Some time alone

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena faldt til ro, ikke blot i hans arme men også nu hvor de faktisk kunne snakke om tingene. Det var rart at starte ud på et nyt liv ved at gøre klart bord med det samme, så de ikke ville få grimme overraskelser senere hen. Måske hendes tankegang var foruroligende, men det var nu engang sådan man havde lært hende at tænke i det hele taget, i deres tilfælde var det Zacharias som var løbet bort med selvtilliden, uden ønsket om at dele den med hende. Hun slap et dæmpet suk. ”Det.. det er det vel. Der er mange ting som man pludselig indser at man ikke har dem til. Det ville jeg også ønske.. men jeg kan ikke lade være,” svarede hun næsten en smule skamfuldt. Selvfølgelig ønskede hun ikke at gøre sig de nedværdigende tanker omkring sig selv, men det var bare det første der poppede op i hovedet på hende. Tanken om at gøre sin far stolt ved sådan en lille ting som at beholde hans navn, det glædede hende faktisk, hun var glad for at Evan om ikke andet kendte ham så godt, at han var i stand til at gøre hende opmærksom på den slags. Hans hemmelighed havde berørt hende dybere end som så, men hun var glad for at han i det hele taget åbnede op for hende og var ærlig, det var bestemt ikke alle som ville være det, og hvis hun selv havde fundet ud af det før eller siden, så ville hun vel kun have reageret endnu værre, fordi han havde skjult det for hende? De kærlige strøg over hendes ryg, fik hende for alvor til at falde til ro, det var dejligt når han berørte hende på den måde. Hun lukkede øjnene og gav sig hen til de varme kærtegn. ”Jeg elsker også dig,” hviskede hun sandfærdigt og trykkede sig en smule ind til ham. Det var ikke en mulighed som gud og hver mand fik, så hun var faktisk taknemmelig, også fordi hun havde troet at det aldrig ville lade sig gøre. Athena slap en blid latter og rystede en smule på hovedet. ”Du ved hvad du går ind til, og du er advaret!” påpegede hun. Eftersom hun nærmest havde boet hos ham barndommen igennem, så vidste han trods alt hvor uorganiseret hun var, han havde jo set hendes værelse, og hun kunne udmærket godt huske de gange hvor han direkte havde tvunget hende til at rydde det op. Smilet falmede atter ved hans fortælling. Tanken om at både ham og Jared var blevet voldtaget som børn, gjorde hende en kende frustreret for.. de havde jo bare været børn! ”Det lyder.. forfærdeligt, Evan. Det vidste jeg ikke,” erkendte hun stille. Hånden lod hun blidt stryge hen over det markante bryst, nu havde hun trods alt lov til det, og så kunne hun da ikke lade være! Det gav hende en bekræftelse på at han var omkring hende og ligeså ønskede at være det. De grønne øjne hvilede i hans. Hun vidste ikke hvordan man håndterede den slags, men hun forsøgte at forstå det, forsøgte at være der. ”Jeg tror aldrig at kan ligger det helt bag sig, men man kan om ikke andet forsøge. Far var lige modsat.. for ham blev det noget man delte med gud og hver mand stort set.. Uanset.. det er noget sårbart, og det bør ikke være noget man deler med enhver, du er den eneste jeg ønsker at dele det med,” erkendte hun og følte kinderne brænde en smule som de blussede i en let rødmen. Hun ønskede om ikke andet bare at han skulle vide det!

[Deleted]

