Where the f*ck am I?!

[Matthew Igleéias]

Jaqia var intet andet end et redskab. Han lagde ikke skjul på det, og han vidste at selv Jaqia var klar over at det var sådan at det hele forholdt sig. Han trak let på smilebåndet alene ved hendes ord, for han mente det trods alt. Hvis Eniqa havde været en dukke, så kunne han kun tænke og drømme om hvordan føreren ville være, og det var jo bare yderligere en grund til at han ønskede at mærke hende tæt på sig! ”Som at fortælle et lille barn om sin julegave, når vi når over nytåret.. Jeg synes ikke den er helt retfærdig, når du selv ikke tør gøre noget ved det,” påpegede han ganske sigende. For nu som det var, så var han ikke ligefrem overbevist om at hun faktisk turde at komme så tæt på ham. En ting var han dog klar over; Hvis hun ikke ønskede at være ham så nær, så havde hun tydeligt markeret det for længst, så det var jo yderligere en grund til at komme så tæt på, som det han havde valgt at gøre i denne stund. Han smilede let for sig selv, som han igen lod hovedet søge på sned. Hun tirrede ham, og selvom han var træt, så var han slet ikke i tvivl om, at han sagtens kunne holde til en enkelt omgang selv, også fordi at det vigtigste for ham, var.. at hun fik lov til at se hvorfor han havde det ry og rygte som han havde. Ved hendes ord, så måtte han alligevel vendte blikket mod hende. Måske at bidet havde en betydning i form af en symbolik, men det var ikke noget videre, som han tog sig af. ”Måske.. Men jeg er bange for at slavehold ikke er min kop the.. Jeg sigter for stjernerne, ikke sandt?” påpegede han med en ganske sigende mine. Når det kom til dette, så var det bestemt heller ikke fordi, at han nogensinde ville føje hende, for det var han slet ikke interesseret i! Desuden ville han ikke ligge under tøflen, når det var ham som stod der som en mand! ”Det skal du ikke være bange for kæreste.. Som om jeg nogensinde vil underlægge mig en kvinde..” påpegede han med en sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke engang. Han sukkede dæmpet, som hun tog fat omkring hans ædle dele, for effekten, var slet ikke til at tage fejl af, for det var noget som han uden tvivl godt kunne mærke! Han sank stille ned i sengen under dem i stedet for, hvor han lod hende sidde over ham. Hun sad måske ved styring i øjeblikket, men det var bestemt ikke noget som han tog hårdere end det. ”Pas på du ikke bliver for vant til det..” påpegede han dæmpet. At hun begyndte at lege med fingrene, reagerede kroppen tydeligt på, for det var frygtelig lang tid siden, at han havde oplevet det sidst, og det kunne mærkes! Hovedet lagde han ned i puderne. ”Få de bukser af, Jaqia.. En kjole klæder dig bedre..” endte han sigende. De bukser var da kun i vejen for alle parter!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var ikke fordi Jaqia på nogen måde var påvirket af at være et redskab.. alle brugte andre mennesker i deres lege i livet, folk løj og udnyttede og der var hun ikke et undtag. Hun vidste ligeså at det udelukkende var hendes ry som formåede at vække hans nysgerrighed og i virkeligheden havde hun intet imod det. ”Jeg er ikke ligefrem kendt for min retfærdige sans kæreste. Se det på den lyse side.. det liver jul to gange i år,” svarede hun lettere drilsk. Selvfølgelig var hun gaven som skulle pakkes ud, hvilket han nok allerede havde fundet ud af ikke var så nemt. Det morede hende dog at det ikke var gået op for ham at hun faktisk var ved at give efter. Brystet hang frit til hans beskuelse og hun kærtegnede ham som han havde gjort med hende. Jaqia var ikke rigtigt i tvivl om at han lod sig tirrer af hendes dyr, hun vidste hvordan man tæmmede en mand og hun var ikke bange for at bruge feje tricks. Uden at slippe hans blik lod hun ham ligge under sig, mens hun selv sad over ham, bevidst placeret hen over hans skød. Uanset hvor træt den mand var, så var hun ikke i tvivl om at han var villig til at gøre et forsøg på at gennemfører deres gøren. Bidet for hende var en måde at markere en person som sin.. det kunne bringe ekstrem nydelse, men på den måde ville hun eje ham.. være ham overlegen på alle måder, hvilket hun et sted ikke ønskede. ”Det er sandt.. men jeg kan love dig for at det ikke alt sammen er lige dårligt,” svarede hun med et glimt i de ellers kølige blå øjne. Langsomt bearbejdede hun hans hals med de blide kys, før hun i stedet lod tanden male det efter med sit strøg. Hans hjerteslag var jo næsten hypnotiserende. For et øjeblik lod hun blikket glide i og sukkede med kølig ånde od hans hud. Det føltes som evigheder siden hun sidst havde været en mand ordentligt tæt. ”Godt,” hviskede hun lidt kortfattet, og fortsatte ned over hans bryst, hvor de blonde lokker strøg med langs hans side. ”For.. sent.. kære,” hviskede hun ind mellem de små kys som hun plantede omkring hans brystvorter. At han så ønskede hende i en kjole, måtte kun morer hende. For et øjeblik brød hun kyssene for i stedet at slippe en latter. Den slags havde aldrig været hende.. om ikke andet siden hun havde været et barn. ”Kjoler er en af djævlens opfindelser… roden til alt ondt.. jeg kan lide bukserne,” erkendte hun også selvom hun satte sig op og trak sig væk fra ham. Hun rejste sig og lod ham have frit udsyn til sin krop mens hunlangsomt begyndte at fører læderet ned over sine ben. Efterhånden var hun så vant til det, at det ikke lod til at være et problem for hende i det hele taget. De slanke og dog blege ben kom til syne bag det mørke stof idet hun lod dem falde til gulvet og blev stående i blot sine trusser. En sule drillende nedte hun med at glide ned på sengekanten ved hans side frem for atter at sætte sig over ham, og uden at komme den mindste smule i berøring. ”Bedre?” spurgte hun morende.

