Im giving up on the light

[Aya Keena]

Hun havde det virkelig svært ved det hele. Hun kunne virkelig ikke forstå hvordan hun kunne have en betydning for nogen. I flere hundrede år havde hun jo fået af vide at hun intet var værd, aldrig ville betyde noget for nogen og bare kunne skiftes ud hvis det var nødvendigt. Derfor gjorde det det absolut ikke nemmere når hun så fik det modsatte af vide nu. Hun lyttede til ham, prøvede virkelig at forstå selvom det var så forbandet svært! Hans ord måtte dog lindre en smule og hun vendte blikket mod ham som han strøg hendes kind. Hun kunne virkelig godt lide det. "Det er forbandet svært. Jeg har altid fået af vide at jeg intet var værd og jeg valgte bare at acceptere det. Det var lettere at leve sådan og nu hvor jeg så skal forholde mig til en helt anden tanke gang .. Det er svært og fustrerende" påpegede hun stille og bed sig let i læben.

Han var fantastisk, han var en rigtig gentleman som virkelig bare gerne ville gøre det godt for hende. Hun vidste det, hun kunne mærke det og det varmede i hendes indre. Hun kunne virkelig godt lide tanken om at han var der og ville hjælpe og beskytte hende. Det var helt sikkert. Hans ord fik hende til at tænke en smule, hvordan pokker skulle hun dog gøre det? Hvorfor skulle hun vise at hun var mere værd end hvad hun følte sig som? Hun vidste det virkelig ikke og det var en tanke som måtte irriterende hende endnu mere end det andet. "Hvordan skal jeg vise det? Det er svært at vise sådan noget når man ikke selv føler sig mere værd. Det her er rigtig svært for mig, Carlisle. Hvad synes du jeg skal gøre?" endte hun spørgende og betragtede ham. Måske han havde en god ide som kunne hjælpe hende. Hun forstod ikke helt hans tanke gang med hensyn til det at hun var blevet voldtaget. Ville sådan noget virkelig hjælpe på nogen? Hun vidste det ikke. Hun satte sig helt hen til kanten og studerede ham lidt mens hun bare strøg hans hånd blidt. Hun endte med at sætte sig lidt op i karet sådan så hendes overkrop blev blottet og så lænede hun sig let ud mod ham. Hun slap hans hår og lod sine våde arme søge om hans skikkelse. Hun placerede et blidt kys på hans kind og endte med at lade hovedet hvile på hans skulder. "Du lindre blot ved at være her Carlisle. Du er en af de personer som har den aller største betydning for mig i hele verdenen. Bare det at du er her og passer på mig betyder en hel del mere end noget som helst andet." Hun mente hvert et ord for der var jo virkelig ingen grund til at lyve.

[Deleted]

Carlisle havde virkelig svært ved at forestille sig, at nogen anden kunne tage sådan på sit liv, og derfor håbede han selvfølgelig at han kunne hjælpe hende lidt frem og tænke på noget andet, og se sig selv i et andet lys end hvad hun havde gjort til nu. Han holdt forbandet meget af hende og sikkert også mere end hvad han burde gøre, men hvad kunne han gøre ved det? Selv de varme følelser kunne ramme han kolde og døde krop. Svagt bed han sig i læben. "Giv det tid.. Det er en omvæltning og en tilpasning, som du er nødt til at gøre dig, og det er der ikke nogen skam i, Aya.. Du har igennem så mange år, været vant til det modsatte.. tag det med ro," sagde han med en dæmpet stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Han ville gerne give hende det.. både tid og ro til at finde ud af det, men samtidig være der for hende, og særligt hvis det var noget som hun også havde brug for.

Carlisle blev siddende ved siden af karret, og med blikket hvilende på hendes skikkelse. Var det underligt, at han tog det på denne her måde, som han nu gjorde? Hans blik hvilede på hendes skikkelse. Det var hårdt for hende, og det kunne han udmærket godt forstå. "I mine øjne, ved du allerede, at du er mere værd, fordi at du forsøgte at gøre modstand, Aya... Du skal bare finde det rette i dit liv.. og være mere åben overfor folk omkring dig.. Jeg vil virkelig gerne gå videre med denne sag... og nu hvor jeg har dig her for i aften.. så kan vi da taget det stille og roligt.. ikke?" Som hun rykkede tættere på og lagde armene om ham, var da noget som han uden tvivl kunne mærke. Det satte en voldsom sitren i ham. Han lagde så lige så armene forsigtigt omkring hende og trykkede hende forsigtigt ind mod sig. "Jeg kunne virkelig ikke finde på at gøre noget andet, Aya... Du er virkelig en fantastisk kvinde, og det håber jeg meget snart, at du selv kan indse.. Der er grunde til at jeg gør hvad jeg gør.. Du betyder virkelig frygtelig meget for mig," sagde han ærligt, inden han let plantede et kys mod hendes kind.

