A second chance

[Deleted]

Hvilket liv Charliza var vant til, vidste Dominic ikke, men ikke desto mindre, så ønskede han selvfølgelig kun at hun ville nyde denne stund sammen med ham, da det egentlig var det eneste som havde nogen betydning for ham i det hele taget. Han smilede let for sig selv, som han roligt lod hovedet søge en anelse på sned. At dele med hende, var slet ikke noget som ville komme på tale på nogen måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Med næb og kløer,” endte han med en kæk stemme, skønt han jo faktisk mente det. Han ville helst undgå at deres møde skulle gå mod en ende, eller at de skulle blive afbrudt, for det ville han jo trods alt heller ikke, om det var noget som han ellers kunne blive fri for i den anden ende. Han ville da kun blive sur, dersom det skulle ende med at ske! ”Det… det passer mig helt perfekt,” endte han med en rolig stemme, som den selv måtte sitre let, også fordi at han helt klart kunne mærke hvor behageligt det var med hendes kys nedover hans hals, for det var virkelig utrolig rart at mærke hende og mærke det så tæt på sig! Et sted skulle man næsten tro at de havde kendt hinanden igennem mange år, også selvom det var deres første møde. Et sted en tanke som han faktisk måtte finde temmelig underholdende.
Dominic var ensom herude, også selvom han selvfølgelig ønskede at komme herfra, så var det bestemt heller ikke fordi at han ville misbruge hende eller hendes gode økonomi som en mulighed for dette! Han var slet ikke sådan en mand! Han vendte blikket ganske sigende mod hende, som han let sendte hende et smil. Hånden lod han let stryge over hendes kind. Ja, et sted så skulle de jo op herfra, dersom de skulle indlede jagten og efterfølgende tage en dukkert, hvilket han jo faktisk så frem til. ”Jeg ønsker at nyde dit selskab.. Tro mig.. Hvis det var fordi at jeg huede så meget efter at komme væk herfra, så havde jeg allerede været det. Jeg er ikke ude på at udnytte de midler som du har til rådighed, min kære Charliza.. Slet ikke,” lovede han sandfærdigt, for han mente det skam! Det kunne godt være, at det var en smule forhastet, selvom det nu ikke rigtigt var noget som han tænkte over. Han følte bare at han kunne betro sig til hende, som han også følte sig underlig fortrolig i hendes selskab, og det var noget som han virkelig godt kunne lide. At hun ikke boede alene, forundrede ham ikke. Det var vel bare typisk overklassen, at de levede alle i familien under samme tag? Det var sådan at han så på det om ikke andet. ”Hver ting til sin tid.. Skulle det ske, at jeg fik dig at se igen, ville jeg blive glad,” afsluttede han endeligt, som han roligt satte sig op. De skulle vel også videre? Og han skulle finde noget nyt tøj – igen igen.

[Deleted]

Muntert måtte de krystalblå øjne skinne ved lyden af hans ord, skønt Charliza indvendigt måtte føle en vis tilfredshed. Det kom muligvis ikke på tale, men selv nød hun at omgås en mand der kunne forsvare hende, selvom hun muligvis godt kunne klare udfordringerne selv. Hvor god han egentligt var til at forsvare en, vidste hun dog ikke, men hun ville ganske snarligt få hans styrke og dyr at se, som han havde indvilliget i at jage med hende. Selv havde hun ikke videre behov for en jagt, da der var blodforsyninger derhjemme i hendes hjem. Hun nød dog den dyriske udfoldelse af sit væsen der kom, når hun jagede, og derfor kunne hun godt lide at bruge stunder på sådan noget. Det kunne desuden lyde som om, at det var en fornuftig aktivitet for Dominics vedkommende, da han havde fortalt, at han senest havde spist i går. ”Så er det en aftale!” meddelte hun kækt, hvor hun sluttede den del af samtalen ved at trykke sine læber mod hans i et flygtigt kys, inden hun smilende trak hovedet tilbage igen.
Nysgerrig var Charliza efter at høre, om han bare var interesseret i et bedre sted at bo, eller om han rent faktisk ønskede det for at se mere til hende. Selv regnede hun med, at han ville vælge det første, eftersom det var lidt af et hul han holdt til i øjeblikket, samt han var helt alene her. De havde desuden ikke kendt hinanden i længere tid end et par timer, samt hun ikke var vant til at knytte sig til folk, men havde Dominic alligevel knyttet sig til hende? Spørgsmål fyldte det hende med, som det alligevel ikke var en situation hun var vant til at stå overfor. Mildt gled smilet over hendes læber, som han strøg hende over kinden. Hovedet lod hun samtidig falde en anelse på sned, så hendes kind blev trykket imod hans hånd. ”Selvom du ønskede at komme væk herfra, kunne det også meget vel have mislykket, fordi du ikke havde midlerne til det.. Men det varmer mig at høre, at du ville gøre det for mig, og ikke de midler jeg er i besiddelse af,” sagde hun sandfærdigt. Hvad der ville komme til at finde sted, var endnu ikke til at sige, da hun aldrig havde taget en person til sig, som hun blot nød dem for korte stunder eller dræbte dem, men hun kunne ikke benægte, at han gjorde hende behageligt til mode, og det nød hun. At han yderligere kom med den bemærkning, at en gensyn ville vække ham glæde, fik hende til at trække yderligere på smilet. ”Det glæder mig at høre,” svarede hun mildt, inden hun selv skubbede sig op i en siddende stilling. Det virkede til, at han gerne ville videre i programmet, og derfor trak hun sine trusser på, hvorefter hun fiskede sin kjole til sig. Benene kom hun op at stå på, som hun valgte at trække kjolen over sig. Hurtigt blev det synligt, at den ikke længere var så smuk som den tidligere havde været. Den ene strop var faldet af, men grundet den anden kunne den heldigvis blive holdt oppe, hvis ikke man rev i den. Samtidig med det, var en af syningerne gået op, så der var udsigt til hendes overkrops side. ”Du kunne ikke have ventet med at ødelægge mit tøj til senere?” spurgte hun drillende, inden hun trak pelsen over sig. Med den på gjorde det heldigvis, at man ikke kunne se, hvor ødelagt kjolen egentligt var, men føle det, kunne hun skam.

