Post by Deleted on Aug 8, 2013 15:28:24 GMT 1
Angelo fnøs irriteret til hans ord. Han løj og det vidste de begge. Han havde alle dage afskyet ham og han havde aldrig benægtet det, han havde selv i dag sagt det til ham. ”Ti stille. Det kan godt være at du forsøger at bilde dig det ind, men vi ved begge at det er en stor fed løgn. Du forsøger kun at få hende til at kunne lide dig, desværre for dig, kender hun til sandheden om hvilket monster du er og hvilket monster du har gjort din søn til. Jeg er dig ikke taknemlig for noget som helst, du har tyranniseret mig og ødelagt mig igennem hele livet, men nu er det slut, du skal aldrig nogensinde bestemme over mig igen,” svarede han koldt og irriteret. Han nød at se ham ligge i jorden, nød at se ham for hans fødder, det gav ham en triumferende følelse i sit indre, selvom han også var irriteret over at han selv ikke gjorde den mindste modstand. At han så blev ved med at tro at hans alliance ville give bagslag, måtte gøre ham langt mere arrig. Han vidste godt hvordan det kunne se ud, men han havde talt om det hele med Paige og han mente at det var godt med en alliance, hun havde nemlig haft ret i at mørket og lyset var svagt, når det var opdelt. En alliance mellem lys og mørke ville kun styrke dem begge to. ”Du snakker for meget om noget du ikke aner noget om,” svarede han hånligt igen.
Snart blev han tvunget i jorden af den intense smerte i hans sind. Som om han var forandret! Han forsøgte at slå ud efter ham, men hans hånd blev fanget og hans kneb øjnene let sammen. Han var for afkræftet til at gøre mere, hvilket han godt kunne mærke. Han stirrede trodsigt og irriteret ind i hans faders øjne. ”Jeg skal nok få dig ned med nakken og du har bare at holde dig langt væk fra mig, for ellers så vil jeg slå dette lysvæsen ihjel, og jeg kan love dig for at det bliver smertefuldt og ren tortur!” truede han tilbage, uden at slippe øjenkontakten, indtil han valgte at skubbe ham væk. Hans krop var blevet tung som bly og han kunne slet ikke komme op igen. Han så hans fader komme hen til Yessica og løfte hende op for at flyve væk, hvor han forsøgte at springe imod ham og få ham til at blive, men han var hurtigst denne gang. ”KUJON!” brølede han efter ham. Det lignede slet ikke hans fader at stikke halen mellem benene, hvad pokker var der sket i det århundrede?! Han selv blev siddende for en kort stund, for at samle lidt kræfter igen, inden han selv valgte at forlade stedet og søge hjemover.
//Out
Snart blev han tvunget i jorden af den intense smerte i hans sind. Som om han var forandret! Han forsøgte at slå ud efter ham, men hans hånd blev fanget og hans kneb øjnene let sammen. Han var for afkræftet til at gøre mere, hvilket han godt kunne mærke. Han stirrede trodsigt og irriteret ind i hans faders øjne. ”Jeg skal nok få dig ned med nakken og du har bare at holde dig langt væk fra mig, for ellers så vil jeg slå dette lysvæsen ihjel, og jeg kan love dig for at det bliver smertefuldt og ren tortur!” truede han tilbage, uden at slippe øjenkontakten, indtil han valgte at skubbe ham væk. Hans krop var blevet tung som bly og han kunne slet ikke komme op igen. Han så hans fader komme hen til Yessica og løfte hende op for at flyve væk, hvor han forsøgte at springe imod ham og få ham til at blive, men han var hurtigst denne gang. ”KUJON!” brølede han efter ham. Det lignede slet ikke hans fader at stikke halen mellem benene, hvad pokker var der sket i det århundrede?! Han selv blev siddende for en kort stund, for at samle lidt kræfter igen, inden han selv valgte at forlade stedet og søge hjemover.
//Out
