I'm gonna make it all up to you..

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Ingenting var som det havde været før i tiden, selvom Junior selvfølgelig håbede på, at det hele nok skulle gå mod sin ende før i tiden, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Nu hvor tingene endelig var som de skulle være – eller var på vej til det om ikke andet, så var det selvfølgelig noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende, for det var noget som gjorde ham rolig. Selvom han endnu ikke var helt tilfreds, så kunne det jo være det kom med tiden? Han håbede det i hvert fald! ”Hvad er livet da, uden at rende en vis risiko? Jeg løb en ved at forlade Procias, og jeg har aldrig nogensinde fortrudt. Alle har drømme min kære.. Man kan skam også være alt for realistisk,” påpegede han med en ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Det måtte da være.. voldsomt frustrerende, ikke at turde gøre noget i frygten for at blive skuffet? Det kunne godt være, at han var en aldrende, men det var bestemt heller ikke fordi at han ønskede at definere sig selv som en gammel mand, for det var han altså slet ikke! Han slog ud i en let latter, som han let rystede på hovedet. ”Er det virkelig sådan du ser på mig? Jeg havde ellers troet at jeg kunne gemme de kommende rynker lidt,” endte han morende, som han prikkede hende i siden. At høre hende hvine, havde han ikke gjort igennem frygtelig mange år, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. Han slog ud i endnu en latter, for han kunne jo slet ikke lade være! ”Jeg er da sød!” påpegede han direkte morende.
Nu vor de igen var endt i sengen igen, så følte Junior for alvor at han kunne slappe af. Nu hvor de igen lå favn i favn, så var det noget som efterlod ham med en glæde og lettelse uden lige, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. At vænne sig til dette, ville uden tvivl ske også for ham, for han elskede at ligge der sammen med hende. ”Det passer mig fint.. Så ved jeg da, at det ikke bliver første og sidste gang, dette sker,” påpegede han med en morende stemme. At skænke hende et kys, var noget os han gjorde selv med den største glæde, og nu hvor hun også gav ham det grønne lys, så var det bestemt heller ikke noget som han havde det mindste imod i den anden ende. Kysset blev gjort direkte længselsfuldt, også fordi at det var ved at være så lang tid siden sidst! At hun valgte at trække sig, var næsten en tanke som nagede ham let, hvor han slap hendes læber, kun for igen at åbne øjnene og roligt vende blikket mod hende. Han sendte hende et let og stille smil, som han lod hånden stryge ganske let og stille over hendes kind. ”Du er mig virkelig en fantastisk kvinde, Cayla..” hviskede han roligt, som han skænkede hendes læber et flygtigt kys. Han elskede hende virkelig!

[Deleted]