[Deleted]

I det store og hele, så var det faktisk en grænse som Dominic skulle passere, for at lade hende jagte sammen med ham og lade hende se det dyriske i ham, for det kom jo kun til syne der, og selvfølgelig var det også noget som gjorde sit, selv vor hans vedkommende. Han ønskede dog a den grund at passe på hende, hvis han kunne komme til det, også fordi at det var noget af det som han satte den største pris på, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit. At hun cuttede den af med den såkaldte aftale, var noget som faktisk passede ham helt fint! Kysset som hun skænkede ham, fik ham kun til at smile ganske let for sig selv, for det var jo faktisk noget som passede ham helt fint, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Godt,” endte han ganske sigende, som han let blinkede til hende.
Det kunne godt være Charliza havde midler som selv Dominic ikke var i besiddelse af, men når alt skulle komme til alt, så var det skam ikke kun de midler og muligheder som han så, men også hende som den person som hun var. Det kunne godt være, at der ikke var gået mere end et par timer, så var det faktisk ikke noget som gjorde ham det mindste. Tvært imod, så kunne han godt lide at tilbringe den tid med hende, og hvis de skulle gøre sig nogle forhåbninger om noget som helst, så måtte de vel også snart komme videre. Han ønskede dog at afkræfte, at det kun var på grund af midlerne, for hvis det havde været tilfældet, så havde han været ude og væk fra dette sted allerede for lang tid siden! ”Mit liv herude er ikke det værd, og specielt ikke for en som dig.. Det er lige før jeg væmmes ved tanken om at du vil se mit hjem her på stedet. Tro mig.. Jeg gør det ikke på grund af de midler du er i besiddelse af.. Jeg.. ønsker bare at se dig igen,” sagde han dæmpet. Det var måske at gå lidt hastigt frem, men han følte at han kunne slappe af omkring hende, og det var noget som han vægtet utrolig højt, for han følte at hun lyttede til ham og faktisk hørte hvad han havde at sige. Han smilede let for sig selv. Han ville virkelig gerne se hende igen, for det var noget af det som han faktisk ønskede sig! Roligt rejste han sig op, kun for at trække bukserne op igen og fik dem lukket, hvor han blev stående i en bar overkrop, inden han vendte sig mod hende. Han sendte hende et næsten uskyldigt smil, som havde han slet ikke gjort noget som helst. ”Vi skal nok finde noget til dig, frem til du atter en gang hjemvender, Charliza.. Vi kan jo ikke have andre skal se dig på den måde, som jeg lige er velsignet med,” Han blinkede ganske let til hende og med et kækt smil på læben. Han samlede roligt sin skjorte op og kastet den over sin ene skulder. ”Skal vi videre..?” spurgte han roligt. Han glædede sig faktisk til jagten!

[Deleted]

Hvordan Dominic havde det med jagten, havde Charliza ikke spekuleret yderligere over, eftersom han havde indvilliget i at jage med hende, for senere at dele en svømmetur i måneskinnet. Derfor tænkte hun automatisk, at det faldt indenfor hans interesse, og på den led skete der vel intet ondt? Personligt kunne hun heller ikke se problemet i nogen af delene, da det var det mest naturlige for dem at skaffe føde, så hvorfor skulle hun ikke se ham i det stadie? Han var muligvis bange for sit dyr, men det var hun ikke, så det gik formentligt. Måneskinssvømmeturen kunne derimod ikke skade nogen af dem, da det absolut kun var for hyggens skyld. Selv glædede hun sig i hvert fald til, at hun igen kunne opleve ham i en ganske intim stund, kun for de to. ”Det vil aldrig være et sted, som jeg selv ville flytte til, nej.. Men det er ikke ens betydning med, at du skal væmmes ved tanken om at se dit hjem. Jeg ønsker at lære dig bedre at kende, og for at det skal ske, så er dit hjem et skridt på vejen,” sagde hun roligt. Hans hjem ville formentligt ikke tiltale hende, som stedet generelt ikke tiltalte hende, men alligevel ønskede hun at se, hvordan han levede. Både for at se, hvordan et liv generelt var i underklassen, og også fordi, at det var en del af ham. Hans andre ord fik hende dog til at trække på smilet. ”Hvis du stadig er med den følelse, når vi engang skilles, så er du velkommen til at søge efter mig,” sagde hun stille, uden smilet falmede. På sin vis var det hendes måde at sige, at hun ønskede at se ham igen. Han havde formået at bringe hende nydelse, glæde og behag, så selvfølgelig ønskede hun mere af det. Derfor ville et gensyn ligeledes være til hendes glæde. Deres møde var dog ikke slut endnu, så de behøvede egentligt ikke at spekulere over fremtidige gensyn endnu, da der endnu var masser af tid til det. Natten var trods alt lang, som de var inde i vinterhalvåret, og det måtte hun sætte pris på i denne stund. ”Vi skal nok finde noget tøj til mig? Min kære Dominic.. Jeg tror, vi er uenige om, hvad jeg vil og ikke vil vise mig i,” svarede hun i en morende tone, skønt hun ærligt tvivlede på, at hun ville gå i noget, som de kunne finde frem til. Hun havde trods alt ikke lyst til at gå i beskidte klæder, ligesom ham. Der havde overklassen for godt et tag i hende. ”Det er mere mig, der burde give dig et sæt.” Blikket lod hun roligt falde på ham, som hun så, hvordan han havde trukket tøjet på igen, for at ende i bar overkrop. Flot var han, som hun fandt ham umådelig tiltalende. Derfor lod hun også blidt sine fingre stryge over den nøgne hud. ”… og for nu.. en ny skjorte. Vi kan ikke have, at andre for nydelse i, hvad der for i nat er mit,” svarede hun kækt. ”Men ja. Lad os,” medgav hun roligt. Jagten måtte de hellere komme i gang med, hvis de skulle nå alle deres planer denne nat. Det var trods alt ikke lidt, når de skulle igennem en jagt, en svømmetur og en visning af hans hjem. Med et smil løftede hun sin arm en anelse, så han igen kunne tage om den og føre hende rundt.

