Tour on the black market

[Deleted]

Solen skinnede højt på himlen, hvor det nærmede sig sen eftermiddag. Det store piratskib The Cursed Baron havde lagt til kaj i udkanten af Dvasias, ikke så langt fra Rimshia City. Dvasias var ikke kendt for at have særlig store havnebyer og derfor kunne det være svært at gøre et større kup. Men i land var de kommet og nødvendigt havde det været. Handelsfolk var de nemlig … på deres egen skøre facon. Ulovlige var de nemlig, og solgte også ting på det sorte marked, det sted hvor Kaptajnen havde valgt at søge hen denne sene eftermiddag. Han havde taget en håndfuld mænd med sig, hvor den resterende besætning havde fået besked på at blive på skibet og sørge for at der ikke skete noget, derpå var det hans første styrmand der havde kommandoen. Skibet befandt sig nogle kilometer fra Rimshia, hvor det havde været en længere tur herind, hvilket også havde taget det meste af dagen, grunden til det sene tidspunkt. De ville højst sandsynligt overnatte her i hovedstaden, inden de tog tilbage i morgen. Alvaro var ikke en landkrabbe. Han hørte til på havet og brød sig ikke om at være på land i længere tid af gangen, derfor havde han intet imod at der var lidt hastværk over dem. Han havde dog nogle interesserede købere her på det sorte marked og det var grunden til at han var søgt hertil. Pirater var de, fupmagere, snydepelse og de forsøgte at få det meste ud af selv de mest ubrugelige ting de kunne finde. Han selv var en veltalende mand og havde derfor aldrig haft problemer med at sælge tingene og skulle det risikere i at køberen fandt ud af at han havde forsøgt at snyde ham, så var han god til at tale sig ud af problemerne, ikke at det skete altid, for til tider var han nød til at bruge kamp.
Alvaro kom gående i sine knæhøje sorte støvler med en anelse hæl, sine mørkebrune skindbukser, det store, sorte, brede bælte, der bar hans to sabler – en i hver side – samt små knive og en masse nipsting, på overkroppen bar han en blodrød skjorte med nogle guldknapper, og udenpå denne bar han sin sorte læderjakke med høj krave og som gik ham til omkring knæene. På fingrene bar han adskillige ringe, på armene havde han læderarmbånd, hvor han også havde gemt et par våben. Han bar sin ørering i højre øre og havde tilmed også et par kæder om halsen. Det sorte pjuskede hår sad og strittede til de sider hvor vinden nu fik det blæst hen, om øjnene bar han noget sort mineralpigment, der gjorde hans turkisblå øjne langt tydeligere. En pirat lignede han og en pirat var hvad han var, hvilket han ikke var bleg for at afsløre. Pengeposen havde han gemt væk, efter at have solgt hvad han skulle på det sorte marked, hvor han nu blot gik rundt.
Pludselig mærkede han et par bittesmå hænder gribe fat i hans jakke, hvor han pludselig fik en dødningehovedabe siddende på sin højre skulder, der nærmest klamrede sig til ham og gav ham en pengepose. Det var hans egen abe, Kong, der havde været ude på rov for ham, desværre havde han ejeren af pengeposen lige i hælene og manden stoppede op et par meter væk fra Alvaro og pegede imod aben. ”Den abe har stjålet mine penge!” brølede han, hvilket fik Alvaro til at klukle ganske let. ”Min gode herre, det tvivler jeg på at den er i stand til. Og selv hvis den var, så har De nok ikke fortjent de penge, hvis De alligevel lader Dem blive bestjålet af et dyr,” svarede han kækt igen, hvilket fik manden til at vrænge sit ansigt i en vred mine, som han tog et skridt imod ham og skulle til at protestere. Tavs blev manden gjort, da Alvaro trak sin ene sabel og holdt den truende imod mandens hals. ”Der er intet at finde for Dem her, min gode mand. Stik De hellere af, inden De lider en værre skæbne end tyveri,” svarede han med sin ildevarslende stemme, der var nok til at få manden til at fnyse, vende sig om og gå. Da han var væk sendte han aben et strengt blik, der blot gemte sit ansigt i skam.

