Visiting my kingdom

[Denjarna Dark Dynithril]

Køligt var det, som Denjarna nu kunne mærke den friske havbrise imod sin nøgne hud. Hvad hendes krop engang havde været, var den desuden ikke længere, som den derimod var blevet et portræt for hende lange og hårde liv. Senest havde graviditeten sat sine spor på hende, hvor de inden da var alle arene fra de lange perioder med tortur. Selv hadede hun, hvordan hun nu måtte se ud, som hun var mørkelver, hvor hendes krop engang havde været fejlfri. Køn var hun dog stadig, som formerne endnu var de samme som altid. Dog var det ej sin egen krop, som hun fokuserede på i denne stund, som det nærmere var hans. Bedre blev det også kun, som hun fik listet skjorten af hans stærke arme og frigjort den fra hans ryg, så hun kunne ligge den ved hans side i stedet. Begærende måtte hendes fingre igen undersøge ham, alt imens hun lidenskabeligt kyssede hans læber. Over hans overkrop og over hans arme søgte hendes fingre, indtil hun let måtte spænde i kroppen, som han greb om hendes bryst. Nydende slap hun et støn, hvilket fik deres læber til at skilles fra hinanden. Mere ønskede hun, som hun ønskede flere af disse intime berøringer og mere end det. Langsomt og sensuelt måtte hun derfor glide ned over hans krop, hvor hun kælent kyssede, slikkede og nappede i hans hud. Først ned ad halsen, dernæst hen over hans stærke brystkasse og til sidst henover hans følsomme maveskind. Pirrende måtte hun skæve op til hans ansigt, inden hun rettede sig op og lod sine fingre lukke sig op åbningen til hans bukser. Blikket holdt hun på ham, som hun roligt måtte frigøre hans ben fra hans bukser. Perfekt. Ligeså blotlagt som hende endte han, hvilket naturligvis fik hendes blik til at smyge sig betaget over hans krop. ”Præcist, som jeg husker det,” sagde hun tilfredst med en drillende klang, inden hun selvsikkert måtte lægge sig oven på ham. Dette havde hun nemlig til fulde styr på.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selvom Denjarna måske ikke ligefrem værdsatte det faktum, at hun var påvirket af alder og graviditet, så var det noget, der særligt faldt i Salvatores gode smag. Hvilken mand ville da ikke tænde på en kvinde, som var i stand til at føde børn? Bringe dem til verden? Det var især noget som selv han ekstremt godt kunne lide. Kjolen smed han fra sig et eller andet vilkårligt sted, som han slet ikke fulgte med i. Det eneste, som han havde i hovedet, var at få lov til at mærke hende.. At vide, at det ikke var alt, der var anderledes, end hvad det engang havde været, for det var den slags ting, som han havde brug for en bekræftelse i, og særligt når det var på denne her måde. Han trak let på smilebåndet, som han igen lod hovedet søge ned i græsset. Selv hans krop var præget af ar efter de mange års tortur i mørket, selvom han nu heller ikke lagde skjul på disse.
Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det var spændende, og særligt fordi, at de gjorde det udendørs, hvilket i forvejen, ikke var noget, som han var vant til at gøre. Det var lidt der, at det hele måtte ligge for hans vedkommende. Det var spændende og forbudt. Som han blev frigjort helt, og lå lige så blottet, som hun selv gjorde, tog han sig ikke af. Kulden fik det til at sitre. Det var jo faktisk pænt koldt. "Du er smuk, som du altid har været, min kære," sagde han endeligt. At de havde været oppe, og nærmest slås, var helt glemt for ham lige nu. Det var bestemt ikke hvad han gik rundt og tænkte på, og særligt ikke, når det skulle komme til hende. En betydningsfuld kvinde, var hun nemlig for ham. På mere end et grundlag. At hun igen lagde sig ovenpå ham, fik en tydelig sitren til at haste igennem hans krop. Armene gled endnu en gang om hende, hvor han trykkede hende tæt på sig. "Det smukkeste, som jeg længe har set," hviskede han roligt, inden han igen skænkede hendes læber et dybt kys.

