Im giving up on the light

[Deleted]

Gabriel var virkelig skræmmende hård ved Aya, og det synes Carlisle bestemt heller ikke var retfærdigt. Han havde tvunget Aya ud i en situation, som hun slet ikke var klar til, og hvad havde han egentlig fået ud af det? Absolut ingenting. Han sukkede ganske let og rystede på hovedet. Til tider kunne det godt mærkes, at manden var præget af hvad han selv havde oplevet, samt hvordan han havde det med hemmeligheder på grund af den familie som han nu var blevet en del af, men det var så ikke rigtigt noget som man kunne gøre noget ved. Hans blik gled mod Ayas skikkelse, som hun sad der på sengen.

Carlisle tog roligt omkring Ayas hånd, som han forsigtigt trykkede i sin. At vende tilbage til arbejdet, måtte han gøre, når hun var faldet til ro igen, hvis det da overhovedet kom resten af dagen. Sådan her kunne han da slet ikke lade hende sidde! Han vendte blikket mod hende, også selvom han tydeligt kunne se, at hun slet ikke havde det særlig godt lige nu.. Sådan her, havde han dog aldrig nogensinde set hende før. Som hun lagde sig ind mod ham og uden så meget som et ord, lod han forsigtigt armene glide omkring hendes skikkelse i stedet for, kun for forsigtigt at trykke hende ind mod sig. Han var virkelig ked af det, og bange på hendes vegne, når det var denne måde, at det hele foregik på. Forsigtigt strøg han hende over ryggen. "Kom," endte han med en rolig og dæmpet stemme, inden han roligt trak hende med sig længere op i sengen, hvor han satte sig med ryggen mod puderne, og med hende tæt siddende i hans favn, så det var muligt for hende at græde ud, for det var det som han gerne ville have lige nu. Forsigtigt forsøgte han at finde ud af det her... forsøgte at vugge hende frem og tilbage som i et forsøg på at få hende til at falde til ro igen. Lige nu var det hende som det eneste, han havde øjnene for, og det var sådan at det skulle være. Han holdt jo forbandet meget af hende.. Virkelig en skam at Gabriel ikke kunne se hvilken betydning han havde for Aya, men det var jo noget som han kunne udnytte lige nu. Hun skulle i hvert fald ikke have lov til at føle sig alene!

[Aya Keena]

Aya var næsten helt utrøstelig lige nu. Hun havde det virkelig skidt og disse dage havde bare ikke været nemme for hende. Hun var blevet hårdt ramt af de to vagter igår, de havde virkelig fået møget hende ned i støvet og bare været efter hende og nu da hun endelig var faldet ned dukkede Gabriel op og gjorde det hele værre. Det var virkelig ikke til at bære. Hun havde det så skidt, hun kunne næsten intet i den situation som hun sad i nu. Mest af alt havde hun løst til at stikke af, forsvinde fra det her sted og aldrig komme tilbage. Der var ingen grund for hende til at blive, der var intet for hende her. Disse tanker kørte i hendes hoved til hun mærkede Carlisle tage om hendes hånd igen. Hun bed sig stille i læben og rystede de grimme tanker af sig. Hun var ikke alene, hun var ikke overladt til sig selv. Hun havde Carlisle, en som virkelig ønskede hende det bedste og ville være der for hende. Hun vidste at han holdt af hende og hun holdt af ham og derfor ønskede hun også at blive ved hans side og bare være hos ham. Hun kunne ikke tage fra slottet og bare efterlade ham her, det ville hun ikke. Hun faldt stille ind mod hans skikkelse og begyndte bare at hulke. Hun havde det forbandet skidt hvilket vel ikke var så underligt med alt det som var sket med hende. Carlisle var fantastisk som altid. Han lagde armene om hende og holdt hende tæt indtil han hev sig selv og hende med sig op i sengen. Hun lagde sig helt ind til ham efter han satte sig til rette og blev bare vugget af ham mens hun græd. Det var slemt, virkelig slemt. Hun trykkede sig ind til ham indtil hun begyndte at slappe en smule mere af og hulkene aftog sig en smule hun lukkede øjnene. "Jeg troede virkelig ikke at det var muligt at have en dag som var værre end den jeg havde igår" hviskede hun stille mellem hulkene og åbnede øjnene igen. Hun var knækket, knust, det var tydeligt at se på hende. Hun kunne ikke mere, et sted kunne det godt ligne at hun havde givet op igen.

