Where the f*ck am I?!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde uden tvivl ikke mistet sin selvtillid et sted i døden, hvilket et sted glædede Jaqia. Det var en mand som hun kunne genkende både fysisk som psykisk og han var kun ved at bekræfte overfor hende at det var ham. De smalle læber spillede i et køligt smil som fik hele hendes mine til at virke direkte kynisk, noget som skræmte det fleste. Det var gået op for hende at han ikke lod sig skræmme så let. ”Hold fast i den tanke,” hviskede hun hæst og strammede lidt grebet omkring hans mørkblonde lokker. Det var frygtelig mange år siden at en mand havde tvunget hende til at påtage sig sin kvindelige rolle.. hvis det nogensinde var sket. Det var svært at slippe kontrollen men på sit vis også frygtelig rart. Det forundrede hende egentlig ikke at han havde ørt af Nathaniel var far til Mattheus, det var ingen hemmelighed, det var i hvert fald aldrig noget som hun selv havde lagt skjul på. ”Gør ham ikke større end han er, men ja... Nathaniel gav mig min søn i sin tid og selvom han afspejler sider af sin far, så kan der trods alt ikke herske tvivl om fra hvem han i virkeligheden kommer. At støtte ham er det samme som at støtte mig og det ved du.. alt andet er blot sølle undskyldninger,” hviskede hun med en farlig tone der nærmest var legende og ikke mindst kælende. Hun morede sig ved at presse ham lidt op af væggen hvilket hun ej heller lagde skjul på. Hvilken familielighed der var mellem hende selv og Matthew var slet ikke gået op for hende, så havde de ikke været hvor de var, for selv hun havde grænser. De slanke fingrer arbejdede sig let og pirrende ned over hans blottede bryst, idet han trak sig fra hendes skød og i stedet lagde sig over hende. Hun mødte hans læber i et dybt og lidt insisterende kys. Hun var på ingen måde færdig med ham, men nu hvor hun stod i kvindens rolle, havde hun faktisk svært ved at finde sin plads. ”Præcis.. jeg nærer ingen tillid til dig min kære, og min respekt er sandelig svær at vinde.. men af den grund nyder jeg dig i øjeblikket,” erkendte hun med det drilske glimt i øjet og tvang ham væk fra hende og ned i sengen, hvor hun selv valgte at trække sig halv over ham. Med de blonde lokker hængende frit og uden de hårde klæder til at pynte på facaden, følte hun sig frygtelig feminin. Hun begravede sig ved hans hals, indåndede hans duft og lod tungespidsen stryge langs hans hud for at smage på ham, dog uden intentioner om at gøre ham ondt. ”I så fald venter jeg med spænding,” hviskede hun i hans ører og lod hånden snige sig ned.. under hans bukser så hun kom i direkte berøring med de ædle dele, som hvilede godt i hendes kølige hånd. Hun masserede ham med en lidt hård tommel uden at tage blikket fra ham. ”Sikker? Jeg havde ellers tænkt mig at bruge dig som prøveklud,” tilføjede hun i et tydeligt forsøg på at friste. Selv hun ville gerne lære de ting som hun ikke kendte til.

[Matthew Igleéias]

Matthew var nu og da som han altid havde været, og end ikke døden, var noget som kunne rive det fra ham, så det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han ville lade ændre sig for den sags skyld. Han vendte blikket direkte mod hende. Han var ikke en mand som bare gav op uden kamp, og nu hvor han vidste at Nathaniel Diamaqima var far til kongen af Dvasias, så var det jo kun en tanke som han fandt morende, for hvis han ville.. så kunne han jo selv vade direkte ind og tage tronen fra ham, uden at de ville kunne gøre noget som helst, hvilket næsten var noget af det som morede ham mest. Hovedet lod han søge let på sned. ”Sidst jeg så efter, så er det ikke dig, som er i besiddelse af den dvasianske trone, min kære. Jeg støtter ham, som jeg ikke støttede dig. Jeg har endnu ikke set noget som helst til din kære søn eller hvad han er i stand til endnu.. Så kan man jo spørge sig, om det er en god eller en dårlig ting,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han let blinkede til hende. Nu hvor han havde gjort hende færdig første gang, så var det jo trods alt også tydeligt for ham, at hun selv virkelig havde nydt det i en forstand, som uden tvivl kun måtte more ham! At hun ikke nærede nogen respekt for ham, var uden tvivl ikke noget som gjorde ham det mindste, for han klarede sig jo fint af den grund.