Det gik langsomt frem for dem, hvilket var det vigtigste for hende, hun kunne se de fremskridt de gjorde ved at tage det roligt, for hun kendte sig selv nok til at vide at andet ville få hende til at bakke ud, det havde jo været frygtelig tæt på, allerede den aften deres dyr havde draget dem mod hinanden og hun var vågnet med en yderst øm ende. I dag morende tanken hende mere end den irriterede hende, særligt nu hvor hun igen var i stand til at gå og sidde. ”Du løb ganske vidst en stor risiko.. en som jeg er glad for at jeg lod dig løbe også selvom jeg ikke var meget for det. Jeg ved ikke.. jeg er nok bare opdraget til at passe på mig selv, desuden har du og Aliyah drømme nok for os alle,” svarede hun sandfærdigt og sendte ham et varmt smil. Hun bebrejdede ikke Junior for at drømme, ligesom hun ikke bebrejdede Aliyah for det samme, hun skulle ikke være bange for at gøre de ting hun ønskede, selvom hun selv havde sine problemer. Det var slet ikke fordi at Cayla ville definere ham som en gammel mand,for det var han slet ikke! Men hun have sin ret til at tirrer ham lidt, man kunne vel sige at hævnen var sød? ”Det er lige præcis sådan jeg ser på dig. Faktisk er der allerede ved at komme et par stykker, nu hvor de siger det,” endte hun og lidt drilsk en finger glide over hans ansigt, de steder hvor rynkerne som oftest begynde at synes tydeligt først. Det var lang tid siden at de havde moret sig sammen som de gjorde nu. Hvinet som forlod hende blev hurtigt erstattet[ med den blide latter, hun havde ikke lige forventet at han ville begynde på den slags nu! ”Det er da godt nok noget du biler dig selv ind, min gode mand!” udbrød hun leende og prikkede ham på brystet. Han var sød nok.. det var jo heller ikke ubehageligt overhovedet, faktisk nød hun tiden noget som hun ikke havde troet skulle ske nogensinde. ”Det er det ikke,” medgav hun og puttede sig ind til ham mest bare for at understrege at hun faktisk mente det. Han formåede allerede at gøre hende afhængig af den favn igen også fordi hans duft var så kraftig. Kysset holdt hun for en stund, gengældte det med så meget længsel at det næsten gennemborede hendes krop. Selvom hun egentlige ikke lystede, så trak Cayla sig et øjeblik mest for at samle sig lidt og samtidig finde hans reaktion på det hele. Hendes hjerte hamrede. Hun så ham i øjnene med længsel malet i sit eget blik. Hans ord fik hendes læber til at trækkes i et smil. ”Jeg prøver om ikke andet,” hviskede hun dæmpet og tog imod det flygtige kys, også selvom hun næppe nåede at gengælde, hvilket irriterede hende. Hun endte med at skubbe ham om på ryggen, hvorefter hun selv lagde sig over ham, faldt på hans krop med et lille smil, inden hun igen bukkede sig ned og lod læberne møde hans dog uden direkte kysse dem i første omgang. ”Jeg kunne ligge sådan for evigt,” hviskede hun dæmpet før hun langt om længe skænkede ham det dybe kys. Det føltes slet ikke som om hun kunne få nok af smagen af ham! Ikke nu hvor hun havde muligheden for det.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det vigtigste for dem lige nu, var hinanden og det vidste Junior udmærket godt, også selvom det var svært for ham i det hele taget bare at.. acceptere og se til at tingene gik sin gang, når han ønskede at have hende tæt på sig, kalde hende for sin og have det symbol på deres kærlighed på hendes finger, også selvom det endnu ikke var helt tilfældet. Tilfreds var han ikke, men han var nu af den overbevisning, at det nok skulle komme i længden. ”Jeg løb den uden egentlig rigtigt at tænke mig om.. Det var det rigtige for mig i det øjeblik, og det er det endnu. Jeg ville ikke fortsætte med at kæmpe sådan, til det hele ordner sig. Jeg vil ikke kunne klare at mangle dig.. Og hvis du kan leve med mig og Aliyahs drømme og optimisme, så er det vel også fint?” endte han med et kækt smil på læben, for han mente det jo trods alt. Det var heldigvis noget som tøsen havde fra ham af, ellers var det da uden tvivl også gået galt for alvor, og det var slet ikke noget som han ønskede sig på nogen som helst måde i det hele taget! Rynkerne var måske på vej, men selv Junior, ville ikke kalde sig selv for en gammel mand. Han havde endnu mange gode år på bagen, og det var ord som han helt klart ville ønske og håbe på, at han ville være i stand til at nyde sammen med hende ved sin side, for så kunne det bestemt heller ikke blive meget bedre for hans vedkommende. [colro=brown]”Hold da op! Jeg synes du er lige lovlig hård ved mig lige nu,”[/color] påpegede han med en ganske sigende mine, da det jo trods alt heller ikke var helt løgn i den anden ende. Nu hvor de igen kunne hvile side om side, så følte han igen at han kunne slappe fuldkommen af, for det føles jo så frygtelig rigtigt at ligge der sammen med hende! Der fandtes virkelig ikke noget i hans liv, som han ville anse for at være bedre end det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At hun så reagerede sådan, morede ham virkelig! ”Det er jo bare at se det hele i øjnene, min kære.. Jeg er jo en god og ordentlig mand,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han ellers blev liggende side om side med hende, også fordi at det var betryggende og ikke mindst behageligt, selv for ham. Kysset som hun alligevel valgte at bryde, var noget som gjorde ham en anelse trist, for han var slet ikke indstillet på at det skulle afbrydes bare sådan uden videre! Hun var noget af det vigtigste i hans liv, og det var skam heller ikke noget som han var bange for at lade hende vide. ”Du gør det godt.. Bare ved at være dig selv,” afsluttede han med en rolig stemme, som han lod hånden stryge hendes kind. At hun så fik ham om på ryggen, så hun kunne lægge sig over ham, fik ham kun til at smile, hvor begge arme søgte direkte omkring hende, kun for at holde hende tæt ind mod sig. Han kunne jo slet ikke få nok af hende eller af det for den sags skyld! ”Det samme kunne jeg.. min egen,” endte han med en dæmpet stemme. At hun så kyssede ham igen, fik ham til at gengælde det mindst lige så længselsfuldt, for han kunne slet ikke få nok af hende!

[Deleted]

Cayla ønskede sig tæt på Junior, men hun holdt fast ved at hun kunne være tæt på ham selv uden ringen. Den bandt hende af løfter som hun måske ikke ville være i stand til at holde og som i så fald ville skuffe dem alle grumt, hvilket hun heller ikke ønskede. ”Nah.. jeg har altid været den eftertænksomme af os to, vil jeg tro. Jeg har intet imod at hverken du eller Aliyah er en drømmer, jeg tror skam på at det er sundt, jeg.. ved bare ikke hvordan man gør,” påpegede hun og trak på skuldrene. Til tider plagede det hende, at hun ikke bare var i stand til at følge sit hjerte, men byggede murer som forhindring i frygt for at blive såret.. til tider levede hun virkelig et forfærdeligt liv! Drillerierne omkring rynkerne var ikke ment om noget seriøst, han var en flot mand, han så ganske vidst moden ud, men han var den flotteste mand hun noget siden havde set. Bare et bestemt blik eller hans særlige smil, fik hendes ben til at smelte og hendes hjerte til at banke. ”Jeg kan tillade mig det, desuden vil jeg mene at jeg er mere end rigelig,” svarede hun og blinkede drilsk til ham. Hun slappede af i hans selskab og særligt nu hvor han var i stand til ligge armen om hende og bare.. ligge der. Der var ingen pres eller urolighed, hun var faktisk selv i stand til at slappe af, hvilket hun havde behov for efterhånden. Hun nikkede sagte og sendte ham et varmt smil. ”Det er du, det kan jeg ikke sige imod. Jeg er en heldig kvinde.. de færreste får muligheden for at være sammen med en god, omsorgsfuld mand, med et udseende der er nok til at gøre en blød i knæene,” hviskede hun og lod fingeren danse ned over over hans bryst også selvom hun fjernede den idet hun nåede maveregionen, det var jo ikke fordi hun ville give ham et forkert indtryk, men hun var lykkelig for at kunne berøre ham igen og endda uden at føle det ubehag som hun ellers havde frygtet for at ville føle. ”Det er jeg glad for,” endte hun med et stille nik og lod hovedet søge let på sned. Det lykkedes hende at få ham skubbet om på ryggen, hvor hun selv lagde sig oven på hans krop og lod de gyldne øjne betragte hans. Hun lod sig trække helt ind til hans krop, idet han slog armene om hende. ”Godt,” hviskede hun stille før hun atter lænede sig frem og indrammede hans perfekte, varme læber med alt den længsel hun havde i sit indre. Hun kunne kysse de læber til evig tid hvis hun fik muligheden så lang id han gengældte, det andet var ikke sjovt. Hun følte ikke at hun kunne få nok, og den følelse var på en måde svær fordi det aldrig rigtigt fik stillet hende tilfreds. Hun trak sig en smule over ham, med vægten primært hvilende på sine hænder, kun for at kunne komme ordentligt til. Det var ikke for at være påtrængende overhovedet, men selv hun var menneskelig et sted hvilket hun heller ikke havde lyst til at ligge skjul på, det var jo bare endnu en del af hende.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