[Deleted]

Aya fortjente uden tvivl bedre end hvad Gabriel havde givet hende, og særligt i en stund som denne, en det var nu bare sådan at det måtte være. Han trykkede hende forsigtigt ind mod sig, så han kunne holde om hende og passe på hende, da han faktisk ønskede at være der. Det lignede ham på ingen måde at handle eller reagere på den måde, som han gjorde det lige nu, men det var nu ikke noget, som han ikke tog så tungt. Han forstod hende jo.. Særligt efter hvad hun havde oplevet.
Dynen tog Carlisle om endnu en gang og lagde den godt om hende, så hun havde det at gemme sig lidt i, for han forstod jo godt, at hun var ked af det. Det havde bestemt heller ikke været retfærdigt af Gabriel at handle og reagere på den måde, og det var jo lidt det, som han ønskede at understrege på den måde, som det nu måtte være ham muligt. Han vendte blikket mod hende. "Gabriel er bange for hvad der er sket dig, Aya... Han har bare sine.. mærkværdige måder at vise det på," sagde han blot i en mangel på bedre ord. Det var svært at se hvad Gabriel egentlig var ude på, men selv det følelsesregister, var svært for Carlisle at følge med i, selvom han virkelig forsøgte. Hovedet lod han roligt søge tæt ind mod hendes, hvor han forsigtigt plantede et kys mod hendes pande, inden han lagde hovedet tæt ind mod hendes. Det var bestemt heller ikke ofte, at han sad sådan her med nogen, men med hende, så føles det bare.. så naturligt, hvilket selv havde en afskræmmende effekt på ham, for det lignede ham da heller ikke! "Jeg bliver siddende så lang tid, at du har brug for det," tilføjede han roligt. Lige nu kunne alt andet vente.. Han ville bare gerne have hende rolig, og ikke mindst glad igen.

[Aya Keena]

Aya havde det så skidt. Det var bare så svært for hende at det hele ligesom skulle falde ned om ørene på hende på denne måde. Hun græd og hulkede og ønskede sig bare langt langt væk, eller det gjort hun lige indtil Carlisle lagde armene om hende. Det gjorde det bare på en eller anden måde meget bedre for hende og hun følte sig mere og mere tryg. Det havde ikke lignet Gabriel at reagere som han gjorde, et sted så vidste Aya jo godt at han var stresset og virkelig ikke havde det godt på grund af det med Silia men skulle det gå ud over hende? Bare fordi han ikke var tilfreds med hvordan tingene var med hende så var det da ikke nogen grund til at reagere på den måde som han havde gjort det.
Hun var så glad for at Carlisle var der, hun holdt så forbandet meget af ham og lige nu mere end noget andet. Bare det at han hev hende med sig op og holdt om hende på den måde som han nu gjorde det gav hende bare en ro som hun virkelig ikke have troet at hun skulle finde igen. Hun græd stadig, tårerne trillede og hun hulkede pokkers meget ind mod hans favn. Han lagde dynen om hende for at beskytte hende noget mere samt give hende en mulig måde at gemme sig på og det var hun helt og aldeles taknemmelig for. Hun puttede sig ind til ham, lod armene glide om hans skikkelse sådan så hun kunne være så tæt på hans krop som muligt. Hun havde det virkelig meget bedre her sammen med ham. Hans ord fik hende til at nikke en smule. Hun vidste det jo godt, hun vidste at han bare gerne ville beskytte hende. "Jeg ved det godt. Han får det virkelig bare til at lyde som om det hele handler om ham. Jeg ved godt at han ikke kan klare hemmeligheder men han opførte sig bare dumt lige der" hviskede hun svagt ind mod hans skikkelse. Hun mærkede hans læber mod hendes pande og hendes hjerte begyndte at hamre en smule hurtigere, ikke at dette var noget hun selv lagde mærke til overhovedet. Hun rettede sig en smule op og gav ham et lille kys på hans kind og hvilede hovedet ind mod hans. "Tak. Du er mig virkelig vigtig, Carlisle. Jeg holder virkelig meget af dig, tak fordi du er her for mig. Det har jeg virkelig brug for." Hun lukkede øjnene og hvilede blot ind mod ham. Hun var faldet meget mere til ro nu men hun ønskede ikke at han gik, derfor holdt hun stadig også en smule fast i ham.

