Where the f*ck am I?!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Deres familieære bånd var ganske vidst ikke nok til at få Jaqia til at bakke ud, den slags havde aldrig været en særlig stor grænse for hende at bryde, hun havde trods alt haft et frygtelig intimt forhold til begge sine brødre. Det var nok i højere grad hendes ry der gjorde at hun ikke kunne give efter for hans charme selvom det virkelig var fristende. Det var almindeligt kendt at hun aldrig havde brudt sig meget om ham, og det at komme så tæt på ville blot sende signaler om at hun var blevet svag. Langsomt vendte hun blikket mod hans ansigt og lod det kølige blik falde i hans, med et et lidt kækt glimt. ”Jeg reagere på dine kærtegn som enhver anden kvindes krop lader sig påvirke af en mands kyndige hænder, det ændre blod ikke,” svarede hun sandfærdigt. Hans kærtegn vækkede en sitren i hende, én længe savnet følelse, men stadig ikke stærke nok til at hun ikke var i stand til at se bort fra dem. Afvisningerne lod ikke til at bide på ham selvom hun forsøgte at gøre sit ønske klart. Næsten i protest lod hun blikket glide i som forsøgte hun at finde søvnen hvilket han ikke gjorde nemt for hende. ”Jeg tror ikke på din omsorg, Matthew om du besidder den eller ej. Hvem siger desuden at jeg har brug for.. omsorg?” påpegede hun endnu med lukkede øjne. Håndleddet holdt hun i et fast greb og hindrede den i at kærtegne hende yderligere. Det var længe siden at nogle sidst havde leget med hendes dyr på den måde, det skulle lige være Pharrell, men selv han var en kende for ung til at kunne lege rigtigt med. Smilet bredte sig atter på de rosa læber ved hans ord. Han havde sandelig løsningerne på det hele. ”Mit skød er ikke åbent for ethvert skarn, kære Matthew. Lyden af hans hæse stemme i sig selv formåede at give hende en lyst til at få ham tættere på sig, hvilket irriterede hende. Idet Eniqa igen blev bragt på banen lod hun blikket træde frem bag sine øjenlåg og direkte i hans. Han reagerede hverken med vrede eller frustration. ”En ting er at leve med omstændighederne, Matthew. En ganske anden er at kæmpe for at komme videre. Jeg kender spillet. I årevis har jeg åbnet mit skød for mænd som havde langt mindre betydning for mig end dig, og hvorfor? Tro ikke at det har været for egen tilfredsstillelse. Jeg ville være dit redskab til et liv som du ønsker dig,” hviskede hun med en melodisk og dog alvorlig tone, for hun vidste at hun havde ret. I et forsøg på at komme videre i livet holdt han sig beskæftiget. Grebet om hans håndled slap hun roligt, og lod den falde til hendes lår. I stedet lod hun sin egen danse let hen over hans overarm og stryge ham let over kinden, inden hun lod fingrene borer sig mod hans kæbe i et fast greb, og tvang ham kortvarigt over hende og ned i sengen, så de pludselig byttede plads. Flygtigt kyssede hun hans kæbeparti, og og indåndede den søde duft ved hans hals. ”De bevæger Dem på dybt vand Sir Ingleéias,” hviskede hun i hans ører, og lod næsetippen vandre langs hans markerede kæbe.

[Matthew Igleéias]