At Jaqia tvang ham ned at ligge, sagde han ikke noget til, for han kunne faktisk godt lide at hun var lidt bestemt. Det var også noget af det som Eniqa havde udvist til sidst, men det var bare ikke det samme, når det var noget som han ønskede at tænke på lige nu. ”Nydelsen er et menneskeligt behov, kæreste Jaqia.. Det har ikke noget som helst med tillid eller respekt at gøre.. inderst inde, ved jeg at du nærer noget for mig.. Ellers ville du ikke ligge her sammen med mig,” sagde han med en rolig stemme. At hun så lagde sig halvvejs oppe af ham og fortsatte legen med sin hånd, også selvom hun denne gang kom i direkte kontakt med ham, var noget som fik ham til at spænde ganske let. Han sukkede let, som han lagde hovedet ned i sengen. Han var kun ved at varme op, også selvom han faktisk var utrolig træt, og nok ikke så oplagt, som han ellers ville kunne være, når han var omkring en kvinde, men han kunne i den grad godt love hende, at han kunne give hende hvad hun søgte, hvis ikke mere til! For det var jo trods alt også det som hans ry og rygte måtte lyde på! ”Du kommer ikke til at vente forgæves..” hviskede han let, idet hun søgte tættere mod hans hals og lod tungen lege, hvilket kun satte en sitren i hans krop, for det var virkelig en fantastisk fornemmelse, selv for ham. Øjnene lukkede han let. Kroppen reagerede så tydeligt på alt det som skete, og han elskede det! ”Virkelig..? Du kunne prøve dig frem måske..? Prøve selv at finde hemmelighederne og lære dem at kende..?” Han vendte sig en anelse, kun for roligt at lade hånden vandre over hendes bryst. Han var bestemt ikke færdig med hende endnu.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia havde aldrig ladet Nathaniels faderskab være en hemmelighed. Hun var stolt af at have et barn med den mand, også fordi det var noget som hun havde været sikker på skulle ske, allerede dengang hun havde været ung. At manden så var en kujon og var smuttet fra sit ansvar for at være sammen med en syg kvinde var langt mere pinligt end noget andet, og det gjorde ondt på hende selvom hun ikke viste det udadtil. Det intense glimt hvilede i hendes klare, blå øjne som hun betragtede ham. ”Sidst du så efter var det faktisk mig. Det eneste du har set efter at dødens kolde øjne. Når det er sagt så bygger Mattheus videre på mine visioner, så forvendt dig ikke at jeg ikke fortsat vil præge dette land,” advarede hun og lod hovedet søge en kende på sned. Efter frygtelig lang tid i døden og kun Pharrell som eneste mandeligt selskab siden hen, så havde hun haft brug for en mand.. en rigtig en af slagsen, og Matthew havde netop bevist sit værd. Dog var hun slet ikke færdig med ham endnu!
Hun rullede om på siden og satte sig en smule op ved at støtte med albuen ned i sengen. De skarpe negle dansede let ned over hans overkrop, lavede hvide tegninger på hans hud men uden at kradse hul. ”Der er jeg enig med dig. Det er to uafhængige ting. Hvad jeg nærer for dig er ren og skær nysgerrighed min kære, og jeg er vel en kende desperat efter mit sidste mandelige selskab som ikke ligefrem mundede ud i en succes. Gør dig ikke for høje tanker,” svarede hun lidt ligegyldigt. Jaqia var ikke bange for at indvie ham i sit intime liv, han var jo netop blevet en del af det. Den kølige hånd lagde sig over de ædle dele, og hun kunne tydeligt mærke hvordan hans krop reagerede ganske naturligt, hvilket fik hende til at smile lidt selvtilfredst bag de pirrende kys hun plantede på hans hals som perler på en snor. Langsomt fjernede hun igen hånden fra hans køn og lod den vandre op over hans mave. ”Det håber jeg ikke,” svarede hun sagte, og endte med at sætte sig over ham i stedet for. Hans bukser lod hun blot være knappet op men uden at fjerne dem helt. ”Hvem siger at jeg gider anstrenge mig?” spurgte hun lidt kækt. Som dronning var hun ligesom vant til at få serveret alt på et selvfad, men når nu han faktisk viste sig som en mand og ligeså ønskede at gøre noget for hende, jamen så skulle det næsten også belønnes lidt. Hun lod hånden søge gennem hans blonde lokker som et blidt kærtegn, også selvom det mundede ud i et fast greb så hun i stedet kunne trække ham op til sig, og møde hans læber i et krævende kys. Hun var en kvinde som vidste hvad hun ville have og hun tog bestemt ikke nej for et nej, særligt når hun vidste at også han ønskede mere.

[Matthew Igleéias]

At Nathaniel stod som Mattheus’ far, var noget som var kommet Matthew for ørene, også selvom det jo egentlig ikke var noget som rørte ham. Det morede ham jo egentlig bare.. at han var blevet bedstefar, men end ikke den tanke, var vel noget som egentlig faldt Jaqia ind? Hun havde uden tvivl glemt at undersøge lidt i det familiære hvad dem angik, men det passede ham jo fint, for ellers ville hun nok næppe lade sig ligge der som hun gjorde nu. Mattheus byggede måske videre på hendes visioner, men det var jo heller ikke dem som havde været hans problem – det havde jo været hende! Og det erkendte han gerne. Han smilede let for sig selv. ”Tro mig, min kære Jaqia.. Mit problem har aldrig været dine visioner, for dem fulgte jeg.. Det har været dig. Døden har været efter mig i frygtelig mange år, og alligevel kom jeg fra den. Jeg har snydt den kære Azrael så frygtelig mange gange, og tro mig.. Jeg hæmmer ikke før jeg har fået tingene som jeg vil have dem.” Det var måske lidt af et sidespring, men man kunne jo lige så godt få tingene sagt, som de nu var, og så komme videre derfra. De stolede ikke på hinanden, hvilket jo egentlig var noget som passede ham helt fint i længden, men det at nære den intime del med hende, var forbudt og derfor så spændende.. Han kunne slet ikke få sig selv til at sige stop hvad det her angik.