[Deleted]

Carlisle var slet ikke fristet til at tage Gabriel i forsvar, også selvom det jo så desværre måtte ske alligevel. Lige nu var det vigtigste for ham, bare at give hende den ro som hun havde brug for, og så måtte tingene jo tage den tid, som det tog. Han tyssede forsigtigt på hende, mens han endnu blot holdt om hende. Han kunne lide det.. Det var jo noget, som man kunne sige, at han selv efterhånden var blevet mere og mere vant til. Hans blik gled mod hendes skikkelse. Han ville give hende så evigt ret.. Denne gang havde Gabriel virkelig dummet sig, og det var bestemt heller ikke noget som kom kongen til gavn. "Han er bange på dine vegne, Aya.. Jeg ved at han var en hård mand... Men du kender ham bedre end som så.. Han er bare presset i den her tid," sagde han dæmpet. Han håbede selvfølgelig snart på at Silia ville indvige manden lidt, for det andet, var bestemt heller ikke retfærdigt, men hvad pokker skulle han da kunne gøre ved det? Det gjorde jo heller ikke ligefrem sagen meget bedre.
Carlisle vendte blikket ned mod hende. Han var bare glad for, at han da om ikke andet, kunne udrette de mirakler som hun havde brug for lige nu. Han trykkede hende forsigtigt ind mod sig endnu en gang, blot for at give hende følelsen af, at han rent faktisk måtte sidde der, for det var faktisk det som var det vigtigste for ham lige nu. "Det er ikke det, som jeg ikke vil gøre for dig, Aya... Nu ved du at jeg tager dit parti.. så ved du også hvor du har mig," sagde han roligt. Han var jo faktisk gået imod sin konge for hendes skyld, så det var jo heller ikke ligefrem noget som måtte sige så lidt. Han vendte blikket ganske forsigtigt mod hendes skikkelse endnu en gang, som hun lå der godt gemt under hans dyne og ind mod hans krop. Han kunne i hvert fald ikke få sig selv til at gå nogen steder hen. Han sendt hende et stille smil. Det var heller ikke ofte, at han smilte faktisk. "Lige nu er det dig som jeg sætter først, kære.. Jeg går ikke nogen steder," sagde han med en rolig stemme. Det var dog ord, som han kunne stå inde for!

[Aya Keena]

Hele denne her situation havde virkelig ikke været heldig. Ikke nok med at hun virkelig var blevet gennem tævet på det groveste så var hun også blevet behandlet uretfærdigt af Gabriel og det gjorde det virkelig heller ikke bedre. Hun følte sig helt utrøstelig, helt og aldeles ligegyldig som hun sad der og bare ... var til et sted. Hun havde det virkelig svært, havde virkelig svært ved at hanke op i sig selv som hun ellers var forholdsvis god til men lige denne dag havde knækket hendes sind fuldstændig. Hun vidste at Gabriel ikke havde ment noget ondt med det men han havde bare været egoistisk og denne gang kunne ikke det ikke handle om ham, det skulle handle om hende og det virkede bare som om at hans følelser og meninger var langt vigtigere end alle andres selvom hun jo godt vidste at det ikke var tilfældet. Hun sukkede stille ved hans ord. Hun kunne ikke andet end at give ham ret. "Jeg ved det godt. Han har det hårdt nu hvor Silia er rejst væk og ikke fortæller ham hvad der sker. Det er bare ikke sjovt når hans fustrationer så ender med at falde på mig" sagde hun stille og lå blot ind mod hans krop.
Hun løftede hovedet en smule sådan så hun kunne se hans ansigt. Hun var lykkelig for at han var der for hende og at han ville blive sammen med hende. Hun havde brug for ham, lige nu mere end noget som helst andet. Hun følte sig knækket og helt igennem sårbar. Det havde bare været forfærdeligt svært det hele. Hun mærkede hvordan han igen trykkede hende helt ind til sig og hun kunne mærke at hun blev en smule varmere af det. Hun nød virkelig at være ham nær, det var vel heller ikke så underligt? "Det er jeg rigtig glad for. Det betyder virkelig meget for mig at du er her til at støtte mig. Uden dig ville jeg nok ikke længere befinde mig her på slottet men jeg vil ikke miste dig" sagde hun stille og gav ham et lille kys på kinden igen. Det var virkelig vigtigt for hende at han vidste at hun holdt forfærdeligt meget af ham og at hun virkelig værdsatte alt det som han gjorde for hende. Hendes blik hvilede på hans ansigt som han fortalte at han satte hende først. Det varmede virkelig at høre det og et lille smil kom frem på hendes rosa læber. Hun gav ham et blidt klem og løftede den ene hånd og strøg hans kind. "Du er fantastisk, Carlisle. Jeg holder virkelig meget af dig. Uden dig ville jeg ikke være her nu. Du er mig virkelig vigtigere end noget som helst andet." Hun lukkede øjnene og gav ham endnu et kys på kinden. Han var hende virkelig forfærdelig vigtig.

