Where the f*ck am I?!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde uden tvivl ramt et ømt punkt, og Jaqia brød sig bestemt ikke om det! Et sted inderst inde, havde hun altid drømt om den mand der ville anse hende ofr at være en kvinde frem for en politiker, og nu hvor han endelig stod der, så væmmedes hun ved tanken og lod sig i den grad skræmme af den, også fordi det var Matthew for pokker! ”Jeg ville ikke benægte det, hvis det havde været sandheden min kære, men sandheden er at du stadig ikke får mig til at føle andet end det som andre mænd har fået mit til at føle,” gentog og kunne ikke lade være med at føle sig en smule irriteret. Den hårde tone og det hårde blik var en ren facade som hun havde gjort brug af et hav af gange. Hun sukkede lidt opgivende og himlede med øjnene. ”Det er muligvis ikke en skam, men jeg ser ingen grund til at lyve. Bekræftelse er for menneskelige væsner, jeg er et dyr, beviset har du der,” hun nikkede mod hans hals hvor hendes mærke sad, og lidt fraværende strøg hun de sylespidse tænder med tungespidsen i håb om at der stadig ville være et par dråber som sad tilbage. Det gengældte kys gjorde hende yderst tilfreds. Hun trak sig fra ham og klædte sig på igen.
Det var på tide at komme hjem inden hun dummede sig. Hun rystede på hovedet og rejste sig fra ham, lod ham selv ligge der fuldkommen blottet. Han var en virkelig flot mand og han kunne uden tvivl stille en kvinde tilfreds. ”Hvorfor skulle jeg benægte sandheden? Mange af dine teorier er ukorrekte og dem nægter jeg at tage på mig, men du har da fat i en lang ende et eller andet sted,” bekræftede hun og trak svagt på skuldrene. ”Og hvorfor skulle jeg ikke turde følge mit begær, Matthew?” spurgte hun med et hævet øjenbryn. Ja hun havde lyst til ham.. af helvedes til, men det ville være dumt at give efter for ham, til tider var det bedst at lade had være had, selvom der var en hårfin grænse mellem og selvom hun havde lyst til at lege med ilden og nyde godt af spændingen. ”Farvel Matthew,” hilste hun og sendte ham et næsten lokkende smil, inden hun strøg mod døren og lod ham alene tilbage. Det var bedst at komme væk hurtigst muligt også selvom hun gik med en klump i halsen.. hvor havde han dog haft ret og hvor følte hun sig pludselig ensom. Frem for at søge hjemover gik hun ned og krævede en nøgle til et andet værelse for solen var for ubehagelig!

//Out

[Matthew Igleéias]

Det var tydeligt for Matthew, at han havde ramt et ømt punkt, og det var jo næsten det, som morede ham mest, for måske hun var en hård kvinde, men selv han vidste, at en kvinde, også ønskede at blive behandlet som en, og hvem gjorde det bedre end.. ja, ham? Han var faktisk god til det, også selvom han nu var temmelig sikker på, at det var noget af det, som faktisk skræmte hende. ”Jeg tror du forsøger at skjule hvem og hvad jeg får dig til at føle, kære Jaqia. Du nyder det.. Jeg kan se det i dine øjne, selvom du frygter for det.. Du er en kvinde i mine øjne, og ikke bare en stor politiker,” endte han med en ganske kortfattet og intens mine, da han endnu en gang vendte blikket i retningen af hende. Hun forsøgte at pille det hele fra hinanden, selvom det nu heller ikke ligefrem, var noget som kom synderlig meget bag på ham af den grund. ”Du nyder det.. men vil bare ikke indse det,” påpegede han ganske sigende, for han var nu temmelig sikker på, at det var sådan at det hang sammen. Hun var så tydelig og så letlæselig, selvom det måske var noget, som hun forsøgte at bide i sig. At hun strøg over hans sår i halsen, var noget som satte en sitren i ham, for han havde jo uden tvivl nydt det! Kysset gengældte han, også fordi at han ikke kunne lade være.
At Jaqia så ville trække sig, var noget som kun fik Matthew til at himle med øjnene. Hun måtte naturligvis selv bestemme hvad hun ville eller ikke, men det irriterede ham, at hun skulle benægte, hvad der egentlig var så tydeligt at se, selv for det blotte øje! ”Begær er en ting, men du føler noget andet. Jeg ved at jeg har ret.. Du vil bare ikke indse det, eller konstant fortsætte med at benægte det..” Denne gang lod han hende fortsætte med at tage tøjet på. Han vidste, at det for hendes del, ville blive en temmelig smertefuld tur tilbage til Castle of Darkness, for det var en lang vej i solens lys. Han himlede med øjnene. ”Vi ses igen, før end du aner det, kære Jaqia..” svarede han blot, inden han gled tilbage i sengen. Med en dyb vejrtrækning og stilheden som faldt over stedet, så faldt han i søvn igen. Han var stadig frygtelig, frygtelig træt.

//Out