Where the f*ck am I?!

[Matthew Igleéias]

Tanken om at skulle stå i gæld til Jaqia, var bestemt ikke en tanke som Matthew var synderlig begejstret for, hvor han faktisk forsøgte at undgå at virke ynkelig så godt som det nu var ham menneskelig muligt, selvom det bestemt heller ikke var nogen nem ting! Han fnøs ganske kortfattet, som han vendte blikket mod hende. Hun frydede sig for meget over denne situation, og det var noget som faktisk formåede at gøre ham temmelig hidsig, da det bestemt heller ikke var noget som gavnede ham på nogen måde! Hans tilværelse i sig selv, var hård nok som den var i forvejen, for han havde.. ingen at søge til, eller noget sted at søge hen generelt. ”Du skal slet ikke bede om noget som helst,” bed han hende af, for det var slet ikke noget som hun skulle have fornøjelsen af! Det kunne godt være at hun var den daværende dronning af Dvasias og hendes søn sad på tronen, men… i den sammenhæng, så var der bare en brik i det store puslespil som han aldrig havde skænket hende; Han stod faktisk som hendes far, og det var slet ikke noget som han havde fortalt til nogen som helst. Ved hendes ord, så måtte han alligevel trække en anelse på smilebåndet. En tyr i sengen var han blevet kaldt mange gange, så det var ikke fordi at han tog det så tungt. Hun havde bare ikke fået æren af at opleve det, og det var ikke engang sikkert, at det var en glæde eller ære som han havde lyst til at skænke hende på den ene eller den anden måde, da det heller ikke ligefrem var noget som lå naturligt til ham på nogen som helst måde i det hele taget. ”Og det skulle komme fra en kvinde som ikke engang har prøvet den her tyr i sengen? Et sted er det jo næsten skuffende, Jaqia,” påpegede han med en ganske kortfattet stemme, som han igen kort vendte blikket i retningen af tøjet. Hvad han dog frygtede mest, var at hans ben ville knække sammen under ham, og det var slet ikke noget som han kunne sige sig, at være det mindste interesseret i. Som hun direkte måtte kalde ham for onkel, måtte smilet igen svagt brede sig, også selvom han vidste, at hun ville flække af grin, så snart hans ben ville knække sammen under ham, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere eller bedre for hans vedkommende, for den tanke var noget som faktisk formåede at gøre ham temmelig hidsig! Han fnøs igen. ”Den må du længere ud på landet med.. Jeg kan godt spore en løgn, når jeg hører den,” endte han med en ganske kortfattet stemme, som han igen vendte blikket i retningen af hende og med den samme ganske kortfattede mine. Han sukkede tungt, for han vidste jo også godt at han ikke kunne blive siddende der og bare.. glo, for det fik han jo ikke ligefrem tøj på af! Han lod hånden søge op på sengebordet, idet han rejste sig op, også selvom hans ben virkelig skælvede under ham, for han var jo endnu træt, øm og forbandet udmattet, selvom han hadede sig selv for det! Dynen forlod hans krop, hvilket blottede den fuldstændig, så var det ikke noget som han sagde noget til. Han tog et stille skridt frem, også selvom hans krop virkelig rystede. Det var virkelig en kraftanstrengelse, at få hentet det tøj! Han greb ud efter det, som han kom tæt nok på, kun for at søge tilbage på sengen igen.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var ikke fordi at Jaqia forventede noget i gengæld, hun kendte trods alt Matthew og vidste hvor meget han måtte hade tanken om at han skyldte hende en tjeneste. Så lang tid han ikke skabte problemer, så var hun egentlig glad. De kølige, blå øjne hvilede på hans nøgne krop. En smuk mand var han og særligt i solens skær. Det var alt for længe siden hun havde set den stå op og falde på en mands krop på den måde. Hendes kække smil afslørede kun hvor meget hun frydede sig ved tanken om hele situationen også selvom han tilsyneladende ikke havde det på samme måde. ”Jeg vil ellers mene at jeg er i min fulde ret til at bede dig om mere eller mindre hvad som helst, som det står nu,” påpegede hun kækt også selvom det dog var sandt. Egentlig var hun ret ligeglad med hvor vred han var på hende, men hun fandt sig ikke i at blive talt til på den måde, måske hun ikke længere var dronning men af den grund, så krævede hun sin respekt. Hvilken familiehemmelighed han bar på, vidste Jaqia intet om, hun vidste ganske vidst at de var gjort af samme kød og blod, men det var så langt hendes viden rakte. Rygterne gik skam særligt blandt kvinder, Matthew var kendt som mere end blot en tyr, visse påstod ligefrem at han var umættelig hvilket selvfølgelig rev i hendes nysgerrighed, hun nød mænd som kunne holde til lidt, det var en måde for hende at abstrahere fra følelserne for Nathaniel som var bestemt for hende af natur. Hun lagde hovedet let på sned og betragtede ham med det kække glimt i blikket. ”Selv jeg har standarter, Matthew. Det kunne ikke falde mig ind at dele noget så.. intimt med min egen onkel.. eller jo, det kunne nok falde mig ind, og jeg ville lyve hvis jeg vovede og påstå at jeg ikke havde overvejet det engang eller to, men du og jeg vil aldrig fuldende hinanden på den måde,” lovede hun roligt. Hun var fuldkommen ligeglad med at han var hendes onkel, og hun var forbandet nysgerrig på om rygterne talte sande, på den anden side, så vidste hun også at de to umuligt ville være i stand til at enes lang tid nok, til at fuldfører den slags. Hun pillede en smule ved snøren i sin top og stirrede tomt frem for sig til han endte med at rejse sig og fuldkommen blottede kroppen. Øjnene faldt straks på hans nedre dele, hvilket blot fik hende til at smile lettere triumferende. ”Veludrustet,” kommenterede hun næsten morende, for hun var bestemt typen som tænkte højt. Hun ville ganske vidst ikke være i stand til at holde latteren tilbage i tilfælde af at benene skulle bukke under for ham, men det lod nu, desværre, til at gå ganske udmærket for ham. ”Du undervurdere mig.. eller overvurdere dig selv.. vælg selv,” endte hun tydeligt moret af situationen. Hånden stak hun let op ved vinduet og følte solen prikke irriterende mod den blege hud. For en kort stund lod hun blikket glide i, før hun trak hånden til sig og lænede sig opgivende tilbage. Dyret skulle væk.. og så ville hun atter være i stand til at gå ude i solen og samtidig leve med sig selv uden at skulle drukne længslen efter sin mage i et hav af mænd som ham.