[Denjarna Dark Dynithril]

Ej ville Denjarna sige, at hun var så skøn, som hun engang havde været. Meget havde der nemlig hændt hendes ydre, siden hun havde stået som leder for mørkelverne. Dog ønskede hun stadig, at hun skulle være den skønneste set med Salvatores øjne. Ej ønskede hun nemlig, at han søgte nogen anden end hende, og ej heller ville hun tillade det. Hendes var han nemlig blevet, som de havde lagt i med hinanden den allerførste gang. Let trak hun på smilebåndet. ”Det smukkeste, som du nogensinde har set,” rettede hun ham drillende, inden han igen lukkede munden på hende med et dybt kys. I sank hendes øjenlåg, som hun igen måtte blive overvældet af følelsen af hans læber mod sine egne. Fantastisk føltes det, hvor den følelse kun blev forskønnet, som deres nøgne kroppe nu blev trykket mod hinanden. Mere ønskede hun, hvor det nu også føltes helt rart med sammenspillet mellem kulde og varme. Kulden fra den friske havbrise, og varmen fra deres nøgne kroppe. Den ene underarm lod hun støtte mod sandet, så hun kunne holde sin krop. Sin frie hånd lagde hun først imod hans side, inden hun lod den glide ned ad ham, så hun mærkede ham. Som den blidt strøg ned til hans hofteben, skiftede den retning. Ind mod midten af hans underliv søgte hendes fingre, som de let kærtegnede hans følsomme hud, uden at de kom i kontakt med hans manddom. Hvis han virkelig ikke havde lagt i med nogen anden kvinde siden hun havde været inde i billedet, burde dette være nok til at drive ham til vanvid. Særligt fordi, at han i så fald havde ventet på dette i femten år. En tanke, som i den grad faldt i hendes smag, som det behagede hende at vide, at hun var den eneste for ham, og at han ej havde bukket under for nogen anden. Pirrende fortsatte hun sine kærtegn af ham uden at røre det, som han med garanti ønskede berørt.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Selvom det fødte barn og det hårde liv, som hun havde levet, uden tvivl havde sat sine tegn på hendes krop og sind, så var det slet ikke noget som rørte Salvatore det mindste. Faktisk kunne han virkelig godt lide, at se hende på den måde, som han nu gjorde det. Han elskede at se hvordan hun så ud, og særligt når det foregik på denne her måde. Hans hjerte hamrede mod hans bryst. Det som de havde gang i, var både forbudt og spændende, og særligt fordi at han på alle tænkelige måder, var underlagt hende som en dronning. Han var jo 'bare' en rådgiver, og det havde da uden tvivl også sat sine klare ulemper, som det havde sine fordele.
Hænderne gled nedover hende. I hans øjne, havde hun intet at skulle skamme sig over, som hun jo var en ekstremt flot og smuk kvinde, alt taget i betragtning. "Du har ret.. Du er det smukkeste, som jeg nogensinde har set," istemte han dog med et smil på læben. Ej var det fordi at han havde taget det tungere end som så, for det havde der aldrig nogensinde været nogen grund til. At hun berørte hans nedre.. dog uden at komme helt i kontakt med det, var bestemt heller ikke retfærdigt på nogen måde. Svagt måtte han bide tænderne sammen, som han lagde hovedet tilbage. Frustrerende som det end var, var det ligeledes også en fantastisk følelse, at skulle sidde igen med. Han prustede ganske let. Han forsøgte at skubbe sig mere mod hende. Han ønskede mere end bare de ekstremt pirrende berøringer. En prusten i protest måtte dog alligevel forlade hans læber. Ej var dette retfærdigt! "Ikke drille.." hviskede han blidt, som han kort lod hånden passere hendes bryst. Det var virkelig pirrende.. Han ville have mere end bare en drillende berøring af hendes hånd. Der var gået 15 år siden sidst trods alt!

