I can't find my way home..

[Deleted]

Evan havde skam slet ikke noget imod Athenas høje lyde, for han kunne godt lide anerkendelsen i det, som det var for ham. Hun kunne lide det, og han elskede, at hun gjorde det så tydeligt. Han blev dog liggende under hende og med det lette træk på smilebåndet. Det var stort set kun hende, som havde fået det at se ved ham. Desuden kunne han trygt love hende, at den lille pige, slet ikke ville være i stand til at høre dem, for det skulle han nok sørge for. ”Jeg kan trygt love dig for, at det ikke er noget, som Jacqueline vil komme til at høre noget som helst,” lovede han med en sandfærdig mine. At hun selv fandt det mod, som skulle til, for at komme tæt på ham og ved at bruge magien i et andet sammenhæng end forsvar og angreb, så stolede han nok på hende, til at blive liggende under hende til at lade hende gøre det. De bånd som slangede sig ud af hendes hænder og lagde sig om hans hænder og håndled, bandt temmelig hurtigt hans arme sammen. Ikke fordi at det ikke var noget som han kunne komme ud af, men han stolede på hende, og det at se hende fryde sig over noget så lille, var noget som morede ham. ”Se.. Du kan jo godt, når det virkelig er nødvendigt,” påpegede han med en tydeligt morende stemme, selvom han dog blev liggende. Han elskede at blive domineret, når det skete på en ordentlig måde, ligesom her.. Han ville samtidig gerne give hende den selvtillid, for det klædte hende betydeligt bedre end alt det andet. Halsen blottede han, da hun genoptog sin gøren. Det satte en velkendt sitren i ham. Han elskede, når det var sådan her det skete, og derfor kunne han heller ikke undgå at forblive liggende ganske roligt under hende. ”Nu taler vi jo det samme sprog,” påpegede han ganske sigende, og uden at smilet falmede det mindste. Næverne knyttede han, men trak dem ikke til sig eller noget. Nej, denne gang, ville han gerne give hende den form for glæde i sindet. Han trak vejret dybt og lod øjnene endnu en gang glide i. Han var grebet af stemningen ved det hele, og det at hun tog modet til sig, til selv at tage initiativet til at gøre det. ”Fortsæt,” bad han nærmest hæst.

[Athena Maloya Mathimæus]

Hvorfor skjule for ham at hun nød hvad han jorde ved hende? Måske mange ville finde det generende, men Athena ønskede at han skulle vide at nød ham. Dog ønskede hun ikke at indvie Jacqueline i hvad de lavede, det var hun alt for ung til, dog vidste hun også at Evan havde sine metoder hvorpå han kunne forhindre det, hvilket om ikke andet gjorde det lidt nemmere. ”Godt.. hun skal ikke indvies i hvad der sket her,” hviskede hun med et lille smil. Nu hvor han selv havde plantet lysten i hende, så kunne hun da heller ikke lade være! De lyse bånd lagde sig omkring hans håndled. Hun var ret overrasket over at det faktisk var lykkes hende, og hvor lang tid de ville holde var hun ikke så sikker på, eftersom det krævede et vis form for fokus som med tiden ville glippe i takt med at lysten i hende blev stærkere. Hun lagde sig ind over hans varme, blottede krop og kyssede hans hals. ”Der var et formål,” påpegede hun med et lille grin. Ja det frydede hende, for magien havde været udført ganske perfekt, også selvom hun ligeså godt kunne have grillet ham.. eller sig selv. De blonde lokker faldt ned over hans stærke bryst. Selvom hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre med ham nu hvor hun faktisk sad med magten, så førte hendes instinkter hende ganske af sig selv. Måske det var hans fantasi og ønske, men hun var lidt forundret over hvor meget hun selv nød det. Rækken af kys fortsatte hun ned over hans stærke bryst og sukkede nydende ved smagen af hans salte hud. Selv på trods af de havde været hinanden tæt før, så havde hun stadig ikke fået indfriet sin længsel, til tider følte hun ikke at hun kunne få nok af ham! Hun bevægede sig tilbage til ham langs den anden side af halsen til hun til sidst kyssede hans læber. Lige når det kom til dette, så skulle der ikke meget til før hun glemte sin usikkerhed, han fik hende til at føle sig som en gudinde til tider. ”Nu er det din tur til at fortælle mig hvad du kan lide,” hviskede hun næsten drilsk og lagde hånden over hans blik så det blev mørklagt. Igen blotlagde hun hans hals og nappede blidt i hans hud. Langsomt sneg hun den frie hånd ned mellem, for at lade fingrene stryge hen over hans manddom. Det var ret intenst at sidde med magten på den måde og vide at han intet kunne gøre, ja hun lagde vel heller ikke ligefrem skjul på at hun virkelig nød det?