Matthew var skam klar over hvordan man skulle behandle den kvindelige krop, og samtidig vidste han, hvordan man skulle vise sin respekt for den. Uden problem, kunne han sagtens tage hvad han ville have, men selv det, var noget som han faktisk blev træt af i længden, og specielt når han faktisk selv bare gerne ville nyde omstændighederne, for ikke at glemme, at han vidste at det blodsbeslægtede bånd, slet ikke ville være noget som havde stoppet hende før, så hvorfor skulle det gøre det nu? Det var vel bare en.. grund som hun holdt fast i, for at holde ham på afstand? ”Du reagerer fordi at du har lyst til det, mindst lige så meget som det jeg selv har, min kære.. Du kan lige så godt indrømme det,” påpegede han med en rolig stemme, som han let lagde hovedet ind mod hendes skikkelse. Han kunne faktisk godt lide fornemmelsen af at have hende tæt på sig, også selvom det nu var hans datter, så var det bestemt heller ikke fordi at det var noget som han ville lade sig stoppe af, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han smilede let for sig selv. Han smilede let for sig selv. Han kendte den kvindelige krop efterhånden, og han kendte reaktionsmønsteret, og der var hun så sandelig heller ikke meget anderledes. ”Jeg kender en kvindes krop, og du er ikke noget undtag min kære.. Du hungre efter nogen til at holde om dig om natten. En stærk nok og værdig nok til at ligge og holde om dig.. Og siden jeg nu har fået dig ned at ligge ved siden af mig, vil jeg vove at påstå, at jeg er kommet temmelig godt på vej,” påpegede han med en ganske sigende mine. Han betragtede hende med det iskolde blik. ”Åben det for mig..” sagde han endeligt. Selv var han af den overbevisning, at dette sagtens var noget som han kunne holde til, så han tog det ikke hårdere end det. Og nu hvor de var inde på det med Eniqa, men han det måske ikke måden at komme videre på, men han var nødt til at gøre et eller andet, og det var skam også det som han gjorde i denne stund. Han smilede let for sig selv. ”Jeg får hende aldrig at se igen.. Jeg har intet standpunkt her i mit liv.. Noget er jeg vel nødt til at gøre? Desuden.. Nogle som er mindre værd end jeg? Har jeg en betydning for dig..?” spurgte han med en endelig stemme. Som hun tvang ham over hende, sagde han skam slet ikke noget til. Kysset og grebet omkring hans kæbe, var slet ikke noget som han sagde noget til. Han tog roligt omkring begge hendes hænder, kun for at føre dem ned langs hendes krop i stedet for, hvor han lod de isblå øjne hvile stift på hendes skikkelse. ”Så er det jo godt jeg har lært at svømme.. Frøken Angleráx,” hviskede han roligt. Han tog nu chancen, lænede sig roligt ned mod hende, idet han lod læberne indramme hendes i et flygtigt kys.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Modsat mange andre mænd, så vidste Matthew hvordan man tiltalte og behandlede en kvinde, der var trods alt en grund til at han var kendt som en charmør, og at han formåede at nedlægge kvinde efter kvinde, og få dem til at sprede deres ben for ham, selv dem som man næppe havde forestillet sig ville gøre det. Blodet var ikke af meget større betydning end som så, men det gav hende om ikke andet en fornuftig og rationel måde at afvise ham på. ”Kroppen er til tider sin egen herre. Når den berøres på en særlig måde vækker det lyst hvad end vedkommende ønsker det eller ej. Der er trods alt set eksempler på selv voldtægter hvor kvindens krop har nydt kærtegnene selvom sindet ikke har,” svarede hun lidt sigende og blev ved med at pille hans argument fra hinanden. Der var ingen grund til at de burde falde i hinandens favn, og nyde følelsen af hinandens kroppe, når nu de altid havde næret den form for had overfor hinanden. At Matthew så var kendt med en hemmelighed som hun ikke selv var klar over, var ikke gået op for hende endnu. Hun havde ingen idé om at deres blod løb tættere end man umiddelbart skulle tro. Hun fastholdt hans blik med sit eget, og lod pegefingeren løbe ned over hans kind som havde det været en tårer. ”Det findes ingen som er hverken værdig eller stærk nok til at kunne holde om mig i løbet af natten, min kære. Jeg har ikke brug for en mands kærlighed, det eneste jeg har brug for er loyalitet og respekt. Du har ganske vidst fået mig ned at ligge, men du har på ingen måde vundet min gunst,” hviskede hun en kende drilsk. Det iskolde blik og hans direkte ord, fik hendes hjerte til at slå hurtigere og mere fast mod brystet. Hun nød den slags direktehed og halvvejs ordre, hun var vant til at være en kvinde i kontrol, og til tider var selv det dræbende kedeligt. Let strakte hun sig en anelse frem, og kyssede blidt hans øreflip. ”Du må tage mig med magt, før jeg åbner mit skød for dig,” hviskede hun intenst, næsten lokkende, alt efter hvis ører der lyttede. Igen lagde hun sig tilbage i sengen, og betragtede ham indgående idet han kun gav hende ret i sine udtalelser. Hun lagde hånden under hans hage og strøg med lette kærtegn. ”Kvinder som mig lader sig ikke udnytte som et redskab til den slags, Matthew. Det findes der et hav af kvinder til som er langt under min standart. Desuden så ja.. i og med at jeg ikke bryder mig om dig er jeg tvunget til at have en form for tilhørsforhold. Der findes folk jeg er langt mere ligeglade med, end det jeg er med dig,” forklarede hun sandfærdigt, inden hun endte med at tvinge ham om på den modsatte side af hende, hvor hun kærtegnede hans hud med sin næsetip. , hænderne lod hun fører ind til sin krop, det pirrede hende lidt at han tog den magt fra hende. ”Desværre,” tilføjede hun dæmpet, inden hendes læber mødte hans i det flygtige kys, som hun til dels bevidst, ikke valgte at besvare, men som i stedet efterlod det næsten udfordrende glimt i hendes blik.

[Matthew Igleéias]