[Matthew Igleéias]

Matthew brød sig på ingen måder om at han skyldte Jaqia en tjeneste, også fordi at hun havde reddet hans liv, og det var noget som han uden tvivl godt vidste, men det var nu bare sådan at det måtte blive i den anden ende. Næverne knyttede han svagt, også fordi at den tanke virkelig måtte irritere ham! ”Du har måske reddet mit liv, men jeg kan trygt love dig, Jaqia.. Jeg nægter at makke ret,” påpegede han med en ganske kortfattet tone, også kun for at understrege, at han mente alvor, for det gjorde han altså! Når det nu endelig var sagt, så var det en tanke som naturligvis måtte gøre ham utrolig irriteret i længden, for han vidste, at der endnu var lang vej til godt vel, og den tanke irriterede ham, for han vidste jo trods alt heller ikke hvad han havde at forholde sig til, uanset hvad han gjorde i fremtiden. Eniqa var væk, han havde mistet sit ufødte barn, og.. han havde intet tilbage, hvilket næsten var den tanke som måtte nage ham mest, uden at han egentlig kunne gøre det største ved det uanset hvad, og den tanke gjorde ham faktisk.. trist, selvom han gjorde sit for at forsøge at skjule det. Hans blik gled mod hende. Selvom han måske havde sovet længe, så følte han sig alligevel træt og direkte udmattet, også selvom det nu heller ikke var noget som han sagde åbent eller direkte, og så var det nu bare sådan at det måtte være når alt endelig skulle komme til alt. At hun så til gengæld måtte være af den overbevisning at han var hendes onkel, var en tanke som kun fik det kolde og kyniske smil til at brede sig på hans læber. Det var rigtigt at de var beslægtet, men det var langt tættere end hvad hun tilsyneladende gik i overbevisningen omkring. ”Du kunne ikke finde på det, og alligevel har du overvejet det en gang eller to? Jeg går ikke ud fra, at rygterne om mig i sengen? Du har standarder, men har overvejet at bryde det.. Hvorfor ikke gør det? Og se om rygterne taler sandt?” spurgte han med et kækt smil på læben, for det var jo trods alt heller ikke en løgn. Selv en god tur i sengen, var slet ikke noget som han ville sige nej til når det endelig skulle komme til stykket, for det var efterhånden ved at være så forbandet lang tid siden sidst, han havde haft den oplevelse af noget som helst, så naturligvis var det noget som også betød en hel del. At rejse sig, og at hun så valgte at kommentere det for ham, fik ham kun til at ryste på hovedet. Han var stolt af sin krop, og det havde han altid været, for han havde jo aldrig haft en grund til at være andet! ”Og du vil ikke engang have oplevelsen af det?” spurgte han ganske sigende, som han roligt tog fat om tøjet, kun for at komme ned på sengen igen. At komme i tøjet, ville bestemt ikke gøre ham noget. Tvært imod! Han sukkede tungt, inden han roligt begyndte at få det på i stedet. ”I stedet for at sidde derovre og kukkelure, så kom da op i sengen, Jaqia.. Jeg undervurderer skam ikke noget, og jeg overvurderer skam ikke mig selv.. Jeg ved hvad jeg er, hvad jeg kan, og hvad jeg er i stand til,” fastholdt han stædigt, som han begyndte med skjorten. Hans arme rystede. Han havde aldrig været så afkræftet før!

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia lo køligt. Det forundrede hende i det store og det hele ikke, at Matthew nægtede at makke ret, problemet var bare at hun ikke havde tænkt sig at give ham et valg, for når alt kom til alt, så var hun stadig den med mest magt af dem begge. ”Magen til utaknemmelighed skal man lede længe efter,” påpegede hun sigende og himlede med øjnene som letteren forstummede. Han havde måske sine idéer, men hun turde sværge at de ville ændre sig med tiden. Eniqa var der ikke længere, hvilket hun næsten selv var ærgerlig over, men så kunne det om ikke andet være, at hun kunne få lidt sjov ud af den gode, gamle Matthew. Rygterne gik.. Jaqia vidste at hun slet ikke havde prøvet det bedste endnu, og at hun næppe ville komme til det, han var under hendes værdighed, i forhold til det anspændte forhold som de altid havde haft. De isblå øjne mødte hans. Der var ganske vidst en lighed lige der, men det havde altid været deres kendetegn hver især. Hun hævede et slankt øjenbryn og betragtede ham både en smule forundret men også tydeligt morende. ”Jamen dog, Matthew. Det kunne næsten lyde som om du prøver at friste en svag sjæl?” spurgte hun med et drilsk glimt i øjet. Hun rejste sig en smidig bevægelse, og bevægede sig blot en smule tættere, selvom solens lys sved på hendes hud, og fik en let røg til at stige, mest å grund af mødet mellem kulden og varmen. ”Jeg har skam hørt rygterne der siger at du skulle være det bedste.. den som kan gøre enhver kvinde blød ved den blotte berøring, og dog har jeg svært ved at tro det. Jeg tror i virkeligheden dette handler om dit indre ønske at om at være sammen med en kvinde som mig..” endte hun og trådte mod ham, til hun til sidst endte foran ham. Hun lod hovedet søge på sned, og hævede hånden kun for at ligge den mod hans kind, og trække ham så tæt på sig, at hans nøgne krop mødte hendes stive klæder. ”.. Eniqa var for sød var hun ikke? Du længtes efter en kvinde som kan sætte dig på plads,” konkluderede hun med en intens hvisken i hans ører. Drilsk kyssede hun hans hals, inden hun trak sig, så han atter kunne komme ned på sengen igen. Hun kluklo morende for sig selv og vendte sig næsten drømmende med ryggen til ham. Det var svært at skjule hvor meget hun egentlig frydede sig ved tanken i sig selv. Intenst, kastede hun blikket over sin nøgne skulder og lod de blå øjne falde direkte på de spændende sager, en smule vurderende. ”Sandsynligheden for at du vil imponere mig er yderst lav, Matthew.. husk på hvilke forventninger den slags rygter sætter i en kvinde,” svarede hun med et næsten udfordrende smil, inden hun igen vendte blikket den anden vej, skjulte sig en smule i skyggerne så solens lys ikke ville nå hende og gøre hende ondt. ”Du beder mig om at lægge mig i en seng der står midt i solens lys? Jeg er bange for at det ikke kommer til at ske min kære.. desuden.. ville jeg være mere påpasselig med at være så beslutsom med henblik på dine evner, måske du ikke kan leve op til dem” påpegede hun og førte hånden tænksomt til hagen.