[Deleted]

For Carlisle var det bare vigtigt at understrege, at Gabriel nok ikke havde ment at være så hård, som han havde givet udtryk for. Selvom det slet ikke lignede ham at tage manden sådan i forsvar, så var det alligevel noget som var endt med at ske. Han sukkede ganske let. Han hadede et sted sig selv for det. Alt det med Silia stressede manden, og det var der jo ekstremt mange gode grunde til, kunne man jo sige. Ja, selv Carlisle havde ondt af ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte slige så lidt igen i den anden ende. "Han har det heller ikke nemt lige nu.. Det er nok heller ikke meningen at det er dig det skal gå udover. Jeg tror bare at han har fundet den måde at få det ud på, når du gik og holdt hemmeligheder for ham," sagde han roligt. At ikke sige det til nogen, var nok også det værste, som hun kunne have gjort, men det ændrede dog ikke på det faktum, at han godt kunne forstå at hun havde gjort det, og særligt sådan som hun havde haft det.
Alle de kys som hun tildelte hans kind, fik ham til at smile let for sig selv. Det var skam ikke fordi at han havde noget imod det, for han kunne jo godt lide det.. For det var ikke Gabriel som fik dem. Han smilede let og tilfredst for sig selv. Det var jo heller ikke fordi at der skulle meget til, for at gøre hende glad, hvilket nok næsten var noget af det bedste af det hele, men han kunne derimod rigtig godt lide det. Hans blik gled mod hendes, som hun lå og krammede sig ind mod ham. "Så lang tid, at det giver dig noget at holde fast i, ås er jeg da glad, Aya.. Du er virkelig blevet.. meget vigtig for mig.. Og det her er faktisk ikke noget, som jeg siger til alle og enhver," sagde han med en rolig stemme. Han hævede selv hånden og strøg den mod hendes kind, nu vor hun gjorde det samme. Det var ikke ofte, at han åbnede op på denne her måde for nogen som helst.. Måske at Aya rent faktisk var hans mage? Et sted frygtede han det lidt, og særligt fordi at hun havde valgt en anden mand fremfor ham. "Hold fast i den tanke," sagde han med en rolig stemme. Det ville i hvert fald betyde ekstremt meget for ham.

[Aya Keena]

Gabriel havde det svært, hun vidste det, hun havde set det. Han havde det virkelig skidt og hun kunne ikke lide at se ham sådan. Alt det med Silia gik ham på, havde dronningen overhovedet været tilbage på slottet længe? Hun vidste at han var bekymret for hende og hun kunne også godt forstå det. Hun havde ondt af ham, hun synes at det var synd at han skulle have det på den måde men det var virkelig ikke nogen undskyldning for at behandle hende på den måde som han havde gjort det. Hun havde det virkelig skidt med den behandling, især fordi den kom fra ham. Hun puttede sig ind til Carlisle og sukkede stille. "Jeg har ondt af ham. Han har det svært med Silia lige nu, jeg ved det godt. Og dog kan jeg ikke se hvorfor at det skulle gå ud over mig. Han kender mig, jeg plejer altid at fortælle ham alt, især hvis nogen gør mig uret. Han burde have forstået at der var en grund til at jeg intet sagde i stedet for at han bare trampede på mine føleler" sagde hun stille. Hun vidste godt at Carlisle var nød til at tage Gabriel lidt i forsvar, hun bebrejdede ham ikke.
Hun kunne godt lide at tildele ham de små kys som hun nu gjorde. Han fik hende til at føle sig speciel, som om hun faktisk var noget værd og sammen med ham lod hun sig føle på den måde. Hun kunne virkelig godt lide ham, han gav hende virkelig en ro som ingen anden kunne. Hun lod bare ind mod hans skikkelse og krammede ham, det var dejligt og hun kunne virkelig godt lide det. Hun strøg ham blidt over kinden mens han snakkede. Hun kunne mærke varmen stige hende til kinderne ved hans ord. Hånden lod hun blidt falde til hans bryst som hun roligt begyndte at nusse. Hun kunne faktisk rigtig godt lide det her. "Det betyder rigtig meget for mig at du siger det. Jeg har det virkelig svært med at finde en værdi her i verdenen men når jeg er sammen med dig så ..... så føler jeg mig ikke værdiløs. Så føler jeg faktisk at jeg betyder noget" sagde hun mildt og nød at han strøg hendes kind. Hun kunne virkelig godt lide at han tildelte hende de kærtegn og det betød virkelig meget for hende at han var der. Hvad han tænkte på lige nu anede hun virkelig ikke, alt hun vidste var bare at hun var blevet meget glad for ham, rigtig meget endda og hun havde brug for ham, havde brug for at han var ved hende sådan så hun kunne få det bedre. Hun følte sig så meget bedre tilpas sammen med ham end med så mange andre. "Det skal jeg gøre. Alt for dig." hviskede hun blidt mod hans øre før hun på ny tildelte hans kind et lille kys.

