Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 7, 2014 7:15:28 GMT 1
Ved første berøring af læberne kunne Alexander skam godt føle hvor prøvende og usikker den kære Brayden lidt var. Det var ikke lige det han normalt var vant til. Ikke med sit eget køn. Modsat Alexander der jo kun havde prøvet det på den måde. Og han ønskede det såmænd heller ikke spor anderledes. Kysset blev dog lidt mere selvsikkert hvilket jo var et godt tegn. Alexander tog dog lidt styringen over det og udviklede kysset til at være krævende og kontrolleret fra sin side af. Hvis Brayden ikke fortrød og bakkede ud nu så var det jo kun et godt signal. Det ville også snart være svært sådan bare at trække sig ud af det. Fra begge sider af. Men Alexander havde ikke lige tænkt sig bare at lade ham slippe nu hvor han havde fået ham ind i nettet. Naturligvis ville han jo heller ikke tvinge ham og udnytte vold. Men måske bare forsøge at overtale ham tilbage på sporet hvis det var den kære alkymist fik kolde fødder. At han så skulle ud af huset før nogen andre vågnede op var han vant til. Han havde altid været sneget ud før solen stod op. Og så ville det jo ikke ende med problemer for Brayden heller så det var kun en god ting oveni jo.
Alexander havde ladet sin hånd på låret glide næsten helt op til underlivet på Brayden. Den anden hånd var gledet op langs mandens side og var endt med at finde vej op i hans nakke og flette fingrene ind i hans hår. Han lænede sig også mere mod ham og havde tænkt sig at vælte ham omkuld i sofaen og ligge sig hen over ham. Holde ham fast på den måde. Men hvis han mødte mostand af stor grad fra Brayden så kunne det jo være han fik problemer. Han havde dog tænkt sig at sætte ham lidt på plads og tage kontrollen over situationen. Selvom en del af ham kunne gætte han ikke ville få helt let ved det. At Brayden ikke sådan ville lade ham uden en kamp. Måske i starten, men så snart han fik mere styr på det så ville Alexander nok få kamp til stregen om hvem der tog styringen.
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 7, 2014 8:39:14 GMT 1
Det var meget længe siden at Brayden havde siddet overfor en mand på denne måde, så derfor blev kysset også først prøvende og undersøgende. Han fandt dog ud af, at det var ret godt og det overvældede ham så meget, at han selv gav sig hen til kysset og blev mere selvsikker. Han kunne dog hurtigt mærke, at Alexander var den mere erfarne og det irriterede ham et sted. Han havde altid kontrol, var altid den der styrede og ledte. Han mødte dog Alexander i kysset, så snart han gjorde det mere krævende. Han bakkede bestemt ikke ud, for det gjorde han sjældent uanset hvad han bestemte sig for. Hans hjerte bankede hårdere og fik varmen til at stige i ham. Han håbede heller ikke, at Alexander endte med at fortryde, at være gået med hjem, for det ville han bestemt ikke tillade heller. Han var heller ikke en voldelig mand, men han skulle nok få sin vilje på den ene eller anden måde. Lige nu glemte han alt om tid og sted, for det kunne han slet ikke koncentrere sig om sammen med dette. Brayden mærkede godt hvor Alexanders hånd bevægede sig. Det gjorde ham dog ikke rigtig noget. Hans hånd nussede hans hår og lå godt i hans nakke. Kort spændte han i kroppen da han blev skubbet bagud, men han endte dog alligevel med at lægge sig ned på sofaen, da de jo ikke var særlig langt på dette stadie. Om dette ville ende i en kamp om hvem der var stærkest? Mest dominerende? Sikkert, det kunne han næsten mærke allerede. Begge hans hænder fandt nu vej over Alexanders ryg og side, som han fumlede med at finde en måde at få overdelen af ham på.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 7, 2014 10:31:08 GMT 1
Erfaring eller ej så var Brayden da ikke helt dårlig. Det måtte Alexander dog erkende. Han kunne også godt mærke der var lidt modstand mod at komme ned og ligge. Men om det bare var opgivelse eller det måske havde været for ikke at være for nem så kom det ud på et. Han fik ham ned at ligge og det var mest af alt det som Alexander ville opnå med det lige nu. Men det ville da næppe slutte her! Ikke hvis han havde noget at sige. Stemningen var dog heller ikke just som om de ville bakke ud nogen af dem. Luften var fuld af mere end blot flirteri nu. Hånden gled let hen over underlivet på ham mens han mest brugte sin kropsvægt til at holde ham nede. Men han tvivlede ikke på, at hvis Brayden ville så skulle han nok komme fri. Samtidig kunne han mærke hænderne på sin egen ryg og morede sig lidt over hvad det var som gav Brayden så store problemer. Hans tøj skulle jo ikke ligefrem bruges videnskab til at fjerne. Det skulle trækkes af, men det kunne jo naturligvis også være lidt svært med forhindringer. Brayden havde heller ikke meget plads at gøre med oveni. Han ville dog give ham tiden til det og lod drillende sin tunge glide over hans læber. Hvordan mon han ville reagere på det?
