Getting the pieces together?

[Deleted]

Måske at Yessica ikke altid var klog på det ting der foregik omkring sig, fordi hun efterhånden havde isoleret sig selv i frygtelig mange år, men når det var sagt, så havde hun regnet ud at denne mand måtte have et horn i siden på Amadeus, hvorfor skulle han ellers være så interesseret i manden ellers? Hans tone afslørede ham, hans ord. Der var noget som fortalte hende at han kendte manden ret godt, og nu hvor det var gået op for hende hvilken blanding han faktisk var, så begyndte hun at få urolige tanker.. det andet ville næsten være for tilfældig, det måtte være et familiemedlem. De grønne øjne betragtede ham. Utroligt nok fik hun sig skubbet op at sidde ved brug af bare den ene arm, også selvom hun måtte læne sig op af væggen for ikke at falde igen. Den brækkede arm sad fuldkommen forkert, og det var smertefuldt men der var ikke så meget hun kunne gøre ved det lige nu. J-jeg er udmærket k-klar over hv-hvad han -e-er,” svarede hun træt. Der var en grund til at hun ikke havde været meget for manden i lange tider, hun havde jo faktisk ikke kunnet fordrage ham for hvad han var. ”J-jeg synes at d-det var d-dig som s-s-sagde a-at man ikke skulle d-dømme for hurtigt,” tilføjede hun lidt sigende. Amadeus var sikkert en ond mand, det var bare ikke altid det hun så selvom det noglegange viste sig i hans lidt klodsede måde at håndtere tingene på. Yessica vidste at hun aldrig ville kunne give manden hvad han behøvede i forhold til hans racer, og hun havde end ikke tænkt sig at gøre forsøget. Hun fnøs og var fristet til at lukke øjnene selvom det ville være en virkelig dårlig idé. ”D-det skulle k-komme f-fra dig?” spurgte hun lidt kortfattet. Han var trods alt ikke bedre overhovedet. Det var ikke Amadeus der havde gjort hende ondt selvom han havde haft utallige muligheder for at gøre det, men han havde ikke tøvet, så i hendes øjne var det tydeligt hvem det store monster var, også selvom hun godt var klar over at Amadeus på indsiden ikke var nogen engel, og hun havde slet ikke lyst til at vide hvad han havde bedrevet sine mange år med. Folk havde ret til at ændre sig.
Hun slog hovedet tilbage mod væggen. Der var ikke meget andet hun kunne gøre end at vente, men hvis hun blot kunne holde ham i snakkehumøret, så kunne det være at hun kunne forhindre ham i at ligge en finger på hendes fysisk, hvilket trods alt var bedre.. desuden kunne der ikke gå så lang tid Amadeus kom, kunne der?

[Deleted]

Det slog en anelse Angelo ud at hun kendte hans fader, samt alt det han havde set dem lave sammen. Han havde aldrig set sin fader så … blød. Han havde aldrig set hans fader hjælpe andre, og da slet ikke et lyst væsen! Hvad der var gået galt, anede han ikke, hvad der var særligt ved denne kvinde vidste han heller ikke, men hun var ikke engang stærk, hun kunne ikke engang forsvare sig selv og han tvivlede på at hans fader faldt for det svage og ynkelige, for det havde manden alle dage følt afsky ved. Det irriterede ham også et sted at hun slet ikke vidste hvordan hans fader var, når manden var et monster tilmed et større monster end ham selv. Det var endda manden der havde skabt ham til at være det monster han var i udgangspunktet. Men hans fader var ligeglad med ham og det havde han også kun bevist ved slet ikke at fortælle om ham. Et sted gjorde det ondt. Han havde flere gange set familie, hvor de ikke var forskruet og onde som hans, han havde set familier med et tæt sammenhold, hvor de havde stået sammen og beskyttet hinanden, men hans familie hadede ham, hans søster fordi hun ønskede deres fader for sig selv og fordi hun var frygtelig opmærksomhedskrævende og hans fader … ja, han var skyld i at hans moder døde, fordi hun døde da hun havde født ham og det skulle ikke undre ham at hun også hadede ham for det. Aldrig havde han oplevet kærlighed, også grunden til at han ikke troede på det. Hans sorte øjne gled imod hendes skikkelse som hun havde sat sig op. ”Og alligevel tilbringer du tid med ham?” svarede han og var tydeligvis uforstående overfor hendes handling. Hun foragtede tydeligvis mørkets væsner, hun burde da have været død af skræk ved hans fader i så fald, han vidste nemlig godt at manden ikke var svag i kamp. Han forvrængede sit ansigt i vrede folder, da hun brugte hans ord imod ham. ”Dømme for hurtigt?! Jeg kender manden! Nok bedre end nogen anden! Jeg dømmer ham for hvad han er!” hvæsede han vredt. Han havde sine tydelige problemer med Amadeus, manden som han kunne kalde for far. En mand som han hadede mere end noget andet, en mand som han ønskede død og han skulle nok få sin hævn og han skulle nok bruge Yessica for at få den! Øjnene kneb ham sammen. ”Jeg ved hvad jeg er! Det er ikke mig der hænger ud med lysets væsner! Og bare til din orientering, så er det ham, der har gjort mig til det monster jeg er! Jeg kunne godt fortælle dig en ting eller to om min fader, som du nok ville blive rimelig overrasket over, for du kender tilsyneladende intet til min familie, hvis du er så dum at hænge ud med ham,” svarede han køligt og afslørede at Amadeus var hans far.