[Deleted]

Carlisle var i denne sammenhæng, nødt til at tage Gabriel i forsvar. Dronningen havde ikke vist sig i frygtelig lang tid, og selvfølgelig var det da en tragisk ting, og særligt fordi at Gabriel ikke havde nogen anelse om hvordan og hvorledes, så det var jo heller ikke en nem situation han var blevet placeret i. Carlisle havde i hvert fald ondt af ham. Det var virkelig ikke retfærdigt, at den slags skete nu og endda med baggrund i en hemmelighed, men af den grund, så skulle det jo heller ikke ligefrem gå udover Aya, for det fortjente hun så sandelig heller ikke! "Det er heller ikke retfærdigt, at det skal gå udover dig, Aya, og jeg er sikker på, at et heller ikke er hans mening, at dette skal ske. Med en hustru fyldt med hemmeligheder, som hun ikke vil fortælle ham, og når du som en han holder af, gør det samme.." Det var jo ikke fordi at han ikke forstod sig på hans reaktion, men det gjorde bestemt ikke, at den var rigtig berettet. Han ville bare gerne have at hun skulle have det godt, og det var bestemt ikke noget som skete når hun var omkring Gabriel lige nu. Det var egentlig.. utrolig svært.
Carlisle udnyttede måske situationen lidt, for han ønskede jo heller ikke ligefrem at hun skulle vælge en gift mand over ham, men det var nu bare som om at.. det skete lidt af sig selv. Han lod hende ligge ved ham.. Det var tydeligt, at ved ham, at hun fandt roen og freden, hvilket rent faktisk var en fornemmelse, som han rigtig godt kunne lide at give hende, og vide, at han var den som kunne give hende det. Han smilede let for sig selv. "I det tilfælde, vil jeg næsten påstå, at min opgave er gjort. Det glæder mig, at du har det sådan omkring mig. Jeg er virkelig begyndt at holde utrolig meget af dig," sagde han med en rolig stemme, som han igen vendte sig mod hendes skikkelse. Han plantede selv et kys mod hendes kind - tæt ved hendes mundvig. Han skulle jo selv prøve sig lidt. "Bare slap af.. Jeg bliver siddende lige så længe, som du har brug for det," endte han med et stille smil på læben.

[Aya Keena]