Neglene over hans hud, var næsten noget som fik Matthew til at ligge fuldkommen stille, for han var bestemt heller ikke interesseret i, at hun skulle kradse hul, for han vidste jo udmærket godt hvad det betød. Hans hjerte hamrede let mod hans bryst, også selvom det virkelig var rart.. Han følte sig levende, som han ikke havde gjort det igennem temmelig mange år! Smilet bredte sig kun ved hendes ord. ”Har du formået at køre den så langt med en mand, som ikke kunne leve op til forventningerne, kære Jaqia? Det må jeg sige.. Standarden er virkelig faldt til bunds.” Et sted var der hån at spore i stemmen, men hvornår havde han nogensinde været bange for at lege med ilden? Han vidste godt, at man ikke legede med Jaqia, men han var en selvsikker mand, og han lod sig bestemt heller ikke stoppe af disse småting på vejen, for nu havde han jo vist hende, at han udmærket godt kunne tilfredsstille en kvinde, og han havde kun benyttet sig af tungen? Som hun slap hans køn og lagde den mod maven i stedet for, brummede han let utilfredst. Bukserne var knappet op, men hang stadig om hans liv. ”Man skal yde for at kunne nyde,” hviskede han intenst. Som hun tog fat om hans hår og kyssede ham krævende. Gengældte han det mere end glædeligt. Hænderne lagde sig stødt ved hendes hofte, kun for at holde hende der. Han kunne slet ikke få nok!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia havde intet kendskab til sandheden om hvem der havde været med til at sætte hende til verden. Som lille havde hun været fars lille prinsesse til hendes mor var endt med at slå ham ihjel, hun anede ikke at hendes kære moder havde haft et sidespring med kongens egen bror. Hun blev roligt liggende, og kunne ikke holde et lidt selvtilfredst smil fra læberne idet han erkendte sit sande problem. Visionerne havde aldrig fejlet noget, og hun havde trods alt fået lagt grund for et stabilt land modsat Procias, men han var næppe den eneste som havde haft problemer med hende. Hun hævede et slankt øjenbryn. ”Kunne du ikke håndtere en stærk kvinde Matthew? Var det derfor du valgte en så godhjertet og naiv kvinde som Eniqa? Du kunne lide at kontrollere hende, og modsat hende kunne du aldrig kontrollere mig,” hviskede hun intenst mod hans ører, næsten drilsk. Et sted var der vel noget sandhed i det? ”Du er ikke en eneste som har snydt døden min kære.. jeg har gjort det dagligt sågar som en profession, og jeg hæmmer ej heller før jeg har fået min vilje, så det lader til at du og jeg.. kunne få nogle videre sammenstød,” konkluderede hun med den intense hvisken og lod neglene tegne ham legesygt hen over hans bryst også selvom hun kunne mærke hvor stiv han pludselig blev. Det var = magt og det var noget som hun elskede! Deres intimitet var forbudt på alle tænkelige måder, hvilket var noget som blot fik hende til at nyde det endnu mere. Der fandtes intet som elskov med en fjende. Hun var ikke bange for at erkende at Pharrell havde været lidt af en skuffelse, særligt som det første efter livet var blevet pustet tilbage i hendes krop, hans hånende tone bed ej heller på hende, men lod kun smilet bredde sig yderligere. ”Det er menneskeligt at fejle, ikke sandt?” svarede hun upåvirket. De blege fingre begravede sig i hans blonde hår, mens hendes eget faldt let ned over hendes bryst. Hun kyssede ham hårdt og krævende, for en stund inden hun slap ham, kun for at fører kyssende ned over hans bryst rundt i de samme hvide mønstre som neglene havde lavet. Hvad angik hans bukser, så fandt hun hurtigt knappen, hvor hun åbnede dem og fik dem lirket af ham. Det havde til tider sine fordele at være en stærk kvinde, for det kostede hende ikke så mange kræfter. Bestemt spredte hun hans ben så hun havde den fulde tilgang til hans køn. ”Det er sandt… men med mine tænder? Jeg kunne jo komme til at snitte dig,” påpegede hun med et mørkt glimt i øjet idet hun kyssede ham nederst på maven og videre ned over hans hofte, hvor hun ganske bevidst lod den skarpe tand lave et mindre snit så det røde blod endte med at flyde.