[Deleted]

Det kunne godt være at Yessica ikke var stærk med handling, men hun var tilgengæld umådelig god til ord. Som de sad nu, så forsøgte hun at få ham til at snakke, for hun skulle trods alt kun holde ham hen til Amadeus.. hvis han kom. Hun havde regnet ud at det var et familiemedlem hun stod overfor, og så forstod hun da også bedre hvorfor der havde været noget velkendt ved ham. Han var vred på Amadeus, det kunne selv en idiot se, og Yessica frygtede lidt at hun ville være det perfekte hævntogt, uanset så var truslen om Amadeus tilsyneladende ikke gået igennem. Det var en kamp for overhovedet at holde øjnene åbne, hun havde mest lyst til bare at sove. Måske det var blodtabet fra skulderen, men så slemt kunne det vel heller ikke være? Hendes krop var dækket i skidt og sved, hun kunne mærke det dunke overalt. ”D-det gør jeg,” erkendte hun med et lille nik. Ikke at det var frivilligt, i hvert fald ikke en stor del af tiden når han bare dukkede op uanmeldt, men hun fandt det bedst at spille videre på det, i dette øjeblik. Det pludselige udbrød fik det til at gibbe i hende. Hun trak benene en smule op under sig. ”D-du var vred på mig o-over a-at jeg dømte dig f-for hurtigt.. men d-du mener alligevel a-at jeg burde dømme Amadeus u-uden videre?” omformulerede hun roligt, for i hendes øjne var det et klassisk eksempel på dobbelt morale. Hun drømte dem alle ens, for de var alle af mørket, alle med samme lyster og tanker og hun blev vanvittig af hele tiden at være omringet af dem!! Selvom hun faktisk havde gættet det, var det alligevel lidt af et slag, at få bekræftet deres familieforhold. Hun havde hørt om Saphira men aldrig at han ligeså skulle have en søn. ”Jeg kender i-ikke d-din familie, m-men jeg kender di-din far. Lad være m-med at følge i hans spor.. lad væ-være med a-at lade h-ham gø-gøre dig til e-et monter,” forsøgte hun en smule sammenbidt. Hun fyldte hans ører med vand, men det var forsøget værd, for hun ville meget gerne gå derfra med livet i behold og helst uden at miste lemmer eller komme mere til skade. Skaden for ham derimod var allerede sket.. han var et monster.. hvad pokker havde Amadeus gjort for at skabe en sådan mand?

[Deleted]

Som hun bekræftede at hun tilbragte tid med hans fader, måtte Angelo fnyse af væmmelse. Han kunne ikke holde det ud. Det var jo direkte forfærdeligt og ynkeligt! Hvad pokker gik der af hans fader? Hvad pokker tænkte han på? ”Så er du en tåbe,” konstaterede han kortfattet. Hun beviste bare hvor tungnemme lysets væsner var. Hun anede ikke engang hvem hun tilbragte tiden med. Hun ville hade manden lige så meget som ham, hvis hun vidste hvad han alt havde gjort. Og dog, hans had til hans fader ville altid være enormt, fordi det var ham det var gået ud over. Han endte med at smile et koldt smil til hendes ord, hvor han langsomt kom op at stå igen. Nu havde han næret sig længe nok på hendes smerte at han var ved at få sine egne kræfter igen. ”Du har skam al ret til at dømme mig, jeg skulle bare have en undskyldning for at følge efter dig. Desuden har du også al ret til at dømme min fader, for han er som jeg siger; et monster og hvis du mener at jeg er slem, så lad mig fortælle dig at min fader er langt værre,” svarede han køligt, selvom hans ord var sande. Æblet faldt ikke langt fra stammen og det gjorde det heller ikke i dette tilfælde, men han havde været tvunget til at være som hans fader, for ellers ville han være blevet tortureret og det havde han for alt i verden helst ville undgå, fordi han havde frygtet sin fader. Nu ville han mene at han snart ikke kunne opleve noget som var værre, så han så ingen grund til at frygte nogen. Frygt kom kun i vejen for én. Han tog et skridt imod hende og fnøs et med grumt smil. ”Du kender tydeligvis ikke min fader, du aner ikke hvad han har gjort, og desuden så fortalte han dig heller ikke at han havde en søn, gjorde han? Og grunden til at han ikke gjorde, er fordi han afskyer mig, hvilket han har gjort lige siden jeg blev født, fordi min moder døde i barselssengen, grundet mig,” fortalte han, hvor han greb omkring hans slidte kappe, som han flåede af sig, så han stod i sine slidte, hullede bukser og med bar overkrop, hvor hans store sorte vinger kom til syne. Hans overkrop var fyldt med alskens ar og mærker, nogle værre end andre. ”Størstedelen af disse har min egen fader givet mig og ved du hvorfor? Fordi hver gang jeg ikke gjorde noget som gik efter hans hoved, såsom at dræbe en engel, så blev jeg tortureret, og det var ikke bare et slag, nej, det var med knive og rigtige torturredskaber, i flere dage og til tider i flere uger, andre gange i måneder, for at sulte mig. Og hvis du tror det er slemt, så bør du vide at han selv har voldtaget begge sine børn op til flere gange. Særligt er han glad for min søster, som flere gange er offer for hans store appetit efter sex. Incest kalder man det vel? Jeg tvivler på at han ser et sølle lysvæsen som dig som andet end et nyt offer, og selv hvis han er god mod dig, så ændre det ikke på at han er ond mod alle andre, selv sine egne børn, som han i en uskyldig alder slog og tæskede fordi han hadede dem!” fortalte han, imens han tog flere skridt imod hende, hvor hans øjne var blevet blanke af en blanding af vrede og sorg, selvom hadet var det største. ”Han har alle dage ødelagt alt for mig, så snart jeg fandt nogen at åbne mig op for, valgte han at slå dem ihjel eller besudle dem, og jeg vil have min hævn,” svarede han nådesløst, som han satte sig på hug ved hende, hvor han greb fat i hendes ben, for at trække hende ned at ligge, hvor han lagde sig ind over hende. ”Du har valgt at lære den forkerte mand at kende. Ham og vores familie trækker ikke andet end død og ødelæggelse med sig,” hviskede han hende i det ene øre.