[Deleted]

Så lang tid de kunne finde ud af det hele, så var det vel heller ikke så slemt? Dominic var fuldkommen afslappet omkring hende, og selvfølgelig var det noget som selv passede ham særdeles fint. Med et let smil på læben, så betragtede han sig af hende. Stedet var ikke tiltalende for nogen, men der var jo alligevel nogen som måtte bide i det sure æble og klare sig med de midler som de nu havde – ligesom ham selv, og han var heldig bare at have et sted at søge skjul når solen var oppe, selvom det ikke altid bragte med sig den tryghed som man skulle regne med at et hjem kunne skænke, så klarede han sig jo trods alt af den grund, Sådan som hun fremstilede det, så lød det faktisk heller ikke helt tosset. ”Det glæder mig, at det er sådan du har det med det hele, Charliza. Jeg ønsker også skam også at vise dig det hele.. alt hvad der er ’værd’ at vise for en som dig,” sagde han med et let smil på læben. Når alt endelig kom til alt, så var det ikke fordi at han ønskede at rose alt for meget rundt i det, for det fik ikke nogen af dem noget ud af. Nu stod den på en kommende jagt, hvilket faktisk passede ham særdeles fint! Og turen i vandet, var helt klart også noget som han så frygtelig meget frem til! Han trak let på smilebåndet. ”Jeg tror næppe det forandre sig meget fra nu til vi skilles ved solens opgang, min kære.. Jeg tager vel heller ikke meget fejl, når jeg vil påstå at du nyder det mindst lige så meget som jeg selv gør?” spurgte han let drillende, som han igen blinkede til hende. Selvfølgelig kunne man more sig med det hele. Nu hvor de stod der nærmest i ingenting begge to, var ikke en tanke som Dominic havde noget imod som sådan, for det var nu bare sådan at det var. Han ønskede dog bare ikke at dele synet med andre, når det kom til hende. ”Virkelig? Går du hellere nøgen hjem? Så tror jeg minsandten at jeg må følge dig til døren,” endte han med en morende latter, som han let blinkede til hende igen. At hun kom ham i møde, kun for at komme i kontakt med hans nøgne hud, fik faktisk kun smilet til at brede sig, inden han roligt hævede den ene hånd og lod den stryge mod hendes hånd og med det kække glimt i øjet. Hun gjorde ham nu ganske rolig, og afslappet, og det var noget som han nu godt kunne lide. ”Virkelig? Du skal virkelig ikke give mig noget som helst. Dit selskab er det mest værdifulde.. Og ønsker du ikke at dele det fantastiske syn med nogen, så må du vidst gøre noget ved det,” påpegede han tydeligt drillende. Som hun løftede armen, gjorde han lige så, så hendes kunne glide på plads i hans. ”Følg mig, frøken,” endte han morende, som han roligt førte hende tilbage af den samme vej som de var kommet, kun for at bane sig vejen til hans mausoleum. Han gjorde let tegn til at hun bare skulle søge derned. Der var gang i en enkelt fakkel, temmelig meget spindelvæv og en let stejl lille trappe som førte ned til det lille rum, hvor der stod en kiste midt på gulvet.

[Deleted]

Det var bestemt ingen drøm herude, skønt Dominic havde fundet denne smukke forhøjning. Det var dog et hjem for visse vampyrer, og selv måtte Charliza tænke, at det var bedre, at de var her, end de forsøgte at lave ballade andetsteds. De ville trods alt begynde at bryde ind hos folk, hvis ikke de havde et sted at søge hen, når sollyset meldte sig, og det var hun bestemt ikke interesseret i. ”Hvis du skulle vise mig de bestemte steder ud fra, at de var noget værd, så skulle du næppe vise mig noget her.. Men jeg har det fint med de steder, som vi er nået frem til,” sagde hun i en drillende tone. Stederne her var ikke just magiske, men højen her havde vist sig at være et ganske smukt syn, som det havde vist en udsigt over hele Convento, samt det havde ført til noget ganske fantastisk.. Hans hjem anså hun for at være en obligatorisk visit, nu når hun endelig var her, samt det, at hun var kommet så godt ind på livet af ham. Interessant kunne det også være at se, da hun var sikker på, at det ville være noget, som hun aldrig havde set før. ”Hvis du har det sådan, er der kun en ting at gøre.. At søge efter mig. Men tja.. Det bringer mig vel en vis nydelse at være sammen med dig,” svarede hun drillende igen. Hun nød skam hans selskab, hvilket måtte føre til, at hun ikke havde noget imod, at han kom til at lede efter hende. Hun kunne faktisk rigtig godt lide den tanke, hvis hun skulle være ærlig. At han så sagde, at han ville følge hende hele vejen til døren, hvis hun havde i sinde at gå nøgen hjem, måtte hun ligeså slippe en morende latter. Det var bestemt ikke i hendes interesse at strejfe nøgen omkring, da hun anså sin krop for at være privat, så derfor ville det formentligt ikke komme på tale. ”Jeg tror mere, at det er en undskyldning for at se mit hjem.. Men bare rolig. Du har ikke revet mit tøj så meget itu, at det ikke dækker for min krop,” påpegede hun i en morende tone. Der var måske en strop der var revet af, og en syning der var gået op, men det var ikke ens betydning med, at kjolen ikke kunne dække for hendes krop. Hun havde desuden også sin pels til at holde sig skjult, hvor den i hvert fald dækkede for hendes overkrop. Let smilede hun til ham, som han berørte hendes hånd. ”Jeg kan da ikke have, at du render rundt i bar overkrop, til du finder en ny skjorte. Vampyrerne her vil jo flokkes omkring dig! Og siden det er mig som ødelagde den, så er det vel kun det mest retfærdige,” svarede hun kækt og blinkede til ham. Roligt lod hun sin arm glide i hans, som han begyndte at guide hende ned ad højen og videre ned til mausoleerne. Skønt han havde fortalt en deprimeret historie om, hvordan de var indrettet, så kunne hun ikke benægte, at hun endnu var spændt på at se, hvordan de virkelig så ud. Det var dog en begejstring der hurtigt måtte falme, som smilet på hendes læber allerede falmede drastisk, som de bevægede sig ned ad den stejle trappe, der førte ned til hans rum. Næsen rynkede hun let med, hvor hun dukkede hovedet for spindelvæv, så det ikke satte sig i hendes blonde hår. Da de endelig nåede ned til det meget primitive rum, måtte hun fugte læberne, for… hvad skulle hun sige til synet? ”Det er… praktisk,” sagde hun stilfærdigt, hvor det formentligt lød lige så tamt, som det gjorde i hendes hoved.