Matthew var uden tvivl i stand til at vide hvordan han skulle behandle en kvinde, hvilket han bestemt heller ikke lagde det mindste skjul på. Desuden tog han slet ikke nej for et svar, og da slet ikke når det kom fra Jaqia, når han vidste, at hun ikke havde lagt bånd på sig selv, uanset om man var blodsbeslægtet eller ej! Han smilede let for sig selv. Det var en verbal kamp, men han var uden tvivl op til den! Hovedet lod han søge let på sned. ”Meget muligt at kroppen siger det ene, men dit blik følger ed.. Desuden er det jo ikke fordi at du forhindre mig, kære Jaqia.. Du ønsker det.. mindst lige så meget som det jeg selv gør,” fastholdt han med en ganske sigende mine, for løgn var det vel heller ikke helt? Uanset hvordan hun vendte og drejede den, så tog han det nu heller ikke så tungt igen. Hendes gunst havde han ganske vidst ikke – endnu om ikke andet, men han var af den overbevisning, at det nok skulle komme! ”Jeg er måske ikke den store Nathaniel Diamaqima.. Men selv du, som jeg, må finde andre at søge den trøst ved. Du spreder måske ikke benene for at hjælpe mig videre.. Gud forbyde det svagelige hjerte som du besidder, min kære Jaqia. Loyalitet og respekt har du altid haft.. Tro mig.. Altid har jeg støttet op om kongehuset og dig,” påpegede han med en ganske sigende mine. Han var måske en flyvsk mand, men han havde aldrig været så flyvsk, at man kunne være i tvivl om hvor man havde ham – professionelt måske, for personligt og med henblik på kærlighedslivet, havde han jo trods alt altid været en helt anden mand. Hendes kærtegn, var noget som han glædeligt tog imod, for det var noget som han faktisk kun måtte nyde frygtelig godt af. Som hun nærmest… opfordrede ham til at tage hende med magt, så skulle hun måske passe lidt på med hvad hun sagde. Det muntre glimt meldte sig tydeligt i hans øjne, som han vendte blikket direkte mod hende endnu en gang. ”Tør du gentage det min kære..? Pas på med hvad du ønsker dig.. Det kan ske at gå i opfyldelse,” påpegede han ganske sigende. Selv vidste han at tingene ikke skete, hvis Jaqia ikke ønskede dem, for han vidste hvordan hun var som person, og derfor vidste han jo trods alt også hvor han havde hende i forløbet her. Bange var han ikke af sig. Tvært imod, så kunne han godt lide at lege på den grænse, som han nu befandt sig på. Han smilede let for sig selv, som han roligt blinkede til hende. ”Så du er ikke ligeglad med mig.. Der kan man jo bare se..” påpegede han ganske sigende. Han var en mand med en stædighed uden lige, og det havde han altid været, så et sted ville det vel.. bare være bedst, hvis hun gav efter for ham? Han lod sig trække over hende, hvor han gav hende det flygtige kys. Hun kunne ikke lade ham være, og det kunne han jo så tydeligt mærke på hende. ”Du har lyst.. Så lad mig vise dig, hvordan en sand mand skal behandle en rigtig kvinde,” påpegede han med en rolig og dæmpet stemme tæt ved hendes øre. Han trak den ene hånd til sig, som han lod den stryge over hendes side og videre over hendes inderlår.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var normalt ikke typen som lagde bånd på sig selv i det hele taget, og slet ikke når en flot og magtfuld mand som Matthew kom go tilbød sig selv. Hun havde aldrig lagt skjul på at modne mænd fik hendes hjerte til at banke lidt hurtigere. Først havde der været Nathaniel og derefter sine to ældre brødre, dem som formåede at tæmme hende var altid velkommende, men det var jo noget som end ikke Nathaniel havde formået. De havde deres egen verbale kamp men det at han udfordrede hende selv der, gjorde hende bogstavelig talt lidt våd i trussen. Hans ord fik det kølige smil til at brede sig på hendes rosa læber. ”Jeg hindre dig ikke udelukkende fordi det morer mig at se hvor meget du prøver kæreste. Jeg har været i nærheden af mange mænd, men ingen har nogensinde prøvet så stædigt som du,” erkendte hun. Et sted fandt hun det smirgrende hvilket også var det som fik hende til at spille kostbar, hun kunne lide at blive jagtet. At han så skulle bringe Nathaniel på banen gav hende en klump i halsen, som hun sank uden at virke yderligere påvirket af det. Med hånden under hans hage lagde hun advarende en pegefinger mod huden med neglen boret en smule ind i hans hud, dog uden at skærer hul. ”Når dem vi ønsker ikke elsker os, så må man søge til det næst bedste og affinde sig med det.. desværre kommer du langt længere nede i fødekæden end blot den næstbedste,” påpegede hun sigende. Hun hævede et slankt øjenbryn og betragtede ham ikke særlig overbevist. ”Det kommer fra manden der svigtede sin loyalitet.. sin race.. mig, for blot en enkel kvinde som krævede dig til Procias.. hvem siger du har et svageligt hjerte igen?” spurgte hun sagte. Det var bestemt ikke retfærdigt at anklage hende for svaghed. I virkeligheden var han mere flyvsk end det som hun var, en stor nok barm og man kunne få den mand til alt. Måske det var vovet men Jaqia nød at udfordre ham hvor hun kunne, særligt fordi de færreste turde at tage imod. For lange sekunder så hun ind i hans øjne dog uden at rokke på sig, og dog lænede hun sig en smule frem. ”Hvis jeg nogensinde.. i det her levende liv.. skal åbne mit varme skød for dig.. må du.. tage mig ved magt,” gentog hun i en hæs hvisken, det skar det hele ud i pap for ham, hun var ikke bange af sig. De dansede på en line, og det var kun et spørgsmål om hvornår en af dem eller begge ville falde. ”Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad. Hold dine vænner tæt men dine fjender endnu tættere, ikke sandt?” spurgte hun med den den morende undertone. Matthew var uden tvivl en ren mand, hvilket var noget hun værdsatte. Det var rart at nogle for alvor gjorde hende til en kvinde hvilket var noget som de fleste glemte. Hun lod ham trække sig over hende, hvor hun selv blev liggende under ham og følte hvordan han bevægede hånden hen over hendes inderlår, hvilket fik hende til at slippe et let suk. ”Hvis du tror at jeg er så nem.. så tager du fejl,” hviskede hun og kyssede flygtigt hans læber, inden hun greb om hans skjorte og tvang ham væk fra sig.

[Matthew Igleéias]