[Deleted]

Evan skulle skam nok sørge for, at den lille Jacqueline ikke ville få noget som helst at vide, når det kom til dette, for han var enig. Det var noget, som hun endnu var for lille til at forstå sig på, og naturligvis, var det noget, som også gjorde sit for hans vedkommende. Hans hjerte slog let mod hans bryst. For en gangs skyld, så var det også noget som han faktisk havde lyst til. ”Og det kommer hun heller ikke til,” påpegede han med en rolig stemme. Lige nu, ønskede han at have noget tid sammen med Athena alene, og det fik han bestemt ikke, hvis den lille pige kom rendende, fordi at hun hørte dem. Han ønskede jo lige så også den mulighed for at kunne bekræfte hende, nu hvor han endelig selv havde lyst til det, uden at det skulle involvere hendes sult, for det var noget, som han selv stadig skulle vænne sig en smule til. Han trak vejret dybt. Hun havde klaret det, men det var også nemmere, når der var et formål med tingene. Han smilede let for sig selv. ”Selv med et formål så lille, så ved jeg at du kan.” Hans stemme var forholdsvis rolig, selvom han tydeligt kunne mærke, at der var noget i det, og det var bestemt heller ikke noget, som han kunne undgå at lægge mærke til! Hendes kys op og ned af hans krop, satte en tydelig sitren i ham. Han elskede når en kvinde tog magten og kontrollen fra ham på den måde, og han stolede mere end nok på Athena til at lade hende gøre det. Kysset mod hans læber, besvarede han selv med den glæde uden lige. Det var næsten som det i sig selv, kunne sætte en længsel i ham. Han knyttede næverne let, selvom han stadig blev liggende. De bånd kunne han så let som ingenting rive op, hvis det var det som han ville, men det var slet ikke noget, som han var ude på. Tvært imod. ”Hvad jeg vil..? Du er allerede så godt på vej.. Du ved hvad jeg kan lide,” At hun lagde hånden over hans øjne, og derved også gjorde det helt sort for ham, sagde han ikke noget til. Det gjorde det samtidig også mere.. spændende for ham, at det var sådan det gik for sig. Nappene i hans hals, fik ham nærmest til at skælve i form af en gysen, som strøg direkte igennem ham og hans krop. Hånden som strøg mellem dem, og søgte til hans manddom. Fik ham kort til at trække benene til sig. Han havde ikke lige været forberedt på det! ”Du ved lige hvordan du skal gøre det..” hviskede han hæst.

[Athena Maloya Mathimæus]

En ting var at Jacqueline var for ung til at vide hvad der foregik, men Athena frygtede lidt at hun heller ikke ville være i stand til selv at give sig helt hen til stunden, hvis hun vidste at der lå et barn lige inde ved siden af. Det var dog en bekymring som Evan hurtigt fratog hende. Hun smilede blidt.. et smil som man næppe så på nogen anden dvasianers læber, men hun lignede på mange måder sin mor. ”Det er mit eneste krav,” svarede hun og lod en hånd vandre ned over hans skæggede kind. De ru skægstubbe kildede en smule på hendes sensitive hånd. Måske formålet havde været lille, men ikke desto mindre så havde det været der og han nå lå bundet foran hende, hvilket var en tanke som hun lidt nød. Efter de ting hun havde oplevet med Valerio, så føltes det overraskende godt at være den i kontrol, selv at kunne bestemme hvad der skulle ske med hendes krop hvor han derimod ikke kunne afgøre hvad der skulle ske med sin. ”Tydeligvis,” svarede hun lidt kortfattet, primært fordi hendes læber var lidt for travlt beskæftiget med at smage på ham til at svare. Hun kyssede den salte hud, smagte på ham og nappede kærligt. Egentlig tænkte hun ikke rigtigt over det, det var nok nærmere hendes instinkter som faktisk tog over og fik hende til at handle. ”Det eneste jeg med sikkerhed ved at du kan lide og vil have.. er mig,” svarede hun selvsikkert og så op på ham med røde kinder. Det føltes underligt at sige det på den måde og ordene var heller ikke de mest overbevisende, men hun forsøgte da at finde sin indre gudinde. Hånden lagde hun blidt hen over hans øjne og slørede derved også hans blik, før hun igen bukkede sig og nappede i hans hals. Det at han bevægede sig havde nær væltet hende af ham. Hun lo. ”Du skal lære at ligge stille,” skældte hun lidt morende og lagde igen hånden over hans blik. Hun havde ikke givet ham lov til andet, og derfor endte hun igen med at slippe hans manddom. Det var svært når hun kun havde en enkelt hånd at have med at gøre, men hun turde ikke at blænde ham med magi, det kunne da få katastrofale følger! ”Jeg har haft en god lærer, ikke sandt?” spurgte hun en kende drilsk. I virkeligheden havde hun ingen idé om hvad hun foretog sig, men det lod til at virke at dømme ud fra hans suk og ord.