[Aya Keena]

Det var virkelig bare så pokkers svært for hende at forholde sig til det hele men hun prøvede virkelig, det var da helt sikkert. hendes blik hvilede roligt på hans skikkelse. Carlisle var virkelig en person som hun holdt rigtig meget af. Han var en som hun ønskede at være der for, at beskytte og faktisk også blive beskyttet af hvilket var en ret ny følelse for hende. Hun sendte ham et lille smil ved hans ord. Han havde ret, alt ting tog tid og det ville dette også gøre. Bare det at hun var i stand til at se lidt af det nu var helt klart fremskridt. "Jeg ved godt at det tager tid. Det er bare svært. Jeg ville virkelig ønske at jeg forstod det, at jeg forstod at jeg kunne være noget som helst værd for andre men det er mig virkelig bare så uvirkeligt. Jeg tror at det er noget som kommer med tiden, det er bare svært at lære" sagde hun roligt og sukkede stille. Hun havde virkelig brug for at lære det og det ville tage tid. Hun var virkelig lykkelig for at hun havde ham og han virkelig ønskede at hjælpe hende.

Hun betragtede ham roligt som han sad der ved karet og kiggede på hende. Det rørte hende egentlig ikke at han sad der selvom hun var nøgen i badet, Aya var ikke en blufærdig pige, kun overfor Gabriel af en eller anden besynderlig grund. Hun lyttede til hans ord og nikkede stille. Selvfølgelig ønskede han at gå videre med sagen men hun vidste bare ikke om hun turde. Hun havde virkelig ikke lyst til at skulle dele det som var hændt hende med nogen som helst andre end Carlisle. "Jeg prøver virkelig. Jeg prøver virkelig at indse at jeg har en værdi men det er svært. Jeg vil gerne kæmpe imod, det tog virkelig meget af mig at kæmpe imod dem her til aften men jeg gjorde det .. Det hjalp ikke, men jeg gjorde det. Jeg ved det godt. Jeg burde gå videre med sagen men .... men jeg ved ikke om jeg tør. Jeg havde ikke regnet med at fortælle dette til nogen som helst, jeg ville bare glemme det og komme videre med livet, det er det jeg er vant til" sagde hun stille. Hun mærkede hans arme søge om hendes skikkelse og hun kunne lide det. Han gav hende virkelig en tryghed som hun ikke var vant til. Hun smilede stille da hun mærkede hans kys mod hendes kind. "Du betyder også så pokkers meget for mig. Du er mig bare utrolig vigtig og det skal du vide. I mit hoved er jeg ikke speciel, det vil jeg nok aldrig blive men bare det at vide at du anser mig som speciel gør virkelig det hele meget bedre" hviskede hun stille og puttede sig lidt mere ind til ham selvom hun var våd og karets kant var i vejen.

[Deleted]

Carlisle vidste godt, at det var svært, men så lang tid, at hun virkelig oprigtigt forsøgte, så skulle det vel nok gå.. Ikke? Han vendte blikket mod hende. Alene det at hun bare havde forsøgt at lade tingene være som de var, var slet ikke en tanke som han kunne forholde sig til, og ja, selv for ham, var det virkelig svært, at tingene måtte forholde sig på den måde. Han sukkede ganske let. Tingene tog tid... nogen desværre meget mere end andre. "Så må det tage den tid, som det gør, Aya. Det er slet ikke meningen, at du bare skal leve med de omstændigheder.. Slet ikke. Det er vigtigt at du.. kommer videre.. skaber et liv, som du føler er værdig for dig, uden at du skal finde dig i hvad andre ønsker og tænker.. Og særligt når det kommer til ting som det her," fortalte han med en dæmpet stemme, som han igen vendte blikket i hendes retning. Det var ikke nogen hemmelighed, at han oprigtigt var bekymret, og særligt når han nu vidste, at det var noget som skete på denne side af muren. Hun fortjente meget bedre end hvad folk til nu havde givet hende!