[Denjarna Dark Dynithril]

Tilfreds måtte det gøre Denjarna at høre ham sige ordene. Du er den smukkeste. Det var bekræftende ord, som hun altid havde behøvet. Selv ønskede hun nemlig ikke at tabe til nogen anden! Om dette behov var kommet under hendes egen utroskab, eller fordi hun havde frygtet et utroskab fra Dericks side, vidste hun ikke. Ufatteligt længe havde det blot været sådan. Som hun kunne fornemme, hvordan hans krop spændtes, og hvordan han lagde sit hoved tilbage i nydelse, som hun lige undgik at berøre hans mandlige dele, måtte hun ligeså blive tilfredsstillet. Hun nød at pirre ham, som hun nød fornemmelsen af, at lysten til hende voksede i ham. Det var også sådan, at det skulle være. Det var kun sådan, at det skulle være. At han ligeså lod sig kommentere på hendes ”uskyldige” berøringer, fik hende kun til at trække på smilebåndet. Hun nød det uden tvivl. Hun nød legen, skønt de år der havde passeret. Et dæmpet støn søgte over hendes læber, som han selv lod sine fingre strejfe hendes bryst. Dog fik det hende ikke til at give sig, som det nærmere blot fik hende til at rive en enkelt gang med neglene over den følsomme hud, som sad så nær hans manddom. Frem mod ham lænede hun sig, alt imens hendes hånd kærtegnede sig vej ned ad hans lår, og inderlår. Hans blik valgte hun at fastholde i sit, som hun tirrende måtte bide ham i underlæben. ”I så fald må du straffe mig,” hviskede hun lokkende. Hun bevægede sit hoved til siden, så hun i stedet kunne føre sine læber til hans ene øre. ”Vis mig, hvordan du vil have det..” Kælent lod hun sin tungespids glide over hans øreflip i et flygtigt kærtegn. Hvor meget hun end nød at have kontrollen, ønskede hun stadig at se ham med den. Selv ønskede hun nemlig at se, om han kunne være andet end den blide mand, som hun ellers kendte.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Salvatore mente dog sine ord, når han sagde, at Denjarna var det smukkeste som han længe havde set. Ikke i sin vildeste fantasi, at han havde regnet med, at skulle falde for Manjarnos dronning, men det var han. Igennem de sidste 15 år havde han været alene, og aldrig i sit liv, om han havde tænkt sig at lade nogen anden kvinde komme tæt på sig. En tro mand var han faktisk, som han på ingen måder, var den type, der gik op i utroskab, og aldrig i hans liv, om han kunne finde på at praktisere det, og særligt ikke, når det foregik på denne her måde.
Han sukkede dæmpet, som han lagde hovedet tilbage i sandet. Det at pirre ham på den måde, var virkelig ikke retfærdigt, og det stod han ganske fast på! Han knyttede næverne. Igen synes han næsten at glemme, at de var udendørs, og at han slet ikke burde gøre dette. Hendes lette tag i hans underlæbe, var skam ikke noget som han sagde noget til. Faktisk var det noget som han godt kunne lide. Alene dette viste ham jo trods alt, at hun ikke var ligeglad med ham, og naturligvis var det noget, som faktisk betød rigtig meget for ham. Han ønskede at mærke hende, og det var det eneste behov, der for øjeblikket, måtte melde sig i hans krop og sind. Han tog fat i hende, hvor han fik dem vendt, så det denne gang var ham, som var over hende. Det var nemlig hende, der havde vist ham, at det var dette, som hun ønskede skulle ske, samtidig med, at hun havde vist ham, at dette ej var noget, som man kunne kalde for farligt. Hans hånd strøg let og roligt nedover hendes krop. De var nemlig to om at lege den leg. Han strøg hende over de nedre mavemuskler og nedover hendes inderlår. Bevidst undlod han selv at komme i kontakt. "Som De ønsker," hviskede han hæst mod hendes øre.

