Visiting my kingdom

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Frustrationen væltede kun yderligere over Salvatore, og særligt med hendes måde, at se tingene an på. Ikke at det var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkomende, da det kun vakte ham så tydelig en frustration, at han ikke kunne gøre noget ved det. Det gjorde ondt. Han ønskede jo klare svar på, om der overhovedet var nogen mulighed, for at genvinde hvad de engang havde haft. Selvom tegnene på dette slet ikke var til stede, så var det som en knude, der for alvor måtte melde sig i hans bryst. "Meget vel.." endte han direkte. Snak om at føle sig erstattet.. eller en der muligvis kunne blive erstattet. Han var glad for sit arbejde, men hun vidste vel for pokker hvad han mente med alt dette? At det ikke bare var noget som han ønskede at dele med alt og alle? "Hvis du tror, at nogen vil kunne gøre arbejdet bedre end jeg, så skal du naturligvis være velkommen til at erstatte mig," sagde han blot. Tanken gjorde ondt, og særligt fordi at han lagde rigtig meget af sig selv i det arbejde, som hun forventede at han udførte.
Det kunne da ikke passe, at hun virkelig var så dum at høre på, kunne det? Det lignede hende ikke. Hvorfor skulle hun rende rundt og være så tøsefornærmet, når han absolut intet havde gjort? Han savnede de mange stunder sammen med hende.. Gjorde hun ikke det med ham? Alt det som de havde gjort sammen.. De nætter de havde delt seng? Delt ting, som man kun gjorde med en person, som man havde kær? "Den eneste person som vakte den interesse, var en som jeg mødte længe inden jeg mødte dig, og hun er død i dag. Ej har der været en anden i mit liv efterfølgende end du," sagde han direkte, som han igen vendte blikket mod hende. Var det virkelig så svært at forstå? Det gjorde ondt på ham, at se hende på denne måde. Hvor mange hun derimod havde delt seng med, skulle han ikke kunne sige.

[Denjarna Dark Dynithril]

Uvant var det for Denjarna at stå således med Salvatore. Normalt skændtes de ikke, som det ej var normalt, at de bed af hinanden og talte grimt. Altid havde hun nemlig respekteret ham. Som der var gået femten år, syntes dette dog at have ændret sig. Noget betydeligt havde dog også hændt hende, som hun havde født, gået bort, mistet sit land for at generobre det. Derudover vidste hun ikke, om hun kunne døje forventningerne om hende som mor, eller hans syn på hende. ”Hvis jeg finder nogen, vil du om end være den første der får besked,” sagde hun afmålt, skønt sandheden var, at hun ikke søgte nogen anden rådgiver end ham. God var han nemlig at have ved hånden, som han for det første havde en god indfaldsvinkel på tingene, og for det andet var han en stærk allieret mod fjender. Derfor agtede hun skam ikke at udskifte ham, skønt hun ikke kunne lade være med at stikke til ham, som han selv satte sig op for det.
At høre ham fortælle, hvor lidt han egentligt havde været med, kunne Denjarna ikke just sige om sig selv. Omkring sig havde hun nemlig været, hvor hun ikke just skammede sig over det, skønt der havde været de ideer som havde været bedre end andre. At han ligeledes sagde, at han ikke havde fundet en ny en siden hun, måtte dog behage hende. Utroligt meget endda. Mere tro end Derick måtte han være, som Derick straks havde lagt i med hendes største fjende, som hun havde været væk, og de havde endda været gift. ”Og hvad får det dig til at ønske af mig?” spurgte hun direkte, som hun selv fandt det essentielt. Selv vidste hun jo ikke om han ønskede, at de fortsatte som om intet var hændt og som de intet barn havde sammen, eller om han ønskede at fortsætte, men med dem som fælles forældre, eller om de helt skulle starte på en frisk, eller om de bare skulle fortsætte som kollegaer?