[Deleted]

Det havde været en drøm, at have været Charliza så tæt på, og det var skam heller ikke noget som Dominic havde nogen kvaler ved at indrømme. Han havde måske nydt det en anelse.. for meget? Han trak svagt på smilebåndet. Hun havde ønsket at se noget godt her, og det havde han vist hende. Det var jo heller ikke fordi at der var særlig mange steder heromkring, som egentlig var noget værd i længden, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. ”Du nyder det da heroppe.. Jeg husker endnu dit blik, da du så udsigten herfra,” påpegede han med en morende stemme. Han tog det nu ikke så tungt, for han vidste jo på forhånd godt, at dette ikke var noget som kunne hamle op med hvad hun var vant til at være omkring. Det obligatoriske visit til hans hjem, skulle hun skam nok få lov til at se, hvis hun ville det, også selvom han vidste, at det ikke var noget at prale af på den måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Jeg vidste det,” endte han med en kæk stemme, som han let blinkede til hende endnu en gang. Han var bare så rolig og så komfortabel omkring hende, og det var noget som han faktisk godt kunne lide, da det heller ikke var noget som skete særlig ofte. At hendes tøj endnu kunne dække hendes krop, fik ham til at trække svagt på smilebåndet. Umiddelbart var det jo ikke bare for at se hendes hjem og det hele, men også for at finde ud af hvor hun holdt til, for det ville helt klart glæde ham, at kunne få lov til at se hende igen på et senere tidspunkt, også fordi at han faktisk godt kunne lide at være sammen med hende. ”Hvem ved? Hvis jeg ser dig på et senere tidspunkt, ville det da være dejlig rart at kunne hente dig hjemme.. som en mand burde gøre det,” påpegede han ganske sandfærdigt. Hovedet lod han søge let på sned. At hun så til gengæld ikke ville dele synet af ham, havde han faktisk ikke noget imod, da det var en tanke som han faktisk godt kunne lide. ”Jeg insisterer.. Du skal ikke købe noget til mig. Jeg kan næsten garantere dig, at vi finder en mand, hvis skjorte jeg sikkert godt kunne passe derude,” endte han roligt, som han let trak på skuldrene, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var en løgn som sådan. Han gik jo trods alt i tøjet som han fandt rundt forbi, primært på hans egne ofre selvfølgelig.
At vise Charliza hvor han kom fra og hans hjem, var noget som han gjorde en smule tøvende, også selvom han nu ikke rigtigt kunne gøre noget ved det af den grund. Han havde ikke meget at gøre godt med, og det som han havde, var noget af det eneste som han kunne sige sig, at have på egen hånd. Roligt søgte han ned bag hende, kun for at folde hænderne let over sin ryg og med blikket mod omgivelserne. Ja meget var det ikke, men det var nu hans hjem, og det var det som han havde at vandre rundt i om ikke andet. ”Du må gerne sige hvad du mener Charliza. Jeg ved godt at det er.. sølle og slet ikke hvad du er vant til,” afsluttede ha nganske sigende.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om, at Charliza havde nydt, at han havde trukket hende med op på højen. For det første var der det faktum, at udsigten heroppefra var utroligt smuk. Det var egentligt sjældent, at hun så sin hjemby fra denne her side, som hun ofte gik nede i den normale højde, eller inde i selve byen. Derfor måtte hun prise, at han rent faktisk havde vist hende denne del af sit hjem. At det så havde ført videre til en intim akt mellem dem, klagede hun langt mindre over, da det i sandhed havde været himmelsk at være ham så tæt, og det havde hun ej heller noget imod at indrømme. Slet ikke, når hun vidste at følelsen var gengældt. ”Fair nok.. Du vinder. Der er noget på dette sted, der er et besøg værd,”overgav hun sig i en munter tone, da hun ikke just anså det for at være et nederlag at indrømme, at der var noget her, som hun nød. Der var stedet her… og så var der ham. Han gik dog næppe ind under kategorien; seværdigheder. Han skulle faktisk kun have været hendes guide for stedet her, men den kategori havde de tydeligvis også passeret. Hun nød dog det hele. Smilet trak hun let på ved lyden af hans ord. Hun havde intet imod, at han søgte efter hende, som hun faktisk selv måtte ønske et gensyn. At han ønskede at samle hende op, ved hendes dørtærsklen, ændrede ej heller på det syn. ”Hvem ved? Måske er du så heldig, at jeg lader dig følge mig hjem, så du kan få realiseret din drøm,” svarede hun med et smil på læben. Tanken om, at han ville hente hende, ved hendes dør, som et møde mellem en kvinde og en mand rigtigt skulle sættes i gang, gjorde hende faktisk helt varm indeni. Hvad der kunne ødelægge det søde billede var dog, hvad hendes familie ville sige, hvis han en nat troppede op foran hendes dør og spurgte efter hende. Han var nemlig ikke ligeså fin i tøjet som dem, så på et splitsekund ville han skille sig ud, som en mand langt under hendes standard. Der var dog også den chance, at familien end ikke ville få ham at se, men kun butleren, som der trods alt var en tjenestestabel til at gøre så simple ting, som at åbne døren. ”Er det sådan du finder dit tøj? Fra dine ofre?” spurgte hun stilfærdigt. Hvis man ikke havde midlerne til andet, kunne hun godt se, at det kun kunne gå den vej. Dog kunne hun ikke lade være med at tænke, hvorfor han ikke slog folk ihjel, der havde en pengepung på sig, men så kom hun i tanke om dronningens broder, der var en fortid der endnu plagede ham.
Armen trak Charliza roligt til sig, som han valgte at tage plads bag hende. Meget havde hun ikke forventet af hans hjem, men virkeligheden var et sted … værre, end hvad hun først lige havde troet. Det var i sandhed et hul, hvor det bestemt ikke var et sted hun ønskede at søge ned i igen, men dog følte hun ikke, at hun kunne svine hans hjem til, da det trods alt var hans. Derfor endte hun med det tamme svar, hvor smilet gled skævt over hendes læber, som han gennemskuede hende. ”…Det er et hul.. og.. du fortjener bedre end dette. Hvordan du kan leve her, begriber jeg ikke, men det er tydeligvis muligt,” sagde hun endelig, som hun kom ud med noget af det, hun nu engang måtte tænke.