[Denjarna Dark Dynithril]

Det at høre ham sukke, behagede uden tvivl Denjarna. Det var nemlig både et symbol på hans længsel efter hendes, og hans følte behag over hendes gøren. Ganske vidst var det ikke meget, som hun gav ham, men tilpas var det lige nu og her, skønt hun selv længtes efter at blive revet rundt. Selv savnede hun nemlig at føle sig levende på den facon, og særligt med ham, som han havde været hendes sidste. Dette var også, hvad hun måtte indikere, som hun hviskede ordene ind i hans øre. Smilet bredte sig automatisk på hendes læber, som han vendte dem, som var hun intet andet end en fjer for ham. Sukket forlod hendes læber, som hun nu mærkede, hvordan det var hendes ryg og bagdel, som blev kildet af det kølige sand, alt imens hans krop tyngede hende en anelse for oven. Igen faldt hendes sølvgrå blik på hans smaragdgrønne øjne. Slørret blev hendes syn dog, som hun mærkede, hvordan det måtte kilde i hendes nedre, som hun mærkede hans fingre over sin mave og inderlår. Ingen tvivl var der om, at det fik forventninger i hende til at vokse, hvilket hun også måtte lade komme til udtryk. Benene svang hun behændigt om hans hofter, så hun for det første var åben for ham, og så hun for det andet kunne presse hans underliv ned mod sit eget. Et støn måtte dette få hende til at slippe, som hun fornemmede hans hårdhed. Dette gjorde også, at hun måtte gribe ud efter hans læber i et begærende og intenst kys. Hun ønskede at mærke ham, som hun ønskede at mærke hm over det hele! Hænderne lagde hun dernæst først mod hans skulderblade, inden hun langsomt lod den glide ned over hans ryg og lænd, så de til sidst kunne klemme om hans ende.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Behaget stod i højsæde hos Salvatore, for han elskede virkelig at mærke hende tæt på sig. Hans øjne lukkede han let. Alt det negative var forsvundet nu, som dug for den brændende sol. Dette var en ting, som han virkelig godt kunne lide. Han elskede, at have denne effekt og påvirkning af hende, som hun stadig ikke var bange for at få ham til at føle det samme. Hun fik ham jo for pokker til at gøre dette udendørs! Og uden at han egentlig tænkte på at andre kunne se dem.
Sandet var kold og vinden ligeledes, selvom han ikke tog sig af det. Gåsehud havde for alvor meldt sig, selvom det var varmen som han mest kunne mærke. Varmen samt det behag, som hun så tydeligt måtte sætte i ham, når han mærkede hende på denne måde. Savnet det, det havde han uden tvivl, da der var gået så frygtelig mange år, siden han havde mærket sig af det sidste gang. Som hun låste ham fast ind mod sin krop, måtte han lukke øjnene, udelukkende for at holde behaget i skak. Han ønskede jo for pokker at nyde denne situation, og særligt nu hvor den endelig igen var kommet til dem. Denne gang kunne han dog slet ikke dy sig. Han havde virkelig brug for at mærke hende tæt på sig nu. Denne gang gjorde han det endelige ryk, hvor han fik dem forenet. Han gjorde det blidt, men alligevel bestemt. Han havde virkelig, virkelig manglet hende, så mange år siden, at det her måtte være. Han lukkede øjnene ganske let. Hans læber mødte hendes i et krævende kys, inden han selv satte gang i et mere bestemt tempo, end hvad han havde gjort til nu. Han havde bare brug for at mærke hende, og mærke hende helt tæt på sig.

[Denjarna Dark Dynithril]