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Ondt gjorde det udelukkende på Salvatore, fordi at det nærmest lød, som hun var klar til at erstatte ham af en ny. Hvorfor så overhovedet ansætte ham i stillingen i udgangspunktet? Gjorde han det godt nok? Var han for dårlig i det arbejde, som han udførte? "Eller ønsker du, at jeg skal træde af allerede nu, og finde en som er mere passende?" spurgte han direkte. Det var hårdt nok som det var i forvejen, og særligt når hun så tydeligt gav udtryk for, at han ikke var god nok. Det var jo det eneste, som hun gjorde lige nu.
Denjarna var langt mere for ham, end bare mor til hans datter. En kvinde, som i forvejen slet ikke ønskede at vide af ham, og hårdt som det nu var, var det begrænset hvad han kunne gøre ved det. Han kunne jo kun håbe på, at hun engang ville åbne op for ham, og give ham muligheden for at komme tættere på hende, end hvad han egentlig havde gjort i dag. Han blev stående lige foran hende. Hvad han ønskede? Var det slet ikke gjort tydeligt nok, at det var hende, som han gerne ville have? Han bed tænderne sammen, hvor han blev langt mere fast og alvorlig i blikket. Skulle han virkelig derud, hvor han skulle vise hende, hvad han egentlig ønskede af hende? Svært som det hele nu var. .og hvis han stod til at miste sit arbejde, så hvad havde han overhovedet at miste på det? Et enkelt lille skridt tog han frem, for at lade deres kroppe mødes. Denne gang hævede han hænderne, som han lade mod hendes kinder, inden han lænede sig frem, og plantede et kys mod hendes læber. Han stod jo tilsyneladende ikke til at miste noget, så kunne han jo lige så godt bare forsøge! Dette var vel også et klart svar i sig selv?

[Denjarna Dark Dynithril]

At Salvatore selv talte som om, at han allerede var på vej ud, brød Denjarna sig ikke synderligt om. Det at han gik gavnede nemlig ikke hendes kongerige på nogen måde. Fornuftig var han nemlig på rådgivningsdelen, som han var i stand til at tænke ting i perspektiv, uden at han følelsesmæssigt var inde i det. Derudover var han god imod fjender, som det aldrig var en skidt ting at have en stærk magiker på sin side. ”Hvis du selv mener, at der er en derude der er bedre end dig, forstår jeg ikke, hvorfor du bliver. Titlen er dig trods alt ikke et fængsel,” sagde hun kort for hovedet. Ville han gå? Svært var det at forestille sig.. Selv på trods af det faktum, at hun endnu mente, at han havde svigtet landet. Køligt hvilede hendes blik på hans skikkelse, også som han valgte at træde nærmere, skønt det indvendigt fik hendes hjerte til at slå hurtigere. Følelseskold var hun trods alt, hvor også selv hun erindrede, hvad han førhen havde skabt i hende. Død havde hun nemlig muligvis været, men mistet sin hukommelse havde hun bestemt ikke! Hans varme hænder fornemmede hun, som han lagde dem mod hendes kinder. Dette i sig selv måtte også være det første kærtegn, som hun fik i lang tid. Blidt var kærtegnet dog, hvor hun nærmere ønskede, at han tog hende med storm.. Dog vidste hun, at det ej var hans stærke side, som hun også kun havde nået at presse hans intime grænser en anelse, inden de var blevet adskilt. Derfor chokerede det hende ej heller, at hans læber var prøvende, som de nåede hendes. Let prikkede de i hendes læber som dette skete, men nok var det bestemt ikke! Om hans nakke endte hendes egne hænder med at søge, så de kunne holde hans hoved på plads, som hun krævende og begærende måtte besvare kysset.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