[Matthew Igleéias]

Matthew fulgte bestemt ikke ordre, og specielt ikke fra Jaqia! Det havde han aldrig gjort, også selvom han vidste, at det også til dels var en grund til at han var faldet i længden. Han knyttede næverne let, som han vendte blikket mod hende igen. Han var utaknemmelig, og det havde han aldrig været, og specielt hvis folk forsøgte sig med noget, som han slet ikke ville være med til, så bad man godt nok også om det! ”Det er nok ikke helt forkert,” påpegede han kortfattet. Nu hvor han var mere frisk, så var det også nemmere for ham, at klamre sig lidt til den gode gamle Matthew, som han var et sted dybt inde i hans eget sind, og nu endelig med muligheden for at få det en smule frem. Smilet bredte sig en anelse på hans læber, som han vendte blikket i retningen af hende. Friste en svag sjæl? I sig selv, så ville det nok heller ikke være nogen direkte nyhed for hans vedkommende. Han smilede let for sig selv, alene ved tanken om det. ”Bliver du da fristet?” spurgte han sigende, som han vendte blikket mod hende, idet hun valgte at søge hen mod sengen, netop ved at søge igennem solens lys, så var det jo tydeligt for ham, at hun måtte finde det temmelig ubehageligt i længden. Hånden som hun lagde mod hans kind, og det at hun nærmest opfordrede ham til at rejse sig, fik ham næsten automatisk til at gøre det, selvom hans ben sitrede og dirrede under ham. ”Sjovt som du alligevel vælger at konstatere noget, uden at have prøvet det først. Du har hørt mit rygte.. og tro mig.. Der må vel være noget om det, når mange kvinder siger det? Eniqa var sød.. Men jeg elskede hende.. Og det gør jeg stadig..” endte han med en mere kortfattet og advarende mine. Han ønskede bestemt ikke stå her og høre på at hun skulle svine hende til! Og specielt ikke på den måde! Hans eget liv, havde kostet ham Eniqa frygtelig mange gange, men også to børn, og det var faktisk noget som han var ked af, for han havde været klar til at slå sig til ro – frem til testen i Arenaen selvfølgelig var dukket op, og han havde tabt til en forbandet krøbling, hvilket faktisk var noget som han var utrolig træt af! Kyssene som hun førte over hans hals, satte en voldsom sitren i hans krop, også fordi at det jo virkelig var.. umådelig rart. Som hun så valgte at vende ryggen til ham, så han igen kunne sætte sig ned på sengen, for det var endnu temmelig tungt for ham at stå. ”Du lyder til at være bange for at prøve. Hvad så hvis jeg faktisk opnår forventningerne? Og videre derfra?” påpegede han med en morende stemme. Desuden vidste han, at det var om dagen, at hun lå i hvilen, hvor han derimod gjorde det om natten, og det var vel også rart nok at komme lidt væk fra solen, dersom den skulle være så ubehagelig for hende? ”Solen kan lukkes ude.. Du er vel ikke bange for at ligge dig ned ved siden af mig? Bange for hvad jeg faktisk kan finde på..?” Han hævede sigende det ene bryn, som han let blinkede i retningen af hende. Det var ikke fordi at han tog det særlig tungt. Hun måtte jo selv om det.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde ganske vidst aldrig gået særlig meget op i at lytte til hendes ordre, og nu om dage var der ej heller nogen grund til det, hun havde trods alt ikke længere nogen titel, også selvom det ikke rigtigt lod til at være gået op for ham, hvilket også passede hende fint, han stod stadig i gæld til hende! ”Nej det skal jeg da lige love for,” svarede hun og fnøs kortfattet. Bare det at han havde givet hende et tak var da et mirakel, og tanken frydede hende, for det var aldrig før et ord som havde forladt hans læber, ikke når det kom til hende. Nu hvor han havde fået varmen og igen var i stand til at stå på benene, så skulle hun da lige love for at den gamle Matthew igen viste sit kønne ansigt. Hun sukkede tungt og betragtede ham med lidt intetsigende øjne. At dømme efter hans ord, så ønskede han at dele seng med hende, hvilket faktisk kom en smule bag på hende. ”Jeg kader mig ikke friste af djævlen,” påpegede hun lidt sigende, også selvom det ikke helt var sandheden. Det var svært ikke at lade sig friste at en så flot mand, med det ry som han havde. At han endnu elskede Eniqa kom slet ikke bag på hende. Hun lagde hånden mod hans kind, og strøg næsten.. blidt tomlen hen over hans kind, som følte hun med ham. På trods af døden så elskede hun stadig Nathaniel, visse ting ændrede sig ikke og den eneste måde hun var i stand til at drukne det på, var ved at give sin krop til enhver mand som ønskede den. ”Jeg betvivler slet ikke at der er noget om det, Matthew, det er trods alt dig. Der er kun du og jeg som kender hinanden, og jeg kan se hvordan det kan være fristende, men lad os nu ikke begå forhastede fejl som vi begge vil fortryde senere hen.. desuden er jeg ikke sikker på at du kunne få liv i den lille endnu,” påpegede hun med et lidt kækt glimt i de kølige, blå øjne. Eniqa valgte hun bevidst ikke at kommentere, hun ønskede ikke at give ham mulighed for at komme for tæt ind på det som var hendes svaghed. Drilsk kyssede hun kort hans hals før hun trak sig, også selvom hun kunne fornemme på hans reaktion at han faktisk nød det. Jaqia trak sig væk fra solen, stilte sig en smule hen af væggen for det stak ubehageligt også selvom det ikke var dræbende for hende. ”Jeg er ikke kendt som en kvinde med stor frygt, kæreste. Men jeg forsikre dig om at det uanset hvad, ville være en engangsfornøjelse,” endte hun og nikkede en smule bestemt for sig selv. Lige nu var det ham som legede med hende, og det var en tanke som gjorde hende stram i minen, hun var ikke vant til at være den som blev leget med! Det var ganske vidst hendes sengetid, men hun havde aldrig rigtigt sørget for at passe sin søvn. Hun himlede med øjnene ved hans ord og vendte ryggen til. Et sted kunne hun godt lide at der var en som formåede at.. pirrer hende lidt på en anden måde end hun var vant til. ”Du kan forsøge alt det du vil, min kære, det vil være nytteløst,” påpegede hun køligt, før hun endte med at give efter og gled ned på sengekanten selvom det var direkte i solen.