At Cayla ikke ville tage imod ringen, var selvfølgelig en tanke som gjorde Junior trist, også fordi at han ønskede at have en markering af hende.. En form for symbol som alle andre også kunne se, men han.. havde intet. Han havde hendes tandsæt i sin hals, men ikke noget som han umiddelbart kunne gøre brug af ellers, for det hjalp jo slet ikke ham lige nu! Ikke fordi at han ønskede at tænke negativ lige nu, for nu havde han hende ved sig, og lige nu, så var det også det eneste som betød noget. ”Så skal vi nok hjælpe dig med det. Du skal ikke rende rundt og frygte for tingene, før du gør det. Du har altid været den eftertænksomme af os.. måske lidt for eftertænksom til tider,” endte han med en rolig stemme, som han let hævede hånden og strøg den roligt over hendes kind, som smilet forblev på hans læber. Han var måske en aldrende mand, men det var bestemt ikke fordi at han var gammel! Slet ikke! Han var en mand i sin bedste alder, med en smuk kæreste..? Og en elskværdig datter, som han forgudede mere end det som han kunne forgude noget andet, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. Han kuklo ganske let, som han let rystede på hovedet af hendes ord. Han kunne ganske vidst tage det, men det var alligevel rart at se hende fra den lidt mere smilende side. At hun så alligevel valgte at give efter og fortælle ham og rose ham for hans personlighed og udseende, var dog noget som han virkelig godt kunne lide! Han lænede sig frem, hvor han blidt kyssede hendes kind, næsten som havde det været en form for tak. ”Kun det bedste er godt nok for dig min egen, og jeg håber virkelig at jeg er den som kan skænke dig det hele. Jeg ønsker at være den som gør dig blød i knæene.. Jeg ønsker at være den som holder om dig når du er ked af det, og den som kan være der for dig.. Det ønsker jeg virkelig..” endte han med en dæmpet stemme. Hendes hånd mod hans bryst, satte en voldsom sitren i ham, og han kunne virkelig godt lide det! Det dæmpede suk brød let hans læber, som han lod sig synke helt ned i sengen, som han roligt vendte blikket mod hende igen. Han kunne virkelig ikke få nok af hende.. Det kunne han virkelig ikke. Som hun alligevel havde valgt at bryde kysset, hvilket uden tvivl var noget som han slet ikke brød sig om i det hele taget! Han vendte blikket stille mod hende, idet han roligt lod hånden stryge mod hendes kind. ”Jeg elsker dig, Cayla..” hviskede han med en rolig stemme, idet han roligt tog omkring hende, så hun kunne komme ordentlig ned i sengen, hvor han halvt om halvt lagde sig over hende. Roligt lænede han sig over hende, kun for at skænke hendes kind et let kys, kun for at søge videre over hendes hals og nedover hendes kraveben. Han ønskede at markere hende, nu hvor han havde muligheden for det, for noget var han jo trods alt også nødt til at gøre med det hele! Og han elskede hende jo.. Han elskede hende virkelig!

[Deleted]

