I'm gonna make it all up to you..

[Deleted]

De mange grænser havde hun sat op i et værn mod at han skulle komme tæt på hende igen, særligt efter han var blevet kidnappet hvilket havde fyldt hende med bekymring. Når alt kom til alt, så elskede hun ham nøjagtig på samme måde osm før, men hun nærede slet ikke den samme form for tillid også selvom hun inderligt ønskede at stole på ham. Det at skulle indrømme sin frygt var i sig selv ikke nemt, men det var svært at skjule i det hele taget, hvilket også var den eneste grudn til at hun overvejede at lukke sin far ind i sit liv igen, for måske Junior ville være i stand til at hjælpe hende, men hun var ikke sikker på at han kunne hjælpe med det som hun ellers havde regnet med. Igen lod hun hånden falde i hans, og sendte ham et stille smil idet han gav hendes hånd et blidt klem. ”Jeg føler intet behov for at have ham i mit liv, det er for sent. Han har aldrig set sit barnebarn, og jeg har kun set ham få gange gennem mit liv, men alle de forvandlinger er virkelig trættende og jeg ville så gerne kunne kontrollere det. Du er selv nyfødt, Junior, og selvom jeg virkelig gerne vil have din hjælp, så ved jeg ikke om du vil være i stand til at hjælpe mig med det,” svarede hun roligt, det var jo ikke fordi hun ønskede at afvise hans hjælp, men noget måtte hun gøre, for det andet ville ødelægge hende.. det havde det allerede gjort, hvilket vat tydeligt hvis man kastede et blik på hende. Det hele var blevet nemmere, efter Junior igen var kommet tilbage, det var jo hans omgang med Gina som havde udløst det, så måske hvis de fandt ud af det, at hun ville kunne genvinde kontrollen, men det var jo ikke til at sige. Hun sendte ham et let smil. ”Det gjorde hun. Magen til stærk person skal man ledde længe efter, og jeg er stolt af hende og det vi har formået at gøre for hendes opdragelse. Jeg.. jeg har ikke fortrudt noget, men jeg savner det. Det føltes.. trygt,” endte hun ærligt. Igen slap hun hans hånd for i stedet at tage en af de lækre, røde bøffer som fik hendes tænder til at løbe i vand. Hun blottede dem en smule før hun hældte sovsen over. Det var svært for hende at holde på bestikket når hun manglede tre fire fingre alt i alt. Hun sukkede også selvom hun koncentrerede sig voldsomt om sine skælvende hænder og om at det ikke skulle smutte gennem hendes fingre. Selvom det var sødt af ham at tilbyde sin hjælp, så insisterede hun på at gøre det selv. Gaflen faldt ud af hendes hånd og klingede mod tallerknen. ”Det er sødt af dig, men jeg skal bare lige finde grebet,” mumlede hun lidt sammenbidt, ikke fordi hun var irriteret på ham, men mere fordi det irriterede hende, at hun ikke kunne finde ud af en så simpel ting som at spise med kniv og gaffel. Igen fik hun grebet omkring sin gaffel. Der var så meget at vænne sig til, og hun håbede inderligt at det snart var kommet! Denne gang lykkedes det hende at skærer et stykke kød og fører det til munden, hvor hun spiste det med største velbehag!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste udmærket godt, at de mange regler, var sat op som et værn for hende, også selvom de langsomt var endt nedbrudt. Hans handlinger omkring det her, var i sig selv, ganske forsigtige, også fordi at han slet ikke ønskede at gøre ondt værre, og det var vel også noget som viste sig at gå? Hun virkede ikke særlig afvisende om ikke andet, og det var noget som naturligvis glædede ham! Med henblik på hendes far, så kunne han slet ikke se hvorfor Elvolganta skulle blandes ind i det, også fordi at manden aldrig havde stået der, og heller ikke når de kunne have brugt den støtte, som en fader kunne skænke. Selv han havde jo mistet sine egne forældre, hvor han jo faktisk fremstod fuldstændig forældreløs, også selvom han heldigvis var en mand som kunne tage vare på sig selv og sin familie, og det var noget som han uden tvivl agtet at gøre det. Han lod hovedet søge let på sned. ”Jeg tager vel ikke fejl, når jeg siger, at problemerne først opstod efter… ja, du ved.. efter Gina? Jeg ved godt det er trættende for dig.. Det er det for os alle, men.. Jeg er ikke villig til at lade dig gennemgå det hele alene, Cayla.. Jeg elsker dig.. Og jeg ønsker at hjælpe dig, såfremt at det er mig muligt,” endte han ganske sigende, og alligevel med en alvorlig stemme. De mørke øjne gled roligt mod hendes skikkelse endnu en gang. Han var bekymret for hende, så det var slet ikke noget som han lagde skjul på, for han brød sig slet ikke om at se hende på den måde, og det at hun havde det på den måde, var ikke ligefrem noget som gjorde det bedre, for han ønskede at se hende smilende og glad, stolt og lykkelig, som før i tiden! Uanset hvad, så kunne de uden tvivl være stolt af deres elskede lille datter.. Som selv ikke var så lille mere. Hun var helt klart og uden tvivl noget som de kunne være stolte af begge to! ”Det.. det samme gør jeg. Jeg er sikker på at det hele nok skal ordne sig.. I den ene eller den anden led. Vi kan være stolte af hende og trække os tilbage igen.. Og pleje hvad vi nu har forsømt,” endte han med en dæmpet stemme, som han så til hvordan hun begyndte at bakse rundt med bestik og mad. Ikke fordi at han ønskede at håne eller nedgøre hende for det, for han var bekymret for hende, og ønskede naturligvis at hjælpe hende hvis det var noget som han kunne, og det ønskede han naturligvis! Han hændte selv roligt over på sin egen tallerken, hvor han selv ganske let fik skåret en del af kødet ud, som han fik i munden. Selv han var efterhånden ved at blive sulten, for han havde jo trods alt også ventet på hende. Han lukkede øjnene ganske let i et kort og nydende øjeblik.. Det var blodigt og det var saftigt og mere end det kunne han bestemt heller ikke bede om! ”Det er i orden… Det er da blevet bedre.. Og din appetit?” spurgte han. Han var jo en mand af frygtelig mange bekymringer – mere eller mindre alle omkring hende!