Selv nød Denjarna både det, at de nok engang var intime sammen, samt det hun fik ham til at gøre. Selv vidste hun nemlig, at hn ej ville have kommet op på en udendørs sceance på egen hånd, og da slet ikke nu hvor, at det havde været så længe siden sidst. Som det var længe siden sidst, kunne hun dog også helt selv fornemme, hvad alle kærtegnende måtte gøre ved hende. Hurtigere slog hendes hjerte, hvilket gjorde, at hun hurtigere og lettere måtte føle sig varm. Derudover kunne hun også fornemme en dunken i sit mellemgulv, hvilket helt syntes som et tikkende ur for, hvor længe hun mon kunne vente. Begærende følte hun hans krop med sine fingre, som det var alt, hvad hun kunne gøre lige nu og her. Nok var det dog på ingen måder for hende, som hun ønskede at mærke ham, som hun havde mærket ham for femten år tilbage på sin balkon. Overrasket, men på alle måder nydende, faldt et støn over hendes læber, som han forenede dem. Pludseligt kom det, som han end ikke havde rørt hende inden da. Derfor var det også en kort smerte som skød igennem hende, inden hun blev opfyldt af en intens nydelse. Hendes negle søgte ned i hans faste balles kød, hvor også det måtte være et tegn på hendes ønske om mere. Tavse blev hendes støn dog, som han indvilligede hende i et krævende kys, som hun mere end glædeligt besvarede. Hurtigt slog hendes hjerte, som det syntes at slå i takt med hans faste tempo. Et tempo, som hun nød, som hun ej behøvede at møde hans blide side i dag, men blot den side, som udelukket begærede og ønskede hende. Skrøbelig var hun ej heller, som hun sagtens ville kunne klare, at han tog fat.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Alt for mange år var gået for dem, og derfor kunne selv han mærke nu, hvordan spændingen virkelig steg i hans krop og sind, jo mere han måtte ligge der sammen med hende. Fantastisk som det end måtte være, så ønskede han alligevel at trække tiden så meget ud, som det var ham overhovedet muligt. Hånden strøg han roligt over hendes krop. Selv havde han ikke glemt hvordan hun havde set ud, sidst de havde nydt en stund som denne med hinanden. At det så var både i seng, på gulv og ude på balkon, var slet ikke noget som rørte ham. Han selv kunne kun se det positive i det.. det gode i det. En verden som hun havde introduceret ham til.
Dertil valgte han at forene dem. At det selv var noget som hun måtte mærke som en smerte, var slet ikke noget som rørte ham. Han tænkte slet ikke over det i den forstand. Han mødte hendes læber i et dybt og næsten krævende kys. Han havde manglet hende, og han havde uden tvivl også savnet hende forbandet meget endda! Hans greb om hende, tog mere til, idet han vendte dem, så det igen var ham som lå nederst og med hende ovenpå sig. Hænderne strøg han op over hendes krop og med et let smil på læben. Det var også der, at han valgte at sætte sig op, så hun endte helt med at sidde i hans skød. Hænderne lod han glide mod hendes lænd, hvor han trykkede hende helt tæt på sig. Han havde manglet og savnet hende. Han havde virkelig manglet og savnet hende! Den ene hånd lagde sig tæt i hendes nakke. For nu handlede det udelukkende om at nyde den tid, som de havde valgt at tage til hinanden. Hvem vidste, om det var noget, som ville komme til at ske igen?

[Denjarna Dark Dynithril]

Ej behøvede Denjarna nogen seng for at ligge i med Salvatore, som hun blot havde brug for ham. Derfra kunne omgivelserne være ligegyldige. Som han trængte ind i hende syntes stranden også at svinde bort, som det derfra kun var dem. Som en forløsning syntes det at være, som det på sin vis syntes som at blive kløet efter lang tids pinsel. Den ene hånd fjernede hun fra hans bagparti, så hun i stedet kunne ligge sin håndflade imod hans kind i det krævende kys. Antydningen til, at han ville vende dem, nåede hun at fornemme, inden han gjorde det. Det gjorde også, at hun måtte hjælpe til med vægten, så hun forholdsvist let endte oven på ham. Selv måtte hun nyde dette, som hun nød at være den med magten og overblikket. Med ham fulgte hendes krop, så hun gled op i en siddende stilling på hans skød, som han ligeså havde sat sig op. Det var også nu, at hun selvsikkert begyndte at vugge med hofterne, som hun sensuelt og erfarent bevægede dem over hans manddom. Til hjælp lagde hun ligeså en hånd imod hans hofte, så hun bedst muligt kunne glide frem og tilbage over ham…