Cayla kunne tydeligt se, at det havde gjort ondt på ham, at hun denne gang havde valgt at afvise ham. Selvfølgelig ønskede hun at bære ringen, men det skulle være med de rette tanker og følelser bag, hvilket hun ikke kunne leve op til på stående fod, desuden var der vel ingen grund til forhaste sig? Hun savnede sin familie, hun savnede at have det godt, savnede at Aliyah jævnligt kiggede forbi bare for at hilse på. Hun nikkede stille og betragtede hans blik. Som sædvanlig lod hun sig næsten overvælde af hvor overbevisende han lød, hun vidste at han mente det.. at han faktisk havde tænkt sig at hjælpe hende. ”Jeg værdsætter at vide hvad jeg kan forholde mig til. Ved at tage chancer bevæger jeg mig på dybt vand, og jeg er ikke sikker på hvor lang tid jeg kan holde mig ovenvande. Når det så er sagt.. så har jeg da haft et par succestilfælde med at tage en chance,” erkendte hun og sendte ham et lidt hentydende smil. Hverken ham eller Aliyah var blevet en del af hende, hvis ikke hun havde ladet sig friste af ham til at gribe chancen mens den var der. Blikket gled en smule i, ved hans kærtegn af hendes kind. Hun gøs. Taget i betragtning af hvad hun havde frygtet, så nød hun stadig hans kærtegn mindst ligeså meget som hun havde gjort engang. Næsten forsigtigt hævede hun sin egen, skælvende hånd og lagde den over hans. Det morende smil spillede hen over de rosa læber, selvom hun næsten følte sig stiv i minen, det begyndte at være længe siden, hun sidst havde haft grund til at smile eller at le for den sags skyld. Tomlen strøg blidt hen over hans håndryg. ”Du er langt mere end jeg nogensinde turde håbe på, Junior. Der er ganske vidst ingen som formår at gøre mig ligeså ked af det, vred eller frustreret som du, men der findes tilgengæld heller ingen som kan få mit til at smile eller at le på den måde. Du gør mig blød i knæene,” hviskede hun og følte hvordan hendes hjerte indrettede sig efter hans, ved hendes hånd mod hans bryst. Uden at tænke synderligt over det, blottede hun tænderne en smule, hun var trods alt et dyr, som oven i købet stod overfor sin mage. Selvom det stadig prikkede let på hendes læber efter at kysse ham, så trak hun sig en smule og så ind i hans grønne øjne. ”Jeg.. jeg elsker også dig,” svarede hun næsten nervøst, også selvom det hurtigt lod sig bryde af et lille smil. Det føltes rigtigt at skænke ham de ord, selv efter alle de ting som de havde været igennem på det seneste. Hånden slap hans, idet han vendte dem om, så hendes skikkelse igen kunne søge ned i den bløde madras. Hun forventede at han ville slippe hende, og atter ligge sig med armen om hende, så det overraskede hende, at han blev liggende halvt om halvt over hende. Langsomt endte hun med at blotte halsen for de søde og dog uventede kys, som fik hendes hjerte til at slå faste slag. Hun savnede inderligt at mærke ham tæt på sig, og han var endnu markeret af en anden kvindes berøring, hvilket var en tanke som nagede hende en smule. Et dæmpet suk brød hendes læber. Langsomt gled blikket i, for at give sig hen til øjeblikket, mens hun blidt lagde en hånd i hans nakke.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Tanken om at Junior ikke rigtigt havde nogen markering af Cayla, var en tanke som han ikke brød sig om, for det eneste som han kunne give hende, var symbolikken i form af ringen, som hun nægtede at påtage sig. Han var markeret af hende, og det var et mærke som han ville bære for tid og evighed, og han var stolt af det, og det ville han være frem til den dag, han ville gå i graven! Men at hun så ikke ville tage imod hans, måtte han jo bare bide i sig, på den måde, som han nu kunne, selvom det ikke just gjorde sagerne meget nemmere for ham, så forsøgte han virkelig ikke at lade sig påvirke af det, selvom hun vel kendte ham bedre end som så, efter alle disse år? Han nikkede til hendes ord, for det var jo rigtigt nok det som hun sagde. ”Jeg ønsker dig kun det bedste, Cayla, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at give dig det.. Det har været min mission fra det øjeblik jeg.. faldt på knæ første gang for dig, og gav dig ringen på fingeren. Chancer skal der tages i livet, og det er ikke nogen skidt ting altid,” sagde han roligt. Hun havde indvilget i at give ham chancen for at gøre op for hvad der var sket sidst, og selvom han ikke havde haft nogen anelse om hvad der var sket eller hvorfor, så var han nu utrolig glad for den mulighed! Han ville ikke skuffe hende, og det var et mål for ham! Uden tvivl! Han sendte hende et svagt smil, for hendes ord var uden tvivl noget, som betød vanvittig meget for ham. ”Jeg håber selvfølgelig at det hele er ment i den gode og positive vej, min kære.. Jeg holder forbandet meget af dig, og selvom jeg har formået at knuse dig så dybt, så håber jeg du ved, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at rette op på det igen,” sagde han med en rolig og ganske sandfærdig mine. Hånden strøg han roligt over hendes kind og med et let smil på læben. Han kunne jo slet ikke lade være, og nu hvor hun ikke umiddelbart afviste ham, så kunne han da slet ikke lade være! At høre hende skænke ham de store ord, var noget som virkelig efterlod ham med følelsen af det kraftigt hamrende hjerte, for det var noget som han uden tvivl havde haft brug for at høre! I sig selv, så tolkede han uden tvivl det, som noget frygtelig godt, og at de endnu havde muligheden for at gøre op for det hele igen! Han trak sig roligt over hende, hvor han fortsatte sine kys over hendes hals. Han elskede hende, og selvom hun så ud som hun gjorde, så var det slet ikke noget som skræmte ham på den ene eller den anden måde, og det var slet ikke noget som skulle have lov til at skræmme ham væk fra hende! ”Du er og har altid været hele min verden, Cayla,” hviskede han roligt, som han trak hovedet op til hendes øre. Han kunne slet ikke forestille sig et liv uden hende!

[Deleted]