[Deleted]

Dominic kunne ikke gøre andet end virkelig at nyde Charlizas selskab, for det gjorde han virkelig! Ikke desto mindre, så ville han nyde den tid han havde med hende, og nu hvor de var blevet enige om hvad der skulle ske herfra, så kunne det så sandelig heller ikke blive bedre for hans vedkommende! Slet ikke! ”Det tænkte jeg nok,” endte han morende. Det var jo ikke ligefrem fordi at det var nogen løgn, for det var jo faktisk et smukt sted, og det var vel også noget som de faktisk kunne gå hen og blive enige om når det endelig skulle være? Et let smil passerede let hans læber endnu en gang. Han ønskede jo faktisk at finde ud af hvor hun boede, i tilfælde af, at han skulle hente hende på et senere tidspunkt, hvis de blev enige om at ses igen, for det håbede han selvfølgelig! Selvom han ikke var ude på at forhaste sig frem på den ene eller den anden måde, for det var han slet ikke! Han ønskede faktisk at hun skulle være lige så fortrolig omkring det hele, som det han selv følte sig, for han vidste ikke hvad det var hun gjorde ved ham, men hun satte en følelse i ham, som han ikke havde oplevet i frygtelig mange år, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Ret skal selvfølgelig være ret.. Selvom jeg måske ikke er hvad din klasse normalt omgås, så nyder jeg nu at være sammen med dig.. Det er rart,” afsluttede han med en rolig stemme. Tungen strøg han let over sine læber, som han let betragtede sig af hende. Han fandt sit tøj på sine ofre, når han havde slået dem ihjel. De havde jo ikke rigtigt brug for det i døden trods alt. ”Selvfølgelig. Det er gratis, og det er som regel lidt finere end hvad vi normalt får fingrene i herude. Desuden er det en fin måde at få fornyet min garderobe bare lidt,” tilføjede han med et let smil på læben.
At vise hende hvor han boede, vidste han godt ikke var det mest optimale, men han fik og havde hvad han havde brug for, hvilket bestod af en kiste som han kunne søge tryghed og sikkerhed for solen i, og det var vel også det? Om natten var han jo ude og udfolde sig indenfor de rammer som nu var sat for ham. At hun så skulle.. rose det, vidste han udmærket godt var en løgn, og hun behøvede ikke lyve omkring det, for han vidste at det var elendigt og elendige forhold som han skulle leve under, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre af den grund. Når alt endelig skulle komme til alt, så var han heller ikke ligefrem stolt over det af den grund. ”Det gælder at klare sig under de omstændigheder som man nu har. Det er et hul… Og jeg hader at være her, men det giver mig trygheden fra solen,” sagde han dæmpet, dog næsten.. skamfuldt. Han hadede virkelig at være der!

[Deleted]