Tag: Yewande

[Deleted]

"Ahem!" Og med disse ord forsvandt aben fra piratens skulder.
Bag Alvaro lød der en lidt mørk kvindestemme, og hvis han vendte sig ville han se at den tilhørte en mørkhudet kvinde i sort, tynd kjole med slæb og en udskærring så man kunne være i tvivl om kjolen ville kunne holde de store, runde attributter inde i takt med at hun træk vejret.
Hendes ustyrligt tykke hår var sat op i en tyk fletning, som hang over hendes skulder. Den ene af hendes hænder støttede sig til hendes fyldige hofte, mens hun i den anden havde taget Kong i halen og lod ham hænge sådan. Hendes hale piskede lidt frem og tilbage under hendes kjole. Om halsen havde hun et slangeformet halsbånd, og hovedet på slangen så næsten levende ud og klar til hug.

Yewande havde stået og kigget på smykker. Som præstinde skulle man ikke blot gøre Azrael ære i sin opførsel, men man skulle også se godt ud under de mange ritualer. Man var et eksempel for omverdenen. Hun havde forelsket sig i en smuk perlekæde, men inden hun havde nået at købe den var en abe kommet og tog den med sig. Hun havde ikkke behøvedes at løbe efter den. Manden som havde fået taget sine penge havde råbt nok til at hun kunne følge aben ved hjælp af lyden.

"Dig! Din stinktot... har mit smykke." Hun kneb øjnene lidt sammen. En spids af hendes ene hjørnetand kunne skimtes. imellem hendes læber.

[Deleted]

Som et veltilfredst smil gled over Alvaros rosenrøde læber, hørte han kort efter en mørk kvindestemme, han kort forvekslede med endnu en mand. Han nåede dog ikke rigtig at tænke sin tanke færdig, før han mærkede vægten fra Kong forsvinde fra hans skulder og et hysterisk skrig fra aben lød kort efter, hvilket fik ham til at vende sig om, samtidig med at han pegede sablen imod kvindens hals. Hans mine forandrede sig dog, da han så at det var en kvinde, hvor han langsomt sænkede sablen. Dette forhindrede dog ikke Kong i at fortsætte sine smerte og irritationsskrig, fordi hun havde fat i hans hale og den lille dødningehovedabe valgte instinktivt at gribe fat i hendes hånd for at bide hende i den, så hun slap ham og gjorde derfor kun som ethvert andet dyr ville gøre.
Alvaro stod dog med et forundret blik på kvinden, da hun var … noget for sig selv. Mørklødet var hendes hud, meget mørkere end hans egen der bar en flot gylden grunden hans mange timer under solen. Flot var denne kvinde klædt, flot var hun af ydre, men der var noget der gjorde hende noget i øjenfaldende; nemlig halen og hendes hugtand. Hendes stemme, ord og Kongs fortsatte skrig, fik Alvaro til kort at ryste på hovedet, hvor han kneb øjnene let sammen, som han stak sablen tilbage i dens skede ved hans side. ”Vær venlig at give slip på min abe, frøken, jeg er sikker på at vi kan finde ud af dette på en ordentlig måde,” svarede han og lød helt høflig samt voksen, selvom han blev gjort vred indeni, fordi hun gjorde hans elskede abe ondt, ingen skulle lægge hånd på hans ejendel eller de kære han havde! Aben havde fulgt ham i tykt og tyndt og han var endt med at holde af den og derfor skulle ingen true den! Der var to ting man ikke skulle true; hans abe og hans skib! Han så på hende med sammenknebne øjne og så afventende på hende for hvad hun ville gøre og ville hun ikke slippe jamen så måtte han jo tage hårdere midler i brug! ”Hvad har han taget fra dig?” spurgte han, som tegn til at han gerne ville tale fornuftigt frem for at der skulle gøres skade på hans lille følgesvend.

[Deleted]

Yewande skænkede ikke aben et blik. Hun stod rankt og betragtede manden foran sig. Mens han snakkede kørte hendes øjne op og ned af ham - ikke noget hun gjorde for at skjule det på nogen måde. Hendes næse var lidt i sky, som om hun så sig selv bedrevidende end herren foran hende. Hendes højrøvede attitude blev dog afbrudt da aben bed i hendes hånd, og hun lagde derfor heller ikke mærke til at han fjernede sablen.
Hun gav et skrig fra sig, men hvor mange folk ville have slippet gjorde hun noget andet. Hun tog nu fat om dens krop og strammede grebet, mens hun førte den op mod sit ansigt.
Og så skreg hun, og blottede nu de store hvide caninetænder mod aben. Højt, og nærmest knurrende. Den var ikke dominerende. Ikke her, OG BESTEMT ikke over hende. Det lød næsten som en blanding mellem et dyr og et menneske... Og hvis aben bed hende, ja sååå...
Hun regnede at det ville være nok at sætte den på plads. Hun vendte sit ansigt mod manden.
"Lille mandsling. Din stinktot har taget et smykke der meget snart er min ejendom. Og jeg FORLANGER at det forbliver således."