Carlisle blev siddende med armene forsigtigt omkring Aya. Han ønskede oprigtigt, at give hende den tryghed, så det var vel heller ikke underligt, at han handlede og reagerede på den måde, som han gjorde, var det? Selvom han virkelig var fristet til at gå videre med sagen, så gjorde han det ikke, kun fordi at han havde lovet hende at lade være. Han lukkede øjnene for et kort øjeblik, inden han trak sig en smule, så han var i stand til at se på hende. "Det er det som du er vant til, og det er det som folk har fundet ud af, kæreste... Du er nødt til at råbe op om at du ikke finder dig i det, og hjælper det ikke, så søge hjælp ved dem som kan. Du fortjener virkelig ikke den behandling, som de har udsat dig for," sagde han dæmpet. Han holdt forbandet meget af hende, og selvom han ikke kendte hende så godt, var hun begyndt at vække ting i ham, som han ikke havde følt... ja, nogensinde før. "Vi er nogen her, som ikke er ligeglad med hvordan du har det, min kære.. Kom... lad os komme op og få dig i seng," opfordrede han roligt, inden han strammede grebet mere om hende, for at løfte sig, så han kunne få hende med sig. At han blev våd, var slet ikke noget som rørte ham.

[Aya Keena]

For Aya var det bare virkelig svært. Det havde altid været lettere bare at acceptere tingene som de var for hun var jo ikke i stand til at ændre dem selv. Hun havde bare været en slave, et barn som ikke kunne stille noget som helst op overfor sin Herre så hvorfor ikke bare acceptere hvad man ikke kunne ændre? Sådan havde det altid været men nu stod hun i et miljø hvor det virkelig kunne ændre sig, hvor hun havde noget at skulle have sagt men nu var det bare svært at stille sig op og sige det. Hun betragtede ham stille ved hans ord. "Med tiden lærer jeg det vel? Man har jo lov at håbe. Dog må jeg indrømme at lige nu er det ligegyldigt, bare du er her og passer på mig, så kan alt det andet være mig ligegyldigt lige nu" sagde hun stille. Hun havde knyttet sig så meget og så hurtigt til Carlisle og hun kunne virkelig godt lide ham og det faktum at han bekymrede sig om hende. Det var en dejlig fornemmelse som det gav i kroppen.

Hun kunne lide at han holdt om hende, hun følte sig mere tryg og sikker når han gjorde det. Hun puttede sig ind i hans favn så godt som det var hende muligt, bare det at være tæt på ham gjorde hende meget mere rolig end noget som helst andet. Hun vidste at han sad med lysten til at gå videre med sagen for det dette ikke skulle ske igen men hun havde bare virkelig ikke lyst lige nu. Lige nu ville hun virkelig bare glemme det hele og bare føle sig tryg. "Jeg ved det godt. Det er lettere at være efter mig fordi jeg bare holder min mund. Jeg ved at jeg burde stille mig op og gøre noget men lige nu har jeg ikke overskudet til at kæmpe eller til at dele min historie. Lige nu vil jeg bare finde den tryghed som de tog fra mig og glemme det hele lidt igen" sagde hun stille. Hun bemærkede hvordan han trak sig en smule sådan så han kunne kigge på hende og hun sendte ham et lille træt smil. Han strammede sig greb om hende og hun holdt fast om ham sådan så han fik hende løftet op af karet. Hun nikkede stille ved hans ord. "Det ... Det er jeg begyndt at finde ud af. Stadig er det svært for mig at forstå men .. Tak. Søvn lyder dejligt. Har du en skjorte jeg kan låne at sove i? Mit eget tøj er ret ødelagt og vådt." spurgte hun stille og lænede sig stadig ind mod ham.

[Deleted]

Carlisle havde den største forståelse for, at det var en omvæltning for Aya, som hun nok skulle vænne sig til på et tidspunkt. Forhåbentlig, for ellers ville det da godt nok ende med at blive meget svært for hende, og det var jo heller ikke just noget, som man kunne sige, at han var det mindste interesseret i, for det var han da virkelig ikke. Hans blik gled mod hendes skikkelse og med et kort smil. Han holdt forbandet meget af hende. Det var bestemt ikke bare hende som havde knyttet sig, men ham lige så, og han kunne ikke gøre for det. "Man lærer hele tiden igennem sit liv, Aya.. Dette er intet undtag. Forhåbentlig når du det en dag, hvor du kan se hvad du egentlig er værd.. og hvor meget og stor en betydning det faktisk vil have for resten af din tilværelse.. Men nu.. glem det lidt.. Jeg vil bare gerne passe på dig," sagde han med en rolig stemme, som han nikkede ganske bekræftende.