"Hvis du har en mand, som er mere passende til den post end jeg, kan jeg vel lige så godt søge tilbage til Procias?" spurgte Salvatore med en ganske sigende mine. Selv ønskede han jo ikke at forlade stedet, som han jo i forvejen, var rigtig glad for det arbejde, som han udførte, og han vidste jo også, at han var god til det, og det skulle hun ikke have lov til at tage fra ham. Han have gjort fejl, men det var der vel også mange andre der gjorde?
Hvad Salvatore egentlig ønskede sig, var Denjarna, og det var vel ikke så svært at forstå, var det? Han kneb øjnene svagt sammen. Alle de tanker som skød igennem hans hoved. Han var ikke den frembrusende mand. Det havde han aldrig nogensinde været, og det ville han heller aldrig ende med at blive, men noget kunne han da finde ud af. At røre ved hende, var noget som selv satte en voldsom sitren i hans krop og sind. Gud hvor var det noget, som han havde savnet. Virkelig meget endda! Aldrig havde han troet, at han skulle stå i denne situation, og særligt fordi at han jo havde fået vist hendes grav.. hendes endelige hvilested. Det var bestemt ikke fordi at han havde været ligeglad med hende! Øjnene gled i, som hun selv gav sig hen til det. Hænderne forlod hendes kinder, for i stedet for, at glide om hendes liv, hvor han trykkede hende ind mod sig. Lettelsen var det eneste, som skød igennem ham lige nu, og gud hvor var det behageligt, at have hende tæt på sig, på denne måde igen. Han kyssede hende mere selvsikkert.. mere krævende og mere intenst. Det var jo 15 år siden, de havde gjort dette sidst!

[Denjarna Dark Dynithril]

Køligt hvilede Denjarnas sølvgrå øjne på Salvatore. Nej.. Hun kunne bestemt ikke lide udviklingen af denne samtale. Selv vidste hun også, at denne samtale på ingen måde var professionel, som den udelukket sprang fra de personlige følelser, hvilket på ingen måde var godt. Personligt følte hun nemlig, at han havde skuffet hende, men professionelt vidste hun, at hun ikke kunne undvære ham. ”Hvis du selv mener, at du hører til i Procias, er der ingen der stopper dig,” sagde hun kort for hovedet, inden hun meget vel ikke kunne sige så meget mere, som han tog om hendes ansigt og pressede sine læber mod hendes. Længsel var, hvad der bølgede ind over Denjarna i denne stund. Længsel for den tid, hvor hun havde undværet ham, og længsel for den tid, hvor hun havde manglet intimitet. Derfor kyssede hun ham ej blidt igen, som hun derimod kyssede ham hårdt og krævende. Hun ønskede ham, og hun ønskede, at han skulle ønske hende, samt hun ønskede det råt. Det var måske ikke, hvad han umiddelbart kunne lide, som han var langt mere blid og romantisk anlagt, men selv havde hun før vist ham, at der var andre muligheder, hvor han også før havde nydt det. I var hendes øjne gledet, hvor hendes fingrer søgte fra hans nakke og ned til hans skjorte, som de måtte begynde at knappe den op. Selv havde hun aldrig været hæmningsløs, hvor hende og Derick også flere gange havde været intime sammen under åben himmel, og derfor ønskede hun naturligvis også, at det skulle falde Salvatore ind. Alene var de også, som det ej var fordi, at der stod et hus i deres nærhed. Ligeså var der også klitter mellem selve stranden og Cetiul by. Hendes læber forlod hans, så de i stedet kunne søge lidenskabeligt over hans hals. Hun ønskede at markere ham som sin, som det kun var hende, at alt dette tilfaldt. ”..Vis mig, hvor meget du har savnet mig,” bad hun ham hæst mellem alle kyssende. Hendes fingrer havde nu fået hans skjorte op, men ej trak hun den af ham, som hun i stedet lod sine fingrespidser mærke ham, samt huske hans krop.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatores ord døde hen i deres intense og længselsfulde kys. Det var bestemt heller ikke fordi at han ønskede at forlade hende eller den post som han nu havde i sin besiddelse igen, for det ville han ikke. Han elskede jo sit arbejde, som han også måtte elske sit job, og det som han lavede med de muligheder. Øjnene gled i endnu en gang. At tage hende midt her på stranden, var nok ikke ligefrem det, som faldt ham mest ind, men gud pokker hvor var det da lige præcist det, som han havde lyst til lige nu. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. At hun åbnede hans skjorte, sagde han ikke noget til. For ham, var det kun en naturlig ting, at lade hende komme i så tæt kontakt med ham.
Halsen blottede han for hendes kys, hvor han selv kun lod armene glide omkring hende. Den hæse hvisken tæt ved hans øre, fik hans nakkehår til at rejse sig. Han havde aldrig troet, at de skulle få denne fantastiske og enestående mulighed igen. Han havde manglet hende. Han havde virkelig savnet hende, og nu hvor han havde hendes duft i sin næse, kunne han igen føle, at nogen ting var som de altid havde været. Han var ikke vred på hende. Han var rent faktisk ked af det som han havde gjort. Virkelig, virkelig meget endda. Han klemte øjnene let sammen og trykkede hende ind mod sig. "Jeg har virkelig savnet dig," endte han med en dæmpet stemme, selv tæt ved hendes øre. Hånden gled ned langs hendes side. Han længtes efter at mærke hende, og af hvad han kunne fornemme, var han ikke den eneste, som havde det på denne måde. Han sænkede hovedet, hvor han plantede en lang række blide kys mod hendes hals. Hun var ham en fantastisk kvinde. Uanset hvor irriterende stædig hun kunne være, havde hans hjerte jo valgt hende.