[Matthew Igleéias]

Matthew havde slet ikke noget imod at erkende hvordan han havde det med tingene, og som det var lige nu, så var det jo heller ikke ligefrem nogen hemmelighed, at det havde været Jaqia som havde været hans problem. Hun var ikke kendt med sandheden, for i det tilfælde, så var han overbevist om, at hun ville nægte at ligge side om side med ham, og derfor fandt han det bare bedst at tie stille. Han smilede ganske let. Det kunne godt være, at det var den magt og kontrol over Eniqa som for alvor havde ladet ham glide i den retning, men han havde jo virkelig været glad for hende, og det som de havde nået at opbygge til sidst. ”Tror du at jeg er blevet blød, Jaqia? Tror du ikke at en kvinde som dig er noget som jeg sagtens kan kontrollere? Prøv at se.. Jeg har jo gjort dig til en kvinde,” hviskede han ganske let mod hendes øre. Hendes leg med neglene, var uden tvivl noget som satte en frygtelig dirren i ham, og det var uden tvivl noget som han virkelig nød af! Det var ikke just denne side Eniqa havde vist sig fra, og det havde han haft brug for.. noget som selv kunne give ham den hårde konkurrence. ”Det ligger vel til familien at lege med det farlige, uhyggelige og forbudte, og gøre det til en profession? Jeg fik en chance til, og ikke skal du tro, at jeg har nogen intentioner om at stille træskoene igen,” påpegede han med en ganske så kortfattet tone, for han fandt sig slet ikke i det andet! Han sukkede let. At hun legede med neglene, var uden tvivl noget som han nød forbandet godt af! ”Utroligt der i det hele taget er noget menneskeligt i dig..” De isblå øjne søgte direkte i hendes retning endnu en gang. At hun fik lirket hans bukser af, havde han det faktisk fint med, for han vidste at han var en flot mand, med en krop, som man kun måtte være stolt af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Benene spredte han let for hende og med et tydeligt suk. Han lagde hovedet ned i sengen. ”Jeg er ikke bange for dig, Jaqia. Desuden er det her forbudt for os begge… Og du nyder det jo mindst lige så meget som jeg gør,” hvislede han. Det løb ham kraftigt ned af ryggen, da hun lod tanden snitte ned langs hans lår, hvilket fik ham til at trække benet let til sig, for han havde ikke ligefrem forestillet sig hvordan det ville føles. Han stoppede hende dog ikke. Det som skete, og det som hun gjorde, var noget som han virkelig nød forbandet godt af!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Man kunne kalde hende meget, men dum var bestemt ikke en af dem. Matthew nød at have magt og hun havde aldrig været villig til at underkaste sig ham.. det havde Eniqa tilgengæld og derfor havde han elsket hende så højt. Det var en han kunne snører om sin lillefinger – noget som han aldrig ville blive i stand til med hende. Desværre lod det heller ikke til at være omvendt. Det kølige blik hvilede på hans skikkelse. Familieligheden var stor, men ikke noget som hun rejste spørgsmål ved. Jaqia trak sig over ham og nappede ham i øreflippen. ”Det er intet mirakel min kære, jeg er trods alt en kvinde. Lad mig se.. sidst jeg så dig vagte du at vende ryggen til dit folk, til dit kongehus og til dit land, ja jeg tror at du er blevet blød. Det er synd.. en mand som dig med potentiale, en Igleéias.. det var i sandhed en tortur for mig, at dømme dig som landsforræder,” hviskede hun ærligt og lod sin krop trykkes mod hans. Neglene dansede let hen over hans nøgne hud, de kendte begge faren hvis det slog hul, hvilket vel også var det som gjorde det spændende? Den sidste mand på denne jord som hun burde give sig hen til var Matthew, men det var netop den tanke der fik hendes krop til at skrige i ren nysgerrighed og lyst. ”Der findes intet mere pirrende.. end at krydse grænsen til det forbudte og farlige,” medgav hun og førte de søde kys ned over hans krop, smagte på hans nu mere varme hud. Han var grænsen til det forbudte og det pirrede hende i den grad! Hun smilede mørkt bag kyssene ved hans ord. Hun var ganske vidst dyrisk men hun var også menneskelig. ”Tro det eller ej,” svarede hun blot lidt kortfattet inden hun lod den skarpe tand skære et rent snit i hans fine hud ved hoften. En stribe af blod kom hurtigt til syne og løb som havde det været en tårer ned over hans underlig, hvor hun slikkede den bort med største veltilfredshed. ”Fortæl mig præcist hvor meget du nyder det min kære,” opfordrede hun med en næsten udfordrende hvisken og bevægede sig langsomt til hans underliv. Frem for at gå direkte til de søde sager, kyssede hun ham op langs hans inderlår. Ved enden på hendes vandring stoppede hun op et øjeblik, og så op på ham med et mørkt og kækt blik, inden hun lod læberne svøbe sig om hans manddom. Måske dette ikke var noget hun havde gjort meget i, men heldigt for ham var hun lærenem!