[Deleted]

Regler var ganske vidst til for at brydes, men Cayla havde brug for at tage det stille og roligt, hun var ikke i stand til at finde sig selv uden ham, for han havde været en del af hende gennem så frygtelig lang tid, og hun følte sig ikke værdig til ham, eller smuk nok for en mand som ham, ikke i forhold til en som Gina. Alligevel så forsøgte hun virkelig at være åben for Junior i aften, for han havde stillet det hele på benene og ventet på hende i timer, flere end han burde og hun ønskede virkelig at finde ud af det med ham også selvom det ikke var nemt. Cayla bed sig let i læben ved hans ord, det gjorde stadig ondt at snakke om, men de kunne ikke undgå det, hvis det nogensinde skulle ordne sig, så for nu måtte hun bide det i sig. ”Nej.. nej det blev udløst efter den aften og nu kan jeg slet ikke styrer det. Det er som om at det dyriske slap ud af sit bur og nu fører det sig frem som det vil, hvilket er dybt frustrerende. Jeg har ikke kræfter til at spise, eller til at gå langt, jeg har end ikke kræfter til at slæbe mig op i seng for at sove, det kan jeg jo ikke blive ved med. Jeg ved at du ønsker at hjælpe mig, men når jeg ikke ved mere end jeg gør omkring dette, hvordan kan du så?” spurgte hun lidt opgivende. Det at han gav hende de store ord, fik hende til at føle sig varm, og ikke mindst heldig, også selvom hun ikke turde gengælde dem på nuværende øjeblik. Det var tydeligt at han var bekymret, hvilket heller ikke var meningen. Hun sendte ham et opmuntrende smil og hævede igen glasset med vin, for at tage en mindre tår, inden hun atter stilte det fra sig. ”De bekymrede øjne, klæder dig ikke Junior.. Jeg er på bedringens vej,” tilføjede hun lidt sigende, det var jo heller ikke meningen at han skulle lade sit humør påvirke af det. Hun nikkede medgivende. ”Der er alt mulig grund til at være stolt af hende. Måske vi er et ringe par, men vi er gode forældre og det tæller vel om ikke andet lidt?” påpegede hun lidt fortrøstningsfuld også overfor sig selv. Måske de havde tiden til at pleje det forsømte nu, men hun kunne frygte at det var for sent. Halvdelen af den store bøf forsvandt temmelig hurtigt, også selvom hun nød hver eneste bid. Det var lettere efter hun havde fundet det rette greb om bestikket, desuden var hun forbandet sulten også selvom hun havde fået blod. Idet blodet fra kæden løb over tungen, måtte hun selv slippe et suk af ren og skær nydelse, der var frygtelig lang tid siden un havde smagt noget lignende. ”Jeg er begyndt at kunne holde mindre mængder i mig, så jeg spiser lidt i tide og utide frem for store måltider,” svarede hun også fordi hun ikke ønskede at gøre ham mere bekymret end han allerede lod til at være. ”Og det her.. det smager virkelig godt! endte hun og slap et hæst støn. Hun tyggede af munden og rakte ud efter vinglasset, også selvom det skete lidt for hurtigt, så hun i stedet væltede det og lod den røde nektar brede sig ud over dugen og løbe ned over hendes kjole. Hun himlede med øjnene. ”Typisk mig,” mumlede hun sammenbidt og rejste sig lidt panisk, hvilket kun resulterede i at knæet bankede mod bordpladen og forsagede et skælv, der var nok til også at vælge hans glas, samt lade stolen bag hende falde direkte i gulvet.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Regler var ganske vidst til for at brydes, men selv visse regler, turde selv ikke Junior at komme for tæt på, i frygten for, at skulle miste hende på vejen, og det ønskede han da slet ikke! Nu hvor hun tydeligt lod ham tage omkring hendes hånd og være i berøring og kontakt med hende, så kunne han bestemt heller ikke bede om mere, og det var naturligvis en tanke som helt klart måtte glæde ham som intet andet overhovedet! Det var måske et risikabelt skud at nævne Gina, men de var jo nødt til at snakke det igennem på et tidspunkt, uden at hun skulle afvise ham.. Han mindes jo stadig, hvordan hun havde kastet ringen tilbage i hovedet på ham, hvilket nok var det værste, som han nogensinde havde oplevet! Det gjorde ham naturligvis trist at se hende så opgivende, for det lignede på ingen måder den Cayla som han kendte.. Jo, hun havde måske haft det hårdt, men han ønskede jo af den grund at se hende smile og være lidt glad, da det ville være det som ville betyde mest for ham selv. ”Det tænkte jeg nok.. Hvis det er den hændelse som har udløst det, tror du så ikke at.. det er muligt at det vil gå i sig selv, når vi får ordnet op i det hele? Jeg kan godt forstå at det er hårdt.. Det er det jo faktisk for os alle sammen.. Og jeg vil virkelig bare gerne hjælpe dig igennem det. Du skal ikke stå og kæmpe med den slags alene..” lovede han med en dæmpet stemme, som han igen klemte omkring hendes hånd. Det gjorde ham naturligvis trist, at hun havde det på den måde. Han sendte hende et svagt smil, som han endelig tog hånden til sig endnu en gang, også selvom det slet ikke var ment i afvisning på nogen måde, og det vidste hun vel godt? Han ønskede de skulle være i stand til at hygge sig, og nu hvor de endelig havde tid og mulighed for at pleje sig selv og deres forhold, så var det vel også på tide, at begynde med det? ”Det er du, det ved jeg godt.. Jeg kan bare ikke lade være,” påpegede han med en dæmpet stemme, for sandt var det jo. Hun var det vigtigste i hans liv foruden Aliyah, så selvfølgelig var han bekymret for hende! Igen trak han svagt på smilebåndet. Man skulle jo næsten tro at de kunne finde ud af det, men det var tilsyneladende sværere end som så. ”Vi har gjort det godt med vores datter, Cayla.. Vi har al mulig grund til at være stolt af det arbejde.. Nu skal vi bare tage os af de rester som vi efterlod,” medstemte han roligt. Det var skam ikke nogen trøst, for det var jo sandt. De havde vel gjort det utrolig godt? At det gik frem med hendes madindtag, var selvfølgelig en tanke som glædede Junior utrolig meget! Det glædede ham selvfølgelig at se hende spise lidt, og det at hun kommenterede det som godt, var noget som gjorde ham helt glad! Han nåede dog ikke rigtigt at svare hende, før hun havde væltet sit eget glas ned i sit eget skød, hvor hun havde rejst sig og bankede ind i bordet, hvor hans eget glas, røg direkte ned i hans eget skød. Han gjorde et mindre spjæt, idet han hurtigt tog om glasset, selvom skaden allerede var sket. Han kuklo let. ”Se.. Nu begynder jeg at kunne genkende dig,” sagde han med en direkte morende stemme, som han tog papirservietten til sig og forsøgte at fjerne det.