[Matthew Igleéias]

At handle og reagere ud fra andres ordre og præmisser, var slet ikke noget som lå naturligt til Matthew på nogen måde. Han havde altid været sin egen leder, og dette var bestemt heller ikke noget undtag af den regel! Han nikkede blot i retningen af hende. Det kunne godt være, at han nu stod i en taknemmelighedsgæld til hende, hvilket var noget som i sig selv, uden tvivl måtte irritere ham, men ikke noget som han kunne gøre det største ved uanset hvad. Nu som det var sagt, så vidste han godt, at han havde det ry og rygte som han havde, så det at det ikke var noget som fristede hende, var bestemt heller ikke noget som han troede på, for han vidste, at det var noget som havde gjort sit omkring ham som den mand han var. Han vendte blikket mod hende. Tanken om at hun afviste ham og samtidig kommenterede Eniqa, var noget som stak dybt i hans hjerte, for han elskede hende.. Han havde mistet hende, såvel som hans ufødte, og det var en tanke som direkte gjorde ondt på ham. ”Du er fristet… indrøm det,” endte han med en ganske sigende mine, for løgn var det vel heller ikke? Hånden og hendes tommel, som hun lod stryge over hans kind, satte alligevel en sitren i ham, for det var i sig selv, heller ikke noget som han kunne sige sig, at være vant til på nogen måde. Nu som det var sagt, så var han faktisk glad for at hun ikke nævnte Eniqa yderligere, for det var noget som faktisk glædede ham, for han havde slet ikke lyst til at sidde og snakke om hende, for det gjorde for ondt, når han selv først lige havde fundet ud af, at hun var væk. ”Det er kun et spørgsmål om tid, inden du selv bliver for fristet, og selv vælger at prøve det ud.. Jeg kan allerede nu trygt garantere, at det bliver en utrolig oplevelse,” påpegede han med en ganske kortfattet stemme. Kyssene nedover hans hals, var noget som satte en voldsom sitren og dirren i ham, for han var ikke udsat for den form for kærtegn eller noget lignende, igennem frygtelig lang tid, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som gjorde sit lidt igen i den anden ende. Han sukkede dæmpet. Måske Lille-Matthew ikke kunne komme op, men… det var nok mere hendes tab, end det var hans. Han trak svagt på smilebåndet. ”Det bliver trods alt ikke mit tab, at jeg ikke får ham op at stå, vel?” påpegede han sigende, som hun lod hende lægge sig ned i sengen. Ikke fordi at han havde noget imod at hun lå der ved siden af han, for det gav ham jo trods alt den oplagte mulighed for at lægge bare en smule i det. ”Engangsforetagende, er jo trods alt det jeg gør bedst, kære Jaqia.. Jeg bryder mig ikke om.. forhold og forældre-tingen,” påpegede han med en rolig stemme, som han roligt trak sig op og lagde sig ved siden af hende i stedet for. Hånden lod han let glide over hendes slanke side, kun for at lade hovedet søge en kende på sned. ”Er du selv så overbevist om det..?” spurgte han med en ganske sigende mine tæt ved hendes øre.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Det var tydeligt at Matthew ikke havde tænkt sig at give hende særlig meget igen, men Jaqia tog det virkelig ikke tungt. Hun havde et sted allerede fået sin morskab i det at redde ham, han brød sig jo tydeligt ikke om det. Hun trak en kende smørret på smilebåndet også selvom hun ikke kommenterede det yderligere. Han havde altid været en damernes mand, selvfølgelig kunne hun ikke lade være med at føle en naturlig nysgerrighed, når nu han nærmest forsøgte at lokke hende tæt på sig hvilket.. i sig selv sagde mere om ham end det gjorde for hende. Hun vendte sig mod ham med det køligt og dog udfordrende glimt i øjet. ”Du virker frygtelig ivrig efter at få mig til at erkende det, Matthew man skulle jo næsten tro at du var fristet men ikke ønsker at erkende det,” påpegede hun med et lidt sigende blik. Når alt kom til alt, så var han en flot mand og hun var lettet over at se bare et enkelt velkendt ansigt, men på den anden side så var der intet der havde ændret sig med henblik på hvilket stort irritationsmoment han altid havde været for hende, altid forsøgt at sætte en kæp i hjulet eller brokke sig. På trods af den hårde facade, så var der i det inderste en kvinde skjult, og selvom de færreste nok ville tro det, så kunne hun sagtens skænke et blidt kærtegn, som hun havde gjort ved det stille strøg hen over hans kind. De blå øjne betragtede hans, hvor ligheden tydeligt kunne ses, noget som hun ikke havde tænkt synderlig meget over han var trods alt hendes onkel. Hun hævede et slankt øjenbryn og betragtede ham en smule mere indgående. ”Du lader til at være så utrolig sikker på dine evner, pas på med det. Jeg bryder mig ikke om at blive skuffet,” svarede hun med en næsten advarende undertone i den ellers melodiske tone. Drillende og dog intenst kyssede hun hans hals, blot en enkelt gang for derefter at trække sig. Hun kunne se at han reagerede på det, men hun vidste at han næppe ville kunne præstere noget som helst når han var så træt og udmattet som det han var. En latter brød hendes læber ved hans ord. Det havde ganske vidst været hendes tab om hun havde haft intentioner om at gå i seng med ham, men det var på ingen måde tilfældet. ”Jeg tror nærmere det er dit end mig. Jeg nærer ingen intentioner om at give dig min krop Matthew, men det lader til at dine planer er lidt anderledes,” påpegede hun blot lidt ligegyldigt, inden hun endte med at passere ham for at krybe op i den bløde seng, hvor hendes krop øjeblikkeligt endte med at falde til ro. Hun var ganske vidst ikke vant til at sove, men selv hun havde brug for at slappe af i ny og næ. Bevidst endte hun med at ligge sig med ryggen til ham, også som en meget klar afvisning.. eller nærmere for ikke at lade sig friste. De blide strøg hen over hendes side, var noget som selv satte en sitren i hende. Hun bed tænderne en smule sammen. ”Så langt er vi om ikke andet enige.. og hvis du tror at jeg er så nem, så er det nærmest en fornærmelse,” tilføjede hun og tog hans hånd som havde det været en ulækker klud, inden hun dumpede den tilbage til hans skikkelse.