Carlisle havde virkelig intet imod at holde om Aya. Han ville gerne beskytte hende.. Hvordan det var sket, vidste han ikke, men det beskyttergen var blevet vækket, og det var jo som regel kun hans små søskende som kunne vække det i ham. Han trykkede hende ind mod sig. Han holdt af hende.. uden tvivl mere end hvad han burde, men det var virkelig heller ikke noget som han kunne gøre det store ved nu. Skaden var sket. "Så glem det hele lidt for en gangs skyld, og se mere på hvad du selv har lyst til, Aya... Du råbte op, selvom det er en skam, at der ikke var nogen til at høre dig. Det er hvad jeg er mest ked af.. Du fortjener uden tvivl bedre end hvad du har fået," sagde han med en dæmpet stemme. Han løftede hende op af karret, og blev ellers stående med hende, også selvom han selv endte med at blive godt våd på det. "Selvfølgelig har jeg det.. Kom.. lad os komme tilbage til soveværelset.." Han gik let ned i knæ, og løftede hende så op, for at bære hende tilbage i soveværelset. Han satte hende på sengekanten, inden han søgte til klædeskabet, for at finde en skjorte til hende. Han smilede let, da han kom tilbage med en helt hvid. "Den her kommer til at klæde dig," sagde han roligt. At hun sad der i ingenting, var virkelig ikke noget som rørte ham. Han kunne faktisk godt opføre sig pænt engang imellem.

[Aya Keena]

Hun skulle nok lærer det på et eller andet tidspunkt, det var hun sikker på men det ville tage tid. Lang tid. Indtil nu havde hun ikke været åben for ideen om at hun skulle have en værdi, at hun skulle betyde noget for nogen men der var noget ved Carlisle, noget ved hele hans væsen som gjorde at hun begyndte at tænke lidt mere over tingene. Hun bed sig let i læben og nikkede stille ved hans ord. "Jeg prøver. Jeg prøver virkelig. Jeg troede aldrig at jeg kunne få mig de tanker, de tanker var mig forbudt og dog ..... så vækker du tankerne i mig, tvinger mig til at tænke mere over det. Og det er jeg glad for, virkelig glad for" pointerede hun stille og begyndte at pille let ved en tot af sit hår.

Aya kunne mærke at hun vækkede den der lyst til at beskytte i ham og det var virkelig rart for hun havde brug for det. Hun havde brug for nogen som kunne tage sig af hende og beskytte hende for hun var virkelig ikke god til at beskytte sig selv. Hun mærkede hvordan han trykkede hende ind til sig og hun puttede sig ind i hans favn. Hun holdt af ham, rigtig rigtig meget. Han var hende så vigtig at hun slet ikke kunne beskrive det. Hun lukkede øjnene stille og slappede bare af der sammen med ham. "Jeg skal bare slappe lidt af. Om ikke andet kan det være at jeg har et andet syn på det hele efter noget søvn. Jeg ved ikke om der var nogen som hørte mig. Hvis de gjorde hjalp de i hvert fald ikke. Jeg fortjener bedre end det her, det har du ret i" medgav hun stille. Hun mærkede hvordan han løftede hende op af karet og stod med hende i favnen. Han blev meget våd men det gjorde ham vidst intet. Hun nåede ikke at gøre meget før han bøjede sig og løftede hende op i armene igen. Hun sagde intet men gabte en gang som han satte hende på sengen. Hun studerede ham roligt som han fandt en skjorte frem til hende som hun kunne tage på og sove i. Et taknemmeligt smil kom over hendes læber som hun tog imod skjorten. Forsigtigt rejste hun sig op og tog den på. Den var for stor til hende men det gjorde intet. Hun sendte ham et roligt smil og rodede let med sit hår. "Tak. Det bliver også rat med noget søvn. jeg må indrømme at jeg er meget træt" pointerede hun roligt og gabte på ny. Nu hvor hun havde fået et bad og havde fået slappet lidt af så havde hun det egentlig bedre end hvad man kunne forvente af en person i hendes situation.

