Helping those in need

[Deleted]

"Det er ensomt og faktisk også en anelse afvisende," Sukkede han let. Han havde aldrig haft brug for den side af sig selv, før nu. Ellie var faktisk nok den første i hans liv, som kunne have behov for at være omkring ham mens han var i sin dyreform. "Men i det her tilfælde, så er det faktisk ganske en nytting ting at have." Påpegede han med et let træk i mundvigen og satte sig op på sengenkanten.
Nu hvor de havde snakket om det, så var det måske på tide at prøve det i praksis? Han kiggede om mod hende over skulderen inden han valgte at rejse sig op. Han strak sig en anelse og satte derefter begge hænder i siderne. "Er du klar?" Spurgte han og sendte hende et bredt smil. Rakte hånden frem mod hende med håndfladen opad, hvoraf en tæt grålig sky dukkede op og lidt efter lidt omslugte ham fuldkommen. Intet var der at se før skyen var helt opløst og han så sad der i sin katteform og rensede sin pels.

[Deleted]

For Elmyra havde det altid været noget så facineret af folk der kunne forvandle sig til andre skikkelser og dem som kunne flyve. Det havde altid været uden for hende rækkevide og hun misundede dem umådeligt meget. At han så sagde at det kunne være ensomt var en ting som hun ikke selv kunne hun ikke rigtig forstå. Jo, måske hvis man ikke kunne kommunikere men for Elijah vidste hun at det havde været noget af det bedste i verdenen. hun smilede lidt sødt til ham og lagde hovedet på sned. "Absolut ganske nyttigt. Hvis det virker. Jeg ved ikke om jeg tør håbe på det. Jeg vil helst ikke blive skuffet" sagde hun stille men ærligt. Hun følte virkelig at hun kunne være ærlig omkring ham. Det var virkelig en dejlig følelse at have og en følelse som hun havde savnet umådelig længe.
At han så måtte rejse sig og spørge om hun var klar kunne hun kun nikke anerkendende til. Hun bed sig let i læben som hun betragtede ham forvandle sig. Ville det her mon gå? Hun bed sig en smule hårdere i læben. Hun var nervøs, hun vidste ikke om det ville virke eller om hun ville kunne holde til at røre ved ham på denne måde. Hun kunne vel bare ikke andet end at prøve? Katten foran hende fik hende til at smile. Hun kunne godt lide katte, de var meget mere stille end hunde og meget mere rolige. Hun satte sig lidt bedre til rette på sengen og rakte stille hånden ud mod ham men uden at røre ved ham. Hun vidste endnu ikke om hun turde. Hun stoppede lidt og overvejede. Hvis hun ikke snart kom ud over alt det her så ville hun da aldrig komme videre. Hun vidste det og hadet det! hun følte sig presset af sig selv men hun var også sikker på at hun var klar til det. Forsigtigt lod hun fingrene ramme hans ryg. Det var virkelig en underlig fornemmelse det her.

[Deleted]

Demian var på forhånd godt klar over at dette ikke var nogen naturlig måde at håndtere et problem som hendes på, men det var hans bedste bud om ikke andet. Han havde dog aldrig rigtig ville tvinge hende bevidst til at gå med til en løsning som den her, men han var bare så ivrig efter at gøre noget for hende. Skulle han bebrejdes for det?
Han forholdt sig helt rolig omkring hende. Nok kunne han ikke kommunikere med hende i denne form, på grund af manglende træning og ikke mindst forståelse, men det var ham i bund og grund ikke et handicap. Det ville efter hans mening bare gøre situationen mindre akavet. Nu hvor han bare var en kat i stedet for en voksen mand og samtidig ikke kunne sige noget til hende, så ville hun vel finde det mere komfortabelt?
Det var faktisk yderst sjælden at han oplevede sig selv gå så langt for at hjælpe en anden, men Ellie var speciel i hans øjne. Hun var den eneste, som igennem umenneskelige tider var kommet ind på livet af ham og faktisk fik ham til at åbne op overfor nogle at de mest tungeste emner omkring hans liv. Han sludrede ikke ret ofte på så dybt et plan med fremmede, men hun havde af en eller anden grund bare aldrig virket fremmed for ham.
Han lod hende ganske roligt vænne sig til følelsen af hans pels inden han gjorde antegn til at hoppe op i sengen. Han lagde sig ned på samme måde som de egyptiske statuer af katte, men krummede forpoterne ind under brystet. Placeret lige ved siden af hende gabte hans en enkelt gang og missede med øjnene. Han var yderst tålmodig og var i den grad indstillet på at give hende al den tid hun havde brug for.

[Deleted]

Andrig før havde Elmyra prøvet at håndtere sit problem på denne måde. Det var en meget mærkelig ide men et sted nok også så mærkelig at den ville kunne virke? Tvivlen var stadig malet i hendes sind og alligevel så måtte den forsvinde en smule når hun bare var der sammen med ham. Demian påvirkede hende på en besynderlig måde. Det var længe siden hun havde følt sig så meget som sit gamle jeg efter alt som var hændt hende og alligevel så formåede han at give hende den følelse. At sted var han stadig en fremmed, han kendte hende endnu ikke i dybden men hun ønskede at han gjorde det. Forsigtigt strøg hun over hans pels og studerede ham let. Det var virkelig underligt for hende at han forvandlede sig på den måde for at lade hende røre ved sig. Hun lod ham hoppe op på sengen og lagde sig ved hans side. Et lille smil bredte sig på hendes læber mens hun endnu en gang støj ham over pelsen. Demian var speciel, det kunne hun allerede nu føle. Hun lukkede stille øjnene og gav sig hen til den beroligende følelse af at have nogen nær som hun føle hun kunne stole på.

//OUT