Det var faktisk umådelig rart bare at kunne ligge og snakke om tingene, for det var noget som alt sammen faktisk betød meget for ham. Han ønskede at hjælpe hende og specielt med den måde som hun så på sig selv på, for det var på ingen måder i orden! Han ønskede slet ikke at hun skulle gøre sig så små og få tanker omkring sig selv, for hun var langt mere værd! Han vidste godt, at det ikke var særlig nemt for hende på nogen måde, og naturligvis, var det en tanke som direkte bekymrede ham. ”Jeg ved det godt.. Du vil komme til at mangle dem til mange ting også i tiden fremover, som jeg ved.. at forældre plejer at hjælpe deres børn med.. specielt når det lægger op til et ægteskab ud i fremtiden.. Men du kan vel godt nøjes med mig? De har fred nu, min kære.. Og der synes jeg, vi skal lade dem forblive,” endte han med en dæmpet stemme, også selvom han jo faktisk mente det, for han synes virkelig at det var en skam at hun gjorde sig de tanker omkring det hele! Nu hvor hans hemmelighed var ude, så kunne det godt være, at det var lidt med til at ødelægge hendes syn på ham, selvom det ikke var noget som han som sådan tog særlig tungt. Han var en mand og han begik lige så sine fejl, ligesom alle andre også gjorde, også selvom det her var en fejl som han helt og særdeles havde gjort overlagt, og han fortrød det ikke, hvilket vel næsten var.. det værste, når man tænkte på at det havde været uden at hans bedste ven havde været klar over det? Smilet bredte sig svagt på hans læber, som han igen kyssede hendes pande. Han kunne jo slet ikke lade være, nu hvor han lå der sammen med hende, og vidste at hun elskede ham. Han vidste godt at hans hemmelighed måske satte tanker i gang i hende, men.. han ønskede at hun skulle vide det, som han lige så ønskede at starte et forhold op med ærlighed, også for at understrege det alvor som han selv lagde i det. Han kuklo ganske let for sig selv, som han roligt begyndte på de rolige strøg over hendes ryg igen. ”Jeg vover pelsen og tager chancen,” påpegede han morende, som han let lagde hovedet ind til hendes. Sådan som hun lagde sig godt til rette i hans favn, så var det slet ikke noget som han havde det mindste imod når det endelig skulle komme til stykket. Tvært imod, så elskede han at ligge der sammen med hende, også selvom det var tydeligt at hans historie og fortælling uden tvivl, var noget som gik direkte i hendes hjerte, og frustrerede hende. Barndommen havde bare ikke været så.. løsrevent som det den var i dag, hvor børn faktisk fik lov til at være børn, hvilket var en udvikling som han uden tvivl var glad for. ”Det er de færreste som gør det.. End ikke Diane kender til det,” forklarede han med en ærlig stemme. Han trak svagt på smilebåndet som han let rystede på hovedet. ”Der tager du fejl, Athena.. Din far gik bestemt ikke til hvem som helst.. Han havde en fast igennem de første mange år, som han havde en ganske særlig aftale med. Jeg tror selv han værdsatte det intime, og at det var noget særligt.. Sådan var det i hvert fald efter han mistede Malena,” fortalte han roligt. Jared havde aldrig været typen som gik til alt og alle for at stille den evige lyst. Det billede skulle hun slet ikke have på ham!