[Matthew Igleéias]

Matthew lagde ikke skjul på tingene som han ville have dem, og det var slet ikke noget som han ønskede i det hele taget. Når det nu var sagt, så var Jaqia et redskab til at opnå hvad han ville, som han vidste, at han var et redskab for hende til at opnå hvad hun ville – og det var slet ikke noget som gjorde ham det mindste. Han trak let på smilebåndet. ”Virkelig..? To gange i år.. Det lyder som jeg har været en heldig Igleéias,” påpegede han med en næsten morende stemme, også selvom det skam var ganske alvorligt, og selv i hans øjne. Nu hvor han havde valgt at lægge sig ned i sengen, så var det slet ikke fordi at han underlagde sig hende, men fordi at han vidste at det kun ville gøre langt mere ondt, hvis han ikke gjorde som hun sagde – det var slet ikke fordi at han underlagde sig, for det hele gik jo ud på en magtkamp, og det var slet ikke noget som han havde i sinde at tabe bare sådan uden videre. Desuden var det utrolig rart at det foregik på den måde, for det havde han heller ikke ligefrem kunne sige sig, at være vant til fra før af. ”Tror du virkelig at jeg vil nøjes med en plads som en slave, du kan koste rundt med som du har lyst til, kæreste Jaqia? Så tager du så sandelig fejl.. Jeg sigter højere.. langt højere end det..” Hånden lod han let vandre over hendes bryst, som hun selv legede tæt ved hans hals. Det i sig selv, pirrede ham som intet andet overhovedet, og det var noget som han uden tvivl godt kunne mærke! Øjnene gled let i. Hun gjorde det hele med vilje, og det tirrede ham, som han ikke havde oplevet det i årevis! Det var bestemt heller ikke fordi at hun skulle være bange for, at han ville ende under tøflen, for det ville han på ingen måde! Han nikkede mod hende. ”Det er jeg for meget mand til.. Det er ikke en rolle som du skal over i,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han let blinkede til hende, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At hun så rejste sig og trak sig fra ham, var noget som fik ham til at vende blikket mod hende. ”Jeg tror minsandten du har glemt hvilke fordele der er at finde i kjolerne, kæreste,” påpegede han morende, som han vendte blikket mod hende. Lillemand havde allerede rejst sig, hvor han stort set ventede på at hun kom tilbage igen. Som hun klædte sig af, men valgte at beholde trusserne på, fik kun smilet til at brede sig – med andre ord, så ville hun. At hun så bare satte sig på sengekanten i stedet for, var han dog ikke helt tilfreds med i længden. Han rystede let på hovedet. Han vidste hvad han ville have, og at hun bare sad der… Det var ikke helt godt nok for ham. Han satte sig roligt op. ”Ikke helt… kom her..” sagde han med en mere bestemt tone, end det som han havde brugt til nu. Han rakte roligt ud efter hendes hånd, kun for at trække i hende, for at få hende med op i sengen ved siden af sig i stedet for. Det andet var da bare for tirrende!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Efterhånden skulle man lede virkelig længe efter mænd som turde at give deres mening til kende, særligt overfor hende. De vidste begge at de kun udnyttede hinanden men det lod trods alt ikke at være et problem for nogle af dem, de brød sig ikke om hinanden alligevel.. enhver vidste dog også at der var en enorm forskel på følelser og så.. lagengymnastik. ”Selv du har dine heldige dage,” medgav hun blot. Hun nød at se ham bøje sig for hendes styrke selvom hun ikke gav ham noget andet valg med det faste greb. Der var uden tvivl en magtkamp mellem dem, for hun var vant til at have den i sine hænder, vand til at bestemme skæbnen, men denne gang udfordrede han hende i den grad på det punkt. ”Måske du sigter efter stjernerne Matthew, men jeg lover dig for at der er langt flere fordele i at være min slave end ved at være.. lad os sige warlockernes leder,” svarede hun roligt. Der var jo lidt sandhed i det, også selvom hun kunne forestille sig at mange kvinder fulgte med en sådan stillinger. Det lette strøg over hendes bryst fik hende til at slippe et let suk. Det var rart at han turde berøre hende, og samtidig ikke var for egoistisk til det, for de fleste mænd havde kun fokus på deres egen nydelse og ikke kvindens. Hans ord fik hende øjeblikkeligt til at bryde sine kys. Hun stivnede før hun meget langsomt hævede blikket til hans. Ingen mand nogensinde havde påpeget for hende at hun ikke skulle være mande.. det var efterhånden en rolle som hun var blevet vant til, selv i de perioder hvor hun havde haft Nathaniel omkring sig. Uden helt at vide hvad hun skulle sige, endte hun i stedet med at trække på smilebåndet og trak sig tilbage til hans ansigt hvor hun kyssede hans læber dybt.. man kunne vel sige at de ord for alvor var noget som havde formået at vække begæret i hende? Alligevel brød hun det kort efter blot for at klæde sig af, næsten helt. Hun gled ned på sengekanten og betragtede ham med næsten hungrende øjne, det var nu hvor dyret for alvor var blevet vækket i hende.. eller nok i højere grad kvinden som i utallige år havde længtes efter at blive sat fri. ”Ulemperne opvejer fordelene i dette tilfælde, kæreste. Kjoler vækker mænds nysgerrighed, gør voldtægter til en smal sag, og desuden er de yderst problematiske at bevæge sig,” sagde hun sandfærdigt og nikkede en gang for at understrege sine ord. Hånden lod hun falde i hans som hun lod sig trækkes op i den bløde seng på ny. Roligt lagde hun sig til rette ved hans side, og hævede hånden for at ligge den mod hans bryst i et mere.. blidt kærtegn også selvom det ikke ligefrem lignede hende. ”Nu.. Sir.. Matthew.. Igleéias.. overbevis mig igen om at det er dette jeg ønsker,” bad hun i en dæmpet hvisken mod hans ører, der var trods alt ingen grund til at være højlydte nu hvor de langt om længe var endt så tætte.