[Matthew Igleéias]

Matthew var bestemt ikke den type mand som underkastede sig en kvinde og sagde tak og undskyld normalt, så det at han i det hele taget havde taget de ord i sin mund, indikerede kun, at han virkelig var taknemmelig! Selvom han endnu ikke havde nogen anelse om hvad han skulle bruge sit liv på, så var det noget som han var nødt til at finde ud af før eller siden. Ikke desto mindre, så var han overbevist om at det hele nok skulle gå, bare han kom væk fra Jaqia! Selv nu hvor hun stort set ikke gjorde andet end at spille kostbar – tilsyneladende noget som gik i familien, så var det dog ikke en udfordring som han bare kunne lade gå for sig, dersom det var noget som han ellers kunne blive fri for. De isende blå øjne gled direkte mod hendes skikkelse og med en intens mine. Han var måske træt og afkræftet, men det var bestemt heller ikke fordi at han var helt slap af den grund! Han trak let på skuldrene. ”Det er ikke bare mig som bærer et rygte med sig, men lige så dig, og jeg ved jo hvordan de lyder.. Den bedste kvinde i hele Dvasias? Hvilken mand vil da ikke prøve det?” spurgte han med en rolig og ikke mindst ærlig stemme. Det kunne godt være, at det var yderst direkte, men det var jo tros alt ham i en nøddeskal. Han var slet ikke i tvivl om sine evner, gaver og talenter i sengen, specielt når han havde energien til at fuldføre det selvfølgelig, for det kunne man ikke ligefrem vove at påstå at han havde i denne stund, men på et tidspunkt, var han da ganske så sikker på, at det hele tidsnok skulle komme! ”Tror du da ikke at jeg kan? Det er jo lige før, jeg skal gøre et forsøg, og så bevise det for dig,” tilføjede han med en ganske sigende mine. Hovedet lod han søge let på sned, som hun lagde sig ved siden af ham. Om hun var vant til søvn og alt det der, var han for sit vis ganske ligeglad med. Pointen i hans øjne, var at hun havde valgt at lægge sig der! Og endda ved siden af ham, hvilket kun gjorde det hele meget bedre, også for hans vedkommende. Han smilede let tilfredst for sig selv. Det ville uden tvivl blive hendes tab, dersom han ikke fik Lille-Matthew op at stå, så det var ikke noget som han tog så tungt igen. Han skulle nok få hende pillet ned fra den høje piedestal og undgå at hun skulle spille så kostbar overfor ham. Han lod hånden let stryge over hendes side, også fordi at han da slet ikke kunne lade være. ”Du kender mit ry, kæreste.. Og jeg er som sagt kendt med dit. Tro mig.. Det vil være dit tab, dersom jeg ikke kan få lille mand op at stå.. Du tænder mig desværre ikke nok,” påpegede han med en næsten intens hvisken mod hendes øre. Et sted også.. udfordrende, for der skulle bestemt ikke meget til, før hans krop reagerede i nærheden af en kvinde, og specielt ikke hendes kaliber! Han trak let på smilebåndet, som han lod hånden snige sig fra hendes side, og i stedet over hendes mave. ”Jeg ved skam godt at du ikke er nem.. Og det er hvad jeg kan lide,” fortsatte han mod hendes øre, idet han roligt kyssede hendes skulder.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Jaqia forventede sig på ingen måde at Matthew ville underkaste sig hende, ikke blot fordi han ikke var den type mand som underkastede sig, men også fordi at hun var hans niece, en langt yngre kvinde som han aldrig havde kunnet fordrage, og alligevel så fornemmede hun en vis glæde ved at se hende igen, måske fordi hun var noget af det eneste velkendte som han i det hele taget ville se fremover. Jaqia havde altid vidst hvad hun var værd, og hun var bestemt ikke bange for at spille kostbar, ej heller overfor Matthew også selvom hun næsten vidste at det bare ville friste ham til at gøre et forsøg som var tabt allerede på forhånd. Hun trak skævt på smilebåndet og kunne ikke lade være med at morer sig over hans ihærdige forsøg på at overbevise hende om at hun ønskede at dele seng med ham, det var nok tværtimod omvendt.. selvom hun nok var bare en lille smule fristet. Hun lod let hovedet søge på sned og betragtede ham lettere indgående idet han faktisk bekendte at han var nysgerrig. ”Jeg kender udmærket til mit ry blandt mænd, og i alt beskedenhed.. så er jeg nok den bedste kvinde i Dvasias, men ikke alle er så heldige at få lov til at prøve.. jeg har trods alt mine standarter,” hviskede hun drillende og dog lokkende, og lod kortvarigt pegefingeren stryge ham under hagen. Lige nu var Jaqia ikke i tvivl om at han næppe ville være i stand til at præstere særlig meget, men ydmygelsen lå trods alt mere på hans skuldre end de lå på hendes, og hvor var det typisk ham at forsøge at placere sig i en kvindes skød som det første efter at være blevet vækket. Det varme strøg hen over hendes side, fik hende for et kort øjeblik til at lade blikket søge en smule i. Det følte sosm evigheder siden hun var blevet berørt på den måde, og der var noget.. anderledes ved hans hænder. ”Det kræver at du kan overtale mig, og det min ven.. kommer ikke til at ske,” fastholdt hun og skubbede elegant hans hånd væk. Det sitrede hvor han havde berørt hende. Den lokkende hvisken i hendes ører, havde desværre en større effekt end hun umiddelbart havde håbet på, men hvem kunne bebrejde hende? Den eneste mand hun havde været sammen med efter hendes død var Pharell. Hun slap en direkte tonløs latter ved hans ord. ”Hvis ikke jeg havde tændt dig nok.. ville du aldrig have forsøgt så ihærdigt. Du stirrer på mig som et rovdyr, og jeg tager ikke fejl af det blik, jeg er trods alt selv et,” svarede hun med en næsten tilfreds tone. Det ville ganske vidst være hendes tab, det var trods alt den mindre udgave af ham som skulle præstere. Hans kys og kærtegn forekom hende så kærlige at det formåede at sende en skælven igennem hende. Hun sank en klump og vendte sig i sengen, så hun igen endte med at ligge med fronten lidt mere til ham, og lod det kølige blik falde på hans skikkelse. ”Opgiv det kæreste.. du har ikke en chance,” hviskede hun dæmpet og gav ham et blidt puf for at skubbe ham en smule væk. Det begyndte at gå op for hende hvorfor kvinde efter kvinde var falder for hans pladder, ikke at hun nogensinde ville blive deriblandt.