[Matthew Igleéias]

Det var dumt og det var forbudt, men det var det som Matthew elskede ved det. Desuden ønskede han slet ikke at fortælle hende, hvor tæt beslægtede de egentlig var, for det var tættere end det som hun nok var kendt med, og det var måske også til det bedste? Hans hjerte slog fast mod hans bryst, idet han roligt vendte blikket mod hende. Eniqa havde han snoet om sin lillefinger, og selv han havde været klar til at slå sig til ro til sidst, og det var det som han havde ønsket at gøre med hende, selvom det var en mulighed som han havde mistet lige så hurtigt som den var kommet. En tanke som uden tvivl generede ham frygtelig meget, men ikke noget som han kunne gøre det største ved, som det var lige nu. Han prustede ganske let. ”Selv en mand som mig, finder en vej at gå, som man ønsker at gå.. Jeg ved ikke om det er gået op for dig, at det er på tide at slå sig til ro? Jeg ville slå mig til ro med Eniqa.. I trygge omgivelser, hvor vi kunne være alene.. Du dømte mig som landsforræder.. hvad med at sørge for at retten sker fyldest..?” nærmest hviskede han. Han var præget af lysten, og den spænding som hun uden tvivl plantede i ham, for følelsen af det, var virkelig fantastisk som han aldrig nogensinde havde oplevet det før! Han slog hovedet let ned i sengen. Neglene havde efterladt sig sine spor, men ikke fordi at hun havde revet hul. Han kendte til risikoen, og han vidste hvad det ville ende med, hvis der gik hul, og derfor valgte han bevidst at blive liggende under hende. ”Tør du krydse den, kæreste..?” hviskede han intenst, som han lod hende arbejde sig ned af hans krop. Det satte en voldsom sitren i ham som intet andet. Jaqia var måske lærenem, hvilket var noget som han uden tvivl håbede på, for det andet, var da uden tvivl noget som kunne drive ham til vanvid, også fordi at han virkelig havde formået at få opbygget den spænding nu, som han ikke rigtigt kunne gøre noget ved af den grund. Han vendte blikket direkte mod hende, ved hendes udtalelse. Hvor meget han nød det? Det var da tydeligt, var det ikke det? I det at hun lukkede sine læber om hans manddom, krummede han tydeligt i tæerne, for han elskede virkelig den fornemmelse! Han trak vejret lettere dirrende og tydeligt med en mindre skælven i kroppen. ”L-lidt mere end hvad jeg nok burde..” svarede han ganske let. Hun skulle ikke have lov.. Hun skulle virkelig ikke have lov til at fange ham i den følelse af ekstase, for det var slet ikke noget som han fandt sig i, på nogen måde! Han satte fødderne i sengen, mest for at skubbe sig længere op i sengen, og deraf også let væk fra hende. Det var meningen at det skulle være ham, som skulle tvinge hende i det.. ikke omvendt!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det forbudte var altid det mest spændende når alt kom til alt, og at dele en intim stund med Matthew var både dumt og forbudt, men Jaqia elskede det.. elskede spændingen. De blev kun ældre for hver dag, og Jaqia vidste at hun en dag ville finde sig selv alene i en seng på dødens rand, gammel, grå uelsket af andre end sine børn og tilhængere. Hun håbede på at møde døden før den tid. Matthew havde været tæt på at slå sig ned, og hvem kunne bebrejde ham selvom hun nægtede at tro på alvoren i det. ”Det lyder.. ynkeligt er jeg bange for. Du slår mig ikke som manden der slår sig ned i trygge omgivelser, Matthew? Ville du have affundet dig med et fredeligt liv i en skov? Med bleskift og en hustru der ville ende med at gå mere op i sine børn end i dig?” spurgte faktisk alvorligt, hun ville gerne vide det. Dog havde hun ikke regnet med at han ville opfordre hende til at sørge for at retten ville ske fyldest. ”Er det nødvendigt? Jeg håbede at du havde lært din lektie,” hviskede hun i hans ører. Hun havde vel sin egen særlige måde at straffe ham på? Hun smilede bag sine søde kys hen over hans krop. ”Jeg frygter ikke grænser min kære. De er til for at skulle overskrides,” svarede hun med en dæmpet hvisken og mente det skam. Hendes hjerte bankede jo længere ned hun bevægede sig til hun til sidst nåede den prægtige manddom som allerede havde hejst sit flag. Hsun smilede tilfredst inden hun sluttede læberne omkring ham og følte hvordan hele hans krop reagerede. Tungespidsen legede roligt rundt i cirkler, smagte på ham til han endte med at trække sig væk. ”Noget siger mig at det er en underdrivelse? Fortæl mig for alvor.. hvor meget du nyder det, Matthew Igleeías,” opfordrede hun intenst og så op i hans blå øjne. Hun rykkede med ham op for hun havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe så nemt! Han havde bragt hende til højder som hun ikke havde forstået sig på, nu var det hendes tur. Hun tog et fast greb omkring hans lår, og satte neglene i dem – dog uden at skære hul, men mest for advarslens skyld så han ville blive liggende denne gang. Hun sendte ham et næsten smørret smil inden hun igen bukkede sig ind over ham og lod læberne omslutte ham igen. De blonde lokker faldt ned over hende og skjulte hendes gøren, også selvom hun var ret ligeglad med hvem der så det eller ikke så det.