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 7, 2014 10:58:02 GMT 1
Brayden var ikke typen, der som regel sådan lod sig kaste rundt med. Han plejede at være på toppen, men det var også fordi, at han nægtede at lade nogen kvinde være over ham, da han skulle styre. Men hvordan var det så med Alexander? Skulle han lade sig dominere? Nej, det ville nok nærmere ende i en magtkamp, hvilket faktisk kun tændte ham yderligere, for han måtte vinde den! Let spændte han i kroppen, da han mærkede Alexanders hånd udenpå sine bukser. Han kunne godt mærke, at han blev holdt ned og han lå nærmere låst fast, selvom han dog godt lige kunne bruge sine arme til at stryge over Alexanders ryg. Han fandt endelig ud af, at tøjet skulle trækkes af over hans hoved og han greb derfor fat i bunden af blusen for at hive i den, så han kunne trække den af ham. En sitren gled gennem hans krop ved Alexanders drillende tungestrøg mod hans læber og han trak vejret dybt. Han gengældte dog enkelt ved at gøre det samme ved Alexander og lod sin tunge glide over hans læber i gengæld. Derefter brød han dog kysset og hev til for at få Alexanders bluse af ham, så han også forstod, at han ligesom lige måtte lade blusen komme af.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 7, 2014 11:26:24 GMT 1
Magtkamp var nok ikke til at undgå. Alexander ville ikke bare træde tilbage og lade løbet gå sin gang. Han ville give lidt modstand som minimum. Han ville næsten vædde med, at det samme ville Brayden sige. Der var ingen af dem som bare ville give fortabt og lade den anden tage styringen over. Nej de ville begge kæmpe for deres ret. Og det ville ikke gøre tingene værre mellem dem. Han ville sådan set blot nyde det hvis der var lidt modstand. Det ville gøre det mere spændende jo. Det var ikke sjovt med en flad partner der blot lå og lod tingene passere. Han mærkede skam godt at hans trøje blev trukket opad. Han vidste godt hvad målet Brayden havde lagt sig for dagen var. Det hele gik jo sådan set i den retning. Men skulle han være den der smed noget tøj først? Måske. Og måske ikke. Tungens strøg over læben på Brayden fik ham til at sitre. Til Alexander's store fornøjelse. Og så blev det gengældt hvilket han også frydede sig over. Han var dog ikke glad for kyssets afbrydelse, men fandt ud af Brayden ville have trøjen af. Ja ja da. Så fik han lov og Alexander lod ham trække den af og skubbede den ned mod gulvet og vendte så sin opmærksomhed tilbage mod manden under sig og lod atter sin tunge glide over hans læber, men denne gang var det ikke helt nok. Han ville prøve et skridt længere og lod derfor sin tunge forsøge at bane vej og skille Brayden's læber af.