Jaqia var ikke ligefrem kendt for at lægge bånd på sig selv, hvilket også var noget som også gjorde sit for Matthews vedkommende. Han havde til nu ikke oplevet det, at en kvinde ikke havde givet ham hvad han ville, og dette var slet ikke noget som han fandt sig i! Slet ikke! Selv tog han ikke det her som noget hårdt eller noget tungt eller noget lignende, da der skulle en hel del mere til, for at fornærme ham. Hun gav ham virkelig kun blod på tanden og det desperate ønske om at få lov til at komme igennem det og fuldføre det som han nu havde i tankerne! ”Tag det som et kæmpe kompliment, kære Jaqia.. Desuden har du slet ikke nogen anelse om hvad du går glip af, ved at sige nej til en mand som mig,” påpegede han med en rolig stemme, som han let blinkede til hende, for man kunne jo ikke ligefrem sige, at det var en løgn. Han blev liggende tæt ved hende, for det var skam slet ikke fordi at han tog det særlig tungt igen. De isblå øjne hvilede på hendes skikkelse. Smuk var hun, og selv måtte han erkende, at han faktisk kunne se frygtelig meget af sig selv i hende, og det var skam heller ikke fordi at det var noget som han tog særlig tungt. Det faste greb omkring hans kæbe og det at hun faktisk borede neglen ind i hans hud, indikerede kun, at han havde ramt et ømt punkt. Det var næsten bare noget som faldt ham helt naturligt. ”Jamen dog.. Selv Jaqia har et ømt punkt i en mand.. Tro mig.. Jeg kan hurtigt vise mig at være det bedste, hvis du bare ikke afviste mig på den måde, som du gør, min kære.. Tro mig.. Selvom Nathaniel ikke elsker dig, og jeg nu er blevet skilt fra Eniqa for alvor, så har selv jeg brug for en at dele en tid med.. Og det samme ved jeg at du har..” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”Jeg er loyal overfor dem som har fortjent det.. Du har gjort mit liv til et helvede, som jeg har gjort det samme,” påpegede han med en ganske sigende stemme. Nu hvor hun direkte valgte at opfordre ham til at tage hende, så var det bestemt heller ikke noget som hun skulle sige to gange! Smilet sagde uden tvivl det hele, også selvom han ikke tog det tungere end det. ”Du vækker et gammelt vildt dyr, kæreste,” påpegede han med en ganske alvorlig stemme. Han kunne nu godt følge hende i hendes tankegang, men han ville ikke ligefrem betegne sig selv som en.. fjende, for det ville han ikke ligefrem sige at han var. ”Du leger med en mand som du slet ikke kan holde til,” påpegede han med en dæmpet stemme, idet han lod hende tage fat omkring hans skjorte i et forsøg på at skubbe ham af, selvom han kun lagde sig i sengen og hende med op over sig i stedet for. ”Så må jeg jo gå lidt hårdere til værks… ikke sandt..?” påpegede han roligt, som han tog fat omkring hendes beklædning – det som hun havde på om ikke andet, og begyndte at klæde hende af. Nu bad hun om det!

[Jaqia Destiny Angleráx]

De fleste kvinder lod sig charmere bare ved lyden af hans navn, hvilket Jaqia udmærket var klar over, sådan havde det altid været. Hun havde aldrig selv takket nej når en flot man tilbød sig, og det var uanset om vedkommende viste sig at være en skuffelse eller det stik modsatte. Sandheden var den at enhver som kunne få hende væk fra savnet til den mage som hun aldrig fik, de var det hele værd gode eller ej. Hun betragtede ham lettere indgående og hævede blot det slanke øjenbryn. Det var utroligt at han ikke gav op uden videre. ”Jeg tager det skam som et kæmpe kompliment, kæreste og jeg er sikker på at det ville være en oplevelse at lade dig bringe mig til højderne, men jeg tager chancen og takker nej,” gentog hun morende. Det var sjældent at Jaqia lod sig underholde på den måde, og særligt verbalt, det var de færreste som formåede at udfordre hende på det punkt, og det at han gjorde passede hende kun fint. Der var mange ligheder mellem hende og Matthew, men der var ikke noget at rejse spørgsmål ved eftersom de var i familie. Deres øjne var begge isblå og følelseskolde, og de nød mange af de samme ting.. der deriblandt de kærtegn som de skænkede hinanden. Jaqias smil falmede langsomt ved hans ord. Hun tog et stærkt greb omkring hans kæbe og tvang ham til at se i hendes isblå øjne. ”Jeg har meget vel et ømt punkt, men glem ikke t mit modsat dit er bestemt af et bæst som jeg kun kan gøre meget lidt ved. Desuden.. har selv en kvinde som mig ikke ret til at føle?” spurgte hun med en intens hvisken. Mattheus og Lillith var uden tvivl de to største svagheder i hendes liv, men Nathaniel kom godt efter. Hun blottede tænderne i et ligefrem aggressivt smil. ”Måske.. men i så fald skal du næppe komme og påstå at du gennem hele dit liv har været mig loyal, når vi begge ved at det ikke er sandhed. Loyalitet kan ingen kvinde hviske bort,” påpegede hun sagte og slap ham langsomt for i stedet at lade fingrene stryge ham hen over hans nu varme hals, hvor hun kunne føle blodet løbe under fingerspidserne. Hendes opfordring havde måske været klokkeklar, men hun var bestemt ikke bange for at udfordre ham på sin banehalvdel, mange mænd dumpede de prøver hun satte ham for, og hun var ikke en kvinde som brød sig om at blive skuffet. ”Det vilddyr som du næppe har i dig. Alt for mange bruger det begreb som vidste de hvad det gik ud på, men ingen ved hvad det indebære før de har stået det,” påpegede hun og slap et suk. Idet hun pressede ham tilbage i sengen endte hun selv med at glide halvt om halvt over ham, med et ben som krydsede hans og de blonde lokker hængende fra hendes ene side og ned over ham. Pegefingeren lod hun løbe ned over midten af hans skjorte hvor stoffet skilte sig som vand for hendes skarpe negl som netop kom i berøring med hans hud i takt med at hun blotlagde ham. ”Du kan næppe holde til mig, Matthew,” hviskede hun ligefrem lokkende, og slog hans hånd væk med et lidt fast dask idet han tog fat om de snorer som holdt korsettoppen sammen over brystet.

[Matthew Igleéias]