Det var ikke til at benægte, at Charliza nød sin tid med Dominic. Det var bestemt ikke, hvad hun havde forventet af sin lille visit, da hun skam havde haft sine fordomme, skønt han ikke anså hende for at være fordomsfuld. Hun havde også forsøgt at fremstå som en åben person, som han havde kontakt til hende, og det havde tydeligvis givet pote. Deres møde forløb i hvert fald på skinner, som deres personligheder mærkværdigt nok klingede med hinanden. Mærkværdigt fandt hun det, eftersom de kom fra to fra forskellige verdener, som hun levede et liv i luksus, og han levede et liv i rendestenen. Det glædede hende at høre, at hun vakte en vis glæde i ham, som han med hende, samt det, at han faktisk ønskede et gensyn med hende – for ikke at sige; flytte ind. Det sidste forekom hende dog en anelse ekstremt, så det ville formentligt ikke hænde ved hjælp af et simpelt trylleslag. ”Det varmer mig at høre, at du har det sådan med mig. Jeg kan næsten fornemme på det hele, at du er nødsaget til at følge mig sikkert hjem, så du senere kan troppe op foran min dør og invitere mig ud,” sagde hun med et lille smil på læben, som det end ikke syntes at forsvinde. Selv havde hun intet imod at skulle se ham igen, da hun fandt hans person betagende. Om det så var virkeligt, eller blot af en uges varighed, måtte hun finde ud af. Hun havde dog intet imod et gensyn, hvor han kom til hendes dør som en rigtig mand, skønt hun tvivlede på, at han kunne tilbyde hende noget der var mere overdådigt end det. ”Det er det, men … hvorfor søger du ikke penge fremfor tøj? Hvis jeg var dig, kunne jeg forestille mig, at jeg ville gå direkte til værdierne,” spurgte hun nysgerrigt, da det oprigtigt måtte forundre hende. Folk med penge havde trods alt også pænere tøj, så alt i alt ville det være en win-win situation.
Det var på ingen måde begejstring Charliza blev ramt af, da hun fik en rundvisning i hans mausoleum. Hans hjem bestod ærligt talt af en kold og mørk trappe, der førte videre ned til et koldt og mørkt rum, kun beklædt med en kiste og de eksisterende fakler og uendelige mængder af spindelvæv. Det skulle end ikke undre hende, hvis hun så en rotte komme kriblende i løftet af det næste sekund, men det var endnu en af de ting, som hun fandt bedst at tie om. ”Stedet opfylder i hvert fald den eneste opgave den har,” sagde hun kortfattet, da hun vidste, at hun bare ville ende med at nedgøre stedet, hvis hun fortsatte med at åbne munden. Blikket vendte hun i hans retning, og som hun gjorde det, måtte hun helt få medlidenhed med ham, og … det gjorde hun ellers aldrig! Hun mente ikke, at han fortjente at leve i et hul som dette, men det var udelukket grundet hans personlighed og historie, og det følelsesmæssige påvirkede ikke et samfund. Hvis man ville leve godt, måtte man yde, og i øjeblikket ydede han ikke med noget som helst, så hvordan han ville arbejde sig om, anede hun ikke. Det eneste der kunne hjælpe ham var vel en hjælpende hånd af en fra hendes side. ”Kom.. Lad os komme videre,” sagde hun roligt, som hun greb om hans hånd. Let måtte hun trække i den, som hun valgte at gå op ad trappen igen, da hun ærligt måtte sige, at hun allerede havde fået nok af stedet.

[Deleted]

Det kunne godt være at Dominic var en smule forhastet, også selvom han jo faktisk mente det, når han sagde, at han elskede at være sammen med nede, og tilbringe tiden med hende, for det gjorde han jo trods alt også! Ikke desto mindre, så ønskede han jo eller ikke at det skulle gå mod sin ende, og at hun så ville tilbringe den ekstra tid med ham i form af en jagt og en tur i vandet, inden de ville gå hvert til sit, var selvfølgelig en tanke som glædede ham som intet andet overhovedet! Hovedet lod han søge let på sned. Han ønskede selvfølgelig at følge hende hjem, så han selv var sikker på at han vidste hvor hun holdt til, så han vidste hvor han skulle opsøge hende senere. Selvom han måske ikke kunne tilbyde hende alverdens, så var hans selskab vel også noget som selv hun kunne tage til sig, og lære bedre at kende? Som hans person tydeligt havde en indflydelse på hende, så havde hun helt klart også en indflydelse på ham, og det var slet ikke noget som han kunne skjule for hende. ”Vi skulle jo nødigt have at du kommer galt af sted, min kære. Det er en farlig verden at vandre rundt i,” påpegede han let, som han blinkede til hende. At hun ikke forstod at han gik for værdierne i form af penge, forundrede ham ikke. Det var vel hvad hun var vant til at have en stor mængde af? ”Er jeg heldig at finde et offer som har penge, så tager jeg dem selvfølgelig.. Det er bare sjældent at det forekommer, og hvis det gør, så er det ikke ofte, at man får lov til at beholde dem herude.” Han trak let på skuldrene, som han lod hovedet søge let mod den anden side. ”Herude lærer man hurtigt at sætte pris på andet end værdier i form af penge,” sagde han endeligt. Tøj på kroppen og det at have et sted at være, var klart hvad han selv ville foretrække mere end penge.
Stedet var på ingen måder beboeligt, men man kunne jo ikke rigtigt tillade sig at brokke sig over det, når han havde været så heldig at have noget i det hele taget. Når alt endelig skulle komme til alt, så var han jo faktisk en af de mere heldigstillet, end hvad så mange andre kunne sige sig at være. Desuden ville han ikke kunne afkræfte, at der løb en rotte forbi i tide og utide, for det skete jo trods alt også. Nu hvor hun havde set det, så håbede han selvfølgelig at det ikke ville ændre hendes opfattelse af ham. ”Det gør det. Jeg tror også det er det eneste positive der er at sige om det her sted,” sagde han ærligt. Han ville ikke ligefrem stå og lyve og rose det til skyerne, når der ikke var noget positivt at sige i det hele taget! Som hun tog omkring ham og rev ham med sig igen, indikerede kun at hun havde fået mere end nok af stedet her. Han tak svagt på smilebåndet. ”Du lyder til at have set nok,” endte han roligt, som han mere end glædeligt fulgte med hende op. Han var bestemt heller ikke stolt af hvad han havde at vise hende, for han havde jo.. ingenting!