[Athena Maloya Mathimæus]

Hvis Athena nogensinde skulle lærer at leve med livet som det var, så var de nødt til at snakke om tingene og starte forfra. De havde jo begge en fortid, ganske vidst med hinanden skrevet ind, men der var stadig meget som de ikke vidste om hinanden, også selvom han nok havde en del større kendskab til hende end hun havde til ham. Måske hun ikke havde særligt høje tanker om sig selv, men når han var den eneste som nogesninde havde rost hende, så var det svært at opretholde en selvtillid. Hun nikkede stille, og lod blidt tomlen stryge han over hans nøgne, varme hud. ”Lige præcis.. der er mange ting i fremtiden som jeg gerne ville have at de skulle være en del af. Jeg vil næppe kalde det at nøjes med dig, men du kan trods alt ikke både fører mig op af kirkegulvet og ægte mig samtidig,” påpegede hun og sendte ham et smil. Hånden hævede hun stille og lagde den mod hans kind. Han havde ret.. de havde fred nu, men for hende så gjorde det ikke sagen meget nemmere. Der var ingen til at fører hende op, og hun havde ikke sin mor til at hjælpe hende med alle de ukendte ting der ville komme i fremtiden. Synet på ham var blevet en smule farvet efter at han havde afsløret sin hemmelighed, men hun var glad for at han havde taget det valg at indvige hende i en vigtig del af hans liv, noget som havde betydning for ham også selvom hun ikke havde det godt med det. Han var trods alt en mand, og han havde været ung engang, hun om nogle vidste hvor let det var at falde i fælden og begå fejl som sad der for resten af sine dage. Sagligt lod hun blikket glide i ved det lille kys mod hendes pande, hun kunne godt lide at han viste sine følelser så åbenlyst, og på en måde hvor hun kunne forstå det. Som han genoptog de blide strøg, trak hun hånden til sig og lagde sig atter med hovedet mod hans bryst, hvor hun lyttede til hans bankende hjerte, Det beroligede hende af en eller anden grund, også selvom det oftest var noget som lå til et dyr. Der var mange dele af hans historie som hun genkendte og tanken om at han måske kunne finde en smule forståelse overfor det liv hun havde levet, gjorde det også nemmere for hende selv at åbne op for ham, så talte han trods alt ikke i ren vildelse eller forsøgte at lyde bedrevidende. ”Du er en modig mand,” påpegede hun drillende, også selvom det trods alt ikke var løgn, hun anså ham for at have et mod uden lige. Tanken om at end ikke Diane var kommet så tæt på hende, fik hende til at smule for sig selv. ”I så fald anser jeg det som en ære at du deler det med mig,” endte hun sigende og kyssede næsten fortrøstningsfuldt hans bryst. Han skulle vide at hun var der. Jared havde ganske vidst aldrig slæbt et hav af kvinder med hjem, men så pervers som han var så var det en nem konklusion at drage. ”Du har måske ret.. men med det sind, så er det bare det billede jeg har haft på ham. Det er også lige meget, jeg har ikke vildt meget lyst til at snakke om mis fars intime liv,” påpegede hun en smule forfjamsket, for det var ikke for at være sippet, det var bare ikke hendes farvorit emne!