[Matthew Igleéias]

Matthew var en mand med stort ’m’, og det var bestemt ikke fordi at han ville underkaste sig en kvinde som Jaqia. Det var allerede for længst gået op for ham, at hun slet ikke var kendt med hendes placering som hans datter, hvor det faktisk også glædede ham, at det var sådan at det forholdt sig, for han havde altid været en berygtet mand. Enhver af Igleéias-familien og blod deraf besad et langt større værd, end det som så mange andre gjorde, og det var noget som Matthew selv måtte stå fuldkommen fast på. Han vendte blikket direkte mod hende. Deres ry og rygte holdt vel endnu stand, selvom de havde været væk begge i mange år? Han var enig i hvad hun sagde, for rygterne sagde jo, at hun var den bedste i hele Dvasias, og selvfølgelig var han nysgerrig, og det var bestemt heller ikke noget som han havde noget imod at erkende for hende. ”I al beskedenhed? Kære Jaqia, er det ikke bare at erkende tingene som de er? Er det så ikke godt at.. den bedste mand og den bedste kvinde, giver det en tur?” spurgte han ganske sigende. Han var ikke typen som pakkede tingene ind, for han var en mand med alt hvad det måtte indebære, og naturligvis, var det også noget som gjorde sit, selv for hans vedkommende. Selvfølgelig var han glad for at se hende, også fordi at det om ikke andet, var noget som han faktisk var i stand til at genkende, så var han jo stadig træt af, at det nu var hende, for selv hun havde forvoldt ham mange problemer igennem tiden. Nu som det var sagt, så var han stadig ikke typen som gav op, og nu hvor han vidste, at han permanent havde mistet den eneste kvinde, som han kunne sige sig, at have elsket, og faktisk havde ønsket at slå sig ned med, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han strøg roligt hånden over hendes side med rolige og blide strøg. Han smilede let for sig selv. ”Vil du da påstå at du ikke kan lide det..?” spurgte han med en ganske sigende stemme. Selv han måtte erkende, at der ikke var noget bedre eller varmende end at hvile i en kvindes skød, og han var selv overbevist om, at det nok var noget som skulle hjælpe ham i længden, for selv det, var noget som han uden tvivl også havde brug for i den anden ende. ”Jeg har spottet mit bytte for i dag, min kære.. Det kræver bare, at jeg får dig ned først..” hviskede han i hendes øre, nu hvor han alligevel var så tæt på. At hun vendte sig om og skubbede ham væk, var måske en afvisning, men det var slet ikke noget som han tog sig af, for han var bestemt heller ikke typen som tog nej for et svar! ”Jeg skal stadig have lov til at gøre et forsøg,” påpegede han med en ganske sigende mine, inden han igen trak sig hen til hende. Denne gang lod han hånden stryge hende op over maven og videre mod hendes bryst. Han var ikke typen som sparede på tiden.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Hvad Jaqia i virkeligheden savnede efterhånden var lidt morspil. Hun var så vant til at sprede frygt og foragt overalt hvor hun gik, men de færreste turde at sige hende imod, eller udfordre hende for den sags skyld, hvilket irriterede hende. Matthew var anderledes.. han var ikke bange for at være kæk, og ikke bange for at ligge skjul på sit had til hende. At det så var hendes far var hun slet ikke kendt med, havde det været tilfældet, så havde han ikke fået lov til at berøre hende i det hele taget. De isblå øjne faldt tilbage i hans for et kort øjeblik. Han havde tilsyneladende ikke tænkt sig at give op, hvilket et sted morede hende.. at han så brændende ønskede at se hvor vidt hun levede op til rygtet eller ej. Desværre gav hans ord mening også selvom argumentationen ganske vidst var vandet. ”Kære Matthew.. uanset hvor meget mening det giver, så har jeg endnu ikke nogle intentioner om at give dig en tur af nogen art. Uanset hvor hårdt du så har tænkt dig at prøve,” tilføjede hun sigende. I det store og det hele, så nød hun at kunne spille lidt kostbar.. det ville få mange mænd til at give op, men hun var trods alt en kvinde der godt kunne lide at rive bekræftelsen lidt i mål. For en stund lod hun blikket glide i og dvælede lidt ved de blide strøg hen over hendes side. Det var rart at blive berørt på den måde også selvom hun vidste at Matthew ikke lagde det mindste i det, han havde trods alt altid været lidt af en casanova. ”Jeg har aldrig påstået at jeg ikke kan lide det.. det er ikke relevant for sagen,” svarede hun blot, inden hun samlede sig nok til at skubbe ham væk, ved at vende sig om. Hånden skubbede hun væk fra sin krop og tilbage til ham, med et lettere køligt og advarende blik. Selvom det virkelig var fristende at give efter, og mærke hans kyndige hænder lade ham fylde hende med varme, så kunne hun ikke tillade sig det. Hun rullede om på siden med fronten til ham, og lod de lange, blonde lokker glide hen over den ene skulder, mens hun betragtede ham med et intenst blik. ”Jeg er ikke så nem at lægge ned, kæreste.. jeg bider, jeg sparker og jeg flår,” hviskede hun og lod drillende en finger glide ned over hans kind, så han netop kunne mærke neglen dog uden at hun skar hul. Igen lagde hun sig tilbage i sengen på ryggen med det ligefrem selvtilfredst smil. Det pirrede hende en smule at han ikke gav op, tanken om at han var fuldkommen fast besluttet på at tage hende med til sengs, var jo faktisk et kæmpe kompliment. Langt hen af vejen følte hun ikke hans vandrende kærtegn op over maven på grund af korsettoppen., men hun kunne følge den ud af øjenkrogen og det i sig selv vækkede en brændende fornemmelse i hende. Hun sank en klump, en smule forundret over hvor svag hun var blevet efter sin genopstandelse. ”Det er alt sammen meget sødt, Matthew men det er meningsløst. Giv op inden du ender med at gøre dig selv pinlig berørt,” endte hun roligt, uden at fjerne hans hånd, for det gik hun ud fra at han ville gøre.

