrede og mærke hvad han kunne. Så da hun mærkede væggen bag sig, hånden om halsen i sit lukkede greb, måtte hun lukke øjnene og sukke tilfreds.
"Dygtig!" Roste hun blot, inden hun åbnede de dybtblå øjne og så direkte mod hans blik som hun forventede var fyldt med vrede. Hvor hun dog elskede det her! Nu manglede hun bare direkte vold, hvilket hun i den grad nok skulle få ham til at udfører.
"Tænk jeg tror faktisk du nød at mærke mine læber mod dine kære." Hviskede hun med et provokerende smil på de røde læber, som hun valgte at fugte langsomt med tungespidsen. Det var så sjovt at prikke til mænd som ham!

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Denne kvinde havde kun taget Matthiel på sengen i en forstand, hvor han selv ikke havde kunne følge med. I det store og hele, var det jo en tanke, som udelukkende måtte pisse ham af, for han kunne jo for pokker ikke ligefrem gøre noget ved det! Hans øjne begyndte for alvor at lyne, som han fik hende tvunget op af væggen. Han havde.. gengældt det? Et sted var det vel også det, som var kommet mest bag på ham selv, for han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det nu!
Hånden lukkede sig direkte om hendes strube, hvor han pressede hende op af væggen. Han gav hende måske hvad hun ville have, og det var faktisk også det, som rent faktisk måtte irritere ham mere, end hvad noget andet måtte være. Hans øjne lynede virkelig, og det var bestemt ikke noget som sagde så lidt. "Du vælger så meget, at gøre det der med vilje. Og ved du hvad? Det pisser mig af.." hviskede han fast mod hendes øre, inden han strammede grebet omkring hendes strube. Han ville ikke give hende hvad hun ville have, og derfor irriterede det ham virkelig, at han stod her nu. Hendes offer for natten, også selvom det endnu var så godt som umuligt at sige, hvad der ville ende med at ske. "Ti' stille..!" endte han fast. Han tog fat om hendes hår, og rev hendes hoved en kende tilbage. "Du vil have kontrol over mig.. Det kan jeg trygt love dig for, at du slet ikke får!" endte han med en fast tone. At hun troede det, gjorde ham helt vred!

[Deleted]

Presset op af væggen, hans faste greb om hendes hals, hun fandt det fantastisk, faktisk nød hun det en kende for meget, men så igen, kunne man nu også det? Cathlina måtte grine, halvhæst da han jo påvirkede hendes stemmebånd ved det greb han havde. Hun lukkede øjnene som han hev hende i håret og førte hendes hoved bagover, det var jo bedre end hvad hun kunne håbe på! Perfekt.....
"Du tager helt fejl...... Jeg vil blot have dig til at miste den...." Hviskede hun hæst, med et smil som tydet på hun følte hun havde sejret. Hvilket hun vel i bund og grund også havde, og nu hvor han var så sød at have overfaldt hende, kunne hun sagtens gøre ham den tjeneste at gengælde. Cathlina lod sine fingre danse om hans liv og om på ryggen, hun ville presse ham voldsomt hårdt ind mod hende i et greb med al sin styrke, for så at plante sin hånd på hans bagdel.
"Du nyder det!" Lød det næsten lydløst fra hende, alt for tilfredst, med at han nød det, hentød hun til vreden, men også til nærheden. Hendes væsen var ikke just barmhjertig når det kom til tiltrækning, tværtimod. At presse ham sådan følte hun faktisk aldrig hun kunne blive træt af, måske ville han være en af de få hun ville opsøge på ny og lege lidt med, hun fandt ham overraskende og morsom!