[Denjarna Dark Dynithril]

Svær vidste Denjarna, at hun kunne være at have med at gøre. Dog mente hun, at det var hende berettiget, og derfor lavede hun ej heller om på sig selv. Ej heller syntes han at ønske at lave om på hende, som han kyssede hende på trods af hendes spydigheder. Hvad dette ville føre til, vidste hun ganske vidst ikke, men ønskede at nyde ham, gjorde hun. Savnet havde det nemlig været at blive berørt på denne måde. Ligeledes havde hun også savnet ham, som det var ham, som hun senest havde udfoldet sig således med. Mærkede og markerede ham gjorde hendes fingre, som de løb over hver en hudflage og over hver en del af hans overkrop. Hun mærkede hans indsunke og spidse kraveben, det stærke bryst, de følsomme brystvorter, hvert et buet ribben, hans talje og hans maveskind og mavemuskler. Velkendt og savnet måtte al dette være for hendes fingre. Hendes nakkehår rejste sig, som hun hørte hans hvisken nært sit øge. Ligeledes måtte hun sukke dæmpet, som hun måtte holde sine egne kys igen, som hun fjerlet mærkede hans læber mod sin egen hals. Velvilligt søgte hendes hoved til siden, så hendes lange hals blev strukket og blotlagt fra ham. Samtidig placerede hendes hænder sig mod hans hofter, hvor hendes negle krævende måtte søge ind. ”Vis mig det,” bad hun hviskende igen i en forførende tone. Ingen tvivl var der vel i at spore, hvad hun ønskede, skønt hun for to sekunder siden havde stirret på ham med kolde øjne? Ej ønskede hun ham borte, som hun nu ønskede ham lige her, samt mere end det her. Ligeledes ønskede hun, at han ønskede det samme, samt udtrykte det. Det var nemlig i sandhed, hvad hun havde brug for i denne stund. Hendes ene hånd slap hans talje, så hendes fingre i stedet kunne stryge forførende hen over hans nøgne maveskind.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var ikke et sekund i tvivl om, hvad han gerne ville, men var det overhovedet noget, som han kunne tillade sig at gøre på et sted som det her? I fuld offentlighed og med dronningen af landet? Svært havde han med at forestille sig det, da han ikke havde gjort noget lignende med nogen før. Ganske vidst havde han været tæt på kvinder før, men aldrig på denne her måde.
Skænderiet var allerede glemt for hans vedkommende, som han dog ej ønskede at tænke på hvor bragende uvenner de egentlig kunne være, og særligt når det hele foregik på denne her måde. Han ønskede hende.. Han ønskede at mærke hende igen, og særligt efter alle de mange år som havde passeret. Selv for ham, havde det været et chok at vide, at hun var død, samt at der var gået så mange år. End ikke det, var noget som han havde forestillet sig. Han havde siddet fanget i mørket i 15 år! Hendes negle og blide berøringer, var virkelig fantastisk. Selv hun var den eneste, som ville få lov til at gøre dette ved ham, da han ej ønskede, at nogen anden skulle gøre det. Ikke var der nogen anden, der havde fået lov til at gøre det ved ham. Hånden strøg over hendes bagparti med et næsten uskyldigt glimt i øjet. "Kan jeg tillade mig, at gøre det i det åbne og offentlige?" spurgte han med et let træk på den ene mundvig. Spændende måtte det hele være, og det var noget som han selv særligt måtte finde meget attraktivt, når det endelig skulle være. Han havde savnet hende. Det var jo hende, som han gerne ville have.