[Deleted]

Denne kvinde var noget af et syn Alvaro ikke havde set før … og han havde alligevel set en del i sine dage. Han var kommet på fjerne øer der lå langt væk fra disse egne, hvor der havde været kannibaler, søuhyre, andre sjove udseende væsner og tilmed andre uhyggelige og mere skræmmende monstre. Alt sammen et eventyr han kunne se tilbage på og mindes med et smil, selvom hans besætning nok hadede ham for at have taget dem med ud på sådanne farefulde missioner, hvor han havde sat alles liv på spil … ikke at han fortrød det nu, men i øjeblikket havde det naturligvis ikke været særlig sjovt eller en behagelig tur, men nu hvor det var overstået var det blevet en samling til en lang række af eventyrlige fortællinger.
Han åbnede munden og skulle til at protestere, da hun valgte at gribe Kong om kroppen og løftede den op, hvor den stakkels abe vred sig og skreg for at slippe fri, men han blev stoppet i sin handling, da han hørte hende skrige og hun lød selv som et dyr frem for en person. Dette var en lyd der både fik ham, aben og alle andre til at stirre på hende. Kong gjorde ikke noget, hvor selv hans skrig var holdt op fordi det stakkels dyr ikke havde regnet med at hun ville … brøle som et dyr. Alvaro selv mistede for en kort stund fatningen, og da hun talte stod han blot og stirrede på hende med et hævet bryn. Hvad pokker var hun? Dyr eller person?
Han rystede let på hovedet, da hun talte færdig, hvor det gik op for ham at det var ham hun talte til, selvom han endte med at udstøde et leende suk. Han blinkede let med øjnene, som han vendte de turkisblå øjne imod hende. Hun lød som en forkælet unge, lignede også sådan en, som hun stod der med næsen halvt i sky, med en attitude der sagde at hun var bedre end ham, ikke at han tog sig af det. Han fiskede pengeposen frem som aben havde givet ham, hvor han hev den smukke perlekæde frem. Han så mod hende og smilede drilsk til hende. ”Er det denne lille sag du vil have?” spurgte han og lød næsten som om han ikke havde tænkt sig at give hende den. Han trådte tættere på hende, så han stod foran hende, hvor han let betragtede hende fra top til tå og tilbage igen, inden han rakte sin frie hånd frem som tegn til at han ville have aben, imens han holdt perlekæden oppe. ”Du får kæden, hvis jeg får min stinktot,” svarede han, hvor hans turkisblå øjne bar et gådefuldt skær, selvom det var tydeligt hvad han ville have; aben.

[Deleted]

Stilheden der kom til følge var det hun havde forventet, og det fik den mørkglødede kvinde til at smile veltilfredst. Det sorte marked var et glimrende sted at udforske hvis man ønskede noget specielt. Og hun ville have noget der kunne afspejle hende: den grålige perlekæde. Han grinte. Hun tiltede hovedet undrende. Hvorfor grinte han? Her skulle ikke grines!
Han trådte tættere på hende, og Yewande gjorde det samme samtidig, med abe i hul hånd, så de endte med at stå relativt tæt på hinanden. Hvor hans blik var lidt svært at tyde var hendes glimtende i takt med det kattevenlige smil. Der var nærmest en udfordring at finde i hendes ansigt. Skulle man stole på ham? Aldrig. Blot at han ejede det skadedyr var tegn nok på at han ikke havde rent mel i posen.
"Ja, den! GIV MIG DEN!" hun rakte hænderne frem ligeledes.
De stod næsten i en parallel position over for hinanden og hun var gået så tæt på at kun et skridt adskilte dem.
"Tag den! Jeg vil ikke have den." hvislede hun.