[Matthew Igleéias]

Matthew så slet ikke nogen grund til ikke at ville afsløre sine meninger og holdninger for hende, når han selv vidste hvor frustrerende det var, at blive holdt for løgn. Nu som det var sagt, så havde han skam slet ikke noget imod en ekstra jul i form af.. en aften og nat sammen med Jaqia, da det oplagt og tydeligt, at det var noget som hun selv ønskede, mindst lige så meget som det han selv ville, hvilket var noget som uden tvivl passede ham frygtelig godt! Nu som det var sagt, så lod han roligt hovedet søge ned i sengen under hende. ”Utroligt.. Selv et er noget som jeg kan have,” sagde han med en rolig stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som han havde noget imod. En nat med Jaqia – eftersigende den mest erfarende kvinde i hele Dvasias, og nu hvor hun havde lært Eniqa alt det som hun vidste, så var han da spændt på at se hvad den kære dukkefører var i stand til at præstere i sengen. De isblå øjne gled mod hendes skikkelse. ”Jeg sigter for højere end en simpel stilling som en leder for en korrupt race, som kun gør hvad de selv lyster, kære Jaqia.. At ligge her.. sammen med dig, er da en langt større belønning end det klap på skulderen og en simpel position, som slår alle ihjel før eller siden,” påpegede han med en rolig stemme. Selv var han slet ikke bange for at berøre hende eller noget lignende, og han ønskede jo lige så at skænke hende den nydelse. Han var ganske vidst træt, men selv han kunne vel godt holde til en omgang eller to? Nok en, men det var trods alt også bedre end ingenting! Med henblik på rollen som mand, så var det tydeligt for ham, at det var en som Jaqia var blevet lidt for vant til at indtage, hvilket hun slet ikke skulle have lov til når hun var omkring ham. Der var det udelukkende rollen som mand som tilfaldt ham som ingen anden! Kysset som hun skænkede ham, gengældte han selv med den største glæde, også selvom den glæde var så frygtelig.. kortvarig! Han fnøs let, som hun trak sig, også selvom tanken om at tøjet faldt, gjorde det hele til noget.. særligt og specielt, for det var noget som uden tvivl passede ham helt fint! Kjolerne var uden tvivl noget som ville passe hende bedre – og samtidig glæde en mand som ham. ”Du har tydeligvis glemt alle fordelene i det.. Det efterlader en masse til den mandlige fantasi.. Det giver en oplagt mulighed til at.. lege ved middagsbordet.. Og det gør dig feminin,” påpegede han roligt. Selvom han stort set lå påklædt, så sagde han ikke noget til det. Han ville vise Jaqia, at han sagtens kunne give hende som kun en sand og ægte mand kunne gøre det. ”Hvad du ønsker, skal du få, min dronning,” sagde han roligt, som han lagde hende ordentlig ned i sengen, inden han roligt søgte ned langs hendes krop, idet han roligt tog fat om hendes trusser, som han roligt trak af hende langsomt og stille. ”Første akt..” hviskede han let, som han blinkede til hende, idet han roligt tog pladsen mellem hendes ben, sank ned mellem dem, hvor han roligt lod tungen gøre forarbejdet mellem de nedre læber.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var faktisk en kvinde som satte meget pris på hans holdninger og meninger også selvom de måske var anderledes fra hende. Hun var kvinde nok til at indse sine fejl, og hun lod sig heller ikke fornærme når nogle påpegede det for hende. Roligt lagde hun sig i sengen under ham, med det kølige blik hvilende på hans ansigt. De rosa læber skiltes i et lettere tilfredst smil. ”Tydeligvis,” svarede hun blot. De fleste fandt grund til at prale når først de havde været sammen med hende, og mange var overbeviste om at de skulle være landets nye konge, hvilket selvfølgelig var naivt, så hun var faktisk glad for at vide, at det ikke var tilfældet ved Matthew. Nu hvor hun havde valgt at bukke under, så var hun meget spændt på at se hvad han kunne præstere, om han kunne leve op til sit ry. Det forundrede hende dog lidt at han ikke havde tænkt sig at indtage sin gamle plads som warlockernes leder, hun vidste hvilken stolthed han havde fundet i den stilling. ”Ser man det.. jeg tror minsandten at der er første gang jeg har hørt dig sige noget direkte.. fornuftigt. Jeg må dog erkende at jeg næsten er en kende skuffet.. hvis nogle kan sætte de bæster på plads, så er det dig,” erkendte hun ærligt. Man kunne sige meget om Matthew, men han havde formået at holde ro på sin race, hvilket bestemt ikke var nemt særligt ikke med henblik på problemerne med dæmonerne. Det mest overraskende var jo næsten at han tvang hende ind i en kvindelig rolle som hun aldrig rigtigt havde fået lov til at indtage. Måske det tog kontrollen lidt fra hende, men et sted kunne hun godt lide hele tanken. Smagen af hans læber sad endnu på hendes.. hun lod tungespidsen stryge over dem for at få hele oplevelsen med sig. Det var så mange år siden at alle kroppens sanser havde været vækket på den måde. Hans ord fik hende til at slippe en lidt kort latter. ”Den slags er måske spændende.. og relevant, hvis man havde en mand som ville bide sig fast i alt dette. Du glemmer at jeg ikke er interesseret i at have nogle så tæt på mig, og desuden.. er jeg bange for at jeg er i en position hvor jeg ikke kan tillade mig at være.. feminin.. om ikke andet så indtil jeg indgå ægteskab, hvilket har.. frygtelig lange udsigter,” svarede hun sandfærdigt. Så selvstændig som hun var ønskede hun ingen mand til at bestemme over hende, desuden ønskede hun jo ikke andre end Nathaniel. Enden løftede hun en smule så kan kunne fører trusserne af hende og dermed blotlægge den blege krop helt. Hun smilede for sig selv, og lod blikket glide i, som hun spredte benene for at han kunne komme til. Følelsen af hans varme ånde, og skægstubbene som hun altid eftersøgte, fik hendes hjerte til at slå med faste slag. Idet han lod tungen kæle for hendes nedre, måtte hun selv gribe fast omkring sengetøjet under hende. Der var ingen tvivl om at han vidste hvad han gjorde. Det sitrede i hele kroppen og for en enkel stund følte hun sig faktisk.. varm. ”Mhmm,” mumlede hun dæmpet, og skød underlivet mod ham næsten i tiggen efter mere.