[Denjarna Dark Dynithril]

Hånden der søgte ned over hendes side og bagdel fik uden tvivl varmen sat i gang i Denjarnas krop. Som en smagsprøve anså hun det dog kun for at være, som det bestemt ikke var nok! Hun ønskede mere.. Meget mere. Hun ønskede, at han nok engang markerede hendes krop. At han dog skulle spørge om tilladelse først, undrede hende på ingen måde. Det mest nervepirrende han indtil nu havde prøvet, havde vel været, da hun havde hevet ham med ud på balkonen og ladt ham tage hende der? Mere nervepirrende måtte dette vel derfor være for ham, som de var langt fra den trygge seng, bopæl og faste vægge. Dog var det dette, som hun ønskede af ham. Det var også, hvad hun generelt måtte foretrække. Sværere var det dog blevet efter, at hun hvde fået en krone på hovedet, som det pludselig havde stillet hende i et andet lys. Pirrende strøg hendes negle fra hans maveskind og videre op til hans brystkaste. ”En mand skal ikke spørge.. Han skal gøre det,” rettede hun ham forførende, inden hendes hoved måtte nærme sig hans. Uden at lade øjnene søge i, bed hun ham kælent i underlæben, alt imens hun så ham dybt ind i øjnene. Intenst var hendes eget sølvgrå blik blevet, som hun udmærket vidste, hvad hun ville. Nu gjaldt det blot om at få ham til at ville det samme, samt gøre det. Det sidste var uden tvivl det største problem, da han var en utroligt retskaffen mand der levede efter dyder og normer og sin venlige side. Dette ønskede hun dog at prikke til, da det aldrig ville kunne blive nok for hende. Ej mente hun, at det var at ændre på ham, som hun nærmere så på det som at vise ham en anden side af verdenen. Dette var desuden noget, som hun havde lært flere mænd, som hun havde haft flere jomfruelige mænd at træne, ligesom hun havde haft de erfarne.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore var af den gamle skole og den gamle religion, og dette var ikke noget undtag. At gøre det ude i det åbne og særligt på denne måde, ville uden tvivl være grænseoverskridende for ham, men for pokker.. Det var virkelig mange år siden, at han havde haft hende tæt på sig, på denne her måde, og naturligvis var dette også noget, som satte sine klare spor på ham. Hans hjerte hamrede som ti vilde heste mod hans bryst, og der var intet som gjorde tegn til at ville ændre sig, og særligt når han stod med hende på denne måde.
Dette var ej tæt nok på ham, for hans vedkommende, men at komme ind i det mere lukkede rum, var ikke en mulighed som de havde lige nu. Selv den trængsel og det ekstreme behag, var noget som han så tydeligt kunne mærke vokse i hans egen krop og sind, uden at han kunne gøre alverdens ved det af den grund. Han klemte øjnene let sammen, som han let trykkede hende ind mod sig. Hånden om hendes liv, sørgede for, at deres kroppe konstant var i kontakt, da det var det, som han havde brug for lige nu. Det andet for ham, var bestemt ikke godt nok, og særligt ikke, når det var på denne måde. En mand skulle bare gøre det.. Bare gøre det? Svært var det at forestille sig, at de kom fra så forskellige verdener, men det gjorde de jo. Han trak let på smilebåndet, inden han førte hende med sig en smule længere ned af stranden. Der var en samling af sten, som næsten gjorde sig som en mole. Her kunne de ligge lidt skjult om ikke andet. Hånden førte han overvejs henover hendes lår. Han havde virkelig brug for at mærke hende, og særligt efter alle disse år.