[Deleted]

For Carlisle var det i hvert fald vigtigt, at understrege, at det var vigtigt, at hun vidste hvad hun egentlig fortjente. Aya var virkelig god som dagen var lang, men hun fandt sig uden tvivl i alt for mange ting, og det var jo lidt der, den også måtte ligge i den anden ende. Han strøg hånden roligt over hendes kind og med det samme rolige smil på læben. Så lang tid, at han plantede tankens frø i hende, så var han tilfreds. Før eller siden, ville det gå op for hende, hvad hun oprigtigt måtte fortjene, og det var så sandelig ikke den behandling som hun havde modtaget så langt, hvilket han da hellere end gerne ville stå fast ved. "Det er et godt skridt på vejen, at du gør dig tankerne om det, Aya.. Så langt så godt.. Du skal ikke føle dig tvunget til at gøre noget, for det er virkelig heller ikke min hensigt.. Og det håber jeg da så inderligt, at du ved.." sagde han med en dæmpet stemme, som han igen vendte blikket mod hende. Hun var vigtig for ham. Nok mere end hvad hun selv umiddelbart var klar over.

Carlisle bar Aya ind i hans soveværelse. Selv rørte det ham virkelig ikke, at hun stod der i ingenting, for det var bestemt ikke noget, som han ikke havde set før. Der var frygtelig mange kvinder, som havde været en tur forbi hans soveværelse, og særligt nu hvor det var på denne måde. Han fandt skjorten frem til hende, som han roligt rakte hende. Han lod hende komme i den, og vendte så ryggen til, så hun ville få lidt privatliv, da han heller ikke ligefrem ønskede at snage i det hvad hende angik. Det var hun faktisk utrolig værdifuld for ham til. "Det gør du naturligvis. Jeg håber for dig, at søvnen kan få dig på lidt bedre tanker," sagde han roligt, som han igen vendte sig i retningen af hendes skikkelse. Han sendte hende et smil. Hun var træt.. ikke underligt ovenpå den omgang, som hun havde været igennem, og naturligvis var det noget som han ønskede at gøre så godt for hende, som det nu var ham overhovedet muligt. "Så lad os komme i seng... Læg du dig bare ned, så.. finder jeg en plads for i aften," sagde han roligt. Han ville blive i værelset.. Være sikker på, at der intet ville ske med hende, for det ville han da slet ikke have! Han begyndte at slukke lyset ved at få lukket og slukket for faklerne i stedet for, så det igen blev mørkt i hans kammer.

[Aya Keena]

Det var virkelig svært det hele. Hun havde virkelig ikke haft den bedste start i livet som slave. Hun havde været uheldig og havne i den verden meget ung og var først blevet redet nu. Hun bar virkelig mén af det på den måde som hun så sig selv på. Det var da helt sikkert. Aya var virkelig god som dagen var lang, hun ønskede alle det bedste og så virkelig også bare det bedste i alle hvilket nok var en af hendes fejl også. Hun var meget naiv og meget godtroende og det gav hende problemer i den anden ende. Hans blide strøg over hendes kind var betryggende. Hun følte sig virkelig bare godt tilpas her sammen med Carlisle. Han havde virkelig en effekt på hende som hun elskede og det var derfor hun også følte at hun kunne betro sig til ham. Hun lyttede til hans ord, han var nu rigtig sød og hun kunne virkelig ikke andet end at smile let, læne sig lidt op mod ham og plante et blidt kys på hans kind, dog en smule mere hen med hans mundvig end hvad havde været meningen selvom dette ikke var noget hun selv bemærkede. "Du tvinger mig ej til noget, sødeste Carlisle. Jeg ved at du blot vil mig det bedste og det er jeg dig yderst taknemmelig for" sagde hun blidt og smilede mere til ham. Hvor meget hun egentlig betød for ham anede hun virkelig ikke. Stadig var det svært for hende at se sig selv have en værdig og især sådan en form for værdig.

Hun hvilede roligt i hans favn som han bar hende ind og satte hende på sengen. Hun havde intet imod at være nøgen, slet ikke overfor ham da. Det var et tegn på hvor tyg hun egentlig var ved ham. Ikke mange piger kunne finde tryghed med en mand efter hvad der var sket men Aya blev bare ikke lige så påvirkede af sådan nogle ting. I starten gjorde hun men som tiden gik blev hun bare mere og mere afklaret med det. Hun var vant til sådan en behandling jo. Hun takkede ham for skjorten og tog den roligt på. Hun bemærkede godt at han kiggede væk og hun kunne ikke lade være med at fnise en smule. Hun havde været nøgen for hans blik i noget tid og han vendte sig først væk da hun påklædte sig? Tanken var hende en smule komisk. Hun nikkede roligt ved hans ord og smilede stille som hun stod der i den alt for store skjorte. Hovedet søgte let på sned og hun bed sig stille i læben. Hun vidste at han ikke ville forlade rummet men ..... Hun endte med at gå over til ham og gribe lidt forsigtigt fat i hans hånd. De blide blå øjne vendte hun mod hans ansigt. "Vil du ikke godt ..... ligge og holde om mig i sengen? Jeg ved at du ej er vant til nærkontakt men ..... men jeg har brug for at du er der helt tæt ved mig så jeg ved at jeg er tryg" bad hun stille og gav hans hånd et lille klem. Hun havde virkelig brug for en god nats søvn og for at få det skulle hun bruge ham.