[Matthew Igleéias]

Matthew var en mand af kraftige holdninger og meninger, og det var slet ikke fordi at det var noget som han havde tænkt sig at skjule. Han havde en kommende juleaften at se frem til, og han ville uden tvivl nyde det! Og nu hvor han vidste, at det var noget som hun lige så var frisk på, så var han bestemt heller ikke den som ville skjule det, for han ønskede det jo lige så. ”Nu fik piben jo straks en helt anden lyd.. Og Matthew kan lide hvad han hører,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han let blinkede til hende igen. Nu hvor han var så tæt på at få hende afklædt og skubbet tilbage i rollen som en kvinde, så var det egentlig også noget som passede ham ganske udmærket! Posten som leder var han slet ikke interesseret i. Ja, hvem der egentlig stod som leder i dag, vidste han ikke, hvis han skulle være helt ærlig, så var han også ligeglad, for han kunne ikke bruge det til noget. At det så forundrede hende så meget, var et sted en tanke som han måtte finde direkte morende. Han kuklo ganske let. ”Jeg så hvad den post gjorde ved mig, Jaqia.. Der hviler en forbandelse over den, og jeg kan trygt love dig, at det slet ikke er noget som jeg har i sinde at gennemgå endnu en gang.. Lad den rette komme til i stedet for.. Som sagt, så sigter jeg langt højere.. Jeg er fornuftig.. Jeg vil da ikke nøjes,” påpegede han med en rolig stemme, som han let blinkede til hende endnu en gang. Han havde fået tøjet af hende, og hun lå næsten blotlagt, hvilket også var noget som passede ham helt fint! Han sigtede for ting højere end det, og det var noget som hun lige så godt bare kunne vænne sig til. Hun ønskede dette mindst lige så meget som det han selv ville, og selvom han var ved at være temmelig træt, så var han overbevist om at han godt kunne holde til en omgang. ”Selvfølgelig kan du tillade dig at være feminin kæreste.. Du har en fyldig barm, brede hofter, og din kvindelige list.. Hvad bliver mere kvindeligt end det? Vis det frem med stolthed.. Det har du da mest af alt fortjent,” sagde han med en rolig stemme, idet han roligt fik hende lagt godt på plads ved sig, for det var der han agtet at have hende. Han fik hende roligt blotlagt, hvor selv han kunne mærke, at hun ikke kæmpede imod, hvilket også var noget som passede ham særdeles fint! Tungen lod han kæle for hendes nedre, mens han lod neglene let bore sig ned i hendes lår, også mest for at tirre hende. Som han kunne høre på hende, at det lige så var noget som hun lod sig påvirke af hans gøren. At hun skubbede sig tættere på ham, fik ham kun til at trække sig en anelse. ”Hvad… Er det en tiggen for mere.. Kæreste Jaqia?” spurgte han morende, som han roligt trak den ene hånd til sig, kun for at lege med sine fingre – uskyldigt, kælent og blidt.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia nød kun at være gaven til deres egen lille private juleaften. Det var selv en glæde som var blevet dem frataget dem hver især, så mange år de havde tilbragt i en kiste under jorden. Den eneste grund til at det var gået så vidt imellem dem, var fordi at de begge nok følte sig forvirrede og alene i denne verden som pludselig synes fremmed, om ikke andet for hende, men hans ansigt.. det ville hun genkende overalt. ”Pas på med at gøre dig den konklusion for tideligt,” påpegede hun en kende drilsk. Han havde formået at gøre noget som ingen mand før ham rigtigt havde, og det var at få hende til at føle sig som en kvinde. Det lod til at være vigtigt for ham at pointere, og hun kunne faktisk godt lide følelsen også selvom hun havde en kende svært ved at slippe den kontrol som hun altid havde haft, og specielt fordi hun ikke nærede den store tillid til manden over sig. Jaqia forstod udmærket hvorfor han ikke havde lyst til at indtage rollen som leder igen, det var en hård rolle, han ville ganske vidst kunne magte det, men på hvilken bekostning? ”Du kan ikke sigte synderlig meget højere end det, Matthew. Lederstillingen er måske forbandet, men hvis du tror at enhver anden stilling.. højere end det ikke er det, så tager du fejl. Alt kræver ofre,” sagde hun og sendte ham et lidt sigende blik. Hun havde måttet ofre sin barndom til fordel for bekymringer og store beslutninger, hun havde måttet ofre sin kvindelige stolthed for at kunne leve i en mands rolle, og nu var det ikke længere en position som hun havde mere, så hvad skulle hun nu give sig til? De blå øjne fulgte ham som han sank ned over hendes krop og ned til sit skød, først der lod hun dem glide i skjul bag sine øjenlåg. Selvom hun ikke reagerede særlig meget på hans ord udadtil, så var det faktisk meget rart at blive bekræftet i at hun endnu var en smuk kvinde, for selvom hun var stærk og selvtilliden intet fejlede, så var hun ligeså en kvinde som havde brug for at vide, at der endnu fandtes mænd som kunne fanges ved synet af hendes krop. ”Jeg er en kvinde, Matthew, jeg har et bryst, jeg har hofter og jeg kan mine kvindelige list såvel som alle andre, men du glemmer skyggerne af royaliteten, og i det henseende er kjoler ikke praktiske,” fastholdt hun roligt. Ordene tav hurtigt idet han begyndte at kæle for de nedre dele med sin tunge. Den bløde følelse, vækkede gamle følelser som hun fuldkommen havde glemt. Neglene i hendes lår legede kun yderligere med dyret.. hun blottede tænderne og stønnede hæst ved følelsen, det var svært at lade være, desuden så hun ingen grund til at skjule sin nydelse. Skuffelsen vældede ind over hendes krop som en bølge idet han stoppede. De blå øjne kom frem for sit skjul og faldt i hans blik. ”Jeg tigger og beder for.. for intet,” svarede hun en smule anstrengt også selvom glimtet hvilede i hendes øjne. Hun ønskede ikke at han skulle stoppe, det var den mest fantastiske følelse hun havde fået længe.. også fordi han ikke blot ventede på at hun gjorde alt arbejdet.