[Denjarna Dark Dynithril]

Personligt ønskede Denjarna, at Salvatore overskred nogen af sine grænser, hvis han ønskede, at dette skulle vare ved. Det var nemlig blot et af de behov, som hun havde, og selv var hun kendt for, at hun fik sine behov opfyldt andetsteds, hvis ikke hun kunne få dem opfyldt samlet. Derfor var det sikkert og vidst for hendes vedkommende, at han var nødsaget til at udvikle sig. Af den årsag irriterede det hende også til dels, at han følte sig nødsaget til at trække hende en anelse længere ned ad stranden for at fortsætte, hvad de hidtil havde lavet. Dog lod hun ham, som han vel også skulle have lov til at udvikle sig i sit eget tempo? Udenfor var de trods alt også, som de endnu måtte befinde sig på stranden. Fronten vendte hun igen mod ham, som de standsede. Igen måtte hendes blik søge hans, hvor hendes ene hånd lagde sig mod hans hofte og den anden på hans skulder. Stødt måtte hun føle varmen brede i sig, ligeså vel som hun måtte fornemme en dunken i sit underliv, som hans hånd kom i berøring af hendes lår. Nok var det dog ikke for hende, som hun uden tvivl ønskede sig mere, som hånden i sig selv ikke var nok til at tilfredsstille hende. Igen valgte hun derfor at presse på, som hun lagde vægten i den hånd, som lå på hans skulder. Ned i sandet måtte hun tvinge ham, som hun uden tvivl var i stand til at dominere, hvis han ikke kun. Dog ønskede hun, at han tog ved lære af det. Som hun fik ham tvunget ned i sandet, valgte hun at placere sig selv overskævs på ham, så hun solidt havde et ben på hver sin side af ham. Sikkert søgte hendes arme om hans hals, inden hendes læber begærende trykkede sig mod hans. Allerede havde hun fortalt ham, at han blot skulle tage tyren ved hornene, og derfor måtte hendes ønsker til ham derfor også allerede ligge klar.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore ønskede virkelig at gøre det, men han vidste ikke helt hvordan han skulle gøre det, og det var også det, som gjorde det svært for ham, og særligt når det foregik på denne her måde. Svært var det for ham, men han ønskede jo at være der med hende.. være der for hende, og selv måtte han stå fuldkommen fast på. Han havde brug for hende. Han.. .elskede hende jo. Derfor var det hende som han ønskede at være sammen med, og det kunne vel heller ikke komme bag på nogen, kunne det?
Salvatore søgte mere ned mod stenene. Det var jo heller ikke ligefrem alt, som han ønskede at dele med sin omverdenen, som var omkring dem, når det var hende, som han var sammen med lige nu. Som hun pressede ham mere ned i sandet, fik ham kun til at rive hende med sig ned, hvor han tvang hende ned over sig. Hans hænder gled let mod hendes hofter, inden han igen lænede sig frem, og skænkede hendes læber endnu et dybt og længselsfuldt kys, for han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han endelig havde muligheden for at gøre det! Hænderne strøg over hendes krop, hvor han næsten automatisk trak mere og mere op i kjolen, hvor han kunne røre hendes nøgne hud på ben og det nederste af hendes ryg. Hans hjerte hamrede mod hans bryst, og varmen gled direkte igennem hans krop i et tempo, som han slet ikke kunne følge med i. At gøre det udenfor, var en del af en spænding, som han aldrig havde taget del i tidligere, og han kunne lide det. Han kunne godt lide, at hun introducerede ham til denne verden. Han fortsatte med at trække hendes kjole op, for til sidst at ende ved hendes nakke, hvor han brød kysset, for at få den af. Han kunne slet ikke lade være!