[Deleted]

Carlisle holdt uden tvivl mere af Aya end det som han lige gav udtryk for, men det var svært for ham, og særligt når han vidste, at hu havde en svaghed for Gabriel, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Så lang tid, at hun vidste, at dette var noget som han gjorde, fordi at han faktisk ønskede at passe på hende, så var han uden tvivl ganske glad og tilfreds. Ikke fordi at det var noget som han havde i sinde at gøre det store ved, men hendes velbefindende, var virkelig det eneste, som rent faktisk havde en betydning for hans vedkommende. "Så lang tid, at du ved, at dette er noget som jeg gør, fordi at jeg oprigtigt har lyst til det, og fordi at det er noget som du fortjener, så er jeg glad," sagde han ærligt. Han var virkelig begyndt at holde af hende, og uden tvivl langt mere end det som hun nok lige gik og troede.

Carlisle forsøgte virkelig at tage hensyn i en forstand, som han faktisk slet ikke var vant til. Når det endelig var, plejede han at være typen som tog hver en given mulighed til at betragte en smuk og nøgen kvinde, men det var ikke noget som han gjorde i dette tilfælde. Han gik rundt og slukkede de mange fakler, for at dæmpe belysningen, også selvom han stoppede op allerede med det samme, da hun faktisk endte med at tage omkring hans hånd. Han vendte blikket mod hende. Ved hans ord, kunne han ikke lade være med at smile.. Det var bestemt ikke noget som han havde noget imod. "Hvis det er noget der giver dig en rolig og god nat, så gør jeg det med glæde, Aya." Han tog roligt om hendes hånd, inden han søgte mod sengen. Han fjernede tøjet fra sin egen overkrop, inden han lagde sig i sengen og gjord plads til at hun kunne lægge sig ned ved siden af ham. "Kom, min kære..." endte han med en rolig stemme, inden han sendte hende et smil. Så lang tid hun stolede på ham, så var han virkelig glad.

[Aya Keena]

Aya havde en kærlighed til Gabriel som hun virkelig havde svært ved at håndtere. Han betød meget for hende og hun kunne mærke hvordan hendes krop reagerede når hun var sammen med ham. At Carlisle vidste det anede hun ikke og at han følte mere for hende end som så var ligeså ikke en tanke som hun tænkte det mindste på. Selvom hun havde de her følelser for Gabriel så regnede hun aldrig med at de kunne blive gengældt, ikke bare fordi at han var konge og gift, nej mere fordi hun ikke regnede med at nogen kunne føle sådan for hende. Derfor tænkte hun heller ikke over det med Carlisle. Det at han passede på hende virkelig virkelig noget hun elskede og værtsatte rigtig meget. Det var så rart. Hun nikkede stille ved hans ord. "Det ved jeg og det er jeg taknemmelig for. Det at du gør alt det her for mig er virkelig fantastisk, kæreste og jeg er meget taknemmelig" sagde hun blidt og sendte ham et roligt smil.

Hun fniste en smule. Det var sødt. At han var en som ej afså sig en mulighed for at kigge på en kvidekrop anede hun ikke men det gjorde hende intet at han kiggede på hende. Hun havde intet problem med at være nøgen, ikke noget problem med at blive betragtet på sådan en måde. Det var jo bare sådan kvinder så ud, det var der intet galt i. Som han gik rundt og slukkede lyset fandt hun sig selv søge til ham og tage om hans hånd. Hun ønskede ham tæt på sig, hun havde brug for den der tryghed som han gav hende blot ved at være hende nær. Hun nikkede mens hun bed sig let i læben og lod bare de blide øjne hvile på ham. Han gjorde hende mere tryg end noget som helst andet lige nu. "Tak" hviskede hun næsten åndeløst. Som han tog om hendes hånd fulgte hun ham roligt hen til sengen hvor hun lod ham smide sit tøj og ligge sig ned. Hun betragtede ham bare roligt før han bød hende ned og ligge og roligt lagde hun sig ved hans side og puttede sig helt ind til ham krop. Mange ville nok ikke bryde sig om at ligge op af en kold krop men for Aya var det faktisk behageligt. Hun smilede stille og lagde den ene hånd op på hans brystkasse og med en lille forsigtig finger begyndte hun at nusse ham der. Det var en ren vanesag.