Aya vidste godt at han var nød til at sige som han gjorde og tage Gabriel en smule i forsvar. Han var jo også hans rådgiver, han kunne ikke bare lade detaljerne passere selvom det kunne være rart en gang i mellem. Dronningen var ingen steder at finde, hun havde været væk længe og det påvirkede Gabriel, det påvirkede ham rigtig meget. Tanken var trist, selv for hende. Hun ønskede jo bare at han var glad og lykkelig og ligenu var han ingen af delene. En lille knude dukkede frem i hendes mave, hun havde været for hård ved ham, han havde jo intet ondt ment med det han havde sagt eller gjort og hun havde kun skubbet ham væk. Hun bed sig stille i læben. Hun havde ikke været retfærdig, heller ikke selvom han havde opført sig som en nar. Hun var nød til at undskylde på en eller anden måde men ikke lige nu. Hun lyttede stille til Carlisle's ord og nikkede roligt. "Carlisle? Vær sød at lade være med at sige at han holder af mig. Jeg ...... jeg bryder mig ikke om det" mumlede hun stille og vendte blikket ned mod hans mave. Hun elskede Gabriel, tanken var forfærdelig og hun hadet den for hun vidste at hun aldrig kunne få ham. Hun ville ikke høre at han holdt af hende, det kom der virkelig intet ud af på nogen som helst måde og det gjorde hende bare utilpas og ked af det.
At Carlisle havde de følelser som han havde for hende anede hun ikke og derfor bemærkede hun heller ikke at han måske udnyttede denne situation en smule mere end hvad godt var. Hun låd tæt op af ham og puttede sig ind til ham. De blide blå øjne vendte sig mod hans ansigt og et lille smil hvilede på hendes læber. Hun kunne virkelig godt lide at være ham nær på denne måde. Hun var rolig og tryg her ved ham og det var en tanke hun virkelig godt kunne lide. "Jeg holder også utrolig meget af dig, sødeste Carlisle. Du gør mig virkelig utrolig glad, blot ved at være i samme rum som jeg" sagde hun med et lille smil. Hans kys som han placerede ret tæt på hendes mundvig fik hende blot til at smile noget mere. Hun strakte sig en smule og gav ham ligeså et kys på kinden, dog var dette også ret tæt på hans mundvig selvom dette ikke var noget hun bed synderlig mærke i. hans ord fik hende til at nikke en smule og smile kærligt til ham. "Det er jeg glad for. Tak fordi du er til." Hun lod hovedet stille falde ind mod hans skikkelse og sukkede nydende.

[Deleted]

Carlisle udnyttede uden tvivl denne situation, udelukkende fordi at Gabriel havde dummet sig, også selvom han vidste, at han var tvunget til at tage manden lidt i forsvar. Det bekymrede ham med alle Silias hemmeligheder, og særligt nu hvor hun ikke var til at finde nogen steder. Han blev siddende med hende i favnen. Gabriel reagerede sådan, udelukkende fordi at han holdt af hende, og det at straffe ham for det, var uden tvivl trist, men vel til alles bedste? Selv lige der, tillod Carlisle sig i hvert fald at handle lidt egoistisk, og sejrede på at Gabriel virkelig havde dummet sig overfor Aya. Et sted var det måske.. ondt? Men han kunne virkelig ikke gøre for det. Det var jo bare den mand som han var. "Jeg beklager, kæreste, men det er bare omstændighederne," sagde han med en rolig stemme.
Han blev liggende med armene trygt omkring hendes skikkelse. Selv han kunne jo lide, at have hende der og særligt når han vidste, at han havde den beroligende effekt på hende, hvilket næsten var noget af det bedste af det hele. Han smilede let for sig selv. Selv det kys tæt ved hendes mundvig, var end ikke noget som hun sagde noget til. Kunne hun også godt lide ham? Han håbede det virkelig, men at stille spørgsmålet, var ikke rigtigt noget som han ønskede, for tænk nu hvis han gjorde sig de forkerte tanker? Han var et halvdødt væsen. Han havde svært ved lige netop den slags ting. Han sendte hende et forsigtigt og blidt smil. "Så lang tid, at jeg har den effekt på nogen så er jeg glad og tilfreds.. Du fortjener uden tvivl det bedste, Aya.. Og i aften er det jo det stik modsatte, du har mødt," endte han dæmpet. Han havde selvfølgelig håbet på at Gabriel havde taget det pænere end hvad han havde, men selv den mand havde uden tvivl været mere påvirket end hvad han lige havde regnet med. Et sted var det jo selvfølgelig trist, for det gik så sandelig også udover mandens kongedømme, og det ønskede han bestemt heller ikke ligefrem. Han lagde sig ellers godt til rette og med armene endnu hvilende omkring hendes slanke skikkelse. Hun kunne smile til ham igen nu.. og bare slappe af, hvilket uden tvivl var noget af det vigtigste for ham, for det var da noget, som hun så inderligt fortjente. "Det er jeg glad for at du siger.. Prøv at se om du kan sove videre.. Denne gang bliver jeg liggende," lovede han med en rolig stemme. Han havde ingen planer om at gå nogen steder.