[Denjarna Dark Dynithril]

Denjarnas puls måtte langsomt stige, som hun endelig følte, at der var ved at ske noget. Det bløde sand mærkede hun imod sine ben, som hun endte ovenpå Salvatore, og som han begyndte at trække op i hendes kjoles skørt. Det var dette, som hun ønskede, og derfor måtte det naturligvis også tænde hende. Selv havde hun nemlig altid nydt spændingen og skønheden ved at gøre det i naturen, og derfor ønskede hun naturligvis også, at han ligeså fandt nydelse ved det. Afskrækket syntes han ej heller at være, som han nærmere syntes at tage ved lære, som han straks blev mere selvstændig. Præcis, som hun ønskede sig. Begærende måtte hun igen kysse ham, hvor det kun gavnede hende at mærke, hvordan han længselsfuldt besvarede det, alt imens han mærkede hendes krop. Hurtigt måtte hendes hjerte slå, hvor det særligt skete, som han mærkede hendes ben. En forbindelse til hendes underliv syntes de nemlig at have, hvor hun besvarede hans handlinger ved at trykke sit underliv kælent ned mod hans. Svært var det vel ej heller at gætte, at det var der, som hun ønskede at det hele endte? Tilfreds måtte hun derfor også blive, som hun mærkede, hvordan han begyndte at trække hendes kjole op. Armene valgte hun at række i vejret, alt imens hun tilsvarende brød kysset, så han kunne få den trukket af hende. Som kjolen forlod hendes krop, var det dog kulden, som hun øjeblikkeligt måtte blive mødt af. Kølig var luften nemlig imod hendes nøgne hud, som hun nu sad i det rene ingenting. Derfor fandt hendes læber hurtigt hans igen, hvor hun tilsvarende trak skjorten af hans overkrop, så de i det mindste kunne nære på hinandens kropsvarme. Svulmende af kulden måtte hendes barm være blevet, som hun pressede den mod hans krop, alt imens hendes arme nok engang smøg sig om hans krop.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selv Salvatore lærte noget nyt hver dag, selv på trods af hans alder, og hvilken generation han måtte være af. Endnu en gang, kunne de jo vise, at selv et mørkt og lyst væsen kunne finde ud af det hele sammen, og det var vel egentlig også det som var det vigtigste af det hele? Særligt, som det stod lige nu? Han smilede ganske tilfredst, som de lå der i det kolde sand. Hvor koldt det egentlig var, mærkede han sig først af nu, hvor det kolde sand kildede mod hans ryg.
Hurtigt måtte hans hjerte hamre, som han fik hende klædt af, og hun smukt sad der over ham. Ganske vidst bar kroppen sine tegn på graviditet, men var det underligt, at det var noget, som rent faktisk tændte ham mere end hvad godt var? Han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det! Det var bare.. med til at gøre hende endnu mere perfekt! Et svagt støn måtte dog alligevel bryde hans læber, som hun skubbede underlivet mod hans. Der hvor der allerede var en masse aktivitet igang, som ikke havde været igang igennem ekstremt mange år. Han sank klumpen. At gøre det ude i det åbne, var nyt, fremmed og spændende.. Og at gøre det med dronningen af landet, var vel et sted også forbudt? Han nød det i hvert fald! Let rettede han sig op, så skjorten kunne komme af, og de kunne mærke hinanden helt tæt på. Endnu med bukserne på, som næsten agerede som havde det været en forbandelse for ham. Han kunne ikke komme tæt nok på hende! Hånden strøg let op over hendes side, hvor han lukkede den omkring hendes bryst. Dette skulle forekomme som hans eneret! Ikke ønskede han, at nogen anden skulle have lov til at komme hende nær!