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Matthiel ville uden tvivl gerne have lov til at vise denne irriterende kvinde, hvem det var, som bestemte. Det var i hvert fald ikke hende, der gjorde det, det var helt sikkert! Vreden meldte sig så tydeligt i hans mimik, hvilket bestemt heller ikke var til at spore nogen steder. Han var vred, og hendes måde at tackle det på, gjorde det bestemt heller ikke ligefrem bedre for hans vedkommende. Hans øjne lynede af ren og skær vrede. Det var jo næsten helt udmattende. Fortsatte han virkelig at give hende, hvad hun gerne ville have? Det havde han uden tvivl rigtig svært ved.
"At miste den..?" gentog han spidst. Var det virkelig hendes mening, at han skulle stå i en situation som denne? Han følte sig truet af hende og hendes person. Han nåede dog ikke rigtigt at gøre andet, før hun havde valgt at trykke ham helt tæt ind mod sig, og med hans hånd mod hans bagparti. Hans krop sitrede. Han var i forvejen slet ikke vant til at blive berørt på den måde, og da slet ikke af en kvinde, som han slet ikke kendte! Hurtigt trak han sig automatisk fra hende. Han forsøgte på det i hvert fald. Det her var virkelig, at komme for tæt på. "Jeg nyder det slet ikke!" endte han bestemt. Han ville slet ikke have hende tæt på sig!

[Deleted]

Det morede hende, kunne han virkelig slet ikke se det, hun måtte bide sig let i læben og sukke, det var perfekt, yderst perfekt og hans hjerte som bankede hårdt i vrede var næsten euforiserende! At få ham så tæt på, det var i den grad også tilfredsstillende, hun mærkede kun vreden endnu mere, tættere på. Og som han måtte slippe hendes hår for at forsøge at komme væk, følte hun næsten ærgrelse over det, for det føltes godt! Cathlina rettede langsomt hovedet op, inden hun valgte at give slip på ham, se hvad han nu ville gøre. For at gå, det ville hun bestemt ikke lade ham.
"Det må da være enhver vampyrhaders drøm at få lov til at banke en vampyr op af væggen. Få noget had og vrede ud. Men så igen...." Hun lod legende sine fingre stryge over sine egne læber, som om hun ville minde ham om kysset, og at han rent faktisk havde måtte gengælde det. At lege rundt med ham var virkelig sjovt, og hun var bestemt underholdt for natten. Hun blev stående op af væggen, at flytte sig ville hun ikke før hun vidste hvad han egentlig havde tænkt sig. Cathlina var dog dejlig overrasket over mange af hans måder at reagere på, samt kunne hun ikke helt finde ud af ham, hvilket var spændende og udfordrende! Og en udfordring var altid god. Uanset hvad han gjorde, ville hun være fornøjet og det ville han sikkert hade at finde ud af, måske endda miste modet lidt, selvom han nu ikke faldt hende som typen der nogensinde gjorde det. Nej til den bitre ende ville han have gejst, det var hun rimelig sikker på. Den anden hånd gled lokkende hen over hendes kraveben, kælede lidt der, før den søgte mod hendes fyldige bryst, hun vidste jo præcis hvordan hun skulle få en mand til at reagere, selv mod hans vilje.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Matthiel kunne slet ikke finde ud af det her. Han kunne slet ikke finde ud af, hvad hun egentlig ville, eller hvorfor pokker hun gjorde det ved ham, når han så tydeligt havde gjort det tydeligt for hende, at han overhovedet ikke var interesseret i det! Han ville have hende på afstand, og faktisk også vise hende, hvad han fandt sig i, for det var i hvert fald ikke det her!
"Dit... bæst!" hvislede han i manglen på bedre, for han kunne jo slet ikke finde ud af det her! Han trak sig væk fra hende. Hun lokkede ham, hvilket han bestemt ikke anså som noget retfærdigt1 Smuk som hun var, kunne han jo heller ikke ligefrem undgå at bide sig fast i det, og det var jo næsten det, som for ham, var det værste af det hele! Hans hjerte begyndte at slå fast mod hans bryst, som han igen bakkede længere væk fra hende. Hvorfor skulle hun stå der og se godt ud? Te sig, som var hun noget unikt? Det var da kun direkte irriterende for ham, at det var på den måde! Han vendte sig direkte mod hende en kort sidste gang. Det her begyndte efterhånden at komme ham lidt for tæt på. "Hold dig væk fra mig," nærmest hvislede han med en fast tone. Det her var virkelig, at komme ham alt for tæt lige nu, og det kunne han da slet ikke have i sit system! Med faste skridt, begyndte han at søge derfra. Jo længere væk, han kunne komme fra hende, des bedre, var det da uden tvivl også!