[Matthew Igleéias]

Det var ikke ligefrem nogen hemmelighed at Matthew i sandhed havde elsket Eniqa. De havde ventet sig deres eget barn, selvom han nu vidste, at det var dødt. Det var en tid som var forbi, og resterne fra den, var revet fra ham, på den mest grufulde måde. Han havde fundet en kvinde som han kunne elske, og som han vidste, elskede ham, men det var ikke meningen. Ellers havde de ikke været revet fra hinanden på den måde. Umiddelbart tolkede han ikke hendes ord som hånlig eller nedgørende på nogen måde, hvilket kun fik ham til at trække på smilebåndet. Hånden hævede han, kun for at stryge den mod hendes kind. ”Før eller siden, går det op for en, hvor ensom livet er alene og at man ønsker at dele den tilværelse med et andet individ. Den tanke gik op for mig. Jeg ønskede at slå mig ned, Jaqia. Ynkeligt som det nu må være. Jeg havde det godt i skoven og med hende alene, velvidende om at vi snart skulle have en familie,” fortalte han med en ganske ærlig stemme. Dette var så forbudt som noget kunne blive, men det var slet ikke noget som gjorde ham det mindste. Den hemmelighed om deres nære slægtsbånd, var noget som han kun måtte tie stille om. ”Jeg har lært.. tro mig, jeg har lært; Aldrig mænge sig med kongehuset,” påpegede han med en drillende mine. Selvom han stadig var frygtelig træt, så var det næsten som om at dette var noget som kunne vække selv hans krop ordentligt til live. Det var så frygtelig lang tid siden han havde oplevet dette. Han lod hende kysse og kærtegne ham, uden at stoppe hende. Han sukkede dæmpet, som han lod hovedet søge ned i sengen. Grænser skulle overskrides? Ja tak, det skulle han da lige love for! At hun direkte opfordrede ham til at fortælle hende hvordan han havde det med det hele, og hvor meget han nød det, fik ham til at bide sig svagt i læben, for han nød det uden tvivl mere end det som han egentlig burde, og det var slet ikke noget som han kunne gøre noget for i den anden ende! Som hun begyndte at arbejde med hans ædle dele endnu en gang og brugte neglene lige så, måtte han kraftigt bore næverne ned i sengetøjet, for bare at have noget at holde fast i. Han nød det virkelig, og det var noget som virkelig frarøvede ham alt, som hed fokus, og det var ham en frustration uden lige! Hans blik flakkede let. Han måtte jo koncentrere sig pludseligt! ”S-som sagt, så m-mere end jeg b-burde, Jaqia. Du er f-fantastisk til d-det der.:” Et suk brød hurtigt hans læber. Der skulle aldrig meget til for at stemme ham ordentligt, og dem som kendte ham, vidste at han som regel var en mand som gjorde sig hurtigt færdig. Der var en grund til at han som regel gav kvinden en omgang først. Så havde de intet at brokke sig over.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var udmærket klar over at Matthew faktisk havde elsket Eniqa som omvendt. Det var hendes egen lille hemmelighed, men inderst inde, følte hun måske et stik af jalousi ved tanken om at selv en som Matthew havde været elsket.. når hun aldrig havde været det. Om ikke andet, så ikke af den mand som hun havde elsket siden hun havde været gammel nok til at begynde at forstå dyrets veje. Det blide stryg over hendes kind vækkede næsten en form for længsel. Hun var aldrig blevet berørt på den måde for alvor. Tanken slog hun hurtigt væk og lod kulden erstatte blikket som ellers for et kort øjeblik havde udtrykt en hvis form for sårbarhed. Hun var ensom og havde været det i frygtelig mange år. ”Spild af talent kære Matthew. En mand som dig skal ikke gemme sig i lysets skov. Er det noget under at jeg så det som landsforræderi? Du var og er et af vores stærkeste kort og du svigtede mig og til fordel for hvad?” spurgte hun uden spor af medfølelse i det hele taget. Hun var en egoistisk kvinde og hun brød sig bestemt ikke om at han fik hende til at føle sig.. kvindelig og med det, sårbarhed. Hun satte sig op, pludselig uden den samme lyst som hun havde besiddet et øjeblik før. Matthew af alle mænd, formåede at skræmme hende fordi han satte følelser i hende som ikke burde føles i det hele taget. Hun rystede på hovedet af sig selv. Hvad lavede hun overhovedet? Matthew ville ikke drukne hendes lidelser, han ville blot gøre det meget værre.. manden var en pestilens, en plage!
Hun rejste sig uden at skjule sin krop med noget som helst.. han havde set det hele, desuden var hun ikke flov. Det lange blonde hår, var netop langt nok til at dække hendes bryst også selvom det slet ikke var noget hun forsøgte på. Hun foldede tænksomt armene over brystet. ”Selvfølgelig er jeg fantastisk til det,” svarede hun kortfattet og uden så meget som at kaste et blik på ham. Tøjet lå på den anden side af sengen. Hun skævede kort til solstrålen som hun skulle igennem for at komme derover, inden hun skyndte sig at træde igennem den og bed smerten i sig. Forbandede sollys! ”Jeg er bange for at jeg har andet at gøre, Mr. Igleéias, men jeg takker for en yderst.. oplevelsesrig aften,” begyndte hun tonløst og fandt sit tøj frem på den anden side af sengen. Selv for hende var det svært at holde masken, hun havde ikke været glad for at ende det så brat, men den mand fik hende til at føle for mange tåbelige ting, hun var tydeligvis ikke kommet sig helt efter døden. Trusserne trak hun op om de slanke ben uden at værdige ham så meget som et blik.

[Matthew Igleéias]

Mathew havde elsket Eniqa, og et sted, så gjorde han det sikkert også stadig. Han manglede hende, som han manglede noget i livet. Han havde faktisk formået at finde en trivsel i de procianske skove, som han slet ikke havde regent med, og nu lå han her.. Var det noget vidunder, at han slet ikke kunne finde ud af noget? Han havde slået sig til ro, og han havde fundet en kvinde, som han faktisk havde set sig dele livet med. Skæbnen havde bare ikke helt været enig, og det var noget som han jo bare måtte lære at leve med nu. Han kneb øjnene sammen. Spild af talent? ”Jeg tror ikke rigtigt du ved hvor behageligt, det er at finde en, som man føler at man kan slå sig ned med, Jaqia. Kald det landsforræderi om du vil. Jeg gik på kompromis med hendes ønske om fred og ro.. Jeg tog konsekvensen af det, og det blev min død. Jeg så det i det mindste i øjnene, og det var hende jeg kæmpet for.. Ikke andre,” endte han kortfattet. Den tur i Arenaen, hjemsøgte endnu hans mange tanker og drømme specielt. Han havde virkelig kæmpet for sin overlevelse. Han havde bare ikke været stærk nok til at komme igennem det, men okay. Det havde jo trods alt også været Kimeya som havde været hans store modstander. Strøget mod hendes kind, var noget som hun nød. Han kunne spore det så tydeligt i hendes øjne, også selvom det kun havde været for en meget kort stund. Hun var en kvinde. Og det var den rolle som han ville se hende i.