[Deleted]

Helt paf havde hun gjort Alvaro, da hun var kommet med sit umenneskelige brøl, hvilket selv havde gjort aben chokeret og der skulle ellers en del til, for at skræmme dyret, da selv den havde oplevet en del, han havde nemlig givet den en besværgelse så den levede længere … eller det vil sige at han havde fået en af sine mænd til at gøre dette, hvor han blot havde udstedt ordreren. Hun var da noget af en kvinde for sig selv, hvor han var lidt usikker på om man overhovedet kunne kalde hende for en kvinde, hun bar nemlig en hale og havde hugtænder og så opførte hun sig som et dyr.
Bange blev han dog ikke for hende, skønt hun kort kunne have virket helt intimiderende. Men han lod hende træde et skridt på og kvæle afstanden betydeligt mellem dem, hvor hans turkisblå øjne så ind i hendes. Som hun direkte krævede kæden, trak han sin hånd lidt tilbage, så hun ikke bare kunne gribe fat i den. Hans fysiske styrke var ikke den bedste grundet han var vanddæmon, til gengæld var hans reflekser frygtelig hurtige og hans krop var opbygget til hurtighed, smidighed og adræthed, derfor skulle man være hurtigere end ham for at få ting ud af hans hånd. ”Så så frøken, De kunne jo spørge pænt,” svarede han drillende, Han trådte tilmed det sidste skridt tættere på, da hun hvislede at hun ikke længere ville have aben, hvor han stod bryst mod bryst med hende og højdeforskellen blev da tydeligere, da han var højere end hende, selvom han også kunne se at hun var noget af en høj kvinde. Han tog ingen chancer og vidste at han ikke kunne lege med Kongs liv, selvom han var fristet til at drille denne kvinde lidt endnu. Han gav hende derfor perlekæden og tog selv aben, der mere end villigt valgte at kravle op på hans skulder igen, hvor den nærmest slog sine små spinke arme om hans hoved og lod halen hvile sig om hans hals, så ingen kunne gribe fat i den sådan igen. Han trådte roligt et skridt tilbage, kun for at løfte den ene hånd og stryge den kære abe en anelse, som klynkede let. Han så nysgerrigt på kvinden med et morende smil. ”Hvad er du?” spurgte han nysgerrigt og hentydede til hvilket væsen frem for hendes navn eller noget andet, da hun da på ingen måder var normal! Alligevel var der noget ved hende der var … bekendt.

[Deleted]

Yewande rynkede på næsen, som han nu helt udslettede afstanden imellem dem, og hans krop blev trykket ind imod hendes bløde. Smilet forsvandt dog ikke af den grund, og hans højde skræmte hende ikke. Hun havde kæmpet mod vampyrer, engle og andre dæmoner - ja, hvad som helst for sine små kære, og ham her forekom ikke truende for hende. Nærmest... spændende.
Perlekæden kom ind i hendes hånd og i det øjeblik knugede hun sine kløer ind i den, så intet kunne tage den fra hende igen. Så kunne hun betale senere. Lidt ære havde man altid som præstinde, selv om der normalt ikke var dråben af det på et sort marked.
Aben så ud til at betyde meget for ham. Måske endnu mere end smykket, som for hende blot var en lille del af en større samling.
"Hvad er du?" spurgte han. Yewande blinkede et par gange og kiggede ned ved slidsen på hendes sorte kjole. Jo, den var god nok. Hendes halespids var blevet synlig og havde viftet sig en anelse ud af stoffet. Væk var den igen, lige så hurtigt som den var kommet frem - tilbage under hendes kjole, og hun lod sig ikke slå ud.
Hun bøjøede sig frem i en glidende bevægelse, så han kunne få et kig ned i hendes kavalergang.
"En kvindeee. Er det ikke tydeligt?" brummede hun, med en flirtende undertone, rettede sig op og snurrede rundt om sig selv med hånden klemt rundt om sin velformede ende, mens den anden gled ned langs stoffet ved hendes lår.
Hun lukkede så øjnene og prøvede at opfange hans duft.
"Og du er en dæmon kan jeg fornemme - af vandelementet."