[Deleted]

Ordvalget fik hende til at le, bæst ligefrem? Det var hun blevet kaldt mens hun myrderede, aldrig i så uskyldig en leg som denne. Hun gjorde ham jo bare lidt vred, gik ham på nerverne. Et bæst. Hun kunne nu godt lide lyden af det, hun valgte at tage det som et kompliment. Cathlina studerede ham, lyttede til hans hjerte der måtte banke stærkt og fast, samt hurtig i hans bryst, hun var bestemt fristet til at lade sine tænder glide ned i hans hud og få fat på blodet som strømmede vildt i hans åre. Som hun mere eller mindre stod og åd ham med blikket, måtte de dybtblå øjne til sidst falde mod hans ansigt. Mere nåede hun heller ikke at se, før han valgte at søge bort derfra. Åh nej, så nemt slap han på ingen måde! Cathlina skød sig roligt ud fra vægen, men endte med høj hastighed og elegance lige hen foran ham, helt tæt foran ham, og reagerede han ikke hurtigt nok, ville han nok ende lige ind i hende. Hvilket hun jo på ingen måde ville have noget imod. At søge bort fra hende nyttede intet, han var fulgt efter hende, hvilket han nu måtte tage konsekvensen af. Det morede hende, hun hyggede sig virkelig og at opgive ville på ingen måde ligne hende. Nej først når solen begyndte at rejse sig, ville hun lade ham gå, hvis ikke hun havde fået kidnappet ham med sig. Man vidste jo aldrig hvad natten ville bringe af gode ideer i hendes sind, hun var jo så dejlig utilregnelig!

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

At blive her, var slet ikke noget, som Matthiel havde nogen lyst til, og særligt når det var på denne her måde. Han ville væk, og det kunne ikke gå hurtigt nok for hans vedkommende! Alene tanken om at hun stod der og så godt ud, og appellerede til ham på den måde, var slet ikke noget, som han kunne have med at gøre i den anden ende. Alene tanken om det, var noget som gjorde ham direkte.. forarget!
Med faste skridt, forsøgte Matthiel at komme derfra, selvom hun naturligvis ikke lod ham gøre dette. Han endte med at gå direkte ind i hende, hvor han direkte vendte blikket mod hende igen. Denne gang måtte vreden atter meldes sig for alvor for hans vedkommende. "Du skal absolut gå i vejen for mig.. Smut.. Du har vel andet at bruge tiden og natten på, end at genere mig," endte han med en tydelig fast tone. Alene tanken om det, gjorde ham direkte vred, og han kunne virkelig ikke have det! Igen tog han fat omkring hendes skuldre, for at føre hende kraftigt til side - hvis det ville, som han gerne ville, for han ville ikke have hende foran sig. Nej, han ville have hende væk, og det var ikke noget, som kunne gå hurtigt nok. Igen forsøgte han at passere hende. Han ville væk nu!

[Deleted]