[Deleted]

Evan kunne trygt love Athena, at Jacqueline absolut intet ville høre, men derimod sove resten af natten ud. Det havde vel sine fordele, at være en ældre mentaldæmomn – Han kunne have fokus på flere ting på en gang, uden at det ville blive direkte mentalt udfordrende for ham. Han sendt hende et smil. Jacqueline var alt for lille til at vide om de ting endnu – selv i hans øjne i hvert fald, og denne stund, var en af slagsen, som han meget gerne ville dele med Athena alene, uden at der skulle komme andre rendende bare sådan uden videre, for det ville han da slet ikke! ”Betragt det som allerede efterkommet,” påpegede han med en rolig stemme. Selv nu hvor han lå der bundet for øjnene af hende, så var det en stolthed, som hun havde oplevet, som han slet ikke ønskede at rive fra hende, hvis det var noget, som han kunne undgå. Han trak vejret dybt. Selvom hun havde lagt hånden over hans øjne, så han intet kunne se, og arbejdet med hans krop imens. Hans hjerte slog let og fast mod hans bryst, selvom det udelukkende var af behaget, som han kunne mærke så tydeligt i hans egen krop. Han sitrede tydeligt, og han måtte erkende, at det nok var noget af det mest behagelige, som han længe havde oplevet. Han elskede det faktum, at hun selv gik i gang og tog styringen med det hele. Han elskede det virkelig! Han smilede let for sig selv. ”Se.. Det har du fuldstændig ret i,” sagde han med en ærlig stemme. Han lagde sig let til rette under hende. Selvom hun måske var bange for at udøve magien, også omkring ham, så ønskede han alligevel at se hende forsøge med det. Selvom det var svært for ham at ligge stille, så var det da ikke fordi at han ønskede, at hun skulle stoppe. At hun så stoppede sin kælen for ham, var noget som fik ham til at udstøde et utilfredst suk, inden han vendte blikket mod hende. At ligge og tigge og bede, var slet ikke noget som han gjorde normalt, men han kunne virkelig godt lide, at hun tog styringen for en gangs skyld, da det heller ikke ligefrem var noget som skete særlig ofte. ”Mangler du da en hånd at lege med?” spurgte han med en ganske sigende mine. At hun så igen lagde hånden over hans øjne, sagde han ikke noget til. Det havde da bare været nemmere med magi, end det andet her. ”Du har haft den bedste, Athena.. Og derfor kan du gøre det samme med mine øjne, som du gjorde med minde hænder.. Hvis du vil,” tilføjede han. Han stolede på hende, og han vidste og kendte hende godt nok til at vide, at hun skulle skubbes lidt.

[Athena Maloya Mathimæus]