[Matthew Igleéias]

Matthew havde nok altid været en Casanova. Han vidste desuden hvordan man skulle få en kvinde med til sengs, og det at støde på en af slagsen som faktisk gav ham noget modspil, var noget som automatisk var med til at give ham blod på tanden, og han måtte virkelig erkende, at det var en dejlig fornemmelse. Hånden lod han let og roligt vandre over hendes side, mens han lod hovedet søge let på sned. Hun spillede kostbar.. Det var desuden også noget som lå til deres familie, og det glædede ham faktisk at hun havde så meget fra ham, end det som hun ville have fra så mange andre, så det passede ham da endnu bedre! Han smilede let for sig selv. ”Siger du da, at du ikke tør prøve dig med den mand som skulle siges at være den bedste af alle? Det ligner ikke den store Jaqia Angleráx,” påpegede han med en ganske sigende mine. Selvom hun valgte at skubbe ham væk, så var det ikke noget som han tog særlig højtidelig, for han plejede som regel altid at få det som han ville have! Ved hendes ord, måtte han alligevel kun trække muntert og ganske så tilfredst på smilebåndet. Hovedet lod han hvile i sin hånd, som han strøg den anden let over hendes mave, selvom det slet ikke var af den største betydning. Han lagde måske ikke rigtigt noget i det, men det var vel aldrig farligt at skulle more sig ved en situation? Også fordi at han vidste at hun nød af det mindst lige så meget, som det han selv gjorde. Han lod hovedet søge let på sned. ”Er det ikke relevant for sagen synes du..? Jeg synes det er yderst relevant.. Du kan lide mine kærtegn.. Indrøm det.. Du har savnet en omsorgsfuld mand,” påpegede han sigende, som han roligt trak sig hen ved siden af hende. Han var måske træt, men selv han tvivlede på, at han ville være så træt, at han ikke selv ville være i stand til at udføre en handling som en tur i dynerne, for det var jo trods alt også en af hans gamle yndlingsbeskæftigelser! Og det havde aldrig været anderledes! Hånden førte han roligt over hendes kind, for at fjerne nogen af de lyse lokker. At han skulle ligge i sengen med hans egen datter på denne måde, havde han dog ikke set komme, men han måtte erkende, at han.. kunne lide tanken. Det var jo heller ikke fordi at man kunne sige, at han betegnede hende som sin datter. ”Jeg synes da, at jeg passeligt har fået dig ned at ligge.. endda ved siden af mig.. i en seng,” påpegede han med en sigende mine, som han let blinkede til hende. Hendes negl over hans kind, sagde han ikke noget til, også selvom han måske ikke burde stole på hende i det henseende. ”Du virker jo næsten som en voksen kvinde.. Døden har godt nok rykket meget i dig,” tilføjede han ganske sigende. Hånden lod han roligt vandre over hendes krop. Ikke fordi at han havde nogen intentioner om at fjerne den. ”Giv mig en god grund til at skulle stoppe noget, som vi begge to ønsker skal ske, kæreste,” hviskede han nærmest lokkende i hendes øre.