De fleste kvinder lod sig charmere udelukkende på grund af hans navn, selvom det nu heller ikke var noget som gjorde Matthew det mindste. Nu som det var sagt, så var han bestemt heller ikke en mand som lod sig stoppe af en simpel afvisning, for han vidste godt, at hvis hun ikke ønskede det, så havde hun heller ikke ladet sig ligge ved siden af ham, selv ikke efter denne tid. Han trak ganske let på smilebåndet, som han let lod hovedet søge på sned. ”En skam for dig i så fald.. Jeg tager ikke nej for et svar.. Og siden jeg inderst inde ved, at du ønsker at mærke mig.. Du ønsker at se mig tigge og bede om det.. Og tro mig.. Det kommer ikke til at ske,” påpegede han med en ganske sigende mine, som han let blinkede til hende. Tungen strøg han ganske let over sine læber. Det var måske en verbal kamp, men det var noget som selv han, var i stand til at nyde af i den anden ende. Begge havde de et ømt punkt, og måske hans væsen ikke kunne måles med hendes, men det var han på sit vis ganske ligeglad med. Hendes faste greb og hendes ord, indikerede kun, at det var hende et stort og ømt punkt, og det var nu heller ikke noget som han direkte kunne age sig af som sådan. ”En kvinde som dig, har bestemt lige så godt af at føle som det vi andre har. Og naturligvis er det fortjent.. Så giv efter for det.. Nyd en enkelt aften med mig, kæreste.. Det kræver jo trods alt ikke.. andet end nydelse for en kort stund, og ingen forventninger eller forpligtelser,” sagde han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt ikke. Han lagde ikke noget i det, andet end lysten og hungren for kødets lyst, hvilket han vidste, var noget som de begge var kendt med i længden. Han smilede svagt. ”Aldrig har jeg gjort andet end hvad mit hjerte krævede og bad mig for.. Andre derimod, har kun forsøgt at gøre mit liv til et helvede.. Som dig,” hviskede han intenst mod hendes øre. Som hun skubbede til ham, så lagde han sig kun ned i sengen, men trak alligevel hende med sig, hvor han lod hende tage pladsen oppe over ham i stedet for. Det var en leg, som han virkelig godt kunne lide. ”Tror du da ikke jeg kan tackle det..?” spurgte han endeligt. At hun rev hans tøj i stykker ene og alene ved brug af neglene, så det faste og muskuløse bryst kom til syne, sagde han skam slet ikke noget til, for han var en flot mand, og han vidste det. Han gik i gang med hendes ryg, hvor han fik åbnet hendes korsettop, i stedet for, kun for at få blotlagt hendes bryst, som han valgte at tage godt omkring med en fast hånd. ”Er det en udfordring, kæreste?” spurgte han med en dæmpet hvisken mod hendes øre. Denne leg kunne han så sandelig godt være med til at lege, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som han sagde noget til. Han elskede det!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var ikke som de andre kvinder, der skulle langt mere til at gøre indtryk på hende end et simpelt navn og et rygte, også selvom hun måtte erkende at manden virkelig havde en idé om hvordan kvinder skulle behandles og hvordan han skulle lege med det bæst som var i hende. Havde hun ikke ønsket de ting han gjorde han ved hende,s å var hun aldrig blevet liggende, hun værnede skam o sig selv, men hun nød at lege med ham. Med hans ord valgte han jo næsten indirekte at udfordre hende, hvilket ikke var noget hun kunne slippe uden videre. ”Åh du skulle bare vide hvor meget jeg kan få dig til at tigge og bede efter at få lov til at mærke mig.. min krop og mit varme skød,” hviskede hun drillende i hans ører. Hun kunne sagtens få en mand til at tigge og bede selv en som ham. De fleste glemte at Jaqia var en kvinde fem for alt, de færreste overvejde at hun kunne føle for noget eller for nogle, men ligesom alle andre havde hun sine svagheder, og det var ej heller noget som hun forsøgte at lyve sig fra. Det var ikke forventningerne som skræmte hende for dem kunne hun leve op til, og hun var sådan set glad for at der ikke var nogle forpligtigelser.. der var ikke andet end det begær som de begge følte af natur. Hun kluklo morende og rystede på hovedet. ”Det lyder jo næsten som om at du forsøger at gøre en tur i lagnerne med dig, til en belønning, hvilket jeg ikke er helt så sikker på. Uanset hvor fristende det er at give efter for dig, så har jeg stadig ikke tænkt mig at gøre det,” svarede hun endnu engang, med det selvtilfredse smil på læberne. Det så ganske vidst ikke ud til at hun var direkte afvisende, men hun var også kendt som en umådelig uforudsigelig kvinde. Et næsten djævelsk glimt meldte sig i hendes øjne ved hans ord. ”Velbekomme min kære, det har været mig en sand fornøjelse fra ende til anden,” svarede hun morende. Han havde svigtet hende og først der var hun begyndt at gøre livet svært for ham også for at holde ham lidt i skak. Det var om ikke andet rart at vide, at han havde gjort sig fri af kærlighedens lænker og atter var sig selv. ”Nej det tror jeg ikke, gentog hun sandfærdigt. Hun var en meget svær kvinde at gøre tilfreds. Skjorten som langsomt skilte sig for hendes negl og blotlagde hans bryst, fik hende til at forlade hans blik for i stedet at lade det glide hen over den smukke krop som lå gemt bag. Langsomt bukkede hun hovedet og skænkede hans mave et overfladisk kys. PÅ trods protesterne stoppede hun ham ikke da han åbnede korssettopen og endte med at blotte hendes egen krop. Den fyldige barm blev sat fri uden at hun skammede sig på trods af diverse ar, hun vidste at hun var en smuk kvinde. Et dæmpet suk brød hendes læber ved det faste greb om det ene, som lå perfekt i hans hånd. Lidt modvilligt endte hun med at trække sig kun for at sætte sig over ham i stedet endnu iført de tætsiddende bukser. ”Det er hvad du tager det som,” påpegede hun med det drilske glimt i øjet, og lod neglene stryge hen over hans overkrop – dog uden at rive hul.