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 7, 2014 11:42:16 GMT 1
Brayden fandt magtkampen meget spændende. Det gav noget ekstra til det hele, da han godt kunne lide en kamp. Men han ville vinde i sidste ende, for han hadede ikke at få sin vilje. Hvad ville han gøre, hvis han tabte? Han vidste det ikke helt, måske ingenting, måske reagere. Modstand var dog altid godt og lige nu mens han prøvede at trække trøjen af Alexander, så var det også for at vise, at Alexander altså ikke bestemte alt, bare fordi han lå på toppen og holdt ham nede. At han så fik sin vilje gjorde ham ret tilfreds, så han hev blusen af og så så derefter ikke hvor den endte henne. Hans hænder undersøgte derefter Alexanders overkrop, der nu var bar. Han havde en kølig fornemmelse, men han kunne faktisk godt lide det. Hans hænder fulgte Alexanders konturer og muskulatur. Hans fingerspidser var følsomme og han kunne godt lide at føle sig frem. Han smilede skævt og lod sine læber møde hans endnu engang. Hans øjne gled i endnu engang. Han mærkede tydeligt, at Alexander gerne ville det lille skridt længere. Skulle han lade ham? Møde ham i akten? Eller skulle han prøve at vende det hele nu? Alkoholen valgte dog at tale lidt denne gang og med lysten i god behold, så lod han sin tunge møde Alexanders ved at skille sine læber. Selvsikkert prøvede han at kontrollere kysset, selvom han lå nederst.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 7, 2014 16:33:29 GMT 1
At tabe den lille sejr med trøjen var ikke det store problem. Ærlig talt så kunne det jo foregå værre end som så, ikke? Desuden kom det jo også ham lidt til gode fordi han så kort efter kunne mærke hænderne der undersøgte hans nu bare hud. Hvilket sendte en let gysen igennem hans krop. Huden var ikke iskold, men skam heller ikke synderlig varm. Den var kølig og hældte mest mod at være kold end lun. Sådan som isdæmoner nu engang var jo. Brayden's hænder derimod føltes så meget mere varme for Alexander. Ikke nødvendigvis en god ting måske, men det var ikke for varmt til ham så på sin vis passede det ham fint. Det var en glimrende afveksling. Desuden var dette tidspunkt et af dem han foretrak varme. Hver gang fingrene gled over et mere sensitivt sted gik der en let gysen igennem Alexander. Men han forsøgte for så vidt at undertrykke det. Brayden skulle jo nødig få gode idéer omkring han måske kunne udnytte det på nogen måde. Derimod vandt Alexander den næste lille dyst og smilede sejrsikkert da han kunne mærke tungen han havde søgt. Han var skam heller ikke sen til at lade sin tunge sno sig om hans i en lokkende dans for ikke at lade Brayden miste modet til hvad han havde kastet sig ud i. Det var nu skønt med sådan en som ikke var så erfaren! Det morede Alexander at han kunne træne ham lidt på en måde. Han var skam heller ikke sådan lige den der faktisk lod Brayden få lov at styre sagerne. Ikke lige nu. Ikke sådan her. Nej lige nu måtte han pænt bare lystre.
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 7, 2014 22:24:46 GMT 1
Brayden viste, at han langt fra havde vundet endnu, men om ikke andet var han ret tilfreds med at have fået sin vilje. Han følte sig frem over Alexanders krop og undersøgte hans muskulaturer. Både hans ryggen, men også langs hans sider, ned til lænden og om på maven og hans bryst. Han søgte klart efter steder, hvor kroppen reagerede på hans berøring og han fandt dem også, hvilket fik ham til at smile for sig selv i det indre. Selvom Alexander var lidt køligere end ham selv, så gjorde det ham faktisk intet. Det var anderledes. Faktisk det hele var meget anderledes, for han huskede ikke helt sidste gang han havde givet sig hen til en fyr. Det var helt tilbage til da han var ung og lettere uansvarlig. Nu var det noget andet. Det var lidt spændende... forbudt, men han havde ikke i sine at bakke ud nu. Han skulle vinde magtkampen i sidste ende. At Alexander så vandt den næste kamp, det måtte han jo leve med, men han skulle nok få en anden sejr! Et behageligt gys strøg gennem hans krop, da deres tunger mødtes i den lokkende dans og han gengældte kysset med største lyst. Han var ikke erfaren med med, det kunne Alexander nok også mærke på ham, men han gav bestemt ikke op. Pirrende så strøg han sin finger rundt langs Alexanders bukser for at prikke til ham.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 8, 2014 20:17:38 GMT 1