Den faste tone morede hende, det var lidt som om hun ikke helt kunne tage det seriøst. At presse ham var jo præcis det hun ønskede og nu havde hun da fået ham presset til at gå væk derfra, men det hun ønskede var utæmmet vrede, hvilket han ikke lod til at give helt igennem efter for. Gad vide om han var bange for at miste livet? Vidste han at hun var ham overlegen? Tanken var helt igennem vidunderlig! Men hun ville nu ikke tage for hurtige beslutninger, måske var der andet som lå bag, måske havde det noget af gøre med han rent faktisk måtte gengælde kysset. Roligt tænkte hun sig lidt om, det som lod til at gøre ham mest vred, var nærkontakten med hende, så hvorfor ikke forsøge sig lidt mere med det? Cathlina stod fast så godt som det var hende muligt, selvom han formåede at rykke lidt på hende, dog valgte hun at forsøge at gribe fast i ham og presse ham tilbage, helt ned i mørket hvor fakler ikke lyste gaderne op. Kun månens blege skin ville gøre de kunne se hinanden, trods skygger fra bygninger omkring dem. At tøve gjorde hun ikke ligefrem, da hun gik efter at kysse ham igen, mens hendes hånd ville glide ned mellem hans ben præcis som inde i kroen, denne gang knapt så uskyldigt et strøg, nok nærmere et greb. Denne handling måtte da gøre han enten gik i totalt vredesudbrud, eller rent faktisk gav efter. Cathlina nægtede at stoppe før han rent faktisk måtte ende med at skulle reagere på den ene eller anden måde og vreden var jo sådan set det hun gik efter.

[Demarcus Lathan Gaetulicus]

Matthiel var ikke direkte bange for at miste livet, da han op til flere gange tidligere, allerede havde stået overfor døden, så det var ærlig talt slet ikke noget, som rørte ham på det givende tidspunkt. Alt taget i betragtning, så måtte han jo bare gøre tingene, så godt som han nu kunne, og lige nu, handlede det så udelukkende for ham, om at komme fra hende, hvilket nu heller ikke kunne gøres hurtigt nok!
"Forsvind!" endte han med en fast tone. Hun havde virkelig ikke bedre at tage sig til, end at rende rundt og genere ham? Det var jo slet ikke noget, som gav mening. Så begrænset, som mørket blev, selv om natten, så var der vel andet for hende at tage sig til, end dette? At hun så endte med at tage fat om ham, og skubbe ham tilbage til mørket, fik hans hjerte til at hamre mod hans bryst. "Elendige blodsu..!" Grebet om hans nedre, samt kysset som hun pludselig skænkede hans læber, satte en voldsom sitren i ham, da dette ej var ventet for hans vedkommende. Hvad pokker var det lige hun havde gang i? Langt nede af gyden, måtte hans ryg alligevel møde en kold mur. Han stivnede let, mest i overraskelsen. Hænderne lagde han igen mod hendes skuldre, næsten i et halvhjertet forsøg på at skubbe hende fra sig. At blive kysset, var noget som han faktisk fandt.. meget rart, og han hadede det! Han tvang sine læber fra hende. "Slip mig.." Hans tone var direkte tom for følelser, men en advarsel hvilede uden tvivl over dem. Han ville ikke have hende tæt på! Og så.. alligevel.

[Deleted]

Cathlina var på mange måder uforudsigelig, men lige her, var det vel meget klart hvad hun ville, og så igen, manden blev jo sat helt ud af kurs når hun sådan legede med ham. Vreden ønskede hun, noget så brændende, hvorfor pokker kunne han ikke bare give efter! Lige nu var hun faktisk ligeglad med hvordan, bare han gav efter for et eller andet indeni. Men han var nok forvirret, splittet, det måtte da være forklaringen, andet gav slet ikke mening i hendes hoved. Op af en væg igen, denne gang med tvang. Hun smilede stort da han måtte slippe kysset, hendes hånd søgte på ingen måde væk, nej hun begyndte at kæle for ham i stedet. Hvorfor lade være? Hun ønskede jo at gøre ham hidsig!
"Din mund siger slip, din krop min kære, den fortæller mig noget helt andet." Hviskede hun fløjlsblødt, hun pressede sin krop tættere ind mod ham, lige nu lagde hun fokus på at holde sig ind mod ham med al sin styrke. At forsvinde fra ham ønskede hun ikke ligefrem, den søde symfoni af brusende blod var vidunderlig og lysten til at bide ham blev jo kun større og større. Mon han ville gå ud af sit gode skin så? Tanken var bestemt værd at tænke! Hun smilede lokkende, inden hun lod tungen glide over de røde læber.