[Deleted]

Hun forekom Alvaro noget besidderisk, da det var som om hun kun havde øje for perlekæden og det var åbenbart et stort ønske for hende at få fat i det, frem for at finde et nyt. Desværre for hans lille abe, der havde valgt at stjæle fra den forkerte. Det var ikke første gang at nogen truede hans lille Kong, fordi de havde fået fingrene i den, men hver gang havde han reddet skindet på den, da ingen slap levende fra at true hans abe. Det var dog som regel mænd der truede aben, og derfor havde han intet problem med at sætte dem på plads, denne gang var det dog en kvinde og derfor havde han også pakket sin sabel væk igen. Det var ikke fordi han nød at nogen skulle gøre hans abe ondt, men han havde alligevel sværere ved at gøre kvinder fortræd end mænd, selvom han ville have draget til langt mere barske metoder havde hun valgt ikke at slippe den.
Nysgerrigt måtte han betragte hende, da de havde lavet deres byttehandel, hvor han godt kunne fornemme at han fornærmede hende med hans direkte tunge, selvom han ikke tog sig af det – det var typisk ham alligevel – han var nemlig nysgerrig på at vide hvad det var for et væsen hun var, da han aldrig havde set lignende. Han lo morende, da hans blik kort fik et glimt af hendes hale, inden den forsvandt, før hun sagde at hun var en kvinde, hvor hans turkisblå øjne gled tilbage til hendes ansigt. Der var noget tiltrækkende over hende – så man bort fra halen – det dyriske i sig selv gjorde hende også spændende og farlig på en og samme tid. ”En kvinde? Eller bare af hunkøn?” Kækt var det sagt, hvor smilet på hans læber kun voksede sig større, da det var tydeligt at han ikke helt forbandt hende med en kvinde, særligt ikke efter hendes dyriske brøl, der mere havde mindet ham om en løve frem for noget andet.
Han trak på smilebåndet, da hun valgte at dreje rundt, hvor hun så noget elegant ud. Så man bort fra halen og det dyriske brøl, så var hun skam en attraktiv kvinde. Efter at have givet hende elevatorblikket igen, så han roligt tilbage til hendes øjne. ”Skyldig,” svarede han med et uskyldigt smil sneget om læberne, selvom det var tydeligt at han langt fra var uskyldig, han var trods alt pirat. Han gned let sin skæggede hage, hvor han studerede hende igen. ”Hvorfor har du en hale?” spurgte han så, da han ikke længere kunne dy sig, eftersom nysgerrigheden fik ham til at springe indvendig.

[Deleted]

"En hale? Hvilken hale?" Hun spidsede læberne og blinkede uskyldigt. Så gled hendes øjne ud til siden. Det var tydeligt at det ikke var det bedste emne for hende at snakke om. Hun nød at børste pelstotten for enden af den og pyntede den med bånd og perler, men hun havde også været ude for en del dårlige ting omkring den. Både i form af folk der blev bange, når nu de kunne se at hun ikke var menneskelig, men også folk der ønskede at skade hende... misbruge hende. Og flere gange havde brækket den, for at gøre hende mere medgørlig. Det skulle man nok ikke lige gøre ved Yewande, for de var som svar blevet flænset, og hun havde brækket deres lårbensknogler op for at suge deres benmarv ud - levende.
"Den er jeg født med..." sagde hun lidt dæmpet, da han ikke lod til at ville glemme den lige så meget som hun havde ønsket. Godt hun stadig havde energi til at skjule sine horn og skæl. "Der er flere i min familie der har dem. Hvorfor var du så villig til at give mig min kæde, frem for ynken der gik og hans penge?"

[Deleted]

Et dristigt smil gled over Alvaros læber, da hun forsøgte at spille uvidende og blinkede uskyldigt til ham, da hun lod som om hun ikke vidste hvad han talte om, selvom hun inderst inde vidste at hun var afsløret og hun vidste ligeledes at han vidste dette. Han stod derfor bare og ventede på et ordentligt svar, hvor tålmodigheden var malet i hans blik, skønt han inderst inde var frygtelig nysgerrig. Han lagde hovedet let på sned, væk fra Kong, hvor aben endnu ikke havde sluppet hans hoved og derfor bare fulgte hans bevægelse, imens han lod sine øjne glide ned mod slisen i hendes kjole, for at se om han kunne få endnu et glimt af hendes hale. Han havde aldrig set noget lignende og derfor gjorde det ham naturligvis nysgerrig! Han var desuden vanddæmon, de var et intelligent væsen og derfor havde han også en grådighed efter mere visdom da han var af den overbevisning at man ikke kunne få for meget af den!
Han kunne godt se at hun ikke brød sig om at tale om sin hale og derfor svarede hun ham også langt mere dæmpet. Han skulle også til at røre på sig, da hun pludselig skiftede emne og talte om smykket. Han løftede kort det ene øjenbryn, inden han smilede kækt. ”Han var en sur mand, du var jo en desperat kvinde, og desperate kvinder skal man ikke lægge sig ud med,” kommenterede han drillende, inden han tog det skridt frem, som han havde været ved for kort tid siden og han satte sig på hug med blikket nysgerrigt vendt imod hendes kjoles åbning ved benene. ”Må jeg røre ved den?” spurgte han lige så nysgerrigt som før, hvor han tilmed allerede løftede hånden som et tegn til hvor meget han ønskede at røre hendes hale. Personer med haler? Det havde han ikke set før, selvom han havde set andre ting og værre ting end dette, derfor skræmte det ham ikke just. Han havde set vaskeægte minotaurer, personer med tyrehoved og klove som fødder, så dette var vel ingenting i forhold til? Tungespidsen var også gledet ud mellem hans læber og sad placeret i hans ene mundvig, hvor hans øjne var som fæstnet til hendes hale, som var han blevet besat.