[Deleted]

Personligt frygtede Charliza intet ved den kommende gåtur hjem. Hun havde været på egen hånd adskillige gange, og som hun var vampyr, droslede frygten også drastisk ned, da hun så let som ingenting kunne tage livet af hvem som helst der havde en puls. Vampyrerne var derimod værre, da de måtte være hendes ligemænd, men hun formåede alligevel altid at klare sig. Hun tvivlede dog på, at han oprigtigt mente sine ord omkring, at han ville følge hende hjem grundet sikkerheden, som hun vidste, at han ønskede at kende hendes bopæl, så han kunne se overklassen, samt vide, hvor han kunne samle hende op. ”Og eftersom du har påtaget dig den opgave at beskytte mig, så må du hellere udføre dine pligter,” svarede hun kækt igen. Der var vel ingen fare ved at lade ham følge hende hjem. Hun tvivlede på, at han ønskede hende noget ondt, som han forekom hende oprigtigt, når han sagde, at han ønskede hende det bedste, og at han kunne lide hende. Hun havde desuden intet imod de ekstra minutters samvær, som hun ville få med ham, hvis han fulgte hende til døren. Hun nød trods alt hans selskab, og det måtte også ligge til grundlag for, at hun faktisk ønskede at se ham igen. ”Jeg kunne forestille mig, at folk herude hurtigt vil se en mulighed ved andre folks pengemæssige værdier.. Men på den anden side, så kunne jeg heller ikke se en grund til, hvorfor de ikke også skulle frarøve de andres givne mausoleer, samt tøj,” sagde hun med et kort skuldertræk. Hun forstod sig ikke på livet herude, men hvis de først stjal, så kunne hun ikke se, hvorfor de ikke skulle forsøge at frarøve de andre beboere alt. Dominic var dog en anderledes person, da han rent faktisk respekterede folk. Han respekterede i hvert fald hende. Hun havde godt nok ingen pengemæssige værdier på sig, men han havde end ikke forsøgt at gennemsøge hendes ejendele for at se, om der var noget at finde, der skulle kunne forbedre hans levestandard.
Mausoleet opfyldte sit eneste formål. Nemlig at beskytte den givne vampyr mod den dræbende sol. Det var synd at sige, at stedet gjorde mere end det, da det ganske enkelt var småt og ækelt, som den eneste indretning der var der var en kiste, hvor pladsen rundt om var smal. Det var bestemt ikke, sådan Charlizas soveværelse så ud, da det rummede et stort areal men mange vinduer, en overdådig seng, en gaderobe og etc. ”Når du selv lægger det ud på den måde, så har jeg skam ikke i sinde at sige dig imod,” sagde hun med et skævt smil, som han selv hadede det sted, han måtte kalde for sit hjem. At han var let at hive med ud i den friske luft igen, glædede hende blot, da hun bestemt ikke ønskede at tilbringe et sekund længere derinde. Lysten til at overnatte der for en dag, så hun kunne skræmme kirkegårdens daglige gæster, var også forsvundet, som om hun aldrig havde haft lysten. ”Det er heller ikke dit hjem, men dig jeg skal sætte pris på, og jeg er sikker på, at jeg langt mere vil nyde dit selskab herude,” svarede hun kækt og blinkede til ham. Igen måtte de befinde sig ude i den friske luft og med den smukke nattehimmel over sig, hvilket helt bragte smilet tilbage på hendes læber. For hendes vedkommende skulle de også til noget langt sjovere. Nemlig jagten.

[Deleted]

Dominic ønskede ganske vidst at vide hvor han kunne finde hende senere i tilfælde af, at de skulle finde ud af at mødes igen på et senere tidspunkt. Han ønskede at være manden som hentede kvinden, hvilket der vel heller ikke var noget galt i igen, var der? Han lod hovedet søge let på sned, som han smilede bredt. Hun havde endelig fanget den, og det var helt klart også noget som passede ham helt fint! ”Lige præcis,” medstemte han ganske sigende, som han roligt betragtede sig af hendes skikkelse. Han ønskede ganske vidst at se hendes bopæl og hendes samfundsklasse, og hvordan det var at være blandt dem, men det behøvede vel heller ikke at være så negativt igen? Han behøvede ikke at komme med ind nu, da han faktisk kunne smøre sig med en tålmodighed, hvis det var det som han ville, men det var nu bare sådan at det var. Han smilede ganske let for sig selv. ”Man vænner sig til det. Folk stjæler herude som ravne, hvis der er noget at stjæle af selvfølgelig,” endte han med et let træk på skuldrene, for han kunne jo ikke ligefrem gøre noget ved det lige nu trods alt.
Dominic var ikke meget for at skulle vise Charliza hvor han kom fra, for det var jo ikke ligefrem noget som han kunne være stolt af. Jovist var det et sted hvor han kunne føle sig tryg og ikke mindst komfortabel, men det gjorde ikke andet, end at holde ham tryg når solen var hoppe. Desuden var det jo trods alt også kun der, at han faktisk var der, ellers var han ude, for han kunne slev ikke fordrage at være der! ”Der er ikke nogen grund til at lægge mere i det, end hvad der er nødvendigt fra før af." Det var bare sådan at det måtte være, for han var vant til det. Som sagt, så var han heller ikke videre stolt af det om det var noget som man nu ville det eller ikke. Mere end glædeligt, lod han hende trække ham med op igen, for han var bestemt heler ikke stolt af, at hun skulle se det, for han var vel et sted.. bange for at det ville påvirke det syn af ham som hun nu havde fået? Blikket gled roligt mod hende, som de igen kom op i den friske luft. Når alt skulle komme til alt, så var der ikke nogen som blev i deres mausoleer i løbet af nætterne, for ingen af dem som var herude, var glad for at være der, men der var vel heller ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det af den grund? At hun hellere ville nyde hans selskab, var noget som fik ham til at smile let for sig selv, for han kunne godt lide at hun ikke dømte ham på hans hjem, for det var jo trods alt hvad det var, ikke sandt? ”Det har du såmænd også ret i, min kære.. Nuvel.. Jagt.. Hvor plejer du at jage?” spurgte han med en nysgerrig stemme. Han ville ikke lade det lille nederlag i form af at vise hende sit hjem slå ham ud af kurs! Næ nej, nu skulle de jo til noget af det sjoveste på vejen!