Det havde uden tvivl sine fordele at være sammen med en af de største mental dæmoner gennem tiderne, hun vidste at han sagtens kunne holde Jacqueline i søvnen og derved forhindre hende i at høre noget som helst og endda uden at blive fraværende ved hende. Trods den usikkerhed hun som oftest sad inde med, så var den hvisket væk i dette øjeblik hvor han overlod alt magt til hende. Hun var blevet undertrykt i sit første ægteskab, ikke haft nogen mulighed for at stå op for sig selv, og et sted så sad smerten der endnu selvom Evan havde fjernet sporene. Dette fik hende til at føle sig virkelig godt tilpas. Hånden holdt hun over hans blik så han ikke ville se det mindste. ”Du er en skat” endte hun med et lille smil. Det gjorde det langt nemmere for hende faktisk at give sig hen til det. Magten til at røre ham som hun havde lyst til og være herre over sin egen krop føltes det faktisk godt. ”Det havde jeg en lille idé om,” hviskede hun og kyssede lidt flygtigt hans læber. Hånden trak hun til sig.. hvis han ikke opførte sig pænt, jamen så fik han bare ikke noget, hun ville desuden gerne høre ham tigge og bede om at få lov til at få hende, også selvom tanken skræmte hende lidt. Hun nød jo ligefrem at dominere ham! ”En ekstra hånd ville ikke være ringe.. tænk alt det jeg kunne gøre ved dig, med to hænder,” endte hun dæmpet og rødmede ved sine egne ord. Var det kommet over hendes læber? Hun kluklo lidt af sig selv, lidt overrasket over hvor god hun faktisk var til det! ”Jeg er lys Evan, sandsynligheden for at jeg blænder dig er temmelig stort.. jeg må finde en lidt mere alternativ metode går jeg ud fra,” hun slap ham for et øjeblik og kravlede af ham for at række ned efter sin natkjole på gulvet. Den duftede af hende oven i købet, det var vel bedre end at blive halvblind for de næste par dage? Hun lagde det glatte stof over hans blik en smule krøllet sammen så det faktisk ville blive mørkt, kun for at skubbe det under hans hoved så det også ville blive fast. ”Det er lidt mere sikkert,” konkluderede hun og kravlede igen over ham. ”Jeg ved ikke om det er mig eller dig der nyder det her mest,” erkendte hun og lod fingrene danse ned over de stærke muskler hen over hans bryst.

[Deleted]

Hvorvidt om Evan var en af de stærkeste mentaldæmoner, vidste han ikke helt, men derimod, så vidste han godt, at han var af de bedre. Selvom han nu var sammen med Athena, så kunne han samtidig også sørge for, at Jacqueline lå i den sødeste og tungeste søvn, som man nogensinde ville opleve, uden egentlig at bide sig fast i, hvad der skete i rummet som var lige ved siden af, og skulle han være helt ærlig, så var det faktisk noget, som passede ham ganske udmærket. Han smilede let tilfredst. ”Det ved jeg da godt,” påpegede han ganske sigende. Selvom hun var stoppet med sine kærtegn af ham, så var det bestemt heller ikke fordi, at det lå naturligt til ham at skulle tigge og bede om noget som helst, for det var slet ikke noget som han bare ville, selvom han var temmelig tæt på at gøre det, for det føles virkelig godt, når hun selv tog initiativet til dette. ”Jeg kan da kun forestille mig, hvad du kunne gøre med to hænder.. Lige nu ved jeg jo kun hvordan det føles.. med en,” påpegede han med en ganske sigende mine. Selvom hun måske var lys, så valgte Evan at stole på hende, selvom det var tydeligt for ham, at hun slet ikke stolede på sig selv i denne sammenhæng, så var det nu bare sådan at det var, selvom det var noget, som faktisk gjorde ham lettere.. trist at tænke på, for hun fortjente så meget bedre end det. Han brummede ganske let. ”Jeg vælger nu alligevel at stole på dig, Athena.. Lys eller ej, så ved jeg, at du har det i dig, og hvis du virkelig vil, så er jeg slet ikke i tvivl om, at det her er noget, som du virkelig kan lære dig,” fastholdt han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, hvis han nu endelig skulle sige det. At hun tog om sin natkjole, var noget som fangede hans interesse, hvor han hævede sig en anelse i sengen – det som han kunne om ikke andet, for at følge bare en smule med i det hele, også selvom det var et kort gensyn med omgivelserne i værelset, inden hun igen lod det hele blive mørkt for ham. Han smilede let for sig selv. Selvom det var mørkt, og han absolut intet kunne se, så stolede han nok på Athena til at lade hende gøre det. Hovedet søgte let ned i sengen igen. ”Det her er virkelig en tortur, Athena,” påpegede han sigende, inden hun igen tog pladsen over ham. Hendes hænders strøg over hans bryst, var noget som fik ham til at slappe af. Det var altid så rart, når hun berørte ham på den måde!

[Athena Maloya Mathimæus]