[Deleted]

At han kaldte hende desperat fik hende til at undslippe et blanding af et fnys og et grin, men hun kommenterede det ikke, med andet end et anerkendende blik. Hun fulgte ham med øjnene som han nærmede hende og satte sig ned ved hendes side. At han kunne se op under hendes kjole, hvis han kom tilstrækkeligt ned langs jorden slog hende ikke, eller også havde hun blot ikke noget imod det. Hans lidt besatte søgen efter hendes hale skræmte hende en anelse. Hun havde mødt mænd der ønskede at røre ved hendes hale før, men det var sjældent, og hun vidste aldrig helt deres hensigter, så vel som denne mands. Det fik hende til at kramme sig selv i en omfavnelse og rynke brynene i en lidt usikker mine, som den små børn laver, når de bliver lidt ængstelige. Hendes hale blev kort synlig, men det var fordi den svirpede forbi hendes kjoleåbning og viklede sig rundt om hendes lårben og knæ to gange, så udsmykningen klirrede.
Den lille spidse næse blev vendt i sky igen "Det er ikke anstændigt for en mand at røre ved en kvindes hale..."
Hans intense stirren og tungen ud af munden fik hende til at vikle sin hale løs og op i hendes favn, så hun bedre kunne holde fast i den. Den sorte tot hang ud over hendes arm.
"Nrrrraaaii"  De protesterende ord blev fulgt af noget der nærmest kunne minde om en lav knurren, og hun knugede sin hale hårdere ind til sig. I takt med hvor ukomfortabelt hun følte fokuseret på sin hale begyndte hendes halespids at svirpe frem og tilbage, som når det hos katte indikerede dårligt humør.

[Deleted]

Det var ikke fordi Alvaro havde haft nogen intentioner om at gøre hende utilpas, han kunne bare ikke styre sin nysgerrighed der drev ham ud på dybt vand. Han havde aldrig i sit liv set en smuk kvinde med hale før, hun havde også hugtænder og til at starte med havde han troet at hun var vampyr, men det var en teori han igen havde kastet fra sig, der var nemlig noget familiært ved hende. Han havde lyst til at række sin hånd ud for bare at prøve at røre den, men snart gled den omkring hendes ben og den var ude for hans rækkevidde, da han ikke sad så tæt på hende at han kunne røre hende. Kong der sad på hans skulder valgte også at knuge om hans hoved, da den ikke brød sig om at være tæt på hende, hvor den tilmed sad og kiggede omkring for at skue om der kom andre folk der ville rive den i halen. Hendes ord fik ham til at se op mod hende, inden han sukkede tydeligt utilfredst som han tilmed skød underlæben en smule frem. Det var også her hans blik faldt på alle de folk omkring dem, som stod og kiggede på dem, fordi han sad der og nærmest stirrede på hendes ben. Han endte med at rejse sig og rømmede sig kort. ”Tilgiv mig, jeg har bare aldrig set noget lignende før,” erkendte han roligt.
Han løftede det ene bryn til hendes knurren, inden et morende smil gled over hans læber, hvor han begyndte at gå rundt om hende, for at se om han kunne finde mere spændende ved hende. ”Hvad er du for et væsen?” spurgte han igen nysgerrigt, inden han standsede op foran hende igen kun for at lægge armene over kors, skønt den ene hånd gled mod hans skæggede hage som han gned en anelse tænkende. Imens var halen gledet op i hendes favn og hans øjne bar igen det nysgerrige og helt begejstrede svar. Aben begyndte at blive rolig på hans skulder, hvor den rev ham i håret, samt kom med et skingert skrig. ”Så så,” svarede han blot og løftede den ene hånd for at stryge den kort over hovedet. Kong brød sig ikke om det besatte blik, da den vidste hvad det kunne føre til og selvom det altid gik i sidste ende, så var det tæt på at gå galt hver gang.