[Deleted]

På trods af de mange regler, så forsøgte Cayla at være åben både overfor hans ord men også overfor hans kærtegn, selvom det ikke var lige nemt. Til tider tog hun sig selv i at frygte, hvilken rolle hun havde for ham, det kunne godt være at han elskede hende, det var ikke fordi hun regnede med at han løj omkring sådanne ting, men hun frygtede at det var som mor til hans datter, hvilket i sig selv ville være fint, men det var bare ikke.. helt nok. De var nødt til at snakke om det, også selvom hun følte sig tydeligt ukomfortabel ved tanken. Der var så mange smertefulde minder fra den aften, som hun helst bare ville glemme også selvom det hjemsøgte hende ved hver given lejlighed. Hun tog sig til panden og bed sig let i læben. ”Måske.. men hvad hvis det har udløst noget permanent? Det sker for de fleste ulve når de bliver ældre, men jeg burde ikke være så gammel! Det er heller ikke meningen at det skal smitte af på jer, men det tvinger mig til at lukke mig inde, forvandlingerne er smertefulde, jeg føler mest for at sove, det er virkelig trættende,” endte hun opgivende. Roligt vendte hun sin hånd og flettede sine fingrer med hans. Det var om ikke andet lettende at hun havde hans støtte og forståelse, men han kendte trods alt også til smerten og til udmattelsen der fulgte med bare den ene forvandling om måneden, hun var måske oppe i både ti og tolv på en måned. ”Vær sød ikke at bekymre dig for meget, det hele skal nok blive bedre,” endte hun i et forsøg på at overbevise ham. Efterhånden nærede hun troen på at de kunne finde ud af det, de havde en fremtid sammen et eller andet sted, og det ville de have så lang tid, de nærede den form for følelser for hinanden, for Cayla havde for længst erfaret at hun ikke var i stand til at slippe ham, når det eneste hun ønskede, var hans arme omkring hende.”Det.. det må vi,” medgav hun lidt febrilsk eftersom hun havde spildt sin rødvin ned på kjolen, direkte i skødet. Det lidt for hurtige forsøg på at komme på benene, fik også hans glas til at vælte, hun forsøgte at gribe ud efter det, for at forhindre det men der var skaden allerede set. Hans latter bragte smilet frem på hendes læber. Hun rystede på hovedet og lod rødmen igen indtage hendes ellers blege kinder, men denne gang steg den yderligere. ”Undskyld, Junior, det beklager jeg virkelig,” endte hun og forsøgte selv at tørrer den store, mørke plet væk fra kjolen, men det var tydeligvis umuligt. ”Hold da op,” mumlede hun med et lille glimt i øjet. Pletten kunne hun ligeså godt opgive med det samme, så i stedet rejste hun glasset og satte det tilbage, inden hun selv gled tilbage i stolen go rykkede ind så man ikke kunne ane uheldet. ”Det er jeg virkelig ked af,” undskyldte hun endnu engang, også selvom det jo bare var typisk hende, magen til klodsethed skulle man lede længe efter!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior forsøgte virkelig at holde sig på den rette sti, for han ønskede slet ikke at Cayla skulle afvise ham. Han ønskede at de skulle være i stand til at finde ud af det, og det krævede jo trods alt også at de snakkede om Gina, for ellers fik de det jo heller aldrig nogensinde løst, og så ville de jo slet ikke komme nogen vegne i det hele taget. Han lod hovedet søge let på sned og med den samme rolige mine som tidligere, også selvom han godt kunne se, at det var hende et frygtelig ømt punkt, så det var jo trods alt.. noget som de var nødt til at gøre noget ved. Han tænkte slet ikke på den kvinde mere.. Faktisk måtte han vel erkende, at han slet ikke havde nogen anelse om hvor kvinden var eller hvad hun lavede, og han var skam også fuldstændig ligeglad. ”Hvis det har udløst noget permanent, så tror jeg heller ikke at Elvolganta vil kunne gøre noget ved det. Gammel er du ikke.. Jeg.. jeg tror bare at vi skal krydse fingrene for, at det vil hjælpe at få ordnet konflikten her.. Og så håbe på at det vil gå i sig selv igen..” endte han med en rolig stemme, også selvom det nu var ord som han jo faktisk måtte mene. Han sendte hende et forsigtigt smil. Han ønskede jo heller ikke ligefrem at hun skulle have det skidt, eller have det på den måde, for det var jo ikke ligefrem noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende, for han følte jo et sted at han.. havde fejlet.. Han havde fejlet sin opgave i at skulle passe på hende og sin familie, og det var slet ikke en tanke som han brød sig det mindste om i den anden ende. ”Det håber jeg virkelig,” sagde han roligt. Uanset hvad, så ville han slet ikke kunne lade være med at bekymre sig om hende, for hun var og blev det kæreste i hans liv, og det ville aldrig nogensinde forandre sig! De havde gjort det godt med Aliyah, og nu var det da efterhånden kun ved at være på tide, at de kunne tage sig lidt af hinanden, for det havde de begge da uden tvivl brug for efterhånden. Han nikkede sig til enighed. ”Det synes jeg,” endte han ganske ærligt, som han let lod hovedet søge på sned atter en gang.
At hans egen vin måtte ryge direkte ned i hans eget skød, var på ingen måder noget som kom bag på Junior, for nu genkendte han da bare sin elskede Cayla! Han grinte ganske let, som han så til hvordan hendes rødmen måtte tage til. Han rystede let på hovedet. Det var slet ikke noget som hun skulle tage tungt.. Også selvom det var det fine tøj han havde på, så havde han jo ingen anelser om hvor mange gange han havde byttet det ud, fordi at dette var sket. ”Der er ingen grund til undskyldninger, Cayla.. Det er jo den slags som sker,” sagde han roligt, som han opgav at tørre det af, kun for at rykke ind til bordet igen. De mørke øjne gled roligt i retningen af hendes ansigt atter en gang. Han kunne nu godt ide at se hende med de smil på læben, også fordi at det ikke var noget som han selv havde set igennem frygtelig lang tid, så det var ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. ”Det skal du virkelig ikke tænke på. Jeg skaffer mig bare noget nyt.. Så kan du jo få lov til at hjælpe mig med at vælge,” tilføjede han smilende. Det gjaldt jo om at se mulighederne, når de var der!