Uanset hvad han sagde, så ville Athena altid betragte ham som den bedste inde for sit fag, han var trods alt den som havde trænet hende i frygtelig mange år. Lige nu var det vigtigste faktisk at de havde lidt privatliv. Hun himlede med øjnene af hans ord men kunne ikke lade være med at smile lidt. Modsat hende, så fejlede hans selvtillid ikke det mindste, ikke at hun havde noget imod det, for det smittede lidt af på hende, hvilket vel også var ret klart i dette øjeblik? Fingrene dansede let hen over hans bryst også selvom hun ikke gjorde mere for nu. Så lang tid han ikke kunne følge hendes ordre, jamen så fik han ikke noget, så enkelt var det, og det var umuligt at skjule hvor meget hun nød at have den form for magt for en gangs skyld. ”Lige nu synes jeg bare at du skal forestille dig hvad jeg ville kunne gøre med to,” svarede hun drilsk. Tanken om at pine ham med billeder men i virkeligheden være herre over det, frydede hende. Han var for vant til kontrollen og hun var god til at fratage ham den. Det ville være langt nemmere med to hænder, men hun turde ganske enkelt ikke at begive sig ud på det, for hun kunne gøre ham blind, så var det jo lige meget at han stolede på hende, når hun nu ikke kunne stole på sig selv. ”Jeg er ikke i tvivl om at du har ret Evan, men jeg tør ikke lege med dit syn på den måde. Endnu vel og mærke. Alting til hver sin tid,” hviskede hun blidt og lod hånden stryge hen over hans kind. I stedet for at lege med store kræfter, lagde hun kjolen over hans blik og derved mørklagde det hele. Hun puffede blidt til hans skuldre for at tvinge ham tilbage i sengen. Hovedet gled let på sned, hun betragtede ham med det intense glimt i øjet der nærmest i sig selv slugte ham råt. ”Se det som en hævn, for alle de år du har underkastet mig tortur, ladet mig længes efter at røre dig og kysse dig velvidende om at det ikke ville blive en realitet. Nu ved du hvordan det er,” hviskede hun hæst og var så tæt på hans læber at han ville kunne mørke hendes ånde dog uden at hun gjorde noget som helst. Det var fantastisk at se ham nyde det på den måde, men hun vidste jo ikke hvor hun skulle starte eller hvad hun kunne tillade sig at berøre eller ej, det var ret nyt for hende, måske hun skulle tage sig en snak med Zacharias på et tidspunkt?

[Deleted]

Evan havde skam selvindsigt nok til at sige, at han vidste, at der var nogen derude, som sikkert også ville være bedre end ham. Det var der altid, og det var det, som man altid skulle huske. Han trak vejret dybt og bed sig let i læben. At mærke og se hende tage den form for kontrol fra ham, var uden tvivl noget af det bedste, som han kunne forestille sig, og han elskede fornemmelsen af det. Det måtte give hende selvtillid, samtidig med at han kunne vise hende, at han stolede nok på hende, til at lade hende tage den form for kontrol fra ham på den her måde. Han lukkede øjnene ganske let og med et tungt suk, da kjolen blev lagt for hans øjne. ”Er du klar over, hvor pirrende den tanke er i sig selv..?” spurgte han med en sigende mine. At mærke hendes ånde mod sit ansigt, at vide, at hun faktisk var ham så tæt på, at han næsten kunne kysse hende, men ikke at være i stand til at nå, var uden tvivl noget af det værste af det hele for hans vedkommende, og han havde faktisk utrolig svært ved det! Han knyttede næverne ganske let, selvom det mest af alt, var i et forsøg på at blive liggende under hende. Han så hende gerne forsøge og øve med den magi, og der var han jo ganske ligeglad med om hun var lys eller ikke, for mørket var også en naturlig del af hende. Det var bare kunsten at lære at kanalisere den rigtigt. ”Du er endnu præget meget af lyset.. Og frygten for at gøre mig ondt, Athena.. Det skal du ikke være. Jeg tvivler stærkt på, at du kan gøre noget mod mig, som jeg ikke før har været udsat for,” påpegede han med en ganske sigende og sandfærdig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om man skulle være helt ærlig. At mærke hende så tæt på, men at vide, at der intet skete, var efterhånden noget, som kun for alvor måtte vække den brændende frustration i hans krop og sind, for han ønskede virkelig at mærke hende tættere på, for det her, var virkelig ikke tæt nok på ham! Han sitrede ganske let, og lagde hovedet godt tilbage i sengen. Han kunne jo ikke rigtigt gøre meget mere ved det af den grund. ”Jeg synes ikke du er helt retfærdig nu, kæreste,” påpegede han sigende. Han krummede let i tæerne. Det her var slet ikke hurtigt nok for ham. Han ønskede bare at mærke hende tæt på!