[Deleted]

Yewande begyndte at følge ham med øjnene, som han gik rundt om hende. Hun aede pelstotten på sin halespids og rettede på snorene med glasperler. "Jeg har ikke mødt mange der bærer på dem, så det undrer mig ikke."
Abens urolige væremåde fik hende til at stirrede på den og hun klukkede lavt over hvordan den skabte sig.
"Noget siger mig din... ting ikke kan lide mig." Hun sendte den et lidt advarende blik.
"Kan du ikke engang dufte eller fornemme det? Du må være en meget afdanket, eller uerfaren dæmon. Jeg er en dæmonkvinde. Er det virkelig så svært at se? Langt de fleste er som dig. Megeeet... simple." Ja, han lignede jo blot et menneske.
Hun slap sin hale, da hun følte sig mere sikker, og den dalede langsomt ned mod jorden, hvor den buede rundt om hendes kjole og viftede lidt frem og tilbage. Alvaro var ikke den eneste der kiggede mærkeligt på hende. Et par andre prøvede at dukke, eller strække sig for bedre at kunne se, men det var Dvasias, så hun mente selv at alt kunne ske og at det unormale var almindelig hverdagskost. Der var en større fane af mørkevæsner, og hun var blot en af dem. Nogen mere bizarre end andre.
"Jeg går ud fra at du heller aldrig har opholdt dig i grotterne så?"

[Deleted]

Alvaro tog sig ikke af hendes øjne, da han gik rundt omkring hende, da han nærmest ledte efter … ja, han var ikke sikker, men noget andet som gjorde hende anderledes. Hendes ord svarede han ikke på, da han blot så vurderende på hende, som skulle han vurdere om en ting var god nok til at købe eller stjæle. Kong rev ham endnu engang i håret, da den så hendes stirrende og advarende blik, hvor den igen talte i hans øre, hvilket fik ham selv til at brumme en anelse. Han så mod hende, da hun kommenterede Kongs opførsel, hvor han let hævede det ene øjenbryn. ”Kan du måske bebrejde ham? Vil du kunne lide mig, hvis jeg hev i din hale og løftede dig i den?” spurgte han, som var det logik i sig selv og hans sydlandske accent trådte kraftigt igennem. Der var jo en grund til at hun ikke ville have at han skulle røre hendes hale, og det var han sikker på var fordi hun frygtede at han skulle gøre hende ondt, præcis som Kong frygtede i øjeblikket. Han strøg endnu engang sin abe beroligende over ryggen, inden han fiskede noget grønt op fra sin læderjakkes inderlomme, som han rakte aben og Kong begyndte straks at spise det, hvor den også blev mere rolig.
Han kluklo ganske let til hendes ord. ”Jeg har ingen særlig lugtesans at kunne opsnuse mine artsfæller med, putte. Desuden så har jeg aldrig set en dæmon med en hale før, og dog kunne jeg godt fornemme noget … familiært,” fortalte han sandfærdigt, som han igen gned sin hage og det hele faldt skam også på plads for ham, „du er en sensuel dæmon.” Tiltrækningen var tydelig, så man bort fra halen, der snarere distraherede ham frem for at tiltrække ham, så kunne han godt ane hendes skønhed og den kraft hun bar med sig.
Han fulgte hendes hale med blikket, da hun slap den og den dalede langsomt ned mod jorden. Hun var noget for sig selv, hvilket ikke behøvede at være en dårlig ting. Hans øjne faldt tilbage til hendes, da hun spurgte ind til grotten, hvor han gik ud fra at det var dæmonernes tilholdssted, som han godt havde hørt tale om på sine mange rejser. Han lo kort klukkende. ”De eneste grotter jeg kommer i, er hvor der er en skat begravet,” svarede han med et glimt i sine turkisblå øjne, som hans smil bredte sig betydeligt på hans læber. Han trak let på skuldrene, hvor han endnu engang strøg Kong over den bløde pels. ”Men nej. Jeg hører ikke til fastland, jeg er født til at leve på havet, det er mit domæne og mit hjem,” afsluttede han og smilede skævt. Det var vel ikke svært at regne ud at han var pirat? Det var trods alt hvad han lignede.