Cayla havde markeret ham den aften hun havde omgjort hende, og hun havde endnu afholdt ham fra at gøre det samme, også selvom hun havde ar i nakken efter den nat hvor de begge var endt med at gennemgå forvandlingen og hvor han havde.. besteget hende. Hun var ked af at hun endnu ikke var i stand til at tage imod ringen, men det krævede en tillid som hun ikke havde til ham i øjeblikket, om ikke andet var det vel altid noget at hun var villig til at give ham en ny chance? De gyldne øjne betragtede ham med et let glimt, og lod hovedet søge en smule på sned. ”Du behøver ikke at overbevise mig, Junior.. jeg betvivler slet ikke at du ønsker mig det bedste, som jeg gør med dig. Uanset hvordan jeg vender og drejer den så har du været en god mand.. en god forlovet, langt mere end en kvinde som mig ville turde håbe på,” svarede hun sandfærdigt og hævede hånden, for at stryge den hen over hans varme kind, følte hvordan de ru skægstubber kildede over hendes håndryg. Smilet bredte sig en smule. ”Det er ikke ment negativt i hvert fald. Den slags følger med, det har jeg lært. Du har virkelig formået at knuse mig denne gang, jeg ønsker jo at være den eneste du har brug for.. som ven, som elsker, og det gjorde ondt at se at jeg ikke formåede det. Vi arbejder på det sammen,” afsluttede hun med et beslutsomt nik. Hun var normalt ikke den tilgivende type, men lige når det kom til Junior, så kunne hun ikke lade være. Hun elskede ham, og det var ikke noget hun kunne se bort fra uanset hvad, så hvorfor gøre som Faith havde gjort, og tvinge sig selv til at være miserabel og alene, når hun havde en mand der tydeligvis ønskede at gøre op for det? Cayla lod sig vende så hun endte i den bløde madras, mens han kravlede over hende. Det var mere nært end de havde været i flere år end hun huskede, det var rart. Halsen blottede hun for hans søde kys, og mærkede hendes krop reagere med længsel og begær. For et kort øjeblik tillod hun sig at nyde den sitren hans læber efterlod på den ømtålelige hud. Hun lagde forsigtigt armene omkring hans nakke, og holdt ham tæt til sig. Et dæmpet suk forlod hendes læber og fjernede for en kort stund det ellers saglige smil hun lå med. Idet han trak sig, drejede hun hovedet en smule så hun atter var i stand til at betragte ham. Hans ord fyldte hende kun med varme, hun havde brug for at vide, at han endnu nærede de samme følelser for hende. De slanke fingrer lod hun søge gennem det halvlange hår, inden hun lod den stryge hen over hans skulder og overarm. ”Jeg beder til at det aldrig ændre sig,” hviskede hun dæmpet og strakte sig en smule for at kysse hans mundvige.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det frustrerede virkelig Junior, også fordi at han slet ikke kunne gøre noget so helst, for at markere hende med et symbol eller mærke, for hun lod ham jo ikke gøre det! Han havde ikke noget at kunne give hende ellers, som ville markere hende som sin, og det var faktisk noget som gjorde ham.. trist. Han ønskede det jo. Han ønskede at se hende gå med et symbol, så også alle andre kunne se og vidste, at de ikke skulle tage hende fra ham, for det var jo slet ikke noget som han ønskede sig! De manglende tillid, gjorde det ikke just bedre, selvom han nu bare måtte bide det i sig, for det var jo heller ikke fordi at man just kunne sige, at han havde noget andet valg som sådan, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. Han kunne ikke hænge fast i det lige nu, for det fik han ikke noget ud af, og det vidste han jo trods alt også godt. Hendes ord varmede ham, også selvom det slet ikke gjorde op for, at hun slet ikke ville tage ringen på, for det var faktisk det som han havde sværest ved. ”Du har fortjent det bedste af det bedste, Cayla… Jeg har elsket dig, fra den første stund jeg så dig, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var dig jeg skulle leve sammen med.. Med vores lille pige, som pludselig ikke er så lille mere,” sagde han roligt og med en ærlig stemme, for han mente det jo trods alt også. Blikket gled let mod ringen i hans hånd, inden han førte den tilbage til lommen, kun for at vende blikket mod hende endnu en gang, og med et stille smil på læben. Hendes strøg over hans kind, fik ham til at lade hovedet søge mod den, for det var ufattelig rart! Han sukkede let. Bare det at hun indvilget i at røre ved ham, for noget af det bedste af det hele. Han nikkede sigende. Hvad han havde lavet med Gina, var slet ikke et syn som han ønskede skulle hjemsøge hende mere.. eller ham for den sags skyld, for det plagede jo ham mindst lige så meget, for han kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund! ”Synet hjemsøger os begge.. Du har altid været mere end hvad jeg havde brug for, min kære. Du er min bedste ven, den jeg ønsker at dele mit liv med og.. min elsker.. Det er det eneste som jeg har brug for,” forsirede han hende med en rolig stemme. At trække sig over hende, var noget som han gjorde, uden at lægge vægt i, for han vidste, at hun ikke havde det særlig godt endnu. Han smilede let, som hun strøg ham over håret og over skulderen og overarmen, for hun skulle ikke være bange for at røre ved ham, for det skulle hun da slet ikke! ”Det gør det aldrig nogensinde min kære.. Du er min til den dag jeg går i graven, og ikke et sekund før.. Jeg elsker dig,” hviskede han, som han tog imod hendes kys til mundvigen. Han trak let på smilebåndet. ”Du ramte ved siden af.”

[Deleted]