[Deleted]

Cayla var på ingen måde afvisende overfor ham, måske hun burde hun havde set hvordan et forhold som deres endte når først en anden kvinde var inde i billedet, men det var også først nu hun forstod hvorfor Faith aldrig havde været i stand til at lade Kimeya gå i sin tid, skaden var jo sket.. hun elskede Junior og hun var ham hengiven, der kunne end ikke sådan en ting ændre på. Cayla brød sig ikke om at snakke om Gina, fordi hun var bange for hvordan han ville reagere på, at hun havde slået kvinden ihjel, der var jo engang hvor det var hende han havde elsket, hun vidste at de havde snakket om en fremtid, en som hun havde revet fra dem. ”Jeg ved det ikke, mit håb er at han måske kan hjælpe mig med at vinde en smule kontrol, for jeg føler slet ikke at jeg har den. Jeg håber selvfølgelig at det vil løse sig med denne konflikt, men jeg tør næsten ikke håbe på det,” erkendte hun dæmpet. Det passede hende fint at de igen droppede emnet omkring Gina, også selvom det kun var at udskyde det uundgåelige, det ville aldrig løses, hvis ikke hun var ærlig overfor ham. Hun slap et suk og bed sig en smule nervøst i læben. ”Nu når vi alligevel snakker.. Gina, så... har jeg noget jeg er nødt til at erkende,” endte hun og forsøgte at tage sig mod til at være ærlig overfor ham. Bestikket lagde hun roligt fra sig og tørrede sine hænder, for at rette det gyldne blik mod ham. Jo før hun fik det ud af verden jo bedre, men hendes nervøsitet var ikke til at tage fejl af. Hun var glad for at han var villig til at støtte hende, men når alt kom til alt, så var dette hendes kamp og ikke hans. ”Det gør det,” endte hun endnu engang også selvom hun ikke selv var overbevist fuldstændig. Det krævede selvfølgelig at de ville være i stand til at give hinanden det som var blevet forsømt i et utal af år, fordi de havde valgt at tage sig af deres datter, de havde jo end ikke ligget favn i favn om natten, end ikke efter Aliyah var flyttet ud, fordi det bare lå i vanen at hun ville komme krybende ind også selvom det ikke skete, faktisk var hun efterhånden slet ikke sikker på hvordan man var et par. Hans latter brød lidt den ellers lidt tunge stemning. Hun rystede på hovedet og forsøgte at skjule sin rødmen, også selvom det ikke lykkedes hende særlig godt. Hun havde opgivet at fjerne pletten, så for nu fandt hun sig i et vådt skød, også selvom det var en smule generende. ”Nej.. det er den slags der altid sker for mig,” påpegede hun lidt irriteret og dog morende, for løgn var det jo ikke, hun kunne ikke gå nogle steder uden at ødelægge et eller andet, og nu havde hun ligeså ødelagt hans fine tøj. At hun så kunne få lov til at hjælpe ham med at vælge gjorde hende heller ikke noget, for hun vidste trods alt, hvad hun godt kunne lide at se ham i. ”Det vil jeg gerne. Det gik også op for mig, at jeg ikke længere kan være i mine øvrige kjoler, så det er måske på tide at skaffe sig noget nyt,” erkendte hun med et lille skuldertræk, inden hun igen kastede sig i krig med bøffen.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Regler var ganske vidst til for at brydes, men Junior frygtede jo faktisk for konsekvenserne ved at bryde disse, som hun så stramt havde tvunget op for ham. Ikke fordi at han bar sig retten til at kræve noget som helst, udelukkende for det som han havde gjort, men ikke desto mindre, så var de nødt til at snakke om Gina, ellers fandt de jo aldrig nogensinde ud af noget som helst! Og det var jo slet ikke noget som ville gavne dem på nogen som helst måde overhovedet! Blikket gled roligt i retningen af hende, også selvom han ikke vidste om han skulle være glad eller hvad han skulle være, for.. hun frygtede at blive skuffet? Han forstod hende selvfølgelig godt, men nu hvor han følte, at det var hans skyld, at det var gået så galt, så ville han selvfølgelig meget gerne have at de kunne finde ud af det hele – sammen. ”Bliver konflikten løst, er jeg helt sikker på at det hele nok skal komme af sig selv.. Jeg ønsker slet ikke at se dig på den måde, Cayla… Kan jeg hjælpe, så sig til.. så er jeg der,” lovede han endelig. Det kunne godt være, at han havde formået at overskride utrolig mange af de regler og restriktioner som hun havde sat op overfor ham, men det var nu bare sådan at det var. Hun var ikke alene, og det var noget som han ønskede at hun skulle vide og huske ikke mindst! Han vendte blikket mod hende endnu en gang, som hun selv vendte tilbage til det med Gina. Han blinkede let med øjnene. Han havde intet set eller hørt fra kvinden igennem frygtelig lang tid efterhånden, så et sted var han selvfølgelig bekymret for hende, men.. han regnede da med at hun havde det fint og ikke mindst godt. ”Ja..?” fortsatte han roligt, som hun selv valgte at stoppe sig selv. Umiddelbart kunne han jo gætte sig frem til at hun vidste noget som han ikke vidste, selvom han nu heller ikke tog det så tungt igen. Han ønskede lige nu bare at have fokus på hende, og at de skulle finde ud af det hele, da det var det som var ham selv det vigtigste i den anden ende, så det var skam heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Tungen strøg han ganske let over sine læber endnu en gang, som han roligt lagde bestikket fra sig. Han var nu blevet utrolig beskidt og det fine tøj var ødelagt. Om ikke andet, så var det jo bare en glimrende og ikke mindst oplagt mulighed for at forny garderoben lidt, og det var vel også efterhånden ved at være på tide? ”Jeg faldt da for noget, ikke sandt?” påpegede han drillende. Hun havde altid været lidt kejtet og klumpedumpe, men han kunne lide det. Det var også noget af det som gjorde hende særdeles unik i hans øjne, og det var noget som han virkelig godt kunne lide. Svagt trak han på smilebåndet, som han roligt foldede hænderne foran sig, kun for at betragte hende med den samme rolige mine som tidligere. ”Jeg hjælper dig gerne med at finde noget nyt,” sagde han roligt og med et helt kækt glimt i øjet.