[Matthew Igleéias]

Matthew havde bestemt ikke noget imod Jaqia som en ekstra julegave på hans egen ganske særlige juleaften – som det var i denne stund, for det var noget som uden tvivl kun gjorde det meget bedre, selv for hans vedkommende. Han sendte hende et tilfredst smil. Han betragtede hende med en iskold mine, for det var jo trods alt det som lå mest naturligt til ham. ”Skulle jeg da ikke være tilfreds med en ekstra juleaften på denne måde? Kæreste Jaqia.. Jeg får jo hvad jeg vil have..” påpegede han med en endelig stemme, som han let blinkede til hende. I sig selv, så var han ikke en mand som fandt sig i hvad som helst, og når det kom til hende, så agtet han godt nok at holde hende i rollen som kvinde, for det var uden tvivl der, hun havde brug for at være, og han fandt sig bestemt ikke i den mandlige attitude og fremgangsmåde, for selv han vidste hvad han ville have! Når det kom til lederstillingen, så var det slet ikke en position som han var det mindste interesseret i, for det var han ikke. ”Jeg havde måske nosser og rygrad nok til at holde styr på dem, men selv jeg har allerede hørt en ting eller to af folk rundt derude.. Tro mig kæreste.. Jeg kan udrette langt mere for ens om dig, uden den stilling at være lænket til,” påpegede han med en endelig stemme. Nu hvor han havde fået hende blotlagt og det hele, så var det bestemt heller ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste i den anden ende, for det var uden tvivl noget som kun glædede ham. Et godt skridt på vejen var jo at få tøjet af hende, få hende lagt i sengen, og så måtte han jo vise, at han var mand nok til at give hende hvad hun havde brug for, for det var åbenbart ikke noget som hun selv havde mærket sig af igennem frygtelig lang tid. Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste. Han sendte hende et kynisk smil. ”Jeg skal vidst vise dig de mange fordele endnu en gang.. Bare for at minde dig om, hvad du egentlig snyder dig selv for,” hviskede han endeligt.
Arbejdet med tungen var egentlig selv noget som han havde savnet. Umiddelbart var dette ikke noget som han gjorde med alle og enhver, men nu hvor det var Jaqia – den kvinde i Dvasias, som var kendt for at være den bedste, så var selv kun det bedste godt nok at skænke hende i den anden ende. At hun skubbede sig tættere på ham, at hun lå og nærmest stønnede og hvæsede, så var hendes dyr uden tvivl påvirket af hvad han gjorde, og det var noget som passede ham særdeles fint! Allerede nu var han jo på rette vej! ”Åh virkelig..? Jeg kan sagtens stoppe igen, hvis det er det, min kære..” påpegede han med en rolig stemme. Hans fingre fortsatte sin leg med hendes nedre, også fordi at han kunne se hvor påvirket hun var af det. Igen sænkede han sig roligt ned på plads igen. ”Fortæl mig det, Jaqia.. Skal jeg fortsætte..?” hviskede han endeligt, som han kort strejfede hende med tungen.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Den kølige mine var ikke noget som Jaqia tog særlig højtidligt, hun gjorde trods alt selv brug af den. For et kort øjeblik kunne hun ikke lade være med at betragte ham lidt overvejende, det var jo ikke fordi hun havde synderligt meget lyst til at skulle give ham sin vilje, men denne gang var hendes egen ligeså stærk som det hans var, hun savnede følelsen af at have en mand tæt på sig, og specielt en som vidste hvad han lavede. ”Bliv ikke for vant til det,” svarede hun lidt kækt idet hun tog hans egne ord og vendte dem mod ham. På trods af at han var en intelligent og stædig mand, så var Jaqia vant til at være den ledende.. hun havde aldrig kunne tillade sig at have følelserne uden på tøjet, eller at bærer en kvindes følsomme sind, hun havde været tvunget til at tænke taktik og politik konstant, så det at han tvang hende til at være kvinde for en gangs skyld, havde hun frygtelig svært ved at forholde sig tiul. Hendes mine var hurtigt blevet stram netop fordi dette pludselig ikke var en rolle hun kunne genkende. ”Den må jeg alligevel give dig.. de blev ført at hård hånd, men Matthew.. giv mig blot en god grund til pludselig at følge mig når du ikke har gjort andet end at vende mig ryggen gennem et utal af år? Giv mig en god grund til at jeg skal skænke dig den tillid,” bad hun med et næsten farligt glimt i øjet. Hun var skeptisk og lagde ikke skjul på det, for han havde trods aldrig givet hende grund til andet. På trods af at Jaqia lå afklædt så nåede kulden hende ej, de rytmiske hjerteslag og følelsen af hans krop mod hendes gav hende en falsk følelse af varme som hun nok var mere eller mindre afhængige af gennem årene. Hun sukkede dæmpet og lod blikket glide i ved måden han kælede for hendes underliv. ”Du skal næppe vise mig noget som helst kæreste, dette er et engangsforetagende,” mumlede hun en kende fraværende og anstrengt, idet et støn i stedet brød hendes læber. Den bløde fornemmelse var uden sammenligning for det var aldrig noget hun før havde oplevet med nogen mand. At han så bare valgte at.. stoppe fik hende til at åbne øjnene ig føle et stik af skuffelse. Hun betragtede ham roligt med begæret lysende langt ud af de blå øjne. Hun vidste udmærket at hans krav udelukkende var til hendes ydmygelse hvilket bestemt ikke var noget hun fandt sig i! Det havde været så meget nemmere at afvise hvis ikke det havde været på grund af de korte strøg med tungen. Hun strammede grebet om sengetøjet og følte hvordan stoffet blev fugtigt i hendes næver. Langsomt slap hun grebet med den ene og lod den søge ned for kort at stryge ham over kinden inden hun tog et fast greb omkring hans halvlange lokker. ”Du kan bare lige vove på at stoppe nu kæreste,”{/color] endte hun direkte befalende, det lå hende jo ret naturligt. Underlivet skød hun let mod ham som tegn på at han godt kunne f å fingeren ud af hullet og fortsætte sit arbejde!