Cayla kunne godt mærke at afslaget med henblik på ringen havde taget modet lidt fra ham, hvilket gjorde hende ked af det, for det havde slet ikke været meningen! Når det så var sagt, så ville hun heller ikke tage imod den fordi hun følte sig tvunget, det havde jo været et enormt skridt for hende at takke ja til ægteskab, og de kunne ikke bare samle trådene pop hvor de var sluttet, hun havde ikke den tillid til ham som skulle til. Hun nikkede sagte til hans ord, også selvom hun egentlig kun lyttede med et halvt ører, resten hvilede på den et sted dårlige samvittighed hun havde over at afvise ham. Det havde virkelig været lidt af en aften og en del af hende havde aldrig rigtig forladt hendes far i skoven. ”Du var sikker? Det var jeg aldrig.. Første gang jeg så dig, overvejede jeg hvorfor pokker du gad at spilde tiden med at snakke med mig i det hele taget. Jeg forstod aldrig hvorfor du gang på gang bad mig møde dig i Manjarno, eller den ene gang hvor du faktisk formåede at snige dig ind i Appolyon.. ved nærmere eftertanke så har du faktisk gjort mange imponerende ting,” konkluderede hun med en lidt forundret panderynken, for det var lige lidt mere end hvad hun havde regnet med. en blid latter brød hendes læber. Hun strøg ham kærligt over de store overarme, forsøgte virkelig at vise ham hvor meget hun prøvede også at lade ham komme tæt på, hvilket så have vist sig at skulle være en del lettere end hun umiddelbart havde troet. At se hvordan han konstant vendte og drejede ringen for hans blik gjorde faktisk ondt. Smilet falmede langsomt i takt med at et suk brød hendes læber i stedet for. Hun hævede hånden og strøg den blidt under hans hage. ”Junior jeg.. jeg er ked af at jeg ikke kan sætte den på min finger endnu, men.. jeg har ikke lyst til at haste ind i noget, okay? Lige nu har jeg bare brug for at bruge tid med dig, uden at skulle tænke på det ansvar som følger med ringen,” endte hun dæmpet. Hver gang han så på den, så følte hun et stik i sit eget hjerte, for pludselig følte hun at hun selv var den skyldige, hvilket ikke var tilfældet. De gyldne øjne søgte hans. Hvad angik hans vægt, så var det ikke noget som generede hende selvom hun måske var mere skrøbelig end hun ville have været på normal vis, men når det var sagt, så nød hun virkelig at føle ham så tæt på sig for en gangs skyld. Det lettede hende om ikke andet lidt, at han selv fik det dårligt ved tanken, og ikke huskede tilbage på det som noget godt. ”Så giv mig muligheden for at leve op til det denne gang, Junior. Jeg har altid elsket dig af hele mit hjerte, og jeg ønsker virkelig at være en god kæreste og forlovede når det kommer til det, også selvom jeg måske ikke ved meget om det,” svarede hun med roligt tone, og lod atter fingrene søge igennem hans halvlange, mørke lokker. ”Jeg elsker også dig,” svarede hun og kluklo morende ved hans ord om at hun havde ramt ved siden af. ”Jeg beklager. Det må være trætheden,” endte hun en smule kækt, inden hun lænede sig en smule frem, kun for at skænke hans læber et dybt og dog blidt kys.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Naturligvis gjorde det Junior ked af det, at Cayla ikke ønskede at tage ringen på sin finger, og bare.. fortsætte fra hvor de slap, selvom han skam havde den store forståelse for, hvorfor hun ikke var i stand til bare at gøre det. Nu hvor de var inde på det, så kunne han ikke se nogen anden grund, end at fortælle hende, hvordan han havde haft det med det hele, for tanken om at det havde været de to, selvom det hele stort set var blevet mistet siden, så havde han aldrig været i tvivl om, at det var hende, som han skulle være sammen med, og det var noget som han stod fast på, selv den dag i dag. I det store og hele, så ønskede han jo bare at give hende det bedste, og det havde været hans mål fra da han havde mødt hende. Som hun remsede op, så måtte han alligevel trække let på smilebåndet, for den tanke glædede ham faktisk. Ja, det var jo efterhånden ved at være temmelig mange ting, som han havde gjort, bare for at få muligheden for at se på hende. ”Ja… Du har vel ret. Jeg gjorde mange sjove ting dengang, men okay.. Det var en mulighed for at se dig, og jeg ville jo bare vise, at jeg faktisk gerne ville.. Det var det som betød mest for mig,” sagde han med en rolig stemme, som han vendte blikket kort i retningen af ringen igen, som han kørte med mellem fingrene. Han forstod godt hun ikke var klar, men.. det var et yderst vigtigt symbol, og selvfølgelig ønskede han at hun skulle have det på, og det var vel heller ikke så svært at forstå igen? Han bed tænderne en smule sammen, inden han vendte blikket mod hende, som hun havde ladet hånden glide under hans hage. Det var rart når hun også viste, at hun faktisk gerne ville ham. ”Jeg ved det godt.. Der er bare ikke rigtigt noget som markerer dig som.. min,” sagde han dæmpet, inden han alligevel valgte at pakke ringen væk igen, for det var jo allerede så tydeligt gået op for ham, at han slet ikke ville få den på hende lige nu, selvom det naturligvis var en tanke som gjorde ham trist, så ønskede han heller ikke, at det var noget som skulle ødelægge denne stund, nu hvor han langt om længe havde hende liggende her sammen med sig, for det var noget som uden tvivl også betød frygtelig meget for ham. At slappe af og nyde stunden med hende, så de kunne finde ud af det hele sammen – ingen tvivl om det! Selvom han var forsigtig med vægten, så var det kun fordi at han ikke ønskede, at hun skulle komme til skade, for det var skam noget af det sidste som han ville have! ”Du har altid været det eneste jeg har haft brug for, min kære.. Det er det eneste som betyder noget for mig,” endte han med en rolig og dæmpet stemme. At hun så ikke ramte rigtigt og han så skulle kommentere det, så elskede han virkelig at høre hendes latter! Det var noget som betød frygtelig meget for ham! Han blinkede let til hende. ”Du er ude af træning, min kære,” hviskede han morende, inden han selv lod læberne møde og ramme hendes dybt og intenst. Han lagde armene trygt omkring hende, kun for at få hende tæt ind mod sig. Han kunne jo slet ikke få nok!

[Deleted]