[Athena Maloya Mathimæus]

Der var asltid en derude der var bedre end en selv, det var noget som Evan havde lært hende for mange år siden. Dog ville han altid være den bedste i hendes øjne, han havde trænet hende og hun havde set flere eksempler på hvad han var i stand til og det imponerede hende hvilket hun ikke ville lyve sig fra. Tanken om at sidde med magten var pirrende også selvom hun slet ikke kunne finde ud af hvor hun kunne røre eller kysse, det var først nu hvor hun sad med det hele, at hun kom i tanke om hvor uerfaren hun var. Dog så var det ikke en hemmelighed at hun virkelig nød at se ham bundet af hendes egne bånd og med kjolen for hans blik så han ikke ville have nogen idé om hvad hun havde tænkt sig at gøre. Igen lænede hun sig ind over ham og nappede kærligt i hans hals. ”Overhovedet ikke,” erkendte hun, for selvom han altid havde haft kontrollen, så havde hun aldrig prøvet at være bundet eller at få frataget sit syn.. hvor pirrende det var vidste hun med andre ord ikke. Hendes hjerte bankede kraftigt mod hendes bryst, så kraftigt at han med deres nærhed ville føle det på egen krop. Han fik hende til at føle sig levende og hun ville virkelig gerne vise ham det og samtidig give ham en oplevelse. Det morede hende at være så tæt på ham men han ville ikke være i stand til at røre hende i det hele taget. Tanken var pirrende også selvom hun lidt.. savnede hans hænder på sin egen krop. ”Din tiltro glæder mig Evan, men jeg tør ikke at lege med ilden og slet ikke på denne måde. Jeg risikere bare at gøre dig ondt, og så mister jeg chancen for at komme tæt på dig, hvilket jeg slet ikke ville kunne bære lige nu,” hviskede hun dæmpet og bevægede sig ed over hans bryst med de dvælende, lange kys. Selv Athena sitrede og længtes efter at komme tæt på ham. ”Hmm.. det er ikke mit job at være retæfrdig,” påmindede hun og greb om hans ene hånd. Hun fik den ubesværet ud af båndet der dog i stedet strammede sig om den anden. Herligheden ved magi. Hun rettede sig op og førte hans hånd til sit kraveben, Følelsen af den ru hånd fik hende til at lukke øjnene for en stund. Hun bestemte hvor han skulle røre, men det passede hende fint.

[Deleted]

Så lang tid Athena så op til ham, så var Evan mere end tilfreds med omstændighederne, da det også var noget som faktisk betød meget for ham. Nu som det var sagt, så var det den typiske magt og kontrol som han havde i løbet af en dag, som meget hurtigt gik hen og blev direkte kedelig for ham. Nu hvor hun tog den magt fra ham, så var det et krydder, som han faktisk ønskede, og derfor havde han intet imod at hun faktisk gjorde det. Han trak let på smilebåndet. Det her var nok noget af det mest pirrende, som han længe havde været udsat for, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt i den anden ende. Hans hjerte hamrede fast mod hans bryst og med en tydelig sitren, som han slet ikke kunne beskrive, for det føles virkelig fantastisk! ”Du skulle prøve det..” påpegede han sigende. Han vidste at hun var forholdsvis ny, så han havde lidt i hovedet, at det her ville komme til at trække en smule ud, selvom det ikke gjorde ham det mindste i den anden ende. Han ønskede virkelig at være sammen med hende, og i sandhed vise at han faktisk elskede hende, for det gjorde han jo! Han stolede på hende, og om han skulle rende rundt blind som en mus for en