[Deleted]

Alle problemerne var kommet med Gina, også selvom Cayla bebrejdede sig selv for det. Hun havde ikke opfyldt hans behov som omvendt, men hhun havde trods alt håbet at han ville komme til hende, hvis det var blevet for trængende frem for at søge til en anden, det var bestemt ikke fordi hun ikke ønskede at give ham det, når alt kom til alt, var der jo nok faktisk hende, som havde presset mest på når det kom til den slags, men hun var for pokker også sensuel dæmon! Som det stod lige nu, så ville vinen ikke have været af vejen, også selvom hendes nervøsitet nok havde tvunget hende til at drikke det hele. Hver gang de snakkede om Gina, så følte hun et stik af frygt for hvordan han ville reagere, det lignede hende jo ikke at slå ihjel, desuden kunne hun ikke fortryde, uanset hvor meget hun forsøgte, så var hun.. ligeglad. ”Det håber jeg virkelig. Det andet er ikke til at holde ud, det er smertefuldt og trættende, ikke mindst farligt, jeg kan ikke have hverken Aliyah eller dig tætte, uden frygten for en forvandling,” mumlede hun en kende frustreret. Hun ønskede jo ikke at gøre dem ondt. Bestikket lagde hun fra sig. Efterhånden var der røget en halv bø, og Cayla følte sig stopmæt, det ville være dumt at udfordre skæbnen og spise mere, også selvom det virkelig så fantastisk ud. Hun åndede dybt ud, og rømmede sig en smule. ”Meget vel.. det er sådan at.. at jeg... Det.. Jeg slog Gina ihjel Junior,” endte hun opgivende, og holdt vejret for et øjeblik, mens hjertet sank. ”.. jeg ved ikke om du har hørt rygterne om at baren har fået nye ejere. Jeg slog hende ihjel, og jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg burde aldrig have opsøgt hende, men jeg var nødt til at afklare nogle ting med hende og samtidig se for mig selv, hvorfor hun var så.. særlig. Før jeg så mig om så havde jeg.. ja..” afsluttede hun med forsigtighed, og slog blikket en smule skamfuldt ned i tallerkenen. Om ikke andet så var hun ærlig, men hun vidste også at Gina havde en form for betydning for ham. ”Vin,” mumlede hun for sig selv og rakte ud efter flasken som hun igen fyldte deres begges op med skælvende hånd. Nu var det om ikke andet sagt. Selv bag frygten kunne man ane et smil ved hans ord. Hun havde aldrig forstået hvorfor valget var faldet på hende, hun var hverken smuk eller synderlig intelligent, hun var bare klodset og stædig. ”Det er sandt, men jeg håber ikke kun det var min klodsethed,” påpegede hun med et forsigtigt smil, og samlede hænderne i sit skød, uden at røre vinen også selvom hun netop havde skænket. Det kække glimt i hans øjne, fik hun øje på med det samme, det føltes næsten som en evighed siden hun sidst havde set det, men det var det som gjorde ham.. genkendelig. Hendes hjerte smeltede ved det blotte syn, alligevel betragtede hun ham med et lidt overvejende og skulende blik. ”Jeg er ikke sikker på at jeg tør lade dig, komme i nærheden af min garderobe,” påpegede hun lidt drillende, også selvom.. han havde aldrig været ligeså pervers som de øvrige mænd i hendes liv, så der var ikke rigtigt noget at frygte.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Når alt endelig skulle komme til alt, så kunne Junior udmærket godt tænke sig frem til at Cayla vidste noget som han ikke gjorde, selvom det nu heller ikke var noget som han tog så frygtelig tungt igen. Hvis det var alvorligt, gik han vel lidt automatisk ud fra, at hun ville fortælle ham det? At det frustrerede hende, at de forvandlinger kom fuldstændig ukontrolleret, kunne han skam godt forstå, for det var jo selv uhyggeligt i hans øjne, også fordi at han ikke kunne gøre det største ved det af den grund, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. ”Om ikke andet, så vil jeg være der med dig igennem det… Ligesom jeg var før i tiden,” lovede han oprigtigt. Det kunne godt være, at han kun havde siddet udenfor buret, men dengang havde han jo selv haft en beroligende effekt på hende, og selvfølgelig var det noget som han ønskede og selvfølgelig også håbede på at han endnu ville have på hende, for det ville betyde ekstremt meget selv for ham, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Smilet falmede en anelse, som hun fortalte at hun selv havde slået Gina ihjel, for det var da noget af det sidste som han havde regnet med! Han havde ganske vidst holdt utrolig meget af Gina, også fordi at han jo før i tiden havde elsket hende, som den kvinde som hun var.. og de havde jo også talt om en fremtid, også selvom det aldrig var blevet til noget, men.. at Cayla havde slået hende ihjel, havde han da slet ikke regnet med! ”Jeg havde… ganske vidst hørt om at kroen var overtaget af en anden, men.. jeg har ikke fået med mig at hun er gået bort..” Han vendte blikket mod hende. Umiddelbart vidste han ikke rigtigt hvordan han skulle reagere, også selvom han brændt inde med følelsen af.. lettelse. Og det var noget som han også godt kunne lide, for det var noget som han uden tvivl havde haft brug for igennem det sidste lange stykke tid. Han nikkede blot, som hun skænkede op til dem begge, også selvom han for nu valgte at lade glasset stå. Det var… svært for ham at kapere at Gina faktisk var død, for det havde han da slet ikke regnet med! Han betragtede hende med en sigende mine. Det gav da om ikke andet, så lidt klarhed i tingene, og det var også noget som han havde brug for efterhånden. ”Det og frygtelig meget andet, min kære..” sagde han med en ærlig stemme. Lige når det måtte komme til hendes garderobe, og hvad hun skulle have på, var han dog temmelig sikker på, at han ikke ville være den mest slemme at være omkring, for han kunne faktisk godt være rolig, normal og ikke mindst anstændig når det kom til beklædning, i forhold til så mange andre, og det vidste hun da også godt! Han kuklo let for sig selv, som han let rystede på hovedet. ”Er du bange for at jeg vælger for.. udfordrende og for intimt?” spurgte han, som han igen blinkede let til hende. Tanken morede ham dog om ikke andet!