[Deleted]

Morende trak Charliza på smilet, som han istemte hendes ord. Det gjorde hende intet, at han ville følge hende til døren, da hun i så fald kunne nyde hans selskab i det tidsrum, samt han senere kunne vide, hvor han skulle samle hende op. Det måtte trods alt falde hende tiltalende ind, at han ønskede at samle hende op, ved hendes dør, ved deres næste møde. Hvornår mødet ville finde sted, anede hun ikke, men han havde vel al tid i verdenen, så det ville forhåbentligt ikke trække ud, fordi han havde for meget mellem ørerne. Spændt var hun dog. Spændt på at finde ud af, hvornår, og spændt på at se ham igen. Blikket holdt hun roligt hvilende på hans ansigt. ”Det kunne jeg forestille mig.. Alle herude ønsker vel en bedre tilværelse for dem selv, og så er det vel bare at tage det man kan få fingrene i, skønt det betyder, at man skal stjæle det,” sagde hun rolig. Det kom ikke bag på hende, at verdenen herude var således, da de alle havde en skidt tilværelse, og alle ønskede sig en bedre en. Det fik hende dog til at undre sig over hans person, da hun bestemt ikke havde på fornemmelsen, at han faldt indenfor den typiske stereotype herude, men det var også det hun kunne lide ved ham. ”Hvad med dig? Overvejede du at røve mig, da du først så mig?” spurgte hun stille, mens hendes hoved faldt en anelse på sned. Hun troede bestemt ikke, at han var ude på at røve hende, nu når de havde talt sammen, og faktisk været utroligt intime med hinanden. Det var dog ikke ens betydning med, at han ikke først havde skænket det en tanke, men på den anden side, så tvivlede hun faktisk på, at han havde gjort det. Han var trods alt … anderledes.
Det at Dominic ikke var stolt over, hvor han boede, undrede ikke Charliza, da det virkelig var et hul. Hun så dog ikke anderledes på ham, efter at hun havde set det, da hun altid havde vidst, at det var her han kom fra. Den eneste forskel der var kommet, var, at hun ikke ønskede, at han skulle holde til her, for … her kunne han da ikke sove! Forfærdeligt så det ud, hvor det slemme ikke længere kun var kisten, men også rummet i sig selv. Kisten var klaustrofobisk, og garanteret ikke ligeså behagelig som en tyk madras og en blød dyne og hovedpude. Rummet var et trist syn at vågne op til, da det første man så, var det smalle og beskidte rum. ”Det har du muligvis ret,” medgav hun roligt. Som de nåede udenfor, slap hun roligt hans hånd igen, hvor hun vendte blikket mod ham med et smil på læben. For hende behøvede de ikke længere at spekulere over hans sørgelige hjem, da de blot skulle tænke fremad. Nyde hinanden, jage og for senere at hygge sig. At han spurgte ind til, hvor hun normalt søgte et bytte, fik hende til at se sig tænksomt omkring. ”Jeg plejer at søge udenfor Convento, hvis jeg skal have noget ud af det. De levende der er her, beder selv om en dødsdom eller omgørelse, og det er knap så underholdende.. Jeg vil foreslå, at vi tager til Den Sorte Sø.. Så ved vi også, hvor vi kan bade lige efter,” svarede hun tænksomt, inden hun sendte ham et smil.

[Deleted]

Det morede Dominic en smule at se hvordan Charliza havde det med tingene i forhold til hvordan han havde det. Herude var alle mænd sin egen lykkes smed herude, og hvis de kunne skaffe værdier og den slags, så gik de så sandelig også for det, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre for hans vedkommende. Han lod hovedet søge let på sned. At snakke med hende om det, var egentlig kun fordi at det var tydeligt, at hun slet ikke kom fra noget af dette. ”Alle herude ønsker det som er bedre end hvad de har fra før af, og kan de få det, så gør de det selvfølgelig. Jo færre ting man har her, des bedre er det faktisk, og jo større mulighed har man for at ryge i søgelyset,” sagde han roligt, som han let trak på skuldrene, men det var nu bare sådan at det måtte være. Ikke fordi at han fik noget ud af at dele de negative ting med hende. Som hun spurgte ind til om han havde haft planer om at røve hende, fik kun smilet til at brede sig tydeligt på hans læber. ”Ej.. Har du allerede afsløret mig?” endte han med en næsten morende stemme, som han let rystede på hovedet. Han kunne godt have fundet på det, men… ikke hende.. Ikke hende, sådan som hun havde været overfor ham, så kunne han slet ikke få sig selv til det! ”Det er slet ikke noget som du skal være bange for.. Det kan jeg love dig..” afsluttede han roligt og med en sigende mine. Han ønskede hende faktisk kun det bedste.
Dominic havde aldrig oplevet det at sove i en seng med en god pude eller en dyne, da han altid havde ligget i en kiste.. Hård var den, men det var vel bare et spørgsmål om tilvænning? Nu hvor de igen kom op i den friske luft, så havde han ikke brug for at tænke mere over den, hvilket var noget som passede ham ganske fint. Stedet holdt ham ganske vidst tryg om dagen, men det var så sandelig også det eneste som det kunne give ham, hvilket nok på ingen måder måtte leve op til det som man vel kunne kalde for hendes standard? Nu hvor han kunne fjerne sit fokus bare en smule, hvilket også var noget som faktisk passede ham selv ganske fint, for han ville langt hellere fokusere på hendes selskab og deres kommende jagt, for det var noget som han helt klart så frem til! Som hun foreslog Den Sorte Sø, nikkede han ganske tilfredst. ”Det synes jeg lyder som en yderst fornuftig idé.. Jagten skal være.. jagt, ikke bare det andet. Det bliver meget hurtigt kedeligt.. Og det kan vi ikke have noget af,” påpegede han let, som han blinkede til hende. Hvor langt dette skulle vise sig at vare, genstod jo at se, men han glædede sig faktisk til det! Han så virkelig frem til den mulighed for at vise hende det mere.. dyriske under kontrollerede forhold, for han havde efterhånden brug for at vise den side af sig!