…Ned havde Denjarna tvunget Salvatores krop i løbet af akten, så han lå fladt ned i sandet, alt imens hun endnu sad majestætisk ovenpå hans skød. Kysset delte de derfor ikke længere, hvilket i stedet tillod stønnene at komme frem på hendes læber. Let svajede hun i ryggen og skubbede den fyldige barm frem, som hendes fingre og negle havde sat sig i hans lår bag hende. Hurtigere og mere krævende var hendes vug med hoften blevet, som hun selv følte intensiviteten i sit underliv stige. Flimrende blev hendes syn, hvilket tvang hende til at lukke øjnene i, alt imens hun borede neglene ned i hans lårs kød, som hun følte, hvordan hendes krop – og underliv i særdelehed – sprang i en eksplosion af ekstase.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Behaget var det som stod stærkest i Salvatore, og det at vide, at hun endnu ønskede at vide af ham, var næsten det, som for ham, var det bedste af det hele. Han havde jo savnet hende, og noget så ubeskrivelig meget! At der alligevel var gået 15 år, kunne han slet ikke begribe, og særligt ikke, når det forløb sig på denne her måde. Han trak vejret dybt. Han havde brug for at mærke hende, og brug for at have hende helt tæt på sig, og vide, at det var ham, som hun ønskede at være sammen med. Den som hun ønskede at mærke tæt på.
Selv da Salvatore fik dem vendt, var det udelukkende for at mærke hende helt tæt på. Han lod hende tage pladsen i hans skød.. Så dybt som det nu kunne forekomme, hvor han lod hænderne stryge kærtegnende henover hendes lår. Selv ønskede han kun, og udelukkende, at dette skulle blive hans eneret. Han alene ønskede at mærke hende så tæt på, som det der forekom nu!

Næverne lukkede sig mere og mere fast omkring Denjarnas lår, som Salvatore kun mærkede hvordan han kom tættere og tættere på den store afgrund. Selv han kunne mærke, hvordan presset for alvor meldte sig, og særligt, som hun pludselig synes at sætte tempoet yderligere og yderligere op. Han trykkede hovedet ned mod jorden under sig. De faste støn kunne han ikke holde igen, hvor selv han måtte sætte fødderne i jorden under sig, for at støde mod hende. Grebet sneg sig om hendes hofter, idet at hun gjorde sig færdig. Han trykkede hende mod sig, for selv at få det sidste stød med på vejen.
Et dybt støn brød Salvatores læber, idet han strammede grebet om hende, kun for et kort øjeblik, inden han gled mere afslappet ned i sandet. Aldrig i hans liv, havde han regnet med, at skulle stå i en situation, hvor han kunne nyde at være tæt på hende igen. Hånden strøg han kort over hendes kind, inden han træt måtte kysse hendes pande.

[Denjarna Dark Dynithril]

Tryllebindende var det at nå det ekstatiske øjeblik igen. Det var nemlig et behag uden lige, som alt syntes at centrere sig i hendes mellemgulv. I sin egen verden tillod Salvatore dog ikke, at Denjarna sad i, som hun mærkede, hvordan han trak hende ned til sig, som han selv gjorde sit endelige stød. Stønnet måtte selv falde over hendes læber som dette sidste ryk forekom. Hænderne havde hun ligeså holdt mod sandet, som hendes fingrer havde søgt ned, som hun havde haft brug for at holde fast i noget, som hun både skulle tøjle sin egen nydelse og den, som han fik udlevet. Øjnene holdt hun let lukkede, som hun blot følte i denne stund. Derfor slog hun dem først op igen, som hun mærkede hans læber mod sin pande, inden han afkræftet lagde sig tilbage igen. I blik tog hun ham, som hun lå oven på ham og med sine underarme støttende imod sandet. ”Præcis, som jeg husker det,” kommenterede hun selvsikkert og lettere drillende i en lavmælt tone, inden hun valgte at skænke hans læber et blidt kys. Ligesom altid syntes dette at være mellem dem, men anderledes ønskede hun det ej heller. Hun ønskede ej, at de var en familie, selvom de havde en datter sammen, som hun derimod blot ønskede, at de kunne nyde dette med hinanden uden kvaler, ligesom de førhen havde gjort. Om han ønskede det anderledes, vidste hun ikke, men ej heller tillod hun det. Hun ønskede nemlig, at han var hendes i sengen, men ej ønskede hun, at de var en familie. Forholdet med Derick havde vel afskrækket hende på den vis? Derudover forekom det hende også blot ved siden af at skulle indgå et forhold med en anden mand en Derick. Hånden lod hun blidt søge over hans kind. Rart var det nok engang at mærke ham med sine fingre.