[Matthew Igleéias]

Der skulle måske mere til nu, end et navn, men det var skam slet ikke fordi at Matthew tog hårdere på det end som så. Han var ikke en mand som var kendt for at give op uden kamp, og dette var så sandelig heller ikke noget undtag af den regel for hans vedkommende. De isblå øjne hvilede direkte intenst på hendes skikkelse. At få ham til at tigge og bede, var der faktisk kun en kvinde som havde formået at få ham til, så det var skam ikke fordi at han regnede med, at det var en kunst som hun ville være i stand til at gøre efter. ”Hvis du tror, at du er i stand til at gøre Eniqas kunst efter.. Så er det virkelig et yderst sølle forsøg, min kære Jaqia,” påpegede han med en rolig stemme. Den verbale konkurrence, var faktisk noget.. som tændte ham, også fordi at han ikke havde oplevet det igennem så frygtelig mange år, og det var uden tvivl noget, som han selv måtte nyde forbandet godt af. Han lod hovedet søge let mod den anden side, uden at han slap hende med blikket. Selvom han nu var endt med at ligge under hende, s var det skam heller ikke fordi at det var noget som han tog tungere end det. Han var ikke en mand som tog tingene særlig tungt, for at han skulle være helt ærlig. Han ville derimod hellere nyde tingene som de var, i stedet for alt det andet. Det var da bare en voldsom frustration. Det kække smil forblev dog på hans læber. Mange ville uden tvivl betegne det som en belønning at få lov til at komme tæt på ham på denne måde, og det var noget jo han selv stod fast på. ”Min kære, hvorfor lyve, når det er så tydeligt? Det er en belønning at komme tæt på mig.. Det er jo bare en skam, at du selv er for bange til at prøve det,” påpegede han med en rolig og ganske sandfærdig mine, som han ellers blev ved hende. Selvom hun havde åbnet og ødelagt det tøj som han havde fået på og blotlagt hans bryst, så sagde han skam slet ikke noget til det, for han kunne virkelig godt lide det. Den fyldige barm, fik han blotlagt for sig, også selvom hans smil tydeligt måtte indikere, at han virkelig kunne lide, hvad det var han så. Hånden lukkede sig fast omkring det ene bryst, som han gav sig til at kærtegne med en rolig, dog bestemt og fast hånd. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om.. Du har formået at gøre det frygtelig godt.. Og det skal du jo såmænd også belønnes for..” At hun kyssede ham på maven, sagde han slet ikke noget til, for han nød af fornemmelsen af det! Han vendte dem endnu en gang i sengen, hvor han lod hende ligge nederst, hvor han bevidst tog pladsen over hende. Han var ganske vidst træt, men ikke noget som han tog sig videre af nu. Ikke nu hvor hun var sådan overfor ham og med ham for den sags skyld. Han søgte roligt ned til hendes bukser, hvor han forsøgte at bakse dem af hende – Læder var ikke det nemmeste at arbejde med!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde tydeligvis ingen intentioner om at give op. Et sted tog hun det som et kæmpe kompliment at han så brændende ønskede at komme tæt på hende, særlig fordi hun vidste at han ligeså ikke brød sig om hende. At Eniqa så havde fået ham til at tigge og bede forundrede hende faktisk en smule, for hun huskede hende om som så god i sengen, men visse ting blev trods alt bedre med tiden. ”Lad mig minde dig om at Eniqa var mit eget personlige projekt for en stund, og jeg formede hende i mine hænder,” svarede hun sagte, for løgn var det trods trods alt ikke. De fleste kvinder var blevet fornærmet over snakken om hans døde forlovede i en intim stund, men hun tog ikke særlig hårdt på det. Jaqia så det ikke kun som en kæmpe fordel men også som et turn on, at han faktisk formåede at udfordre hende verbalt og ikke var bange for at krydse grænser. <hun havde altid været vant til ord, snak og diskussioner, ikke kun fordi hun havde været tvunget men fordi hun faktisk nød af det. Hun betragtede ham med et intenst blik. ”Min kære, Matthew, jeg forstår ikke hvorfor du konstant forsøger at gøre det til en frygt.. jeg er ikke bange for at være sammen med dig, jeg er sikker på at jeg kan påfører dig langt mere skade end du ville kunne, men jeg lader mig ikke forblænde af en mand med det rigtige glimt i øjet,” svarede hun med en lidt selvtilfreds undertone. Hun var ikke selv ked af at hun havde ødelagt det tøj som faktisk havde været svær at finde, for det som gemte sig under var langt mere fristende. Hun nød synet af den blottede underkrop under hende, og hun lagde bestemt ikke skjul på det. De skarpe negle lod hun langsomt løbe ned over hans bryst, også fordi hun vidste at han vidste hvilken farer som lå i det, og hvis han så meget som bevægede sig risikerede han at blive skåret. Hovedet lagde hun let på sned og betragtede ham intenst. Brystet skød hun en smule frem, også for at lade det fange hans opmærksomhed, hun var ikke bange for at vise sig frem. ”Hvis dette er belønningen for at gøre dit liv til et helved.. så viger jeg mig selv til det for fremtiden,” endte hun sandfærdigt, inden hun lod ham skubbe hende tilbage i sengen for selv at ligge sig over hende. Hænderne lagde hun under sit hoved som støtte og ydede ingen modstand idet han forsøgte at fjerne hendes bukser. En kølig latter brød hendes læber i hans kamp. ”Min beklædning i sig selv er et værn mod mænd som dig, Matthew,” endte hun tydeligt morende. Læder var bestemt ikke nemt at fjerne sådan uden videre, og hun morede sig hver gang over at se mændene ende helt røde i hovedet i forsøget på at blotlægge hende.. en enkel eller to har sågar givet op. Inden han nåede at færdiggøre sit arbejde, satte hun sig op og tvang dermed også ham op på sine knæ. De slanke fingrer lagde sig en efter en i hans nakke, blot for at trække ham tæt på sig, så deres nøgne overkroppe mødtes. Hun strakte sig en smule frem og kyssede hans læber med et krav om gengældelse og med største intentensitet, et sted overrasket over hvor velsmagende og bløde hans læber føltes mod hendes.