[Deleted]

Evan brød sig slet ikke om at hun ikke gjorde sig højere tanker omkring sig selv, også fordi at han fandt det urovækkende. Ikke desto mindre, så var det noget som han var overbevist, om at de nok skulle gøre noget ved det. Uden tvivl, ville hun mangle sine forældre i tiden fremover, og med alle de ting som de begge skulle til at vænne sig til. I det store og hele, så ønskede han jo bare, at de kunne finde ud af det hele og sammen med hinanden. Jared og Elanya havde fået fred og ro nu, og det var uden tvivl, hvad han ville definere som det vigtigste – for dem om ikke andet, for det at de var lykkelige med hinanden, så var der vel heller ikke nogen grund til at hun skulle afholde sig selv det samme? ”Jeg er hundrede på at din kære lillebror med glæde vil føre dig op af kirkegulvet, når vi engang skal komme så langt min kære.. Uanset hvad, så er jeg nu af den overbevisning, at vi nok skal få det hele til at lykkes.. Tror du ikke det..?” endte han med en rolig og ganske sandfærdig stemme. Det forundrede ham ganske vidst ikke at hun gjorde sig de tanker som hun gjorde, men det var nu alligevel noget som han ønskede at hjælpe hende med. Som hun strøg hans bryst, kyssede det og lagde sig ind mod ham, så trykkede han hende godt og trygt ind mod sig, for han ønskede naturligvis at passe på hende, vogte om hende og ikke mindst beskytte hende, da det var noget af det som han måtte anse som det vigtigste, og specielt med den betydning som hun jo faktisk havde for ham, så var han bestemt heller ikke bange for at forsøge sig med et ene eller det andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Han var mere end villig til at gå igennem ild og vand for hende, dersom det skulle vise sig at blive nødvendigt i den anden ende. ”Selvfølgelig min kære.. Det har jeg altid været,” påpegede han tydeligt, men selvsikkert, som han roligt lod hende lægge sig godt til rette ind mod sig. Selv den historie havde han aldrig skænket Diane, også fordi at han ikke så nogen grund til at fortælle hende det. Athena havde dog vist sig at være en ganske anden sag, og derfor ønskede han faktisk at have hende tæt på sig, og han ønskede at vogte om hende i den forstand, at det var ham menneskelig muligt. Han smilede let for sig selv. ”Det er godt min kære.” sagde han roligt. At hun så ikke ville snakke om sin fars intime liv, forundrede ham så til gengæld slet ikke, hvor han måtte slå ud i en latter, for det morede ham uden tvivl. ”Siden hvornår blev du så sippet, min kære? Det er jo altid en fantastisk fornøjelse at høre om sine forældres intime liv, ikke sandt?” påpegede han med en morende stemme, idet han roligt trykkede hende ind mod sig. At det gjorde hende forfjamsket, var skam ikke underligt. Tvært imod!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena gjorde sig tanker som formåede at gøre hende selv urolig til tider. De sidste par år var de kun taget til og til tider havde de dræbt alt form for motivation hun havde haft til hvad som helst. Det var ganske vidst ikke noget hun havde nævnt for hverken Evan, Jared eller Zacharias, for hun vidste at hendes mor havde været syg og et sted var hun bange for at skulle ende ligesådan. Det gjorde det om ikke andet lidt nemmere at Evan var det eneste hun skulle tage stilling til nu om dage, for det andet kunne hun ikke overskue. ”Det.. det håber jeg, han er lidt det eneste jeg har foruden dig. Uanset.. det er slet ikke noget vi bør tale om nu, der ligger ude i fremtiden og hvem ved hvad der sker inden? Jeg tror på at vi kan få det til at fungere, ellers ville jeg slet ikke være her,” svarede hun lidt bestemt. Der var ikke meget at diskutere, hun ønskede at være sammen med ham og hun var villig til at gøre mere eller mindre hvad som helst for det. Hun blev liggende over ham, kærtegnede hans bryst, viste ham den omsorg hun nu engang kendte til og det i sig selv var ikke meget, men hun forsøgte om ikke andet. Hun lod sig trykke ind til ham med et veltilfredst suk. Hvis det var så enkelt.. som at ligge i hans arme og lade ham fortælle hende om sit liv, så kunne hun hun godt vænne sig til tanken om at være en del af et forhold, også selvom hun vidste at der fulgte nogle andre problemer med. ”Jeg kunne vænne mig til dette,” hviskede hun blidt. Hans krop var om ikke andet kølet lidt ned, så hun kunne holde ud at ligge ind til ham på den måde, det havde hun trods alt ikke kunnet før. ”Hvordan har du det?” spurgte hun, for bekymringen var der trods alt stadig og hun ville vide om der var noget som hun ville kunne gøre for ham. Hans selvtilliden fejlede tydeligvis intet. Hun kluklo morende og himlede med øjnene, heldigvis kunne han ikke se det. ”Selvtilliden fejler bestemt ikke noget,” konkluderede hun næsten opgivende. Det var faktisk noget som hun godt kunne lide ved ham, for det smittede lidt af på hende. Det var ikke fordi at hun var misundelig på Diane som sådan, og slet ikke nu hvor det gik op for hende, at hun allerede kendte sin træner og nye kæreste bedre end hans hustru gennem mange år havde gjort, og hun ønskede ligeså at kende ham på godt og på ondt, også selvom hans fortid måske ikke var noget at prale af, det kende hun trods alt godt. Det var bestemt ikke hendes fars intime liv hun havde lyst til at snakke om, og for det ville hun bestemt ikke kaldes sippet. ”Jeg er ikke sippet! Men det sidste jeg nogensinde har lyst til at bryde mine ører med at min fars intime liv. Jeg vil stadig hellere høre om dig,” fastslog hun med et lidt bestemt nik, det andet så hun ingen grund til at komme for meget ind under, det var en af de ting som forældre meget gerne måtte holde for sig selv!

[Deleted]