[Deleted]

Rygtet om at baren var blevet overtaget havde bredt sig for længe siden, og Gina var blevet fundet død, men ingen vidste at det var Cayla som havde slået hende ihjel, de fleste var nok ligeglade når alt kom alt, det var jo desværre bare en form for hverdag i Dvasias. Det gjorde hende nervøs at skulle fortælle Junior om sin viden, for hun vidste at han engang havde planlagt en anden fremtid med en anden kvinde, med andre ord måtte han have elsket hende på en måde, og det var nok den tanke som havde generet hende, han havde været sammen med en kvinde, men ikke blot en tilfældig en af slagsen. En smule nervøst fumlende hun med sin kjole i skødet, også selvom den endnu føltes fugtig under hendes fingrer på grund af rødvinen. Om ikke andet så var hun glad for at han ønskede at være der sammen med hende, og følge hende gennem smerten og frustrationen som han havde gjort før i siden. ”Jeg er glad for din hjælp og støtte, Junior, men jeg ved ikke hvor meget du vil være i stand til at hjælpe mig efter.. efter at du er blevet et dyr, var har jo set det.. vi udløser det i hinanden,” påpegede hun lidt sigende. Dyret i hende var blevet stærkere i hende nu hvor hun levede sammen med et andet et, så var det som om hun ikke selv kunne styrer det særlig meget, hvilket var frustrerende. En smule forsigtigt så hun op under sine øjenbryn, for at se hans reaktion på hele foretagende, også selvom han lod til ikke at vide hvordan han skulle reagere i det hele taget. Dyret var ligeså det som havde reageret med henblik på Gina, hun havde jo aldrig ment at gøre hende ond med vilje, men det hele var gået så hurtigt, og hun havde følt en tørst efter hævn, fordi kvinden havde taget det kæreste fra hende – sin familie. ”Nej.. det havde jeg næsten regnet ud. Jeg er ked af det, Junior, jeg ved at du må have holdt af hende, og det.. det var nok problemet. Magen til smuk og succesfuld kvinde skal man lede længe efter,” endte hun lidt dæmpet. Appetitten var pludselig forsvundet igen, hun kunne se at det gjorde ham ondt, hvilket gjorde ondt på hende. Tårerne samlede sig i øjenkrogen, hun frygtede jo faktisk at han ville afsværge hende helt nu. Cayla rakte ud efter glasset og tog en lidt for stor mundfuld af vinen, det smagte ikke videre godt men det brændte behageligt i svælget og fik hende til at slappe lidt af. Hun nikkede sagte til hans ord. ”Det er jeg om ikke andet glad for,” svarede hun roligt. Lige nu turde hun ikke sige for meget, netop fordi det lod til at han skulle have tid. I stedet for bare at sidde og stirrer på ham, tvang hun endnu et stykke kød ned, også selvom hun følte sig direkte stopmæt. Lige når det kom til garderoben så var han jo i sandhed nok ikke den værste, han var ikke ligefrem kendt som en pervers mand. Den kraftige rødmen bredte sig fra kinderne til panden og hele vejen ned langs den slanke hals ved hans ord, der havde aldrig skullet særlig meget til. ”Egentlig ikke, det ville ikke ligne dig. Jeg er end ikke sikker på at du ville nyde at se mig i den slags,” påpegede hun med et lidt drilsk smil. Det var en helt ny side af ham som hun så nu, og.. hun kunne faktisk godt lide den, for selv hun havde brug for bekræftelse, særligt nu om dage.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Umiddelbart vidste Junior ikke rigtigt hvordan han skulle reagere på Caylas nyhed om hvad der var hændt Gina. Han havde ganske vidst holdt som han ville f kvinden, det var skam ikke noget so han ville lægge det mindste skjul på i det hele taget. Uanset hvad, så ønskede han at være der for Cayla, også selvom han vidste hvor meget deres bæster hver især faktisk rev i hinanden, for.. han ønskede jo at være hendes, det var jo det som han hele tiden ville, også selvom det var tydeligt og ikke mindst oplagt, at hun havde været af en lidt anden mening hvad det her angik. Han trak vejret dybt. ”Finder vi ud af det hele, så er jeg sikker på at vi nok skal finde ud af det hele sammen, tror du ikke det? Jeg vil være den optimistiske, og så vil jeg håbe på at det hele vil ordne sig, når vi får ordnet op i de konflikter vi begge er præget af,” endte han med en ganske sigende stemme, som han let lod hovedet søge på sned. Hendes ord var dog det første som for alvor måtte fange hans interesse, hvor han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. Hun havde gjort det af en grund.. dyret havde om ikke andet, og selv han var for længst kommet over hende, så det var virkelig ikke noget som hun skulle tage så tungt! Tvært imod, så var det noget som faktisk efterlod ham med en ro i sindet, og det var noget som selv han havde brug for, så det var så sandelig heller ikke noget som sagde så lidt. ”Det gjorde jeg.. Før jeg fandt dig, Cayla.. Selv jeg er kommet videre.. Hvad der skete sidst jeg så hende.. det ved jeg endnu ikke.. Jeg ved ikke hvordan jeg endte i hendes arme på den måde. Hvis jeg så siger at.. det gør mig lettet? At hun er væk nu?” spurgte han sigende, som han igen vendte blikket i retningen af hende. Han trak vejret dybt, som han igen så at hun gik ombord i sin vin. Ikke fordi at han sagde noget til det, men de var nødt til at tale sagen igennem, for det var jo tydeligt, at det lige så også måtte påvirke hende! Tungen strøg han let over sine læber. Når det kom til hende, så var det frygtelig mange ting ved hende, som han var faldt for, og det var slet ikke ting som han ville være i stand til at fortryde på nogen måde. Hun havde været noget af det smukkeste og mest unikke som han længe havde set, og tanken om at lade hende gå, var bare ikke noget som han kunne give slip på! Han trak svagt på smilebåndet.. Umiddelbart, skulle han også have den anden nyhed til at synke lidt ind. ”Jeg kunne bruge hele natten, hvis jeg skulle fortælle dig, hvad jeg faldt for ved dig,” sagde han sandfærdigt og med et kækt glimt i minen. Det var ganske vidst ved at være mange år siden, han havde vist denne side af sig, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende, men han kunne lide at han kunne kigge lidt frem med den igen. Den rødmen i hendes smukke kinder, gav ham kun blod på tanden. Han ville selvfølgelig gerne se hende i det letklædte, men i hans verden, så var det forbeholdt soveværelset og ikke noget andet sted. Sågar nu, vidste han jo ikke, om det ville være et sted, som han ville komme til at opholde sig på i det hele taget. ”Du tager fejl.. Jeg ville elske at se dig det som min kære bror tvang Faith i.. Det ville da kun være et fantastisk syn!” fastholdt han med et kækt glimt i øjet.