[Matthew Igleéias]

Matthew var ikke manden som gav op, og det havde han bestemt heller aldrig nogensinde været. Blikket gled roligt mod hende. Når de endelig skulle være inde på det, så var Eniqa skam også den eneste, som havde formået at få ham til at tigge og bede for noget som helst i længden. At Jaqia selv havde formet hende, forundrede ham nu egentlig ikke, for han vidste godt, at de havde været tætte… Ja lidt for tætte i hans mening, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv. ”Du gjorde et godt stykke arbejde med at forme hende.. Nu vil jeg bare gerne have.. lov til at opleve dukkeføreren, frem for dukken,” påpegede han med en ganske sigende og sandfærdig mine, for løgn var det skam heller ikke. Nu som det var sagt, så var han ikke bare en som havde tingene i munden, men så sandelig også i kroppen, og det var bestemt ikke noget som han havde nogen intentioner om at skulle skjule for hende. Han lagde hovedet tæt ved hendes øre. Så lang tid hun afviste ham på den måde, så måtte han jo tolke det som et led i en frygt for at komme til at nyde det. Ikke fordi at hun ville være den første som ville gøre det i så fald, så det var ikke noget som han kunne tage sig af som sådan. ”Hvis du er så bange for at nyde det, så hvorfor ikke bare bevise mig det modsatte, min kære? Du ønsker at det mindst lige så meget som mig.. Skade? Det er jo trods alt det som gør det mere interessant.. Hvem vil da ikke gå rundt med markeringer af selveste Jaqia Angleráx?” spurgte han endeligt. Selv vidste han hvad der ville ske, hvis hun rev hul på ham, hvilket også var en grund til at han faktisk forholdt sig rolig. Han stolede på ingen måder på hende, men han stolede nok på hende til at blotlægge hende på denne måde. Hun havde uden tvivl formået at gøre hans liv til et sandt helvede, som han vidste at det var gengældt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han fnøs ganske let, også selvom det skam ikke var fordi at han var tøsefornærmet eller noget lignende, for det var han ikke. ”Du viger dig ligefrem? Jamen kæreste Jaqia.. Det ligner jo slet ikke dig..” Det var bestemt ikke fordi at man kunne sige at læder var det nemmeste at fjerne, og det var faktisk også noget som virkelig irriterede Matthew! At hun satte sig op, tvang ham automatisk til det samme. Hendes hænder i hans nakke, holdt ham automatisk fast, hvor han vendte blikket direkte mod hende, også selvom han bestemt heller ikke var skræmt eller noget lignende. Kysset som hun valgte at tildele ham, gengældte han uden at tøve det mindste, hvor hun selv lagde op til det. Armene søgte omkring hende, hvor han stadig fortsatte sine forsøg på at få bukserne af hende, for det andet var da kun en stor frustration!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia var udemærket klar over at Matthew kendte til det intense og tætte forhold mellem hende selv og Eniqa, lige på det punkt havde Jaqia trods alt ikke været kræsen. Det generede hende dog ikke snakke om det, tværtimod så morede det hende blot at han fremstillede Eniqa som det produkt hun havde været, de vidste begge at det hsvde været ord som ville have fornærmet hende på det groveste. ”Det glæder mig at du kunne lide hvad jeg gjorde hende til. Dog så ville det næsten være synd at snyde dig for oplevelsen af at være sammen med den ægte vare,” påpegede hun og lod hånden blidt stryge gennem hans hård. Selvom hun kunne være en hård kvinde, så havde hun også en mere blid side. Følelsen af at have ham så tæt på var faktisk rar efter alle de år hvor hun havde været efterladt alene og i tomhed, denne eneste mand der havde været havde været Pharrel. Hun frygtede ikke at han ville skænke hende nydelse, for det vidste hun allerede, men det ville være direkte dumt at give efter, også selvom det blev sværere og sværere at holde igen særligt når han så intentisivt gik ind i kampen. Roligt blev hun liggende under ham mens han begyndte at klæde hende af, også selvom bukserne lod til at forvolde ham store problemer såvel som så mange andre. ”Som jeg nævnte tidligere, Matthew, så giver jeg ikke efter før jeg bliver tvunget til det. Jeg falder ikke for dine millioner af ellers ret så overbevisende ord. Du ønsker at tilhøre mig? Jeg erkender gerne at du ikke ville være den værste slave at have,” hviskede hun lokkende i hans ører idet hun havde valgt at sætte sig op med ham trykket tæt ind til sin egen krop. I forhold til hendes føltes han varm.. hun kunne mærke hans hjerte banke mod hendes bryst, hvilket kun vækkede det indre bæst i hende som hun ellers havde forsøgt at tøjle. ”Selv jeg må have en mening med livet ikke sandt?” spurgte hun inden hun lod blikket glide i og kyssede hans læber dybt og ikke mindst krævende.Det kunne blive for meget for selv hende. Dog lod hun uden at bryde kysset, blikket komme til syne bag sine øjenlåg og betragtede ham en kende forundret i det han på trods af deres stilling. Hun endte med at bryde kysset og trække sig en smule. ”Det der morer mig næsten,” påpegede hun og kluklo. <igen tvang hun ham til at opgive sin kamp ved at lade hånden glide ned mellem dem og langsomt ned mod hans ædle dele, som hun tog et forholdsvist fast greb om, uden på bukserne vel og mærke. Hun vidste trods alt hvordan man tæmmede en mand og han var bestemt intet undtag. ”Læg dig,” beordrede hun med en lidt bestemt hvisken. Hun var bestemt en kvinde som ikke var bange for at tage magten lidt, og særligt fordi hun stadig havde en intention om at stoppe sig selv i at begå noget som hun vidste var en fejl.. om ikke andet så på længere sigt, det var trods alt Matthew Igleéias.