Jared og Elanya havde langt om længe fået ro og fred, og selv Evan ville synes at det ville være synd at forstyrre den. Nu som det var sagt, så var det vigtigt for ham at Athena fik noget slevtillid, for han fandt sig slet ikke i noget af det andet, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Svagt trak han på smilebåndet. Selv ikke i tvivl om at Zacharias mere end glædeligt ville føre hende op når den tid ville komme, også selvom det bestemt ikke var noget som han regnede med skulle ske lige rundt om hjørnet. ”Jeg tror ikke du skal være bange for at han ikke vil, min kære.. Han tænker lige så meget over dit velbefindende som det jeg gør. Jeg kan trygt love dig for at han har været bekymret for dig.. Et bryllup står ganske vidst ikke lige rundt om hjørnet, men når det sker, så er jeg sikker på at vi også finder en løsning på det,” lovede han sandfærdigt. Selv kunne han sagtens vænne sig til at være den som skulle ligge der og holde om hende, for det var bestemt heller ikke noget som han havde det fjerneste imod, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han smilede let for sig selv, som han vendte blikket mod hende. Som hun lå og strøg ham over brystet, så fortsatte han roligt over hendes ryg. Han kunne jo heller ikke ligefrem lade være, nu hvor han lå der sammen med hende, ofr det var virkelig, virkelig rart! ”Det er du bestemt ikke ene om, min kære.. Det kunne jeg også,” endte han med en dæmpet hvisken. Det var ganske vidst ikke fordi at man kunne sige, at hans selvtillid fejlede noget, for det gjorde den på ingen måde. Han smilede let for sig selv, som han roligt blev liggende. At fortælle hende sine fortællinger, fortælle hende om ham og det hele, var noget som bare skulle mangle, også fordi at han ønskede at fortælle hende noget som ingen andre vidste. Igen i den anden ende, så forstod han faktisk på meget af det som hun havde været igennem, for det lignede hans skræmmende meget. ”Jeg har det meget bedre nu.. Det skal du slet ikke tænke på. Det er.. lettende at have dig her, og samtidig kunne fortælle det hele,” fortalte han med en rolig stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Han smilede let for sig selv. Det var bare utroligt hvor meget han kunne smile, når han endelig var omkring hende! ”Du har da ikke noget imod det..” påpegede han morende, som han roligt tog om dynen, som han pakkede godt om hende. Hans feber var slået godt ned, også selvom han endnu følte sig en smule træt og dvask, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han sukkede dæmpet og let for sig selv. At snakke om Jareds intime liv, var bestemt heller ikke noget som han havde lyst til, men hendes reaktion, var noget som faktisk morede ham! Han kuklo let for sig selv. ”Jeg må vidst også erkende, at min historie er lidt mere interessant end din fars intime liv med det kvindelige individ.. Spørg hvis der er noget som du vil vide, min kære,” nærmest opfordrede han hende med et stille smil.

[Athena Maloya Mathimæus]

Tanken om at hendes forældre langt om længe havde fået hinanden, var den lille ting som Athena måtte klamre sig til, for ikke at lade samvittigheden kvæle hende. Hun havde taget livet af dem begge, men hun havde trods alt givet dem hinanden igen. Den lave selvtillid plagede hende dog som følger af det komplicerede familie forhold. Det eneste hun nogensinde var blevet rost for, var sine evner inden for kamp og våben og det var trods alt sjældent at selv Evan sagde de ord, ikke fordi hun bebrejdede ham, på den måde vidste hun at han mente det. Det var bestemt ikke fordi hun forventede et ægteskab lige rundt om hjørnet, og hun følte sig næsten lidt ukomfortabel ved at snakke om det, fordi hun var bange for at sende ham forkerte signaler. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om at han vil når den tid kommer. Jeg ved at han bekymre sig om mig også selvom jeg ikke helt forstår det, jeg mener.. vi har aldrig haft det mest tætte forhold. Vi finder en løsning. Det gør vi altid,” tilføjede hun medgivende. Dynen lod hun falde om sin skikkelse, samtidig med at hun blev holdt tæt ind til hans krop. Af en eller anden grund fik det hende til at føle en tryghed uden lige, en som hun aldrig før havde følt. Hun sukkede næsten sagligt. Hun smilede lidt for sig selv. ”Så er det jo heldigt at vi har muligheden for det. Ikke flere hemmeligheder,” endte hun næsten som var det også et løfte til ham. Hun havde løjet for ham i frygtelig mange år, det var slet ikke noget hun ville bruge tiden på mere. Det var ligeså grunden til at hun godt kunne lide at ligge og høre på hans mange fortællinger omkring sig selv. Måske der var mange grimme ting bag, men hun ville gerne kende ham lidt dybere end hun ahvde gjort til nu, for måske hun vidste meget om hans person, men de havde aldrig talt om ting fra hans fortid. Dengang hun havde valgt at spørge ind til ham og Diane, havde det været en stor ting i sig selv og det havde været med et formål. ”JEg vil se væk fra det faktum at du taler uden om, fordi jeg kan se at du ikke er døden nær og fordi jeg nyder at lytte til dine historier,” påpegede hun lidt drillende. Feberen var faldet, så han skulle nok klare sig, det var hun ikke i tvivl om. Hun rystede på hovedet. ”Jeg ville sige nej, men jeg er ikke sikker på at dit ego kan tåle mere,” påpegede hun lidt drillende. Hun havde slet ikke noget mod at han var så selvsikker, nogle skulle jo være det når hun ikke kunne. Der var ingen ung kvinde som ønskede at diskutere sin fars intime liv, og Athena var ingen undtagelse, det var den ene ting hun ville lade ham have i fred. Tanken i sig selv havde efterladt hendes kinder lettere lyserøde. ”Det siger du ikke.. jeg ved det ikke, jeg vil bare vide.. det hele,” endte hun med en blid latter. ”Alt lige fra de ting som betyder noget til de ting som kunne være fuldkommen ligegyldige,” endte hun og løftede igen hovedet en smule for at se på ham.