Tråden havde de mistet for længe siden og Cayla var ikke sikker på at hun blot kunne tage dem op og samle dem så hurtigt. Hun havde ikke haft det godt uden ham, det måtte hun jo erkende også fordi det havde tricket de pludselige forvandlinger flere gange i løbet af en dag, men hun vidste også at de kunne være sammen uden at være bundet de løfter som ringen førte med sig. Tanken om at Junior hele tiden havde vidst at han ønskede hende, gjorde hende en kende glad. Selv havde hun forbudt sig selv at finde den form for lykke indtil han havde overbevist hende om andet, og nu om dage kunne hun kun være lykkelig for at hun havde givet efter for hans utrolige charme, han havde gjort hende lykkeligere end hun havde været nogensinde før De gyldne øjne søgte hans, som han endnu lå over hende. At han behandlede hende som var hun skrøbelig, sagde hun ikke noget til også selvom.. hun et sted manglede at følge ham tæt på sig. ”Det skal jeg da også lige love for at du formåede. De færreste ville turde at krydse landegrænser, gå direkte ind i løvens hule i form af Appolyon som en halv engel og halv warlock, og endnu færre ville have turdet at ligge sig ud med Kimeya som du gjorde det. Du er en modig mand Lestat Junior, men jeg elsker dig for det,” afsluttede hun og lod blidt. De havde begge gjort virkelig mange dumme ting hen af vejen faktisk, det var utrolig hvad den slags følelser kunne gøre ved en. Cayla hævede hans blik til sit, som han blev ved med at se ned på den forbandede ring. Hun følte sig nøgen uden, men samtidig var hun bange for at lade sig presse. ”Jeg ved det godt, men du ved at jeg er din. Jeg har aldrig været andres. Du ved at jeg elsker dig, men jeg kan ikke binde mig til dig via ringen endnu.. det kan jeg ikke,” hviskede hun dæmpet og lagde armene tæt omkring hans nakke for lidt stædigt at trække ham ind til sin krop. Måske hun ikke havde haft det nemt, men hun var ikke så skrøbelig at hun slet ikke kunne holde til den slags. ”Godt,” endte hun lidt dæmpet. Blidt lod hun hånden stryge han over hans muskuløse ryg. Han var blevet større siden hun havde bidt ham, rent muskelmæssigt, ikke at det var underligt, for det krævede lidt af en styrke at gennemgå forvandlingerne en gang eller to i måneden. Hendes kinder antog en temmelig kraftig rødmen idet han blinkede til hende, som hun forsøgte at skjule ved at slå blikket ned mod hans bryst. ”Det er klart efter alt den tid,” forsvarede hun sig i en lidt forfjamsket mumlen, inden hun endte med at gøre op for sin fejl og i stedet plante det dybe kys på hans læber. De gyldne øjne gled i skjul bag hendes øjenlåg, hvor hun gav sig fuldkommen hen til øjeblikket.. og til ham. Langsomt endte hun med at bryde kysset også selvom hun ikke trak sig mer end millimeter. Hendes hjerte slog frygtelig faste slag mod hendes bryst. ”Junior jeg.. Når du kysser mig på den måde får jeg lyst til at.. at være dig tæt. Jeg ved godt at det er lang tid siden, og at jeg bestemt ikke er.. det mest attraktive som det ser ud i øjeblikket, men.. hendes hænder er stadig overalt på dig, jeg kan ikke lide det,” erkendte hun lidt usikkert og forsøgte at lede ham lidt hen hvor hun ville, også selvom det var lidt fumlende og forfjamsket.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var mere end villig til at gøre sig forsøget sammen med Cayla, også selvom det var tydeligt for ham, at hun ikke var.. helt så villig til bare at kaste sig ud i det, som det han var, hvilket selvfølgelig gjorde ham trist, for han havde absolut intet som markerede hende som sin, andet end hendes ord på det, men.. det var bare ikke nok. Han trak svagt på smilebåndet. Han havde måske været rablende vanvittig, men han havde jo set, hvad det havde skænket ham, og så havde det uden tvivl også været det værd i hans øjne. Han vendte blikket ganske sigende mod hende igen. ”Halv magiker og halv warlock,” rettede han hende med et svagt glimt i øjet. ”Jeg løb en risiko både med Appolyon, men også med Kimeya. Jeg kom hurtigt godt overens med den mand, og han lod mig få dig.. Jeg elsker dig, Cayla, og derfor gjorde jeg gerne det hele igen, dersom det skulle blive nødvendigt,” påpegede han med en rolig stemme, også fordi at det var noget som han faktisk mente! Han forstod hende skam godt, også selvom det skam ikke gjorde det meget bedre for ham. Han rystede på hovedet. ”Jeg ved det måske, men der er intet som beviser det, andet end dine ord, min kære. Jeg forstår godt du ikke kan gå med den, men… alligevel..” Han ønskede ikke at snakke om det, for de blev tilsyneladende slet ikke enige bare sådan uden videre, og han måtte jo bare acceptere, at han måtte gå med sin, uden at hun gik med sin, for han nægtede da at tage den af!
Nu hvor han lå side om side med hans elskede Cayla, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre for ham! Han følte lettelsen, for ikke at glemme, at han følte at han var.. hjemme igen, og det var rart. Han vendte blikket ganske sigende mod hendes, som han lå der og strøg hende over siden. Han smilede let for sig selv. At skænke hende kys, var efterhånden alt for mange år siden, og han ønskede uden tvivl at gøre op for det. ”Så lad os blive gode til det igen, min skat,” endte han med en rolig stemme, kun for let at blinke til hende. At hun så brød kysset igen, var ikke en tanke som han kunne lide, også fordi at han var bange for, at han havde presset hende for hårdt. Han trak sig en anelse, kun for at lade blikket glide mod hende. De ord som hun skænkede hende, var noget som kun måtte få ham til at smile, for det var skam slet ikke noget som han havde det mindste imod! Han hævede hånden og strøg den mod hendes kind. Hun synes måske ikke at hun var attraktiv, men i hans øjne, var hun noget af det mest attraktive, som han nogensinde havde set, og det ville aldrig nogensinde forandre sig! Han tog fat om hende, kun for at vende sig i sengen, idet han roligt trak hende op over sig. Hun var let, så det var ikke fordi at det krævede alverdens af ham. ”Fjern de spor af hende min kære.. Hvis der er nogen, som skal have lov til det, så er det dig.. Jeg ønsker at mærke dig tæt.. Om ikke andet, så markere dig på den måde,” hviskede han roligt, som han let lod hånden stryge over hendes side, kun for uskyldigt at tage turen over hendes bagparti.