[Matthew Igleéias]

Matthew var nu som Matthew nu en gang var, og det var bestemt heller ikke fordi at han havde nogen intentioner om at skulle forandre sig for en anden kvinde, for det var skam slet ikke noget som han kunne sige sig, at være det mindste interesseret i! Drejningen som dette nu havde taget, var uden tvivl af slagsen, som faldt i frygtelig god jord hos ham. ”Jeg er bange for, det allerede er for sent,” sagde han med en rolig stemme, som han let blinkede til hende. Hovedet lod han søge en kende på sned, også selvom det nu heller ikke var noget som han tog synderlig højtideligt. De lignede hinanden skræmmende meget, også selvom det åbenbart kun var ham, som så den familielighed, som var tættere på end det som nok var almen kendt, men det var nu også noget som han havde det ganske fint med. Han havde måske aldrig fulgt hende, men det var jo trods alt også noget som han havde sine personlige grunde til. Han havde ikke været klar til det, og så var det egentlig bare nemmest for en som ham at være rebelsk og bare.. hamrende irriterende, for det vidste han jo godt, at han kunne være. ”Respekt skal være gensidigt, kæreste.. Jeg blev ikke mødt med mine krav og forventninger.. Så jeg kunne ikke se nogen grund til at skulle gøre det i gengæld. Jeg styrede muligvis en hel race, og jeg tør vove at påstå at jeg har været blandt de bedre til det. Jeg har passet mit.. som så mange andre har passet deres,” svarede han endeligt og med en rolig og sandfærdig mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som hun nu ville det eller ikke. Han trak let på smilebåndet. Hun ville måske forsøge at fastholde det på et engangsforetagende, men selv han kunne jo så tydeligt se hvor påvirket hun efterhånden måtte være af det her! ”Enhver som har sagt det, er endt med at komme krybende tilbage, kæreste.. Lad være med at komme med udtalelser, som du ikke engang er sikker på, at være i stand til at holde,” påpegede han sigende. Lysten stod så tydeligt i hendes blik, hvilket uden tvivl også var noget som morede ham. Han var måske ved at være en træt mand, men af den grund, så var han dog stadig i stand til at gøre disse ting, og det var noget som selv måtte glæde ham, for så havde han da heller ikke mistet grebet helt! Hendes direkte beordrende tone og det at hun faktisk tog fat i ham, og rykkede tættere på ham igen, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet igen. ”Som du befaler..” indskød han endeligt, som han roligt lagde sig til rette igen. Hans negle greb fat i hendes lår, idet han bare lod tungen arbejde for sig. Nu hvor det var noget som hun ønskede så brændende, så skulle han skam nok sørge for at give hende en omgang, som hun sent ville glemme! Tungen arbejdede intenst over de intime og pirrelige områder – uden tvivl, så vidste han hvor han skulle ramme!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia forventede intet af Matthew, for hun vidste at det ville være direkte nytteløst. Den mand var uforandret, ligeså kæk og selvsikker som altid og kun med ønsket om et knald i hovedet men hun vidste det jo, det var ikke fordi hun selv var ude på særligt meget andet. Lettere opgivende, himlede hun med øjnene og rystede en smule på hovedet. ”I så fald er jeg bange for at skuffelsen vil være uundgåelig,” svarede hun blot. Hun havde ikke tænkt sig at give efter for ham eller hans ønsker igen, så hun ville i den grad råde ham til at nyde dette såvel som hun selv gjorde. Det var en sjældenhed at finde mænd som prioriterede kvindens nydelse, og det var bestemt det sidste hun havde forventet af lige Matthew. De var langt mere tæt end det som de burde være, også selvom Jaqia ikke havde kendskab til familiens store hemmelighed, hvilket i dette tilfælde nok var til deres begges bedste. Hun sukkede tungt. ”Selvfølgelig ikke. Du gav mig intet at forholde mig til, så jeg måtte drage en beslutning og det var ganske vidst mit tab men.. hvad får dig til at tro at noget er ændret? Hvem siger at jeg nærer den respekt for dig nu?” påpegede hun næsten drilsk. Det var stadig ikke fordi at hun brød sig særlig meget om ham, men det behøvede jo ikke at have noget at sige når det kom til dette, som hun også havde nævnt så havde hun været tættere på folk som hun havde brudt sig mindre om end ham. De blå øjne gled atter i skjul. Hun smilede for sig selv idet han fastholdt at hun ville komme løbene tilbage. ”Du glemmer at jeg ikke er hvem som helst, Matthew. Jeg vender aldrig tilbage til en fuser. Jeg kender mere end rigeligt mænd hvis største ønske er at komme mig tæt.. jeg kunne tage en om dagen for resten af min tilværelse uden at finde den samme to gange,” hviskede hun dæmpet. Det var nok ikke meget løgn, og selvom det næppe ville være at behandle sig selv med værdighed, så var det jo mere eller mindre sådan det have været gennem stort set hele sin tilværelse. Det blev gjort ret klart at hun ikke ønskede at han skulle stoppe isn gøren.. måske endda på en lettere desperat måde, men det føltes virkelig fantastisk! Hun nikkede tilfredst og slog hovedet tilbage idet han atter tog pladsen mellem hendes ben. Hånden fjernede hun ikke, men lod fingrene begrave sig i hans lokker for at holde ham på plads. Jo mere intenst han arbejdede, des hyppigere blev hendes åndedræt også selvom halvdelen af dem svandt ud i søde suk og støn. Der gik ikke lang tid før hun var ude a stand til at ligge skjul på sin nydelse og følte varmen vælde ind over hendes. Benene forsøgte hun at samle omkring hans ansigt, ikke for at holde ham fast, tværtimod så fordi hun ikke vidste hvordan pokker hun ellers skulle tackle den intense følelse, det var slet ikke en hun var vant til hvilket ikke sagde så lidt! Hendes krop skælvede under hans behandling, grebet om sengetøjet og hans hår blev forfærdeligt stramt et øjeblik før hun endte med at falde slapt hen i madrassen under hende med et dybt og ikke mindst tilfredst suk.