At Jaqia pludselig bare valgte at trække sig og rejse sig fra sengen, var bestemt ikke noget som Matthew brød sig om. Han var for pokker ikke færdig endnu! Han vendte blikket direkte mod hende igen og med de tydelige sammenknebne øjne. Hun var usikker.. Det var den eneste grund til at hun valgte at rejse sig nu, og et sted måtte han jo erkende, at den tanke var noget som morede ham. Uden tvivl endda. Han lod hende passere solens lys i form af den stråle som lige havde kæmpet sig igennem de tunge gardiner, så hun kunne få fat i tøjet. ”Du skal ingen steder endnu, kæreste,” fastholdt han, inden han kravlede over sengen, kun for at gribe fat i hendes arm i et forsøg på at rive hende tilbage i sengen i stedet for. Var hun virkelig så jaloux? Det lignede hende ikke, men selv han vidste at døden gjorde noget ved folk, så mon ikke den også havde gjort noget ved hende? ”Du har sikkert en masse at lave på slottet, men tilsyneladende ikke nok til at, du ikke kunne tilbringe en hel aften og nat her sammen med mig. Du kommer desuden ingen vegne nu hvor solen er stået op, så du kan lige så godt blive hængende,” påpegede han sigende, mens han lod hånden stryge over hendes kind.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia havde aldrig rigtigt forstået sig på den menneskelige kærlighed, det var forvirrende at den kunne være så vekslende.. sandheden var at hun nok ville have gjort det samme hvis det gjaldt Nathaniel. Det var selvfølgelig trist at miste den man elskede, men de vr mange som havde prøvet det, desuden havde hun svært ved at forstå hvordan en mand som ham kunne ende op i Procias skove hvor han var ude af stand til at gøre gavn for andre end Eniqa. Det var han for stor til. Hun rystede på hovedet. ”Jeg er ligeglad med hvor fantastisk det er at elske, Matthew. Sagen er at du valgte at vende Dvasias ryggen da vi behøvede dig mest. Du er en af de største warlocker jeg nogensinde har kendt, og i mine øjne spildte du det ved at flytte ud i ødemarken,” bed hun og kunne ikke skjule sin irritation. Det var ellers sjældent at hun gav udtryk for den, men det var kun på tide at han fik sig en lektie eller to. Som kvinde på en mands plads, så var der sjældent nogen som turde sætte hende på plads eller tvinge hende i en feminin position fordi den som oftest var en kende underlegen, men Matthew formåede at gøre det.. og det var først nu det gik op for hende. Tanken fik hendes hjerte til at banke. Hendes ansigt blev efterlagt i langt mere alvorlige folder og lod enhver rest efter morskab og lyst svinde bort. Det lignede hende ikke at rejse sig før manden var tilfreds, det var som regel en belønning hun ydede dem for det hårde arbejde, men denne gang følte hun faktisk frygten krybe under skindet på hende.
Hun rejste sig, lod ham ligge tilbage i sengen mens hun selv søgte om for at hente sit tøj som lå på den anden side. Det var måske et brat stop, men han havde revet hende med sig tilbage til en virkelighed. Solen stod højt på himlen uden for, turen hjem ville blive frygtelig ubehagelig, men hellere det end at finde sig i dette! Hun blev afbrudt da han greb om hendes arm og trak hende tættere på sengen igen. De kølige, isblå øjne så advarende i hans. ”Jeg er bange for at du ikke har nogen magt over mig, kæreste. Jeg har ikke tænkt mig at lade dig holde mig på mig,” hvislede hun og rev armen til sig med den vampyriske styrke hun besad. ”Jeg giver mig tid til det jeg føler er relevant. Som jeg sagde er du en stor warlock, Matthew, og jeg hjalp dig tilbage på benene. Mit tilstedeværelse er krævet andetsteds,” løj hun og så bort. Det havde intet med jalousi at gøre, det var nærmere frygten for det han fik hende til at føle.. sårbarhed, feminitet, og det havde end ikke Nathaniel formået at sætte i hende. For mange kvinder var det uden tvivl et plus.. hende skræmte det. Hun begav sig ud på den nærmest umulige opgave at snører sit korset selvom de sad ved brystet. Så ivrig som hun pludselig var blevet drillede de små snørrer.