[Deleted]

Cayla havde altid været den eftertænksomme af de to, og hun havde svært ved at give sig hen følelsesmæssigt også selvom hun havde gjort det med Junior efter længere tids forsøg på at overtale hende. Det var ikke ligeså nemt nu hvor tilliden var blevet brudt en gang, og det håbede hun inderligt at han forstod også selvom hun var gået med til at prøve.. endnu engang havde hun ladet sig overtale. Hun himlede med øjnene og kunne alligevel ikke lade være med at grine en smile. ”I mine øjne var du en engel,” svarede hun og nikkede lidt bestemt også selvom hun godt vidste at han havde været halv magiker. Hun betragtede de grønne øjne ved hans ord.. det at hun kunne se ærligheden betød mere for hende end han havde en idé om. ”Vi løb begge en enorm risiko, det lod heldigvis til at være det hele værd, hvilket jeg er glad for. Til tider hader jeg at jeg elsker dig, men jeg kan ikke lade være. Jeg ved virkelig ikke hvad du har gjort ved mig,” hviskede hun og følte igen hendes kinder brænde. Hun havde aldrig haft langt til en rødmen hvilket han havde udnyttet før, men nu kunne hun slet ikke lade være. Cayla sukkede dæmpet og fugtede sine læber med tungespidsen. ”Undskyld,” endte hun dæmpet, også selvom hun ikke burde undskylde for at passe på sig selv og vogte om sine grænser, hun var jo bange for at blive såret igen. Det gjorde ondt på ham, det kunne hun jo mørke hvilket gjorde hende en smule usikker. Som dyr havde de jo behov for at markere, hun havde allerede gjort det den aften hun havde bidt ham, men han havde ikke sat et præg på hende endnu. ”Lad os det,” medgav hun endelig og sendte ham et smil. De blide strøg hen over hendes side gav hende en følelse af ro go tryghed, det var virkelig ualmindeligt rart at føle at man kunne ligge sammen med sin kæreste på den måde, uden at have et barn til at forstyrre dem hver gang i så meget som forsøgte at bruge fem minutter på at holde om hinanden. Hendes hjerte bankede virkelig idet hun forklarede ham hvordan hun havde det, og hvad hun ønskede, et sted bange for at han slet ikke havde lyst til hende på den måde og slet ikke i den tilstand hun befandt sig i, desuden ville man ikke engang kunne bebrejde ham for det. Usikkert bed hun sig i læben og betragtede ham både en smule håbefuldt men også lidt bange for en eventuel skuffelse. Idet han vendte dem, slap hun et lidt overrasket gisp inden hun endte over ham. En latter brød hendes læber, også fordi hun næsten kunne fornemme hvor det bar hen. De flammerøde lokker bredte sig omkring hendes ansigt. Blidt lagde hun hånden mod hans kind. ”Jeg ønsker ikke at du skal være præget af hendes kærtegn, men af mine.. jeg ønsker virkelig at komme tæt på dig igen,” erkendte hun næsten lidt forlegent, og rødmede på det kraftigste ved den uskyldige hånd ned over hendes bagparti. En smule prøvende lod hun sine fingre danse let hen over den blottede hun der var under hans skjortes udskæring. Selvom smilet hvilede på hendes læber, følte hun sig en smule over, at hun jo faktisk ikke rigtigt vidste hvor pokker hun skulle starte eller slutte.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde måske altid kastet sig ud i tingene, men han var så til gengæld også mand nok til at stå ved det, når han vidste, at han havde gjort en fejl, og med henblik på Gina, så stod han fuldkommen fast på, at han slet ikke kunne huske noget som helst, for det kunne han ikke! Han havde aldrig været en engel, og det vidste han godt, så det at hun så ham som en, fik ham nu kun til at smile. ”Det er da altid noget, at det er det syn du har haft på mig, må jeg sige,” sagde han endeligt. Selvom han kunne smile, så var det bestemt ikke fordi at det var godt for ham endnu, for han var på ingen måder tilfreds med hvordan tingene var. Han vendte blikket i retningen af sine hænder endnu en gang. Det havde ikke været nemt, men han havde gjort det alligevel, og han havde aldrig nogensinde fortrudt noget af det som han faktisk havde gjort. ”Jeg håber da ikke, at du har så hårdt og svært ved at elske mig, og så lang tid, du ikke har fortrudt det, så.. så er jeg glad..” Han sukkede let. Hun havde sat tænderne i ham, for ikke at glemme, at hun også havde gjort ham steril efter hun havde sparket ham, men.. det at han ikke selv måtte markere hende som sin, andet end med ord, var bare ikke nok for ham! ”Tænk ikke på det..” afviste han med en dæmpet stemme. Kunne hun ikke, så kunne hun ikke, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Tænderne bed han en anelse sammen, som han igen vendte blikket mod hende. Han ønskede ikke at ødelægge stunden, nu hvor han havde hende alene, så var det da uden tvivl noget som skulle udnyttes på den måde, som et par nu kunne udnytte tid uden andre eller børn omkring sig. Selvom han endnu var præget af Ginas kærtegn, så var det noget som først generede ham nu hvor han lå der sammen med hende. At hun så til gengæld, skulle være så.. forsigtig omkring det hele, var ikke noget som han direkte kunne sige sig, at tage sig synderlig meget af nu, for han vidste at det nok skulle komme. ”De eneste kærtegn som jeg ønsker at være præget af, og den eneste kvinde, som jeg ønsker at være tæt på, er dig min kære.. Du må godt..” sagde han med en dæmpet stemme, som han kunne mærke, at hun kun berørte ham, hvor tøjet var blotlagt, og hun kunne komme i kontakt med hans hud. Armene lagde han roligt omkring hende. Selvom hun måske var lille og skrøbelig, så vidste han godt hvad han kunne tillade sig – sådan nogenlunde om ikke andet, og det var vel også bedre at hun blev sikker på det, og vidste hvad hun kunne tillade sig? Han smilede let for sig selv, som han roligt kyssede hendes pande, hvor han igen lagde sig ned i sengen. Hånden lod han igen roligt glide over hendes bagparti. ”Du skal ikke være bange for at klæde mig af.. Du må godt,” sagde han med en dæmpet stemme, også fordi at han mente det. Det var hendes ene særret.