[Matthew Igleéias]

Matthew gjorde kun hvad han kunne, for at komme videre og komme over tabet af Eniqa, for han vidste jo allerede nu, at han ikke ville få hende at se igen, og han måtte finde sig en anden måde at komme videre på, og.. nu hvor han var i nærheden af Jaqia som noget af det eneste som han kendte, og som han kunne huske fra dengang, så skadede det vel heller ikke at.. forsøge? ”Jeg kender dig, Jaqia… Selv i hendes handlinger, så jeg frygtelig meget af dig.. men kun en skygge af det som jeg vidste lå dybt under overfladen. Jeg vil se hvad mesteren er i besiddelse af.. Eller se om eleven overgik hende til sidst,” påpegede han med en rolig stemme, for det var heller ikke ligefrem nogen løgn i den anden ende. Hvor mange som havde været tæt på hende frem til nu, havde han slet ikke nogen anelse om, men selv han var fuldkommen overbevist om at han kunne udkonkurrere dem uden det mindste problem! Kampen med klæderne var langt sværere end det som han lige havde regnet med, men ikke noget som han tog tungere end det, for han skulle nok få det af hende på et tidspunkt, og det var han fuldkommen overbevist om! ”Er jeg ikke andet værd end en slave for dig? Pas på når du ser dig selv over skulderen, for du ved ikke hvor du har mig.. Og tro mig.. En anden position end en slave, kommer du med største garanti til at skænke mig.. Jeg underlægger mig ikke sådan.. Aldrig nogensinde,” hviskede han intenst mod hendes øre. At blive revet med op at sidde, sagde han ikke noget til, hvor han gengældte hendes kys selv med den største glæde! Også selvom han slet ikke var færdig med sine forsøg på at klæde hende af, så var det noget som han kun var nødt til at forsøge at bide i sig, for det var slet ikke noget som der ville komme noget godt ud af. At hun så brød kysset, irriterede ham et sted, for.. han kunne lide det. ”Det er en udfordring, det må jeg give dig,” påpegede han med en ganske sigende stemme. Hånden som gled direkte til hans ædle dele, var noget som kraftigt fik ham til at krumme tæerne, hvor han svagt tvang et gisp tilbage i halsen. Som hun direkte bad ham om at lægge sig ned, så gjorde han som hun nu bad ham om, også selvom det var ganske langsomt, for hun havde virkelig et ufattelig godt greb i hans ædle dele, også selvom det var noget som han faktisk havde savnet, så var det bestemt heller ikke fordi at han kunne få sig selv til at stoppe hende eller noget lignende. ”Som dronningen befaler,” endte han endeligt, som han let blinkede til hende. Bukserne opgav han for nu. Han havde måske tabt første runde, men der kom mange andre til følge, og det var naturligvis også det som gjorde, at han slet ikke var færdig med det endnu!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia havde følt tilstrækkelig sorger til at vide, at Matthew blot brugte hende som et redksab til at give slip på de mange tanker omkring, Eniqa. Tanken generede hende ikke ligefrem, hun var trods alt vant til den slags, og hun havde gjort det i mange år. Hun kunne godt lide hele idéen om at han så hende som mesteren.. hun tvivlede stærkt på at Eniqa havde overgået hende på det punkt. ”Jeg lover dig at hvad end kærtegn hun har skænket dig, og hvilke følelser det har plantet.. så har de blot været overfladiske i forhold til hvad jeg kan skænke din krop, Matthew” endte hun i en intens hvisken i hans ører hvor hun let kyssede ham på øreflippen mens han endnu forsøgte at få bukserne af hende. Det morede hende virkelig at se ham kæmpe på den måde. Mange mænd havde sat sit præg på hendes krop, kærtegnet hende hende med deres beskidte hænder.. hun havde levet livet, det skulle hun ikke ligge skjul på, dog glædede hun sig til at se hvad han kunne præstere. Det lidt kække glimt hvilede i hendes øjne som han fortsøgte at blotlægge hende men uden videre held. De isblå øjne stirrede intenst i hans. Hun hævede en finger og lagde kærtegnende mod hans læber. ”Præget af mit bid, så er du en slave, min kære, men det er ikke ment skidt, jeg passer.. utrolig godt på mine slaver,” svarede hun til dels lokkende og fjernede langsomt fingeren fra hans læber. ”Vov aldrig at føje mig,” bad hun direkte. Hun var vant til at alle underlagde sig hende uden tøven, og der var intet.. attraktivt ved en mand som gav hende præcis hvad hun ønskede det var ikke udfordrende, og det tvang hende desuden ind i en maskulin rolle som hun efterhånden var ved at være frygtelig træt af. Det faste greb omkring hans ædle dele, havde tydeligtvis denh ønskede effekt. Hun trak skævt på smilebåndet og så ham lettere afventende i øjnene. Idet han lagde sig ned bøjede hun sig roligt ind over ham, dog uden at slippe grebet det mindste. ”Se.. det var langt bedre,” påpegede hun og skænkede hans kind et kys. Selvom hun ikke længere var dronning, så krævede hun at blive behandlet med den samme respekt, selv af en mand som ham. Med lette kys bevægede hun sig ned over hans varme hals, smagte på den salte, tynde hud, I takt med hans hjerteslag kunne hun føle dem banke mod de røde læber, hvilket i sig selv fik hende til at blotte tænderne. Selvkontrollen var alligevel stor nok til at hun ikke valgte at sætte tænderne i hams uden videre. I stedet lod hun den sylespidse tand følge hans ulsårer i halsen hele vejen ned, med et pirrende strøg. Som sagt havde hun frygtelig mange muligheder for at gøre ham ondt, men hun ønskede det ikke, også fordi han trods alt var en af de eneste genkendelige mennesker omkring hende efterhånden. Langt om længe endte hun med at slippe sit faste greb om hans manddom, også selvom hun ikke fjernede den, men i stedet lod tomlen stryge hen over uden på bukserne.