[Deleted]

Carlisle var slet ikke i tvivl om de følelser. Nor alt endelig kom til alt, så var Aya virkelig nem at læse, og særligt fordi at han kunne se og mærke på hende, at det med Gabriel, var noget som påvirkede hende utrolig meget, og han forsøgte virkelig at holde igen. Det var ikke ofte, at han havde det sådan her med en kvinde i det hele taget, og derfor kunne han jo udmærket godt mærke det, og det var uden tvivl mærkbart for ham. Han nikkede mod hende. Kæreste? Det var et typisk navn som han selv gjorde brug af overfor en smuk kvinde, og ikke bare.. sådan her. "Det er godt, Aya.." sagde han med en rolig stemme, da han igen vendte blikket i retningen af hendes skikkelse.

Næsten alt lys var endt med at blive slukket, og det efterlod det hele rent faktisk med en hyggelig atmosfære og stemning. Det var sådan at han selv godt kunne lide det, når han endelig var hernede, og særligt når han var der alene, hvilket selvfølgelig var det som faktisk skete mest. Han tog omkring hendes hånd inden han søgte hen til sengen, hvor han selv smed sit eget tøj. Selv var han en markeret og ganske flot mand, men det at sove med tøj på, havde han jo erfaret på egen krop, kun var temmelig ubehageligt, og det ønskede han heller ikke ligefrem! Han sendte hende et smil, da han selv opfordrede hende til at lægge sig ved siden af ham. Som hun så tog det valg at lægge sig helt tæt ind til ham, var selvfølgelig en tanke som han skulle vænne sig til.. Men det var faktisk ikke så slemt mere, som det havde været før. "Det var da så lidt kæreste.." Han kyssede hendes pande og trykkede hende blot stille ind mod sig igen. "Prøv at se om du ikke kan få dig noget søvn. Nu passer jeg på dig, så der sker intet med dig i nat," sagde han med en rolig stemme, som han sørgede for at dynen var pakket godt om hende og hun lå tæt ind mod ham, hvor han samtidig virkelig forsøgte at vænne sig til tanken om de strøg over brystet.. For han var slet ikke vant til det her!

[Aya Keena]

Hun anede ikke at han vidste det. Hun prøvede jo at skjule det fordi hun vidste at hun virkelig ikke måtte. Hun ville bare gerne have at Gabriel havde det godt og at han var lykkelig og det var han med Silia og det ville hun ikke ændre på. Selvom hun havde disse følelser for ham så ønskede hun ej noget af ham. Hun var tilfreds med bare at være Aya og bare at være hans kammerpige. Hun behøvede ikke mere for hun vidste at disse føleler ville forsvinde en dag. At Carlisle så havde flere føleler for hende end som så anede hun intet om. Hun ville nok slet ikke kunne forstå det hvis han indrømmede det for hende. Chance for at hun ville gå fuldstændig i baglås hvis han sagde noget var ufattelig stor. Hun lod armene falde om hans skikkelse og krammede ham blidt. "Du er mig ufattelig vigtig. Det håber jeg du ved" hviskede hun blidt og lod sin pande hvile mod hans. Hun lukkede let øjnene og nød bare at være tæt på ham på denne måde.

Lyset blev slukket og det var meget anderledes for hende at være i et næsten mørkt rum i stedet for at være i hendes værelse med vinduet i. Dog måtte hun indrømme at det var rigtig hyggeligt. Hun holdt om hans hånd som han førte hende til sengen, tog tøjet af og lagde sig. Hun lagde sig ved hans side og puttede sig helt ind til hans skikkelse og slappede bare af. Han gjorde hende så rolig og hun kunne slappe af sammen med ham, også selvom det der var sket hende i dag. Hun mærkede hvordan han måtte trykke hende ind til sig og kysse hendes pande. Hun mærkede smilet indfinde sig på hendes læber. Hun strakte sig en smule og gav ham et lille kys på kinden. "Det var så meget. Det du gør for mig er langt fra lidt, sødeste Carlisle" sagde hun blidt og holdt om ham. Det at han puttede dynene om hende kunne hun virkelig godt lide. Det var så dejligt bare at ligge her sammen med ham. Hun lukkede roligt øjnene ved hans ord og nikkede. "I din favn kan jeg føle mig tryg. Godnat, Carlisle." Hun gabte en gang og hvilede let op af hans skikkelse. Hun fortsatte med at nusse ham blidt på brystkassen indtil hun måtte give efter for søvnen og faldt hen der op af hans skikkelse.