[Deleted]

Det var tydeligt at Junior ikke vidste hvordan han skulle reagere på det hun havde gjort, og Cayla vidste at hun burde føle et stik af samvittighed ved at fortælle ham om det, men det gjorde hun ikke. Tanken om at have elimineret fjenden, lettede hende faktisk på en eller anden måde også selvom det ikke lignede hende som sådan. Hun bed sig let i læben. Det var typisk ham at være lidt af en optimist, men når hun ikke nærede troen, så måtte han jo holde fast i den for hende. ”Jeg ved det virkelig ikke, det eneste jeg kan gøre er at håbe at du har ret. Jeg bliver vanvittig af det andet. Om ikke andet så håber jeg at kunne lærer at holde fast i selvkontrollen, uanset hvad det så må kræve,” svarede hun roligt. Det gjorde hende om ikke andet glad, at han ikke opgav hende, eller lod hende tage kampen selv, også selvom hun jo end ikke kunne love ham, at dette ville ordne sig med tiden, for det var ikke småting der var gået galt for dem på det sidste. Cayla sank en klump og så en smule overvejende på glasset med vin også selvom hun lod det stå, hun ville bare ende med at vælte det igen og det ville hun trods alt heller ikke. Lettere uforstående rynkede hun på panden og så på ham. ”Lettet? Det var ikke lige det jeg havde forventet at høre. Hvordan kan du være lettet? Jeg tror på at du ikke ved det, men det gør det desværre ikke mindre smertefuldt, og jeg kan ikke lade være med ikke at føle mig.. god nok,” tilføjede hun og sukkede dæmpet. Det var langt fra den reaktion hun havde ventet sig, men så lang tid det ikke fik ham til at skubbe hende væk, så passede det hende fint. Det var et ekstremt ømt emne, men hun kunne ikke gøre så meget, for de var nødt til at snakke det igennem og hun var nødt til at være ærlig også selvom hun følte mest for at skjule sig bag den sædvanlige facade som lå til familien. Cayla ville lyve hvis hun påstod hvorfor han havde valgt hende, frem for alle de andre kandidater. Han havde opgivet sin trone og sin hustru for at stikke af til mørket sammen med hende, og han havde aldrig vist tegn til skuffelse. Hun elskede ham, og at sige noget andet, ville være en løgn. Det kække glimt i hans øjne, den positive tankegang og det faktum at han stædigt holdt fast i sin kærlighed til hende og Aliyah. Nu hvor han ikke viste tegn til at være vred på hende, så slappede hun en smule mere af. Igen lagde hun bestikket og sendte ham et stille smil, uden af stand til at skjule den rødmen i hendes kinder. ”Overdrivelse fremmer forståelsen, går jeg ud fra,” svarede hun lidt kækt. Så mange ting kunne der umuligt være, og hun så ikke rigtigt hvorfor og særligt ikke med henblik på hvor smuk Gina var, men hun brokkede sig bestemt ikke. Den pludselig lidt.. beskidte side af ham, fik hele hendes ansigt til at brænde hvilket sås på den røde farve, det var som om hun næsten ikke kunne finde ud af hvordan hun skulle forholde sig til det. Tanken om at han ville se hende i samme korte og afslørende klæder som Faith var blevet tvunget i, morede hende lidt. ”Faith klædte den slags tøj. Bare fordi du godt kunne lide at savle over min mor, betyder det ikke at jeg ville se ligeså godt ud i det,” endte hun med et næsten.. udfordrende glimt i blikket, det bragte også lidt af den skjulte dæmon op i hende og hun kunne ikke lade være.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste slet ikke hvordan han skulle reagere på nyheden omkring Ginas bortgang, men at vide, at det var noget som Cayla havde været involveret i, så var det bestemt heler ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Svagt bed han sig i læben, også selvom han stadig ønskede at stå der for hende og ikke mindst med hende, for det var det eneste som faktisk betød noget for selv ham. Han sendte hende et svagt smil. Han måtte være optimistisk, når hun selv måtte være det stik modsatte, for han brød sig faktisk slet ikke om at se hende på den måde. ”Jeg er sikker på, at vi nok skal finde ud af det hele, Cayla.. Om ikke andet, så uden at vi skal til at involvere din kære far. Jeg har en sjov tendens til at ro, at det kun vil gøre mere skade end gavn i længden.. Også med henblik på Aliyah,” påpegede han ganske ærligt, også selvom han var stædig og fast i den tanke og den tro, for hvorfor skulle det da ikke være sådan? Lige når det kom til Cayla, så var det ham faktisk en.. lettelse, at vide at Gina ikke længere var der, for s kunne han give sig ordentlig hen til hende i stedet, og det var jo trods alt også det som han havde mest lyst til, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Hendes ord, var dog mere end nok til at få smilet til at falme igen allerede med det samme, for hun skulle slet ikke tænke sådan! Det var da slet ikke noget som han ønskede sig på nogen måde i det hele taget! ”Selvfølgelig er du god nok, Cayla..! Du er mere end god nok for mig, så det må du slet ikke tro!.:” Igen tog han omkring hendes hånd, som han trykkede let i sin egen. ”Jeg mener det når jeg siger, at det er.. lettende for mig, at hun er væk, for det er det.. Det giver mig den mulighed til at vise dig, hvad jeg vil, og give dig den bekræftelse som du har brug for..” endte han med en dæmpet stemme, som han let lod hovedet søge let på sned. Selvfølgelig var hun god nok! Hun var den eneste som var god nok for ham, og den eneste, som nogensinde ville blive det for hende, ås selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Igen måtte smilet vise sig en smule på hans læber ved hendes ord, for han mente det skam.. Han kunne snakke i frygtelig lang tid omkring de ting ved hende, som han elskede og holdt af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han trak vejret dybt. ”Tør du udfordre mig?” spurgte han med et kækt glimt i øjet, som han igen slap en mindre latter, kun for at trække sig og sætte sig på sin egen plads igen. Han satte sig igen godt til rette. Smilet bredte sig kun, som hun jo faktisk hoppede direkte med på vognen og fortsatte, for det var noget som han virkelig godt kunne lide! ”Jeg er nu sikker på, at du vil se gudeskøn ud i den mundering, Cayla.. Jeg kan jo lige se det for mig..” Blikket gled let tænkende og næsten helt drømmende ud i luften, også selvom det var utrolig svært for ham at holde masken!