[Deleted]

Yessica slog blikket ned. Han talte sandt, hun var en tåbe. At lukke en mand som Amadeus ind i sit liv var aldrig fornuftigt, men hvad skulle hun gøre når han var så insisterende og hun faktisk nød hans selskab? ”Det e-er vi alle,” svarede hun som havde det været en undskyldning.. en virkelig dårlig en af slagsen. Amadeus' navn havde ikke frebragt andet end had og vrede i denne mands øjne, noget som på sit vis gav hende lidt ondt af ham, men som på andet vis også fik hende til at frygte ham mere.. had var farligt, det vidste hun om nogen og alligevel så var hun ikke selv opfyldt af meget andet end had og bitterhed. Hun bed sig i læben. Han havde forfulgt hende, nu kendte hun grundene. Hvis blot hun aldrig havde bragt Amadeus på banen ville hun måske have været på sin vej nu. Udnyttede han hende? Var han et monster? Hvis ikke hvordan kunne han så få en søn som denne? Hun rystede forvirret på hovedet. ”Jeg fornægter d-det ikke. D-din far er m-mørk det v-ved selv jeg,” svarede hun sandfærdigt. Manden blev som regel bare tosset når hun anklagede ham for det, men hun vidste at han havde begået gerninger som hun ville væmmes ved. ”Vi snakker s-sjældent bø-børn,” sagde hun lidt forsigtigt også fordi hun ønskede at mane hans komplekser til jorden. Man kunne ikke elske et barn over et andet, det nægtede hun at tro på! Desværre så var hans krop et helt andet bevis på det. Med ærefrygt malet i de grønne øjne, så hun ned over hans ellers flotte overkrop.. hvis ikke det havde været for de mange ar vel og mærke. Knuden i hendes mave voksede mens hun lyttede til hans fortælling og samtidig forsøgte at benægte det. Dafnir var hele hendes liv, hun kunne ikke elske sin søn højere, og tanken om at nogen kunne gøre det mod sine børn, gjorde hende direkte dårlig. Kvalmen trængte sig på. Hun var for chokeret til overhovedet at sige noget, selvom hun hele tiden havde vidst at Amadeus ikke havde været gode mod sin børn, så gik dette over hendes forventning.
Hun skreg og blev tvunget tilbage til virkeligheden da han rev hende ned, hvilket gjorde ondt i hele kroppen. Automatisk lagde hun den raske arm mellem dem i et desperat forsøg på at lægge lidt afstand til ham. Den direkte kontakt gjorde hende stakåndet og dog bange. Tårerne trillede ned over hendes kinder, hun så væk fra ham, så ind i endnu en gyde som en blank afvisning. ”Ikke b-bliv som h-ham. La-lad mig gå. Jeg er ked a-af hver er hændt d-din familie, og ingen f-far burde behandle sine børn s-som så, men lad m-mig gå, jeg er udeforstående,” hviskede hun næsten panisk, men det var sandt.. hun havde intet med det at gøre.

[Deleted]