[Salvatore ’Kenara’ Salizmira]

Ubeskriveligt synes det hele næsten at være for Salvatore, hvor han ikke kunne gøre andet end at nyde det. Så mange år med spændinger havde passeret, hvor han ikke havde været i nærheden af en anden kvinde, og det var skam heller ikke fordi, at han havde i sinde at fortryde det på nogen måde. Overhovedet ikke faktisk. Hans hånd gled let over hendes ryg, inden han plantede kysset mod hendes pande. "Det vælger jeg at tage som en god ting," sagde han med et stille smil på læben. Han var glad for Denjarna, selvom han endnu ikke vidst helt hvad han skulle forvente sig af fremtiden sammen med hende, for hun virkede heller ikke just til at være typen der indgik i noget som mindede om fast forhold, og nu hvor de også havde en datter.. Så var han jo ikke i tvivl om, hvad han gerne ville, og hvad han så brændende ønskede at være sammen med hende.
Pludselig følte han sig skræmmende træt. Ikke fordi at han havde tænkt sig at ligge her og sove, for det lå slet ikke til ham, at gøre det på denne her måde, eller gøre det ude i det åbne, og endda med dronningen så tæt ved sig. Han trak vejret dybt. De burde måske også efterhånden vende tilbage til lejren? I stedet for at rende rundt herude? "Du må ikke blive kold," sagde han pludseligt. Han greb ud efter sin egen kappe, som han kastede over hende, for at holde hende tæt ind mod sig. Her for at skjule hende lidt, fordi at han følte, at det var hans ene og alene. Han delte det ikke med nogen som helst.

[Denjarna Dark Dynithril]

Sandt at sige var det en god ting, at det intime ej havde ændret sig mellem Salvatore og Denjarna. Selv havde hun jo ligeså nydt det, som de engang havde haft sammen. Hvordan det ville blive nu, måtte tiden dog vise. Desuden var det ej heller, hvad de nogensinde havde talt mest om. De havde nemlig aldrig før drøftet deres fremtid sammen, som de derimod blot havde gjort, hvad de havde lystet. Det var dog også noget, som hun nød godt af, da hun endnu ikke følte for at tale om fremtiden. I hvert fald ikke den fremtid. Dog skulle han være vis om, at hun ej så gennem fingre, hvis han forsøgte at gøre tilnærmelser til en anden kvinde end hende. Det var også deri, at hendes største problem måtte ligge, når det kom til det modsatte køn. Flere års jalousi og flere års forsøg på nedbrydelse af sindet gjorde desuden ikke, at det hjalp på sagen. Speciel var hun derfor på visse punkter. ”Det har om end ikke fået mig til at løbe skrigende bort endnu,” kommenterede hun drillende. Overkroppen hævede hun en anelse fra hans, men blot så hun blidt kunne lade sine fingre løbe over hans brystkasse. Det var på alle måder, som hun havde husket og savnet det. Tilfreds kunne hun derfor kun være på det punkt. Svagt trak hun på smilebåndet ved hans bekymring. Dog lod hun ham lægge kappen over hende, hvor hun da også måtte kunne mærke forskellen, som stoffet – fremfor havbrisen – lagde sig over hendes krop. ”Jeg har lige overvundet døden.. Kulde er mit mindst problem,” kommenterede hun med et svagt smil på læben, skønt det selv måtte lyde besynderligt i hendes ører. Død. Ja, selv havde hun endnu svært ved at begribe, at det var således, at det havde forholdt sig. Alle andre havde vel derfor svært ved at begribe det faktum, at hun nu var tilbage?