Selvom han forsøgte så var det jo langt fra muligt at holde nydelse tilbage ved hver eneste gang hvor Brayden ramte et følsomt punkt. Desuden kom det lidt sært nok stadig bag på Alexander når han følte det. På trods af han jo vidste Brayden havde sine hænder mod hans hud! Men ja man kunne jo blive overrasket af de mest sære ting her i livet. Overraskelser kom i alle former og størrelser. De punkter han havde aller mest svært ved at modstå trangen til at reagere på var ved hans lænd eller i hans nakke. I siden nær hoften var der også et, men dem kunne han bedre undertrykke. Normalt ville han ikke ligge skjul på sit behag. Men med en så kraftig styrelysten mand der lå under ham så kunne man jo aldrig vide om svaghederne ville blive brugt imod ham. Man måtte passe på med at tage for mange chancer i situationer som denne. Som sagerne stod nu så var der Alexander som klart havde overhånden. Han lå øverst og holdt fat i styringen med et solidt greb. Men det kunne hurtigt vende rundt nu hvor Brayden havde fået noget tøj af dæmonen og ja var på jagt efter svage punkter. Alkymisten var næppe en mand der ville lade sig underkue ret længe af gangen. Så det ville nok være en ren karrusel hvor de skiftedes til at have magten. Det passede dog Alexander ganske fint. Det ville sætte krydderi på det hele at de sådan ville sno sig om hinanden og kæmpe om pladsen de begge to stilede efter at opnå. Men hvem vandt i sidste ende? Det måtte tiden jo blot vise dem. Han var i alle fald frisk på at køre turen helt ud og se resultatet med sine egne øjne.
Alexander slog dog til igen med sin drillesyge tunge og var glad for han fik grebet Brayden med i suset. Måske han skulle lade manden få en lille bonus sejr? Kunne han da godt, men Brayden måtte altså i det mindste kæmpe lidt for det! Ellers var det jo en ren foræring. Men han måtte gøre det mere ivrigt end Alexander selv hvis han ville vinde! Sådan var det jo en duel. Det hede kys var dog tæt på at møde en brat ende, da Alexander kort blev distraheret af en finger langs kanten af sine bukser. Okay det var sådan set også lidt et følsomt punkt! Det kildede prikkende i huden. Uden bukserne ville det nok ikke have samme effekt. Det var nok mest tanken om hvad der kunne ske. At den underkuede baron måske satsede efter at fjerne mere tøj. Det var ophidsende og pirrende for den ellers kølige dæmon der skam kunne mærke den hede atmosfære der var kommet i rummet. Men han holdt kysset i lidt yderligere tid og lod imens sin hånd glide nede i siden på Brayden og op under hans tøj så han også kunne få lidt hud kontakt. Han ville også snart sørge for at få strippet lidt kluns af ham.
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 8, 2014 21:07:37 GMT 1
Brayden mærkede en rar følelse gennem sine fingerspidser hver eneste gang Alexander reagerede på hans berøringer. Han fik hurtigt tjek på, at der var noget omkring lænden og derfor pirrede han også Alexander ved at stryge sin finger langs hans buksekant. Han fandt også stedet ved Alexanders hofte, selvom han dog ikke reagerede ligeså meget der som ved lænden. Hans nakke havde han regnet ud fra før, for sådan havde han ligesom startet det hele. Han ville gerne styre, så hans bedste måde at gøre det på ved at ligge nederst, var at pirre Alexander til at reagere på hans berøringer og kærtegn. Selvom Alexander havde overhånden lige nu ved at ligge på toppen, så skulle han nok vende det om på et eller andet tidspunkt, men ikke lige nu. Lige nu lod han det stå på, så han kunne overraske Alexander rigtig meget ved at dreje det hele. Måske endda trække ham hen til sengen? Han vidste det ikke helt endnu. Kysset gengældte han og svarede igen ved at møde hans tunge med sin egen. Efterhånden blev han mere og mere selvsikker i det dog, da han ligesom fandt ud af hvad det var det gik ud på. Dæmonen var kølig under hans fingre, men det tændte ham om muligt endnu mere. Han kunne godt mærke, at Alexander blev mere stiv i kroppen da han fik pirret ham nok og han nød det uden tvivl. Et gys gled dog selv igennem ham ved Alexanders hånd, der nu bevægede sig over hans hud under trøjen. Han selv var især følsom lige midt på maven og ned til bæltestedet. På ryggen havde han et punkt langs hans skulderblade, men der kunne Alexander ikke rigtigt komme til. Hans hænder fandt vej om foran Alexanders bukser og begyndte at binde dem op.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 9, 2014 7:28:24 GMT 1
På trods af sine forsøg på at skjule punkterne lod det til at Braydne havde regnet det ud eller bare var heldig med sine berøringer. I alle fald var det mere og mere omkring de sarte punkter at Brayden førte sne fingre. Pokker tage ham! Men selvom det jo nok var noget som ville vælte Alexander af piedistalen og overlade den til hans konkurrent så var det stadig en dejlig nydelse han fik ud af det. Han skulle nok vinde en runde senere han var han sikker på! Alt var ikke tabt ved et enkelt slag.