Angelo svarede ikke på hendes ord, da han vidste at hun havde ret. Han selv havde også åbnet op for en person, men hun var så til gengæld heller ikke en ond kvinde som hans fader var et monster, så der lå en forskel, men da han ikke gad at holde af nogen, fordi han blev svigtet af dem, så følte han sig som en tåbe. Celisha havde også svigtet ham, han havde åbnet op og hun havde lagt i med hans fader, noget der havde ødelagt alt, hvor han havde svoret at dræbe hende skulle han se hende igen, men.. det havde han ikke gjort. Det havde han ikke kunnet og derfor følte han sig svag. Alligevel kunne han ikke lade vær med at være glad for at hun endnu gad hænge på ham, for han var besværlig og ond, men hun havde aldrig opgivet håbet om ham, og det gik pludselig op for ham, at hun var den eneste han nogensinde havde haft i sit liv, som faktisk kunne lide ham for den han var. Alle andre havde væmmes ved ham eller hadet ham, selv hans egen familie. Men det var bare hans lod i livet og det havde han erkendt for mange år siden. Han fnøs og så koldt på hende. ”Men hvis du ved det, så gør du klogt i at holde dig langt væk fra ham og min familie, ellers bliver det din død. Tro mig,” svarede han køligt og dog sandfærdigt. Nok han var mange ting, men ved dette løj han skam ikke. Hans had var oprigtigt, og han selv havde til tider ønsket at han aldrig var blevet født. ”Du skulle måske have overvejet at lære ham lidt bedre at kende, før du begyndte at hænge ud sammen med ham,” svarede han køligt. Selvfølgelig kendte hun ikke til hans far, hun var bare endnu en dum og uskyldig kvinde der røg i fælden. Han havde dog ikke ondt af hende, selvom det naturligvis var beklageligt at det nu skulle komme til at gå ud over hende, og kun fordi hun kendte hans far og fordi hun åbenbart var af betydning for ham. Han så godt hvordan hans fortælling gav hende kvalme og troede hun ikke på ham, så kunne han skam sagtens bevise det, ved at vise det til hende, men så ville hun nok for alvor kaste op. Han rev hende snart tilbage til virkeligheden, da han trak hende ned at ligge, for at læne sig ind over hende. Han mærkede hendes hånd mod hans bryst, men han tog sig ikke af den. ”Jeg beklager at du lærte min far at kende, desværre er det en fejl du må tage konsekvensen af.. min far må jo tydeligvis se et eller andet i dig, siden han ikke har slået dig ihjel og det betyder at jeg kan få min hævn. Ser du.. min far har valgt at ødelægge alt for mig og besudle noget jeg holdt af … det er kun fair at jeg gør gengæld,” hviskede han hende i øret, inden han trak sig tilbage med et udtryksløst blik, hvor han trak op i hendes kjole, selvom han tændte for den smule sensuelle tiltrækning som han havde, der altid havde været nok til at kunne lokke folk. Den var ikke kraftig som en halvblods eller fuldblods, men den var der og den havde sin virkning til en vis grænse. Det var for at gøre hende mere medgørlig. Det var ikke fordi han gad ligge i med hende, for han væmmes ved tanken om at hun var lysvæsen, men dette var en måde hvorpå han kunne få sin hævn, sin hævn over at hans fader havde besudlet Celisha, nu ville han gøre det samme ved hans lille due.

[Deleted]

Efter at have hørt hele hans fortælling, så kunne Yessica ikke lade være med at bebrejde Amadeus for det der skete. Hvis han ikke havde opfostret et monster, så ville hun være sluppet levende fra dette og hun ville måske endda have været i stand til at åbne helt op for ham. I stedet havde Angelo formået at plante tvivl i hende, og væmmelse ikke mindst. Dafnirs far havde trods alt kun forladt dem, han havde aldrig lagt hånd på sin søn, og i hendes øjne havde det været forbrydelse nok, men i forhold til de ting Amadeus havde gjort så var det simpelthen afskyeligt! Hvad der næsten var værre, var det faktum at der havde været en som kunne have forandret ham. Der havde tilsyneladende været en kvinde som han havde holdt af, og som Amadeus havde taget i sin magt, det var sygt! ”Tager j-jeg ikke f-fejl så bliver d-du min død,” hviskede hun og forsøgte at skjule sine tårer. Vampyren havde ladet hende gå.. på mirakuløst vis. Hun regnede bestemt ikke med at han ville gøre det samme og slet ikke med det had han nærede til sin far. Ikke at hun bebrejdede ham, for hun vidste hvor meget hun selv hadede de mænd som havde mishandlet hende som barn.. dødsengle.. de alle sammen de samme.
Det værste var næsten at Yesscia aldrig var begyndt at hænge ud med Amadeus.. han kom og gik som han havde lyst til om hun gav ham lov eller ej, men med tiden havde hun åbnet sig mere og mere op for ham. ”D-det gjorde jeg i-ikke,” svarede hun panisk. Lige nu var hun villig til at sige alt for ikke at være tæt på ham. Hendes hånd lå på hans bryst, men ikke ment som et kærtegn derimod hans stopklods. Desværre så var den intense stemme i hendes ører og hans væsen noget af det som faktisk fik hende til at føle.. en form for lyst til at røre ham. Hun tog sig selv i at lade tomlen stryge hen over hans nøgne hud og de mange ar, og forsøgte at stå imod hans tiltrækning. Med en brækket arm var der desuden ikke meget hun kunne gøre. En enkel gang forsøgte hun at sparke ud efter ham i et forsøg på at få ham væk, men hun var for træt til at ligge kræfter i. ”Væ-vær sød ikke a-at gøre det,” hviskede hun et sted bag tårerne. Det var et monsters berøring der blev erstattet med en andens, men hun var virkelig ikke sikker på at hun kunne holde til det igen!