dag eller to, ville ikke være noget, som han ville tage særlig højtidelig. Athena kunne magien, når der var en mening bag. Det havde han jo allerede fundet ud af, men det måtte hun naturligvis selv om, for han ønskede heller ikke at det skulle ødelægge den situation, som de lå i lige nu. Selvom han nu intet kunne se, så var det noget, som faktisk kun gjorde det langt mere spændende for ham. Han smilede et sted gemt bag hendes kjole, som hun havde kastet for hans ansigt, så han intet kunne se, men det gjorde ham absolut ingenting. ”Tror du virkelig, at jeg vil lade mig stoppe af det, kæreste? Det vil ikke forhindre os i at være sammen og tætte for denne aften,” lovede han sigende. At hun lod ham få den ene hånd fri, fik det tilfredse smil til at brede sig på hans læber, for det gjorde ham da ganske tilfreds! Hånden lod han glide let over hendes kraveben og videre over hendes bryst. Hvor meget han fik lov til at bestemme, vidste han ganske vidst ikke, men det var noget, som han nok skulle finde ud af, før eller siden. ”Fantastisk,” hviskede han let for sig selv. Han elskede at være i kontakt til hende!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena ville altid se op til ham. I hendes øjne var han mere end bare en træner, han var en frelser på alle måder, hendes egen skytsengel.. selvom der nu ikke var meget uskyldigt over ham. Hun elskede ham virkelig, og det føltes så godt endelig at kunne vise ham det! ”Jeg har det ellers ganske fint med at bestemme,” svarede hun lidt kækt og kyssede næsten længselsfuldt hans læber. Hun løj ikke.. dette var pirrende selv for hende, fordi hun pludselig havde en magt som hun ikke havde haft før. Han stolede på hende og hun ønskede at give ham hvad Diane næppe havde været i stand til og forhåbentlig give ham mere lyst. Hun var ikke så hurtig for.. i virkeligheden vidste hun jo ikke hvad pokker man kunne gøre med en mandekrop, hvilket hun forsøgte at skjule. De blonde lokker faldt omkring hendes ansigt og strøg let hen over hans bryst idet hun bevægede sig ned over hans overkrop med de søde kys. Han smagte fantastisk! ”Der er slet ikke noget som kan forhindre os i aften, min kære.. jeg vil have dig, og du ved at jeg har en tendens til at få det som jeg vil have,” påpegede hun lidt selvsikkert. Hun vidste ikke hvor det kom fra, men det føltes godt at sige sådan og føle sig som en gudinde. Athena rettede sig op og løslod en af hans hænder, som hun langsomt førte mod sit kraveben. Det var ikke underligt at han hurtigt søgte mod hendes bryst. Selvom det krævede enhver selvkontrol hun havde, så fjernede hun hånden og holdt den ud i luften. ”Hey, det er mig der bestemmer. Hvis du vil røre, så lader du mig fører din hånd,” endte hun lidt morende. Hun førte den igen langsomt til sin hals. Han kunne jo ligeså godt lære spillereglerne med det samme, det var hans fantasi og hun forsøgte virkelig bare at udleve den så godt som hun nu engang kunne. Et sted følte hun sig uhyggelig god til at være dominant, hvilket morede hende lidt. Hendes far ville næppe bryde sig om noget af det her, hvis han havde været kendt med hvad der foregik nu hvor han var væk, og hun kunne virkelig ikke være meget mere ligeglad. Langsomt førte hun hans hånd ned over hendes kraveben og ned til brystet hvor hun lukke øjnene for en fort stund. Hun elskede at mærke ham røre hende.