[Aya Keena]

Aya var uvidende om Carlisle's føleler og dermed også hvordan han egentlig udnyttede situationen. Han gjorde jo intet galt, i og for sig, han var bare om hende, var der for hende og støttede hende. Hun sukede stille. Dronningen gjorde det virkelig ikke let at være omkring Gabriel, det var da helt sikkert. Alle hendes hemmeligheder og den måde hun bare var forsvundet på gjorde det langt fra let for Gabriel på nogen som helst måde og det var en trist tanke. Hun ville jo gerne være der for ham og hjælpe ham men hele den situation som hun sad i var virkelig ikke let. Hun følte sig helt og aldeles knust indvendigt og vidste ikke hvordan hun skulle komme oven på igen. Hun los hovedet hvile let ind mod Carlisles skikkelse og sukkede en smule irriteret. "Jeg ved det godt men jeg behøver ikke høre om det, Carlisle. Jeg har ikke brug for at høre at han holder af mig ..... det er for svært at få det af vide" sagde hun stille og bed sig let i læben. Kunne han ikke bare lade være?
Hun nød at ligge i hans favn, det var en tryghed uden lige og det var det hun havde brug for nu. Hans små kærtegn var hun taknemmelig for, hun kunne godt lide ham, rigtig meget faktisk og måske nok mere end hvad hun lige troede men Gabriel hærgede stadig hendes tanker og hendes følelser og lige meget hvad så ville hun ikke give sig i kast med noget som helst andet før han var ude af hendes tanker på den måde. Desuden så ville det stadig være hende dybt uvirkeligt hvis hun vidste at Carlisle havde det følelser for hende. "Det gør du virkelig. Du er dejlig, jeg kan virkelig godt lide dig. Jeg har det rigtig godt når jeg er med dig, du gør mig lykkelig" endte hun hviskende og plantede et lille kys på hans kæbe før hun puttede sig helt ind til ham på nu. Hun var træt, alt det her tog virkelig hårdt på hende. Hun følte sig hærget og udmattet uden lige og ønskede vel et sted bare at sove og prøve at se om morgen dagen ikke ville blive bedre. Sådan som han lagde sig til rette med hende i favnen fik hende til at smile og selv lagde hun sig til rette op af ham og lukkede øjnene. Denne gang ønskede han ikke at gå fra hende og det var hun glad for. "Jeg skal prøve. Glem nu ej at vække mig når du selv forlader sengen." Hun smilede blidt som hun lagde sig til at falde hen op af ham. Hun var træt, meget træt faktisk så hun falde hen utrolig hurtigt igen.

//OUT

[Deleted]

Carlisle holdt endnu trygt omkring Aya, for han ønskede slet ikke, at der var noget som skulle ske med hende. Selvom det nok var at udnytte situationen lidt, så var det jo noget som han gjorde, udelukkende for sin egen vindings skyld. Han sukkede ganske let. Det var jo heller ikke fordi at han var ude på at gøre noget yderligere ved det, men det var jo egentlig bare sådan at tingene måtte forholde sig. Hans blik gled mod hendes skikkelse, som hun lå op af ham. Han kunne nu godt lide at have hende der, og nu ville han jo egentlig bare gerne sikre sig, at hun havde det godt.. Og det gjorde han jo kun ved at være der for og med hende. "Jeg beklager, Aya," sagde han dæmpet, som han igen vendte blikket ned i retningen af hendes skikkelse. Lige for nu, var det bare.. vigtigt for ham, at hun havde det godt, og det var bestemt ikke noget, som Gabriel kunne give hende som det var lige nu.
Carlisle lagde sig godt og roligt til rette med Aya, bare for at give hende den følelse af ro og tryghed, for det var netop hvad han ønskede at give hende. Han strøg hende roligt over ryggen i et håb om at det var noget som fik hende til at slappe mere af, end hvad hun havde gjort til nu. Han smilede let. Så lang tid, at han kunne gøre noget for hende, så var han ganske tilfreds. Han blev blot siddende, som han kunne mærke, at hun endte med at glide hen i . Han smilede let for sig selv. Denne gang havde han dog ikke nogen planer om at forlade sengen, for det ville han da slet ikke når hun havde det på den her måde! Han selv sørgede for at hun var godt pakket ind i dynen, inden han selv lagde sig til rette. Han lukkede øjnene for et kort øjeblik. Selvom han sov meget let, så sov han. Han følte, at han var nødt til at passe på hende.

//Out