[Deleted]

Det var en skam at det skulle gå ud over Yessica, men hun var desværre blevet fanget i en familiefejde som hun burde have holdt sig langt væk fra, ikke at hun havde haft en chance for at vide det, for hans fader havde åbenbart ikke engang gidet at fortælle hende om ham. Han kunne dog ikke tage sig af det, da det så ud til at hun måtte stå hans fader nært og ja, nogle måtte jo være så dumme, for manden havde trods alt fået to børn, hvad Saphiras moder og hans egen havde set i manden forstod han ikke, men han kunne ikke lade vær med at tænke på at han engang måske ikke havde været så slem, og dog.. det var svært at forestille sig, når man så hvordan han var nu. Måske denne kvinde fik det bedste frem i ham? Han havde jo oplevet det samme ved Celisha, da han godt nok foragtede engledelen i hende, men alligevel var hun den eneste der var blevet hos ham, og selvom han var et monster, formåede hun at se forbi det, skønt han selv havde gjort hende ondt og hendes venner med. Forskellen på ham og hans fader var så at hans fader faldt for et lyst væsen, nok Celisha bar engledelen i sig, men hun bar en neutral og to andre mørke væsner, fordi hun var holy grail, hvor hun ikke opførte sig som en engel … ikke ved alt i hvert fald. Desuden var det svært for ham at forstå, da han aldrig havde haft nogen kærlige følelser i sig, og han vidste ikke hvordan han skulle agere overfor tøsen, selvom han sjovt nok altid kom tilbage til hende. Og måske det var det samme ved hans fader? Han vendte sine sorte øjne mod Yessica. ”Måske en dag, hvis du bliver hos min fader, men ikke i dag, du skal nemlig sende ham en besked for mig,” fortalte han sandfærdigt, hvor smilet blev grumt. Det var ikke en mundtlig besked hun skulle sende, men et budskab i sig selv. Og hans fader skulle nok fatte det.
Ingen empati følte han for hende, da han var blevet opdraget til at være en koldblodig morder. Han strøg tårerne bort fra hendes kind og tyssede blidt på hende. ”Sch.. bare rolig, jeg vil ikke nyde det … eller lidt måske, men det er rent professionelt,” svarede han i en blid tone, der endte lettere grum. Han mærkede hende stryge hans bryst med sin tommel, fordi han tiltrak hende, hvilket han gjorde for begges skyld. Han havde skam voldtaget før, men efter et helt århundrede i slaveskab, havde han skam ændret sig en anelse og fået et nyt synspunkt på livet. Men hævnen kunne han ikke lade gå. Han var nød til det. Han lod sin hånd falde mod hendes ben, som hun forsøgte at sparke ham med, hvor han blot spredte dem, så han kunne komme til. Han blottede hendes underliv og lænede sig nedover hende. ”Du får nu lov til at opleve alt det hvad min fader har gjort imod mig,” hviskede han hende køligt i det ene øre, som han trak sine bukser ned og blottede sit eget underliv. Han slækkede ikke på sin tiltrækning, da han ikke havde noget imod at hun ville nyde det under akten, selvom hun nok ville finde væmmelse ved det bagefter. ”Du har al ret til at hade mig, men husk på, jeg er blot en skygge af min fader,” tilføjede han, idet han valgte at forene sin krop med hendes …

[Deleted]

Et sted følte hun det ikke helt rimeligt at skulle tage straffen for de ting Amadeus havde gjort. Selvfølgelig skulle nogen tage ansvaret, men hun var blot fanget i en forkert fejde som hun tilsyneladende ikke kunne komme ud af. Tanken knuste hende.. hun havde ikke gjort andet end at passe sig selv og forsøge at leve et så normalt liv som muligt men efter Amadeus var blevet en del af det, så alting kun gået galt. I sit stille sind ønskede hun bare sit fredelige liv på biblioteket hvor hun var den kontrollerende part. Det gav hende virkelig kvalme at vide hvad der var hændt den mand som skadede hende, hun hadede ham.. og så alligevel ikke, for børn var et resultat af sine forældre og de ting de oplevede gennem deres liv. Angelo var blevet ødelagt fra barnsben lød det til, og den slags var svært at tilgive. Ikke at hun havde et valg, men hun lå på jorden under ham med tårerne trillende ned over sine blege kinder. Hun vidste allerede hvad der skulle ske, og efterhånden var det bare blevet en vane for hende at lukke ned. ”Hvilken besked?” spurgte hun lettere grødet og så op på ham med de smaragdgrønne øjne.
Yessica nærmest holdt vejret da han strøg hende over kinden, hvilket var et blidt kærtegn som faktisk vakte en smule ro i hende. Hun havde dog en teori om at det var fordi hun fangede hans øjne og blev grebet af hans sensuelle udstråling. Den var ikke nær så stærk som Amadeus' men han gjorde også alt for at undertrykke den omkring hende. Hånden fjernede hun da hun tog sig selv i at kærtegne ham, det ville hun ikke være med til! Den faldt sitedet slapt på jorden ved siden af, hvilken desværre også gav ham mulighed for at komme hende tæt, der var ikke meget hun kunne stille op alligevel. Hendes ben endte spredt. En tung klump halsen fik hende til at snappe efter vejret da han blotlagde hendes underliv. ”Lad være” hviskede hun og holdt vejret. Hendes pupiller trak sig sammen da han forenede deres kroppe. Hun bed tænderne fast sammen for at kvæle stønnet der lå lige på hendes læber.. På trods af at det var yderst ubehageligt, tvang hun sig til at røre på den brækkede arm, så skriget i stedet var mere fristende, hun ville ikke nyde hvad han gjorde ved hende, selvom hendes hjerte bankede. Til sidst opgav hun og lagde sig slapt så han kunne få akten overstået.