[Deleted]

Jared og Elanya havde endelig fået hinanden, og den tanke ønskede Evan at Athena kunne trøste sig med. Desuden var hun ikke alene, selvom han skam havde forståelsen for, at det var sådan at hun havde det med tingene. Desuden kendte han godt til det og hvordan det føles. Desuden havde hun endnu noget familie, hvilket var noget som han også agtet at introducere hende til, når tiden og muligheden var der selvfølgelig. ”I har måske ikke haft det bedste forhold søskende imellem, men af den grund, så er han stadig din bror, og han holder af dig. Han har op til flere gange givet udtryk for bekymringen for dig, min kære.. Jeg tror bare ikke helt han ved hvordan han skal vise det for dig,” fortalte han roligt, som han let pakkede hende under dynen og mere ind mod sig. Han ønskede at skænke hende den følelse af tryghed og omsorg, og vise hende, at hun ikke var alene. Hun kunne få lov til at starte på en frisk, som hun også kunne stole på ham. Han ønskede slet ikke at have nogen hemmeligheder for hende, og det var noget som han holdt fuldstændig fast i, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Bare hinanden og ikke nogen hemmeligheder.. Det er faktisk en tanke som jeg godt kan lide,” endte han med en rolig stemme. Måske at han valgte at tage lidt for let på tingene hvad angik hans tilstand, for han vidste godt, at den på ingen måder havde været særlig heldig, men det kunne jo trods alt have været meget værre, end hvad det var lige nu, så det i sig selv, var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bare sådan at det var. ”Jeg har det meget bedre.. Min feber er slået ned, men skulderen er endnu forbandet øm.. Men jeg kommer mig.. Og så kan jeg jo snakke udenom alt det jeg vil,” påpegede han med en morende og ganske sigende mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke, når det nu endelig skulle være i den anden ende. Han smilede let for sig selv. Han var en selvsikker mand, og det havde han været igennem frygtelig mange år. Det var ham som havde været den heldige af ham og Jared med henblik på barndommen. Uden tvivl. ”Jeg har selvtillid nok til os begge. Det kan vi vel bare blive enige om?” endte han med en morende stemme, som han let vendte blikket i retningen af hende, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At hun ønskede at høre det hele, var ham ikke ligefrem nogen hjælp til at finde ud af hvor han skulle starte, for nemt var det jo altså heller ikke altid! Han smilede let for sig selv. ”Jamen der er jo faktisk meget at fortælle.. Jeg ved jo ikke hvor jeg skal starte,” påpegede han med en direkte morende stemme, som han let vendte blikket i retningen af hende endnu en gang. ”Men okay.. nu ved du hvad jeg kan lide, og at min barndom er præget af mørke og ulykke.. Jeg kan tilføje det faktum at min far var warlock, min mor var dæmon. Tilbage i tiden, var selv dæmonerne og warlockerne konstant i krig. Min moder blev et krigsbytte for dem. Jeg har aldrig kendt til min far, udelukkende fordi at warlockerne var for mange.. Jeg er resultatet af en voldtægt.. Derfor ville min mor ikke have mig,” fortsatte han. Han kunne jo lige så godt bare få alle kortene på bordet.