[Jaqia Destiny Angleráx]

Matthew havde altid været kvindernes mand, som hun havde været mændenes kvinde. Måske man på endog kunne argumentere for at hun havde været naiv på mange måder. Jaqia havde en fornemmelse af at det at hun spillede kostbar i det hele taget, var med til at give ham blod på tanden.. han var tilsyneladende ikke en mand som gav op uden videre. På trods af de mange familieligheder, så havde hun aldrig undret sig over deres fællestræk for hun vidste trods alt at han var hendes onkel, hans blod flød i hendes årer, og alligevel nærede hun en helt særlig følelse overfor ham, mest bygget op om had. ”Det har intet med mod at gøre.. det er ren og skær fornuft. Ikke nok med at vores familieære bånd gør det uaktuelt, men du glemmer at jeg slet ikke bryder mig om dig,” tilføjede hun med en lidt kynisk tone. Hun var en ærlig kvinde, og lagde ikke fingre imellem, deres historik havde aldrig været særlig god. Selvom hun skubbede ham bort, så lod det ikke rigtigt til at have en effekt på ham, hvilket blot styrkede hendes lyst til at lege. Det var jo meningen at hun skulle sove, det var hele grunden til at hun havde lagt sig i første omgang, men hendes krop reagerede på hans kærtegn. Hans ord fik en kold latter til at bryde hendes læber. Hun skød brystet en anelse frem og rystede på hovedet. ”Omsorgsfuld siger du? Det er jeg ikke så sikker på, kæreste. Hvad angår dine kærtegn så er de ikke meget mere overbevisende end enhver anden mands,” påpegede hun med det selvtilfredse glimt i øjet. Hun gik det godt af at nedgøre og håne ham på den måde af en eller anden grund. Uanset hvor træt den mand var, så var Jaqia overbevist om at det aldrig ville hindre ham i at placere sig i en kvindes varme skød. De kunne trøste hinanden for en time måske to.. måske mere måske mindre, men det ville alt sammen være meningsløst og bide en af dem i enden senere. Hun tog sig selv i at nyde måden han strøg hendes blonde lokker bort, næsten som havde der været mere end et ønske om begær mellem dem, også selvom det ikke var tilfældet overhovedet! Hun rystede på hovedet, og greb fat om hans håndled for at stoppe hans kærtegn også selvom hun ikke direkte skubbede dem væk. ”Det er sandt, men du glemmer den egentlige mening som var at finde lidt søvn, ikke at åbne mit skød for dig,” svarede hun og vendte blikket mod ham. Måske hun var en kende vulgær i sit sprog, men hvorfor ikke bare sige det som det nu engang forholdt sig? ”Jeg kunne sige det samme om dig.. for dødens greb var du forblændet af en enkel kvinde og hendes kærlighed til dig., du er sandelig kommet dig hurtigt over det tab må jeg sige,” hviskede hun koldt, for at teste ham lidt. Hans lokkende hvisken gav hende en brændende fornemmelse i kroppen... hun kunne mærke sin puls banke på steder der ville være dumt at nævne. ”Gør ikke dit ønske til mig,” svarede hun og lod fingrene vandre let hen over hans overarm

[Matthew Igleéias]

Matthew vidste udmærket godt hvad han ville have af en kvinde, og det at Jaqia konstant skulle afvise ham, var noget som kun gav ham blod på tanden, for det ville ødelægge hans ry og hans rygte, som lød på at han var den bedste, og at han altid fik tingene som han ville, for det var uden tvivl også et mål for ham – ingen tvivl om det! Han trak kækt på smilebåndet. Familie eller ej, så havde det dog på ingen måder været med til at stoppe ham tidligere, for han var stort set ligeglad.. Så lang tid det ikke bar frugt, så var han ikke den som skulle brokke sig eller noget som helst, så det var der skam slet ikke nogen tvivl om. ”Siden hvornår har det stoppet mig fra at få hvad det er, jeg vil have, min kære Jaqia? Vi deler måske blod.. og hvad så? Det ændre da ikke på hvad vi hver især har lyst til.. Mine kærtegn påvirker dig.. Jeg kan mærke det,” fortsatte han roligt. Afvisninger og et nej, var bestemt ikke noget som han tog for et svar, når han havde sat sig noget andet i hovedet, og så godt måtte hun vel også kende ham? Han havde jo sågar fået hende ned at ligge i sengen, og så forventede hun at han bare ville lade hende ligge? Så kendte hun ham da slet ikke i den forstand, som han havde regnet med, og det var noget som næsten gjorde ham skuffet. Hendes latter var dog slet ikke noget som brændt på ham på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han rystede let på hovedet, som han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse. ”Tro mig.. Selv en mand som jeg, kan sagtens være omsorgsfuld.. Du derimod, vil jo aldrig finde ud af det, hvis du konstant skal vende det døve øre til,” påpegede han ganske sigende. At hun tog omkring hans hånd, sagde han skam ikke noget til. Han havde planer med hende, og det var planer som han gjorde sig i hovedet i denne stund. Han rykkede sig helt tæt ind mod hende. Med henblik på Eniqa, så vidste han, at han lige så godt bare kunne komme videre, for hun var død og borte, og det samme med deres ufødte barn, hvilket var noget af en smerte i hans krop og sind, men.. han ville ikke få hende tilbage, og det vidste han. ”Hvorfor gøre det ene, når man kan gøre begge dele? Åbne skødet for mig først.. og sove senere?” spurgte han, som var det den mest logiske ting i denne verden. Han blev liggende tæt ved hende og med den dæmpede hvisken i hendes øre, for han kunne jo se hvilken påvirkning af hende, det faktisk forårsagede.. Og hun var ikke den eneste som blev påvirket af hele situationen her! ”Jeg gjorde hvad jeg kunne i forsøget på at komme til den kvinde som skulle føde mit barn, Jaqia.. Det er der ingen skam i.. Selv ved jeg, at du har dine egne i sikkert tryg forvaring på slottet.. jeg har mistet det hele, og jeg ved at jeg ikke vil se hende igen.. Det er bare at… leve med omstændighederne, ikke sandt?” påpegede han roligt, som han roligt trak hånden ud af hendes greb, kun for roligt at lade den vandre over hendes lår. Hovedet lod han nærmest sænke sig ned ved siden af hendes, hvor han kyssede hendes skulder. Han gav ikke op! ”Jeg ved du ønsker det samme som jeg,” fastholdt han.