[Deleted]

Cayla frygtede selvfølgelig, at den nye viden ville få ham til at trække sig fra hende, for hun vidste at han på trods af alt, havde holdt frygtelig meget af Gina, og hun havde end ikke tøvet med at tage hendes liv. En smule nervøst, så hun sig omkring og fumlede med fingrene i sit skød. Han gav hende for pokker ikke en egentlig reaktion at forholde sig til, men om ikke andet, så holdt han stædigt fast på at han ville være der for hende, hvilket om ikke andet gjorde hende glad. Hun nikkede en smule tøvende, velvidende om at han havde fuldkommen ret, det ville kun skade yderligere at have Elvolganta inde på livet. ”Du.. du har nok ret. Han kommer og går som det lyster, og lover guld og grønne skove. Jeg stoler ikke på ham.. havde det ikke været for det tilfældige møde, så tvivler jeg på at jeg nogensinde ville have set ham,” mumlede hun en kende frustreret. Selvfølgelig håbede hun på, at Junior ville være i stadn til at hjælpe hende uden at indblande andre i fortagende, det gik også forud for den stolthed som hun barm det var ikke nemt! En smule overrasket vendte hun blikket mod deres hænder, idet han greb om hendes hånd. Hun skammede sig, også fordi hun ikke følte sig værdig på nogen måde. Tårerne pressede sig på, også selvom hun endnu forsøgte at holde dem tilbage, det var ikke meningen at tiden skulle bruges på den slags, også fordi hun ikke ønskede at give ham dårligere smag i munden, end hun vidste at han havde i forvejen. ”Jeg vil frygtelig gerne tro at jeg er god nok, Junior men jeg.. det føles lidt som en brat opvågning, hvor jeg har levet i den tro i forbandet mange år, og pludselig vågner, og så går det pludselig op for mig at.. at jeg bare ikke er de ting som jeg måske har følt mig som før,” endte hun dæmpet og lod tomlen stryge langs hans hånd. I forhold til Gina, var hun end ikke noget der mindede om smuk, hun var besidderisk muligvis på grund af dyret, og hun havde ikke formået at give ham andet end sit hjerte og en familie. Det lettede hende en del at han ikke reagerede med sorg eller med vrede men nærmere med den samme lettelse som hun havde gjort. Der var en grund til at dyret havde tvunget hende til at handle. ”Jeg var bange for at du ville blive vred. Det var faktisk rart, det var som om at det lettede mit hjerte en smule, at vide at hun ikke ville være i stand til at lede dig i.. i fristelse igen,” afsluttede hun og hævede det gyldne blik hans. Cayla kunne komme på en milliard grunde til at elske Junior, men hun tvivlede stærkt på at han ville være i stand til det samme, hun var bare klodset og stædig, det var der da ikke noget synderlig interessant eller tiltrækkende i. Hovedet lod hun let søge på sned, som smilet igen krusede sig op over hendes læber. ”For egen tilfredsheds skyld.. så ja,” svarede hun med et lidt drillende glimt i blikket, for hun troede altså ikke på den! Det drømmende blik, fik hende kun til at rødme yderligere, hun kunne jo næsten fornemme hvordan han forsøgte at se det for sig, også selvom hun ville vove og påstå, at det ikke ville være et kønt syn i hendes tilstand. ”Hold dog op, du gør mig helt forfjamsket!” påpegede hun og slog blikket ydmygt ned uden at vide hvad hun skulle gøre af sig selv.