[Deleted]

Det var uden tvivl pirrende for Evan at få frataget sin kontrol på den måde, men han måtte virkelig erkende, at det nok var noget af det bedste, som han længe havde oplevet. Hans hjerte slog let og fast mod hans bryst, og allerede nu, havde kroppen jo reageret så voldsomt på hendes tilstedeværelse, for det alene, var også noget som gjorde en hel del for ham. Han vendte blikket mod hende, også selvom han slet ikke var i stand til at se noget som helst. ”Jeg er bange for, at du nyder det en tand for meget, kæreste,” påpegede han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Nu hvor han lå der og ikke var i stand til at gøre særlig meget, da hun sad der over ham, og holdt ham samtidig nede i sengen, så gjorde det ham intet. Det var bestemt ikke dette, som han havde gjort eller forsøgt sig med, med Diane. Det havde været det gamle og det traditionelle, men hvad.. det havde givet dem to smukke børn, selvom begge var mistet, og han nu intet havde med hende at gøre mere. Et sted, så.. passede det ham faktisk ganske fint. Det var jo lige før, at det var ham en kamp uden lige, at skulle holde sig i Jacquelines mentalitet, så han kunne sikre sig, at hun blev liggende i den søvn, som han havde fanget hende i, for dette, ønskede han da slet ikke, skulle ødelægges på nogen måde! ”Ikke at det er noget, som jeg har noget imod, skat.. Det er bare pirrende, at jeg ej kan se det mindste, og er tvunget under dig på denne måde.. Jeg kan virkelig godt lide det,” påpegede han ganske sigende. Selvom han måske havde fået sin ene hånd fri, så lå det bare til ham, at berøre hende, som han ville, også fordi at han vidste, at hun kunne lide det! At hun så derimod fjernede hans hånd fra hendes krop, var noget som fik ham til at vende blikket mod hende. Det var jo bare en gammel vane.. at gøre som han ville, og ud fra hvad han havde kontrol over. Han trak vejret dybt og hvor smilet alligevel brød over hans læber. ”Jeg beklager,” sagde han med en dæmpet stemme, inden han igen lod hende føre hans hånd, selvom det i hans forstand, virkelig gik alt for langsomt! Hånden lod han roligt stryge over hendes kraveben og længere ned mod brystet, da han fik lov til det. Let kærtegnede han hendes bryst, nu hvor han endelig fik muligheden for det, så kunne han slet ikke lade være!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena var ikke kendt med hvor meget han havde prøvet før, men nu forsøgte hun om ikke andet at lære lidt nyt og forhåbentlig give ham blod på tanden således at han ville forsøge sig oftere. Han lod i hvert fald til at nyde det, hvilket var den tanke som fik hende til selv at gøre hvad hun kunne. ”Årh hold op, du nyder det mindst ligeså meget,” svarede hun morende. Det var der jo ikke rigtigt nogen tvivl om, ellers havde hun ikke gjort det. Det at se ham ligge i sengen uden at kunne være i stand til at gøre noget som helst, og ej heller se noget, pirrede også hende i og med at hun pludselig sad med hele magten og hele hans skæbne, det krævede i den grad tillid. Jacqueline var mere eller mindre glemt for nu, Athena gik jo ud fra at Evan havde styr på hende som han havde lovet, for hun ville bestemt ikke have at hun skulle finde ud af hvad der foregik mellem dem på soveværelset. Det lettede hende lidt at få bekræftet at han faktisk godt kunne lide hvad hun gjorde ved ham, for hun nød det selv. Kort strøg hun fingrene gennem sine blonde lokker og smilede for sig selv, for han kunne jo ikke se det med hendes kjole over hans øjne. ”Godt. Jeg nyder at se dig fuldstændig forsvarsløs under mig.. men sig til hvis det bliver ubehageligt,” tilføjede hun lidt mere alvorligt, for det var vigtigt at han ikke bare fandt sig i det for hendes skyld, men faktisk også selv nød det. Athena holdt hans hånd i sin egen og sørgede ret bestemt for at fører den hen hvor hun ville have den. Selvom hun havde lukket den fri, så var det stadig hende som bestemte, hvilket han skulle vide. ”Det var bedre,” hviskede hun og lukkede øjnene idet hun førte hans ru hånd ned over sin krop til hun nåede brystet. Hånden lagde hun over hans, så han kunne komme til at kærtegne hendes bryst. ”Det er utroligt så hurtigt man glemmer hvor godt det føles,” hviskede hun dæmpet, mere henvendt til sig selv end det var egentlig henvendt til ham. De stille kærtegn skabte en sitren i kroppen og en dunken i underlivet som hun ikke kunne se bort fra, det var så fristende bare at forene dem, men det kunne hun jo ikke, eller?

[Deleted]

Evan vidste godt, at han var direkte elendig til selv at tage initiativ til dette, men nu var det meningen at det var dem som skulle have tid til hinanden, og det var noget som faktisk tog hele hans fokus lige nu. Han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse, også selvom han absolut intet kunne se, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han elskede uden tvivl det faktum, at hun faktisk tog initiativet til at tage den kontrol fra ham, for selvom det var uvant, så var det virkelig en fantastisk fornemmelse. Hans hjerte slog let og fast mod hans bryst, men det var slet ikke fordi at der var noget som han fandt ubehageligt på nogen måde. ”Jeg benægter det ikke,” påpegede han med en ganske sigende mine, også fordi at det var noget, som han i sandhed måtte nyde forbandet meget, og nok mere, end det som han lige havde givet udtryk for. Han fandt det slet ikke ubehageligt, så det var slet ikke noget, som hun skulle være bange for. Slet ikke. Han kuklo ganske let. ”Jeg ligger måske forsvarsløs under dig, kæreste, men du skal slet ikke være bange for, at jeg finder det ubehageligt.. jeg elsker det,” påpegede han med en ganske sigende mine. Selvom han mest af alt, selv havde lyst til at føre sin hånd, så var det jo kun tydeligt, at det ikke var noget, som han ville få lov til. At han så bare fik lov, var noget som faktisk passede ham ganske fint, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget, som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han smilede let for sig selv, da han igen lod hånden stryge kærtegnende over hendes bryst, selvom han slet ikke følte, at han kunne få ordentlig fat når hun sad der og han lå der, men han brokkede sig ikke. Hun styrede det hele, og det var det som faktisk passede ham bedst. Han lukkede næven omkring hendes bryst, for han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han endelig havde muligheden for det. Han smilede skjult bag den kjole, som hun havde kastet for hans ansigt. ”Jeg kan lide det,” sagde han lettere hviskende mod hende. Han kunne slet ikke lade være!