[Matthew Igleéias]

Matthew havde elsket, og det havde været mere end grund nok for ham, til at forlade Dvasias til fordel for Procias. Eniqa havde nydt freden, og selv han måtte erkende, at han havde haft det godt i den tid, han havde haft i Procias. Folk havde ikke været kendt med hans tilstedeværelse, også fordi at de havde holdt sig for sig selv. Hendes ord, var nærmest noget som fik ham til at smile. Stod hun lige nu og påstod indirekte overfor ham, at hun havde haft brug for ham? At han havde haft den betydning? ”Ser man det, ser man det. Fortæller du mig direkte at jeg har betydning her for landet? Er det hvad du fortæller mig? Hvorfor forhindrede du så ikke Malisha i at tage mit liv for andres morskab, hvis jeg var ih og åh, så vigtig for dig, Jaqia? Jeg døde som underholdning for min egen art.. min egen race og til hvilken nytte?” spurgte han ganske kortfattet. Han tvang hende i rollen som kvinde, men det var uden tvivl også der, han ønskede at hun skulle være, for det andet var mere forkert, end det som godt måtte være i den anden ende, og det var slet ikke noget som han fandt sig i, om det var noget som han ellers skulle kunne blive fri for i den anden ende. Han kneb øjnene sammen. Tilfreds var han ikke, og selv vidste han og kunne se på hende, at det hele var noget som påvirkede hende. Hun trak sig jo fra ham, hvilket hun sikkert ikke ville have gjort normalt. Han havde ramt et ømt punkt.. Og det morede ham betragteligt.
At se Jaqia så ivrig efter at komme ud, så vidste Matthew, at han havde ramt et punkt, som hun ikke brød sig om. Hun blev afvisende.. og langt mere, end det som han lige havde regnet med, også selvom han måtte more sig ganske betragteligt ved en tanke alene, så var det ikke fordi at det var noget, som han havde i sinde, at gøre det største ved af den grund. Han lod hende rive armen til sig, for det var ikke fordi at han kunne holde fast. Fysisk, var hun jo trods alt langt stærkere end hvad han var. ”Det er netop den magt over dig, du er bange for.. Jeg kan se det i dine øjne,” fastholdt han kortfattet, idet at han trak sig op i sengen, så han kunne komme op at sidde i stedet for. Turen hjem ville uden tvivl blive ubehagelig for hende, men det lignede bestemt heller ikke den store Jaqia at løbe og flygte. Det var i hvert fald ikke hvad han kendte hende som. ”Du flygter… Men fra hvad? Din tilstedeværelse er måske ønsket et andet sted, og alligevel har du valgt at tilbringe natten her med mig. Frygter du virkelig for mig? Ikke underligt, at du ikke trådte til, for at redde en så stor en warlock som du fremstiller mig som..” Igen greb han ud efter hende, også mest ofr at fjerne den korsettop, så han igen kunne rive hende tilbage i sengen, for han fandt sig ikke i det andet. ”Bliv her,” endte han ganske sigende, og nærmest udtalt, som havde det været en ordre. Han.. ønskede ikke at hun skulle gå nogen steder.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var ret ligeglad med hvor meget han havde elsket, hvad kunne man elske højere end sit eget land? Det land som Eniqa også havde været gjort af. De kunne have fundet fred i Dvasias skove, men han havde ikke tøvet med at vende dem alle sammen ryggen, og hvorfor pokker skulle hun gøre sig umage for at redde en landsforræder! Hun kom ikke uden om at han havde formået at vække en mindre vrede i hende. På de rigtige dage skulle der ikke meget til, og lige landsforrædere var den ene ting hun ikke kunne udstå, og nu stod hun overfor en af de største! Hans ord fik et glat smil til at spille over hendes læber. Hun nød tanken om at han var blevet ydmyget af sin egen race. ”Selvfølgelig havde du en betydning. Warlocker er der mange af, men ikke mange af din styrke, Matthew, jeg beklager stadig at du gav det op. Desuden så giv mig en grund til, hvorfor jeg skulle redde en mand som allerede havde vendt mig ryggen? Du var tabt til noget så ynkeligt som kærlighed, for mig gjorde det ingen forskel om du levede uden nytte for mig i Procias.. eller om du var død,” svarede hun sandfærdigt. Han havde kastet sin betydning fra sig, hvilken gavn kunne det havde gjort hende at redde ham?
Tanken om at blive gjort til kvinde var en ting teoretisk. Men hun fandt sig ikke i at mænd som Matthew rev kontrollen fra hende, det ville være yderst dumdristigt og naivt. Desuden havde han vendt hende ryggen, hun gik ikke i seng med hans slags. Hun rystede en smule på hovedet for sig selv. Var hun blevet så desperat? Armen rev hun til sig, også selvom hun vendte det hårde blik mod ham mens hun snørede korsettet. ”Det eneste du ser i mine øjne lige nu, er foragt,” endte hun med en tone der ikke afslørede følelser i det hele taget. Man kunne vel kalde det for hendes forsvar? For et øjeblik stoppede hun sin gøren og lænede sig frem mod ham. Blidt strøg hun hånden hen over hans kind. ”Kære Matthew… jeg erkender gerne at jeg muligvis har ladet mig rive lidt for meget med, som enhver anden kvinde ville have gjort det og sandheden er.. at hvis ikke du havde påmindet mig om hvad du er - en landsforræder, så ville jeg muligvis have givet dig din livs oplevelse, men jeg beklager. Den slags er et.. turn off, så at sige,” endte hun med en næsten kælen stemme. Som altid forholdt hun sig fattet. Igen strakte hun sig og fortsatte med at binde. ”Din nuværende position, tillader dig ikke at skænke mig ordre, så drop det,” bad hun.