[Deleted]

For en mand som Carlisle, var det lidt en faliterklæring, at tabe til en mand, som faktisk var gift, uden at han egentlig var i stand til at gøre noget som helst ved det, og det var næsten noget af det værste af det hele. Han vendte blikket mod hende. Så lang tid, at han gjorde noget for hende, som hun godt kunne lide, så var han bestemt heller ikke utilfreds med det hele. Det vigtigste for ham, var virkelig at hun havde det godt, og så måtte han jo bare bide resten i sig, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for ham. Hans blik gled mod hendes skikkelse endnu en gang. "Det ved jeg, når du fortæller mig det," sagde han med en rolig stemme. Det var ord, som rent faktisk betød meget for ham, for selv han, havde jo brug for den bekræftelse.

Det hele blev mørkelagt, da han førte hende hen til sengen, hvor han lagde sig, så hun kunne lægge sig ved siden af ham, da det var det so han rent faktisk gerne ville. Han smilede svagt for sig selv. Det var uden tvivl meget underligt for ham, at ligge der med hende på denne måde, og særligt når han gjorde sig de tanker og følelser, som han gjorde lige nu, men for hans vedkommende, så gjorde det faktisk ikke rigtigt nogen forskel. Han måtte bare ligge der og bide det i sig lige nu, og særligt når han havde det på den måde omkring tingene som han nu havde. "For mig er det her småting, Aya.. Jeg kan godt lide at være omkring dig, og.. passe på dig.. Du forekommer mig så skrøbelig," endte han dæmpet, som hun kyssede hans kind.
At der så ikke gik lang tid, før hun faldt i søvn, var ikke noget som han sagde noget til. Han lod hende bare ligge, mens han selv lå og stirrede ud i rummet. Det var underligt for ham.. Virkelig underligt, at ligge der med hende på denne her måde. Der gik faktisk pænt lang tid, før han selv kunne give efter for søvnen og følte sig træt nok til at sove, men da det endelig skete.. så lagde han sig også ganske roligt til, og faldt i søvn kort efter at øjnene var lukket.

[Aya Keena]

At Carlisle gik med disse tanker var slet ikke noget som Aya vidste. Hun havde nok ikke kunne håndtere det hvis han sagde det til hende men på den anden side kunne hun heller ikke lide at han gik og var påvirket af det får hun kunne jo intet gøre ved det hvis hun ikke vidste noget. Hendes følelser for Gabriel kunne hun ikke styre, hvis hun kunne ville hun slette dem og bare glemme ham på den måde men det var hun ikke i stand til, ikke lige nu i hvert fald men hun håbede da at hun med tiden ville komme over det for det var virkelig ikke rart at sidde i den situation som hun sad i. Hun elskede de ting som Carlisle gjorde ved hende. Hun holdt virkelig meget af ham og det ønskede hun at han skulle vide. Hun holdt om hans skikkelse og lod sin pande hvile mod hans. Hun sendte ham et lille smil og åbnede øjnene sådan så hun kunne se ham. "Så må jeg jo hellere sige det noget mere. Du betyder virkelig meget for mig, Carlisle" gentog hun blidt og strøg ham blidt over kinden.

Hun fulgte ham til sengen og puttede sig ind til ham. Det var rart, ikke bare fordi at hans krop var kold men også fordi det bare var rart at ligge sammen med ham. Hun trykkede sig ind til hans skikkelse og slappede bare helt af. For hende var det ikke underligt at ligge med ham på denne måde, dette var jo sådan set noget hun havde gjort før med andre så dette var ikke så underligt igen. At det så var for ham fordi han gjorde sig de tanker som han gjorde anede hun virkelig ikke. Det at han følte at han var nød til at bide det i sig var synd for ham. Hun var jo ikke ude på at påvirke ham på den måde. Hendes kys på hans kind efterfulgt af hans ord fik hende til at smile noget mere. "For mig er det meget, rigtig meget. Du er meget rigtig vigtig og det du gør for mig når du passer på mig og det er jeg meget taknemmelig for" pointerede hun blidt og strøg ham let over kinden før hun lagde sig til rette. Søvnen måtte tage hende i favnen og føre hende væk. Hun blev ved med at ligge op af ham som hun sov. Den nærhed var virkelig noget af det bedste hun vidste og hun nød det virkelig. Han gjorde hende tryg og hendes søvn var drømmeløs og bare rar.