[Deleted]

Det var skam ikke fordi Angelo nærede noget had til Yessica, foruden at hun havde irriteret ham og så det faktum at hun var lysvæsen, men ellers havde hun ret i at han intet udestående havde med hende. Desværre for hende var hun åbenbart hans faders lille nipsting, som han godt kunne lide at lege med og hvis manden holdt af hende – ikke at han troede på at manden havde et hjerte – så ville det ramme ham at han lå i med hende, besudlede hende, præcis som han havde gjort ved den kvinde han var endt med at holde af. Han ville ikke nyde at ligge i med hende, men han ville nyde at tage sin hævn og den skulle han også nok tage noget så grusomt! Han smilede køligt til hendes. ”Åh min kære Yessica, du vil slet ikke være i tvivl om det,” forsikrede han hende og lød mild, selvom hun ville hade ham for det han ville gøre mod hende. Han bebrejdede hende ikke, desuden var han ligeglad, alle han kendte og havde mødt hadede ham – stort set – så det ville kun komme bag på ham skulle hun vise sig at gøre andet end at hade ham, men det tvivlede han på, for han kunne mærke frygten og panikken i hendes indre, han kunne se hvor oprørt hun var og ja, det var synd for hende, men det kunne måske lære hende at holde sig væk fra hans fader og hans familie. Han havde godt set at det var hans fader der de fleste gange var kommet selvom hun ikke ville have det og derfor tydede det på at manden var blevet blød, og derfor kunne han bruge hende imod ham, men hvis hun ikke havde ønsket hans selskab, kunne hun have kaldt på vagterne eller selv sørge for at kaste noget magisk beskyttelse over hvor hun boede, så han ikke kunne komme ind. Han mærkede hvordan hendes krop spændte, da han trængte ind i hende og forenede deres kroppe. Ja, han var skam heller ikke selv vild med det, men han ville have sin hævn og det var det eneste han tørstede efter! …
… Angelo havde gjort sig så hurtig som han nu kunne, hvor han gjorde det sidste stød i hende, idet han nåede klimaks. Et kort støn brød hans læber, hvor han ellers ikke havde sagt så meget under akten. Han havde ikke nydt det psykisk, men hans krop kunne ikke klage over nærværet, da han trods alt bar det sensuelle dæmonblod i sine årer. Han trak sig ud af hende, hvor han trak bukserne op igen og lod hende være, da han selv placerede sig siddende op af muren. Han var ikke ked af det, han fortrød ikke at gøre hende ondt, da han tilmed havde advaret hende flere gange, men hun havde ikke lyttet til ham. Så var der det faktum at hun var hans faders lille kæledække, så havde hun ikke været det, så havde han heller ikke været hende tæt. Han lagde hovedet tilbage og vendte sine sorte øjne op mod himlen. Han sagde intet. Gjorde intet. Blev bare siddende og stirrede på himlen som var blevet mørkere.

[Deleted]

Racen kunne i bund og grund være nok til had, for det var sådan Yessica havde det med dødsengle, dog fandt hun slet ikke dette rimeligt. Det gjorde ondt at vide, at hun skulle lide fordi Amadeus ikke havde været i stand til at opdrage de børn som han havde sat til verden. Tanken fik hende til at sende ham vrede tanker, hun bebrejdede ham for at dette skete. Pludselig håbede hun næsten at han ikke havde hørt hende kalde, hun var slet ikke fristet til at se ham i øjeblikket. Hans hænder var beskidte, hans berøringer gav hende kvalme selvom kroppen i sig selv nød det. Lysten var trods alt blevet vækket, og tanken skræmte hende, hun tog afstad fra alt der var så beskidt! Hans ord fik hende til at synke en klump. Et sted vidste hun allerede hvad beskeden var eftersom han kortvarigt havde nævnt at Amadeus havde besudlet en kvinde som han havde holdt af. Hun var ikke sikker på at Amadeus overhovedet ville hæve et øjenbryn eller rynke på næsen over at hans søn besudlede hende på den måde, det eneste hun var træt af, var at hun tilsyneladende ikke kunne gå nogle vegne uden at komme galt af sted.
Akten føltes som varede den evigt. Hun lå bare under ham med let spredte ben og lod ham gøre sit. Kroppen følte behag, hvilket næsten var det værste, flere gange havde hun taget sig i at sukke en smule på trods af hun havde forsøgt at holde det inde. Hun nåede ikke selv klimaks men lå bare træt og udkørt tilbage da han trak sig. Med den friske hånd lagde hun kjolen over sit skød og så væk fra ham. Han gav hende kvalme.. mindst ligeså meget som Amadeus, men denne gang kunne hun ikke holde det i sig. For ikke at blive kvalt tvang hun sig en smule op, kun for at tømme maveindholdet på jorden ved siden af sig. Hun var stadig svimmel og desorienteret. Faldet måtte have givet hende hjernerystelse, for ellers ville hun ikke have haft så ondt endnu. Hvad Angelo havde gang i var hun faktisk ligeglad med.. han havde allerede gjort hende så ondt som det overhovedet var muligt, så hun gad ikke engang at bekymre sig mere. Hun faldt tilbage i jorden og lukkede øjnene. Himlen var blevet mørkere, men det var ikke noget hun havde overskud til at bide sig fast i. Hendes hjerte bankede stadig og ligeså gjorde hendes skød, i længsel efter mere, hvilket bare gjorde hende vred og skræmt på samme tid.