Hvad manden helt præcist pønsede på kunne man jo aldrig helt vide. Hvert øjeblik det skulle være kunne det jo passe Brayden at han nu ville vende kortene rundt og lave helt om på situationen. Det kunne også være han trak det ud i langdrag for at overrumple mere. Hvem ved hvad han kunne finde på? Det eneste som Alexander var sikker på i alt dette her var, at han før eller siden slog til. Det var han ikke i tvivl om overhovedet! Dansen mellem deres tunger var dog ved at indeholde ligevægtig deltagelse fra dem begge. Brayden kom skam hurtigt efter sin manglende erfaring måtte Alexander indse. Det var både godt og skidt. Godt fordi det så blev så meget bedre og mere intenst. Mere forbudt. Men samtidig så ville Brayden også nemmere kunne få kontrollen over på sin side. Men handlingens gang blev som den blev. Han skulle nok rette sig ind efter det som måtte ske. Nu stod han så med beslutningen om han skulle gøre samme som Brayden og trække trøjen af først eller om han mod alt logik skulle starte for neden. Han kunne godt tænke sig det sidste. Trøjen kunne komme af lige bagefter jo. Men det mest normale var nok overkroppen. Men alt skulle vel ikke være normalt hele tiden? Han skubbede trøjen lidt op så han fik mere plads til hans hud. Han måtte så løfte sig selv lidt op så han kunne gøre det. Han lod langsomt sine fingre glide ned langs hans side igen efter at trøjen var skubbet op og langsomt fandt et par fingre vejen ned til bukse kanten og lod dem pirrende køre langs med kanten for at komme hen og få løsnet dem. Lidt efter opdagede han så, at Brayden lidt havde gang i det samme. Nå nå var han ved at være utålmodig? Hvor kært.Alexander gav sig dog god tid til at binde op. Pirrende og drillende. Så snart det var gjort skubbede han dem en smule ned. Kun en smule og han gjorde det yderst langsomt. Han havde dog ikke tænkt sig at miste bukserne selv før Brayden havde mistet mindst et stykke tøj så han tog fat i Brayden's hånd og trak den væk og op over mandens hoved. Samme med den anden bagefter så han kunne holde fast i begge af hans håndled med en hånd og stadig have den anden fri til at fjerne bukserne helt.
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 9, 2014 11:01:47 GMT 1
Brayden nød, at han havde fundet de punkter ved Alexander. Det kunne bruges og misbruges i hele denne akt og det havde han også i sinde at gøre. Det var sjovt, at Alexander havde de punkter, men på den anden side havde han jo også selv nogle steder, hvor han var mere følsom end andre. Især hans mave var meget følsom, hvilket Alexander jo nok ville finde ud af, hvis han trak den så langt. Det håbede han. Faktisk brød han lige nu ret meget sin tro. Det var ikke velset at ligge i med en mand... Men det forbudte i det gjorde, at han bare ikke kunne komme ud af hele trancen. Hjernen var slået fra til fordel for nydelsen og lysten.