[Matthew Igleéias]

Matthew lagde ikke synderlig meget i dette, men det var vel heller ikke noget at sige noget til? Det lå ikke til deres familie at søge til en og faktisk holde sig til en, så det at det var et.. engangsforetagende, som hun nu kaldte det, var han nu alligevel ikke så sikker på, men det var noget som hun jo måtte finde ud af på egen hånd, for han skulle da endelig ikke blande sig. Han smilede let for sig selv. ”Jeg bliver ikke skuffet..” hviskede han med en rolig stemme. I det store og hele, så vidste han at han ikke ville blive skuffet, for selv nu kunne han jo se, at hun var under kraftig påvirkning af dette, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han smilede let for sig selv, som han lod hovedet søge let på sned. Han vidste godt, at det var hendes søn som sad på tronen – det havde han hørt nogen snakke om, om ikke andet. Selvom der endnu var meget som han skulle have på plads hvad det her angik, så var han ikke dum af sig. Han smilede let. ”Jeg har måske aldrig støttet dig, men hvem siger ikke, at jeg støtter op om din kære søns kongedømme? Du respekterer mig måske ikke, og alligevel vælger du at komme så tæt på mig..” påpegede han med en rolig og sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Det betød intet hvorvidt om hun nærede respekten for ham eller ej, for hun nærede en tillid ved at lade sig ligge sådan foran ham, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde ham det mindste, for det var jo noget som de begge uden tvivl måtte nyde forbandet godt af i den anden ende. Han smilede let for sig selv. ”Det har du måske.. Men ingen har formået at skænke dig, hvad jeg har gang i, kære Jaqia.. Jeg er ikke en fuser.. Jeg er det bedste, du nogensinde kommer til at opleve,” fortsatte han i sin intense hvisken. Der var jo trods alt heller ikke nogen grund til at hæve stemmen når de var så.. intime og så tætte. Uden tvivl var Jaqia bestemt i sin handling om at han ikke skulle have lov til at slippe. Også selvom det ikke gjorde ham det mindste, så fortsatte han sin gøren med tungen. Han ønskede at give hende oplevelsen, også selvom det uden tvivl kom bag på ham, at hun slet ikke kunne holde til mere, end det som hun præsterede på denne måde. At hun klemte omkring hans hoved og med de hyppige støn, så nægtet han at opgive, for han ville gøre hende fuldstændig færdig med det hele! Som hun gjorde sig færdig, fik han stort set det hele i ansigtet. Han slugte nu det som han havde fået i munden, inden han roligt trak sig væk fra hende. En intens oplevelse var det, og det vidste han skam godt. Han endte roligt med at trække sig op over hende igen, kun for at kysse hendes kind. ”Fortæl mig, hvis du har oplevet noget bedre end dette, kæreste,” opfordrede han roligt. Han satte en kvindes velbefindende først – det var noget Eniqa havde lært ham.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia vart ikke ude på at finde en til at holde af hende, hun klarede sig fortrinligt alene, desuden så tillod dyret hende kun at holde af en enkelt mand, en mand som ikke ville have noget med hende at gøre efter hun var blevet en voksen og selvstændig kvinde. ”Det håber jeg du har ret i,” svarede hun en let hvisken og sendte ham et køligt smil. De fleste lod sig skræmme af en stærk kvinde, men mange glemte at hun var mere end bare en tidligere dronning. Hun nød at blive udfordret som det han gjorde denne aften. Noget havde måske ændret sig i det store billede da det nu var hendes søn som sad på tronen og ikke hende. Selvom hun oftest gjorde lidt grin med det, så var det en tanke hun havde svært ved at forholde sig til, alt dette ville jo nok et sted altid være hendes selv når det ikke var. Hun slap en latter også selvom det var en af dem som kun udtrykte opgivenhed. ”Matthew, Matthew, Matthew.. du ved at han fører nøjagtig samme politik som jeg, han er et produkt af mig. Han er kommet af mit skød, har næret sig ved min barm.. det ville være naivt at støtte ham i troen at alt bliver anderledes.” påpegede hun sandfærdigt og lod latteren forstumme. Hun var stolt af sin søn og forlangte ej heller at han skulle gøre altid på den måde hun bad ham om, også selvom det ikke var svært at se hvem der var mor til ham. ”Desuden ved du såvel som jeg, at respekt og sex er to vidt forskellige ting,” indskød hun næsten morende. For hende behøvede der ikke være det ene før man kunne gøre det andet, den slags var for naive kvinder som ventede på den eneste ene og den slags fandtes ikke.. eller gjorde den? Den intense hvisken var som sød musik i hendes ører, og fik en skælven til at løbe igennem hende af ren og skær spænding og det var sjældent hun følte det. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om kæreste,” erkendte hun mellem de små suk og støn der til sidst mundede ud i det endelige mål. Hun sukkede tungt og slap langsomt grebet om ham idet hun lagde slapt tilbage i sengen med hjertet hamrende mod hendes bryst og hele kroppen fyldt med en særlig form for velvære. At han så trak sig op til hende fik hende blot til at ligge sig på siden, hvor hun i stedet kyssede hans læber, som smagte af hende. Roligt greb om om sengetøjet og førte det op, for at tørrer ham en smule om munden, uden at lade det lettere tilfredse glimt i blikket skjules. Med blide strøg berørte hun hans bryst og førte langsomt hånden længere og længere ned. ”Jeg må give dig, at jeg er imponeret over dine evner med tungen, Matthew men du har trods alt ikke bevist for mig dine virkelige evner endnu,” svarede hun morende, og lod hånden snige sig ned under hans bukser, kun for at stryge hen over de ædle dele. ”Og imens vi eventuelt venter på at jeg bliver klar igen, kan du lære mig det finurlige trick,” opfordrede hun og begyndte let at kysse ham ned over halsen.