[Deleted]

Angelo havde ikke selv nydt akten mentalt, da han på det led delte samme holdning som Yessica. Men han havde været nødsaget til at gøre det. Måske hans far var ligeglad med hende, fordi han bare udnyttede hende – hvem vidste – men hvis ikke han var ligeglad, så havde han fået taget sin hævn og besudlet den kvinde han havde et godt øje til – guderne måtte vide hvorfor – og så kunne han gå tilfreds hjem. Det hele var hans faders skyld og når guderne for en gangs skyld tilsmilede ham, så kunne han da ikke lade chancen passere. Det var en åbenlys hævn han tog, selvom det var en skam at det gik ud over hende. Han var skam stadig taknemlig for hendes hjælp med tøjet, selvom hun havde frygtet ham så meget at hun bare gerne ville væk fra ham, hvilket han ikke forstod, når han havde været venlig og hjulpet hende, hvilket han altså ikke gjorde ved alle og enhver! Det.. havde han faktisk aldrig gjort før. Hans sorte øjne faldt til hendes skikkelse, da hun satte sig halvt op og kastede op ved siden af sig. Stakkels kvinde. Om hun overhovedet havde været en mand tæt før, det vidste han ikke, men stram som en jomfru havde hun været og dog var der ingen spor efter en tabt mødom, så hun måtte næsten have gjort det før. Ligegyldigt fandt han det dog. Han havde været hende tæt før hans fader havde og den tanke frydede ham helt. Ja, det var en skam at det skulle gå ud over hende, når hun ikke havde gjort noget, men sådan var det når man lagde sig ud med den forkerte familie og endte i en familiefejde man burde holde sig langt væk fra. Han kom langsomt op på benene, hvor hans sorte blik blev vendt imod hende. ”Jeg beklager at du skulle ende i denne fejde, kære Yessica. Men du må jo hilse min far, når du engang ser ham,” svarede han og lød oprigtig til at starte med, selvom han endte lettere grumt. Ja han var et monster, en slem mand, sådan var han opdraget til at være, hvor hans fader faktisk burde være stolt af ham. Der var ikke mere for ham at gøre her, den arme kvinde kunne alligevel ikke holde til mere og derfor kunne han lige så godt se at vende snuden hjem mod Dvasias igen.

[Deleted]

Yessica vidste virkelig ikke om Amadeus ville være ligeglad eller om han ville tage sig af noget af det som var sket. Et sted så havde han jo passet på hende hver gang, men nu hvor det handlede om hans egen søn, så var det kun langt værre. Det var ikke skiftet hun var dækket i som fik hende til at føle sig beskidt og klam. Det var tanken om at have været en anden mand tæt igen – uden samtykke. Efterhånden kunne hun vel ligeså godt opgive forsøget på at bevare sin kvindelige værdighed? Mænd tog trods alt bare hvad de ville have alligevel – og skred. Hele kroppen sitrede og dirrede, et sted utilfreds fordi den ønskede mere, men rent mentalt var det et helved. Hun havde ikke lyst til at se nogle, hun ville bare gerne gemme sig bag sine bogreoler hvor alting altid havde været fredeligt og forudsigeligt. Da han igen talte, så hun op på ham og følte sin mave vende sig igen. Det var virkelig ikke rimeligt at hun skulle lade sig straffe for Amadeus' gerninger, tanken gjorde hende både vred og ked af det. Hun så på sin slappe arm ved siden af, der endu var vredet i en fuldkommen forkert stilling.. eller også var det bare hendes ringe syn der fik det til at se sådan ud. Hun faldt slapt tilbage, lænede hovedet mod jorden og lukkede øjnene. Det var ikke særlig luksuriøst, lige nu var det vigtigste bare at få lidt hvile for hun havde ingen energi og det lod ikke ligefrem til at Amadeus havde tænkt sig at dukke op som han ellers havde lovet at han ville. Den gennemsigtige tårer trillede lydløst ned over hendes blege kinder. Med det blod hun havde msitet så var hendes hud blevet nærmest gennemsigtig bleg, også selvom hun ikke havde set det. ”D-du er ikke e-et hak bed-bedre end h-ham,” endte hun og snappede efter vejret. Det var stort set umuligt at gøre brug af tale, men han skulle vide det. Det had han havde til sin far ødelagde ham selv mindst ligeså meget og nu havde han ladet det ødelægge hende også! Lige nu måtte hun erkende at hun ikke engang havde lyst til at se hans far. Hvis ikke det havde været for ham og hans fortid, så var hun sluppet godt fra dette, frem for at blive tvunget sengeliggende igen. Heldigvis kunne man vel sige at hun havde livet i behold? Gid hun dog havde kunnet glæde sig lidt mere over det.