Han holdt sin tunge mod Alexanders, da han bestemt ikke ville give op. Han ville vise, at han sagtens kunne, selvom han tydeligvis var den uerfarne på dette punkt med mænd. Hvordan var de dog egentligt lige endt med dette? Havde det været hans intention helt fra start? Han vidste det ikke helt. Før eller siden skulle han dog nok få sin vilje, få styringen og det hele. Eller ville han? Alexander var noget mere muskuløs end ham selv, for han nægtede at lave hårdt arbejde. Bønderne var dem, der var meget muskuløse og veltrænede, fordi de arbejdede hver dag og som baron, så kunne han jo ikke lige en bonde! Han var slank i figuren alligevel dog og der var ikke et gram fedt for meget nogle steder, for han var påpasselig. Hans fingre forsøgte sig med at binde Alexanders bukser op, men det var faktisk sværere end lige antaget, fordi det jo var spejlvendt af, når han bandt sine egne bukser. Et sug gled igennem hans krop da Alexanders hånd strøg langs hans side for til sidst at stryge langs hans buksekant og så endda på maven, hans mest følsomme sted! Han fornemmede, at de blev skubbet lidt ned, hvilket både var pirrende og irriterende, for han ville have tøjet af Alexander først! Han fik endelig bundet Alexanders bukser op, men nåede ikke at gøre yderligere. Alexander tog magten endnu engang og hans hænder blev tvunget over hans hoved og holdt på plads, så han faktisk lå mere fastlåst. Han brød kysset og lod sine øjne glide op, hvor han betragtede Alexander kort. Hans vejrtrækning var lidt hurtigere og hans hjerte hamrede uden tvivl.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 9, 2014 12:36:08 GMT 1
Følsomme punkter var noget de begge havde. Men Brayden havde fordelen ved at have fundet flest. Det største svage punkt som Alexander selv havde fundet var mangel på erfaren hos Brayden. Men det kom han hurtigt efter så det var ikke meget bevendt. Og Alexander selv var ligeglad med om det var velset eller ej at være med sit eget køn. Det var sådan han var og det var folks problem og ikke hans hvis de fandt det forkert. I hans øjne var det forkert at være med en kvinde. Andre måtte dog godt hvis de lystede. Men de skulle ikke bestemme over hvem han skulle dele seng med!
Men det var ikke noget han ville bruge tid på at tænke på nu. Det ville blot bringe ham i dårligt humør og ødelægge stemningen der var. Og lige nu ønskede han ikke for noget som helst i verden, at det skulle slutte her! Det var alt for spændende og lige efter hans smag til at han ville lade det slippe ud mellem fingrene som sand.
At han så fik stoppet Brayden i tide med bukserne var kun godt. Han var sikker på, at hans lille partner her gerne ville bestemme hvem der smed tøjet først, men her satte Alexander også sin grænse lidt ned. "Så så..." grinede han lidt, efter kysset var blevet brudt. Nok også ved at være på tide så de kunne få vejret begge to. Han kunne også høre på Brayden at vejrtrækningen hos ham var hurtigere end før. Både på grund af lidt luftmangel, men nok også ophidselse. Det var i alle fald sådan for Alexander der endda mærkede en let lun varme under sin normale kølige fornemmelse. "Jeg er nødt til at sætte grænser for hvor langt du må være foran kære baron.." hviskede han med et lille grin. "Jeg må sætte en stopper for dine små idéer.." han lænede sig ned og slikkede hans kind og bed ham lidt i den ene øreflip. Alexander havde ikke oplevet dette her i noget tid. Men han var stadig godt på hjemmebane i denne akt. Han strammede med vilje sit greb lidt om hans håndled. Han kunne jo ikke have han vred sig fri for hurtigt og trak lidt længere ned i hans bukser mens han igen med lidt tvang fangede Brayden tilbage i deres hede tungedans. Nu måtte han havde fået luft nok! Det tog heller ikke ret lang tid fra det øjeblik af før Alexander havde fået skubbet Brayden's bukser langt nok ned til de var nede forbi hans røv og han kunne få hånden om og ligge på hans ene balle som fik et klem der var blidt i starten, men blev lidt mere fast på kort tid. Mens han var fokuseret på det med hånden så var tungen fokuseret på at lege med sin nye ven. Men han skulle skam nok snart give Brayden lidt mere leg.