[Matthew Igleéias]

Matthew gjorde sig ikke rigtigt nogen forhåbninger om noget som helst, også selvom det udelukkende var for at beskytte sig selv. Selv han havde mistet frygtelig meget, men det havde slet ikke fået lov til at gå ud over hans selvværd eller selvtillid, for det fejlede skam slet ikke noget. Lige nu ønskede han bare at vise den kære Jaqia, at han var det bedste, som hun ville komme i nærheden af, og det var uden at skulle tøve det mindste. Han sendte hende et let smil. De var direkte og ærlige overfor hinanden, hvilket passede ham særdeles udmærket. ”Jeg kan garantere dig for, at jeg ikke bliver skuffet, kæreste,” sagde han roligt. Allerede nu var han faktisk ganske godt tilfreds, for han havde fået hende kastet i rollen som kvinde, og det var noget som uden tvivl passede ham selv helt fint, så det i sig selv, var heller ikke noget som sagde så lidt igen i den anden ende. Han smilede let for sig selv. ”Han er måske afkom af dit skød, kære Jaqia, men der skal to til en tango.. Rygternes siges – for mig i hvert fald, at den store Nathaniel Diamaqima står som knægtens far.. Og det passer mig fortrinligt. En som ikke bare har med dig at gøre.. Jeg støtter ham, som jeg måske ikke støttede dig,” sagde han med en rolig stemme. Han var en ærlig mand, og han snakket lige ud af posen, selvom det slet ikke var fordi at det var noget som han gjorde det mindste ved lige nu. Det var bare den mand som han var, og han vidste jo, at hun var en direkte afstøbning af ham selv, og han kunne jo tydeligt se den familielighed. Den var jo skræmmende tydelig! ”De behøver slet ikke være sammenhængende ved det her, kæreste.. Man kan godt nyde hinanden.. uden respekt.. Tillid er jo straks en helt anden sag,” sagde han endeligt, som han let blinkede til hende. At hun selv måtte nyde det i så voldsom en grad, var slet ikke noget som han sagde det mindste til, for han ville gerne give hende den oplevelse og sætte hende først – ligesom Eniqa havde lært ham; At tage hensyn til kvinderne, og hvad de selv ønskede, for han ville altid få igen senere. Han trak sig roligt op over hende, hvor han mødte hendes læber i et blidt og roligt kys. ”Jeg er slet ikke gået i gang endnu, kæreste.. Det her er mig blot en opvarmning..” At hun strøg ham over læberne, sagde han ikke noget til, for selv det var en form for omsorg, som han ikke havde oplevet igennem frygtelig lang tid. Han smilede let for sig selv, som han roligt lagde sig til. Han var ganske vidst træt, men det var bestemt heller ikke fordi at det fik lov til at sætte en stopper for noget som helst, som det stod lige nu. ”En magikydnig afslører aldrig sine tricks,” hviskede han roligt mod hendes øre, idet han skubbede underlivet mod hendes hånd. At hun strejfede ham der, sagde han intet til, for det var uden tvivl noget, som han selv frygtelig godt kunne lide!