[Deleted]

Efter Yessicas møde med vampyren for ganske lang tid tilbage, havde Amadeus direkte bedt hende om at kalde på ham, hvis det skulle vise sig, at blive en nødvendighed endnu en gang. Kaldet havde ringet skingert i hans øre, og han havde ikke tøvet med at smide alt hvad han havde i hænderne for at tage af sted. Et sted frygtede han naturligvis for hvilken tilstand han ville finde hende i, for sidst havde det været grumt nok i hans øjne! Hvis han nogensinde fandt Jaredo i levende live, så skulle han nok personligt sørge for, at den mand aldrig ville komme til at se den smukke måne igen! Han fløj alt det som hans kraftige vinger var i stand til at bære ham, også selvom han vidste at det ikke var særlig hurtigt, hvis det hele allerede var i gang. Selvom hans mentale sind var indprintet på at skulle finde hende, så var verdenen her jo stor, og det at finde en enkelt kvinde, var desværre ikke bare noget som man gjorde. Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst. Selvom han havde mistet sin familie – alle sammen faktisk, så ville han nu sige at han klarede sig ganske fortrinligt. Han hev svagt efter vejret, selvom han nu ikke rigtigt tænkte over mere end det. Det eneste som han havde i hovedet i denne stund, var Yessica, og det at få hende i sikkerhed, for han tillod bestemt ikke hvis der skulle ske hende noget som helst!
Endelig nåede han Manjarno. Følelsen af hende tæt om sig, var kraftigt her, selvom han slet ikke forstod det. Hvad pokker lavede hun i Manjarno? Han vidste jo, at hun bestemt ikke var særlig meget for at søge ud, så hvad pokker lavede hun egentlig her? Han bed tænderne kraftigt sammen, inden han søgte direkte nedover byen i stedet for. At andre så ham, var noget som han var fuldstændig ligeglad med. Han brød sig som regel slet ikke om at blive set, for han vidste hvad en mand i hans alder gjorde ved det menneskelige sind, og det var slet ikke noget som han var interesseret i. Han hastede ned af gaden, mens han forsøgte at fokusere på Yessica. Han kunne mærke hende tæt på sig… Og han havde virkelig en skidt fornemmelse af tingene. Han nåede en gyde, som han bare valgte at løbe direkte igennem, hvor de to skikkelser længere fremme, var noget af det første som fangede hans opmærksomhed. Den ene genkendte han; Yessica. Den anden derimod, var en som kun vakte ham en vrede uden lige. Det måtte være den person som ville gøre hende ondt – eller havde gjort hende ondt, for han kunne jo ikke vide det endnu. Han gik med faste skridt mod vedkommende. Han havde ikke direkte genkendt ham. ”Træd væk fra hende… Nu.” Hans stemme var så vred, at den var rolig, hvilket kun var et meget faretruende tegn fra hans side af. Han kogte virkelig indvendig!

[Deleted]

Angelo veg ikke blikket fra den vage kvinde, der lå og kastede op ikke så langt fra ham. Enhver gentleman ville have hjulpet hende. Enhver gentleman ville ikke have ladet dette ske hende, men så igen.. han var ingen gentleman, han var det monster som hans fader havde skabt ham til at være, og et sted burde han vel takke manden for at have gjort ham stærk? Og dog var der mange ting som han ikke ville takke ham for, såsom at ødelægge hans liv og lade ham være ensom og alene hele livet uden en eneste ven. Hans fader havde altid ødelagt alt og nu var det på tide at han gjorde gengæld. Og han startede ud med denne kvinde, som han tydeligvis måtte føle et eller andet for, det havde han jo set i de syn, fra hendes minder om hendes tid med hans fader. Han rejste sig og vendte blikket imod hende, da hun sagde at han ikke var et hak bedre selv. Han så lettere tomt på hende. ”Det ved jeg,” svarede han ærligt ikke bleg for at indrømme det, selvom det var en trist sandhed. Det var ikke fordi han havde lyst til at være som hans fader, men han havde aldrig haft et valg, hvis han ikke havde føjet manden og gjort som han havde sagt, så var han blevet tortureret eller gennemtæsket. Det var hvad hans liv var bestået af … alle år. Det var først for en uges tid siden at han var blevet en fri mand for alvor. Der var han sluppet ud af sin tid i fangenskab, et sted han havde været i et helt århundrede. Det havde taget hårdt på ham og dog havde det ændret ham en smule. Han var ikke længere det forskræmte barn som før hans slavetid, men stadig var der noget der sad dybt i ham, hans had til hans fader, samt hans evige aggressioner som han var nød til at få frit løb for og det havde han altid fået ved at gøre andre ondt, for at få følelsen af den magt, som hans fader altid havde revet fra ham. Han vendte sig om og skulle til at gå, da han fornemmede en kraftig aura komme dem i møde. Der gik en skælven igennem hans krop. Ikke af frygt, men af spænding. Den energi kendte han alt for godt! Det var hans fader! Han mærkede hvordan det kriblede i ham. Skulle han allerede møde ham? Det var kun fordi tøsen havde kaldt på ham. Han overvejede om han skulle stikke af, inden han kom, men nej.. det var på tide at han stod ansigt til ansigt med hans fader endnu engang. Denne gang var han dog ikke den samme svage dreng som før, han havde nemlig indgået en lille pagt med en magiker han var stødt på allerede så sent som i går. Et diskret smil gled over hans læber, da han hørte mandens stemme. Ja.. det var ham. Han kunne dog fornemme at han ikke var genkendt.. hvor skuffende og dog, det var et århundrede siden at de sidst havde set hinanden. Han trak vejret dybt ind, inden han vendte sig om, hvor et kækt smil gled over hans rosenrøde læber. ”Jamen goddag, kære fader. Har du savnet mig?” spurgte han – tydeligt sarkastisk. Det kække smil blev grumt, hvor hans sorte øjne søgte til hans faders ansigt. Han lød så … overbeskyttende for denne kvinde.. hvor ynkeligt.