|
|
Alkymist
148
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Brayden Jaxson on Aug 10, 2014 11:12:45 GMT 1
Det irriterede Brayden, at han ikke havde nået at gøre mere ved Alexanders tøj, før han faktisk var blevet fastlåst på denne måde. Ikke nok med, at han lå nederst på nuværende tidspunkt, så holdt Alexander også hans hænder over hans hoved, så han ikke rigtigt kunne røre mere ved ham. Alt i alt var Alexander noget foran lige nu og han brød sig ikke om tanken. Det huede ham ikke, at han kunne blive sat på plads faktisk. Og alligevel, så tændte det ham også i den anden ende. Hans vejrtrækning var hurtigere og oftere end før, hvilket var en blanding af både lyst og luftmangel på grund af det lange hede kys de havde delt. Han trak på mundvigen, ved Alexanders ord. Grænser? For ham? Det skulle han nok få vendt om på, på den ene eller den anden måde! "Bare vent... Jeg skal nok vinde i sidste ende," hviskede han gengældende. Et gys strøg gennem hans krop som han mærkede et slik mod hans kind og dernæst, at Alexander bed i hans øre. Han gispede nydende det korte øjeblik det varede, for hans ører var også et ret ømt punkt. Han spændte let i sine arme, som Alexander strammede sit greb. Han havde ingen kontrol over denne situation lige nu, for han kunne ikke helt gøre noget til gengæld mod manden. Han stivnede, da han fornemmede Alexanders hånd på sin balde. Nu måtte han vist heller ikke være mere foran! Han vred sig en smule og prøvede nu at komme fri...
... Legen stod på i... ja vel næsten hele natten. Og som Brayden kom lidt til sig selv, var han næsten bange for, at han ikke helt kunne nå at snige Alexander ud sammen med sin ulv, for han skulle ikke fanges i sengen med en anden mand af sin familie! Heldigvis var familien dog ikke oppe da de stod ved fordøren. Han skænkede manden et sidste kys og et på gensyn, før han åbnede døren og lod ham tage afsted. Det var dog ikke en udsmidning, der var dårlig ment, men han havde sit rygte at beholde. Derefter vendte han blot tilbage til sin seng, så han kunne lade som ingenting. Mon ikke de ville ses igen? Han vidste det ikke.
//Out.
|
|
Dæmon
Is Dæmon Snigmorder og Spion
231
posts
0
likes
I have nothing to say.
|
Post by Alexander Raphael Vladimir on Aug 10, 2014 19:24:03 GMT 1
Om Brayden ville ligge alvor bag sine egne ord eller ej måtte tiden jo vise. Alexander ville dog blot tage imod lidt udfordring og tage kampen op. Det skulle Brayden lige vide! Han gav ikke afkald på sin magt så simpelt. Han morede sig alt for meget med at kunne lege. Det var hans legeplads og han havde faktisk savnet denne leg. Det måtte han indrømme. Det var også spændende med en ny legekammerat så hvad det ville bringe med sig var en gåde som han så frem til at få løsningen på. Det i sig selv var også en stor del af spændende jo!
Han havde ikke nogen store planer om at lade Brayden slippe - ikke før han havde fået noget tøj af ham og lige drillet ham lidt. Så kunne han nok godt lige løsne sit greb om ham derefter og give ham en lidt chance der var mere fair så han kunne prøve at få vendt kortene rundt på bordet. Han mærkede skam også godt, da det var hans lille kære baron begyndte at gøre lidt modstand og vride sig under ham, da det var Alexander gik igang med at klemme hans balle. Han smilede drillende og havde også sanset en reaktion før ved nappet i øret så han lænede sig frem for at gøre det igen. Og igen. Så mange gange han havde lyst for at se ham nyde det. Det var en ren fryd.
Som tiden gik var Alexander også ved at være træt. Udbrændt efter alt den aktivitet. Men han vidste han måtte vente med at hvile ud til han kom hjem. Han strakte sig lidt og fik samlet sig og sit tøj. Det var røget lidt rundt faktisk. Han fandt ikke nogen dele det samme sted. Han smilede et flabet skævt smil ved tanken om deres leg. Han havde jo hele tiden vidst han skulle ud før nogen stod op så han fandt det ikke sært han sådan blev sendt hjem. Han blev ikke sur eller vred. Han kunne dog nok godt have trængt til lidt hvil inden, men det var hans egen skyld for at ville lege hele tiden og ikke stoppe noget før. Han gengældte afskedskysset og takkede for en sjov nat og klappede ham bagi før han kaldte på Zackiel der kom traskende bag ved Brayden og gik udenfor. Han vinkede farvel til Brayden som det var han var gået nogle skridt og forsvandt snart om det nærmeste hjørne. Nu skulle turen bare gå hjemover så han kunne få hvilet sig ud.
//Out
|
|