[Athena Maloya Mathimæus]

Det var netop tanken om at hun ikke var alene som faktisk lettede hende. Det gik mere og mere op for hende, at Evan ikke havde forsøgt at give hende en flaks forståelse, de havde mere tilfælles andet hun nogensinde havde troet. Ganske vidst havde han ikke selv slået sine forældre ihjel, men hun forsøgte virkelig at se på de mere lyse sider ved det hvilket i sig selv var svært. ”Jeg ved at han holder af mig, han prøver om ikke andet og det har han gjort et par gange. Det okay.. jeg har ham og jeg har dig, det kan jeg sagtens klare mig med. Om ikke andet har ham at søge til,” erkendte hun dæmpet. Det var trods alt Zacharias der havde hjulpet hende når det kom til de følelser hun nærede for Evan, han havde gættet det under deres sidste møde, og de drillerier som hun havde forventet var aldrig kommet. Det var de færreste der fik en ny start på denne måde, Athena var taknemmelig også fordi det betød en ny start med ham ved sig, sådan så det om ikke andet ud lige nu. Hun forsøgte at forstå det, men det var svært at tro på at han ønskede hende i det hele taget. Hun lagde hovedet over hans hjerte og lyttee til hans hjertes næsten hypnotiserende rytme. Det var mere fast end normalt, men kroppen arbejdede trods alt også hårdt for at fordrive giften så det var kun et godt tegn. Det var ikke fordi hun havde mange ting at kunne dele med Evan, han vidste jo langt det meste om hende, både fordi han havde været der hele barndommen igennem, men han havde også været i hendes hoved tilstrækkeligt mange gange til at kende de få hemmeligheder hun havde haft. Hun nikkede sagte. ”Også mig. Jeg tror vi begge har brug for en ny start hvis vi skal have dette til at fungere,” medgav hun. Et sted var hun bare glad for at han rent faktisk stolede nok på hende til at dele alle de ting med hende. Der var ingen tvivl om at Evan tog frygtelig let på sine skader, emn han havde nok oplevet det som var værre før, så det morede hende egentlig kun. Hun bekymrede sig om ham. ”Se det var bedre. Din feber er slået ned og jeg tror du skal regne med at have en øm skulder det næste lange stykke tid. Ud over det så skal du nok blive så god som ny!” lovede hun med en blid latter. Athena havde svært ved at forstå hvordan han kunne have den selvtillid med de ting han havde været igennem, hendes var jo helt ødelagt og hun havde ikke været udsat for halvt så meget. ”Det kan vi hurtigt blive enige om,” medgav hun og himlede med øjnene. Han forsøgte om ikke andet ikke at skjule det! Hun kluklo morende og dog afventende på at hans skulle fortsætte sin fortælling. Denne gang fik hun igen en klump i maven. Hun var ligeså et resultat af en voldtægt men.. det havde været noget alla frivillig tvang. Hun hævede blikket og så i hans næsten en smule overrasket. ”Det er utroligt hvad had mellem warlockerne og dæmonerne har medført.. det er helt utroligt at Faith og Kimeya formåede at kæde de verdner sammen,”[/color påpegede hun stille. Hun trak sig lidt længere op, kun for at lade hånden stryge over hans kind inden hun skænkede hans læber et lidt flygtigt kys. Måske hans mor ikke havde ønsket ham, men det gjorde hun i den grad!

[Deleted]

Athena var ikke alene, og det var noget af det som Evan ønskede at hun skulle vide og ikke mindst føle det som. Hun havde ham og hun havde Zacharias, samt en række andre familiemedlemmer, som han jo vidste, at hun ikke have mødt endnu, så det var egentlig ikke noget som gjorde ham det mindste i den anden ende. Han sendte hende et stille smil, for han kunne jo heller ikke lige lade være! ”Han prøver om ikke andet. Ham har du uanset hvad, så det tror jeg slet ikke at du skal være bange for. Desuden.. med vores lille tremandsgruppe, så er jeg sikker på at vi finder en løsning på de problemer, som nu skulle vise sig for os,” endte han med en rolig og ganske så sandfærdig mine, for det var jo ikke ligefrem fordi at det var en løgn. Zacharias var jo trods alt også gået til ham i tide og utide, når det havde været nødvendigt, så de stolede jo stort set alle på hinanden, og nu hvor han havde valgt at vise Athena den tillid ved at fortælle hende omring de ting og de tanker som han gjorde sig, og havde gjort sig igennem tiden, så var det jo også fordi at han ønskede at hun skulle lære ham at kende, da det også var noget som betød noget så frygtelig meget for ham. Han smilede let for sig selv. ”Og det her er jo en oplagt ny start for os begge. Jeg tror det er hvad der skal til, for at vi skal få det til at fungere, min kære. Jeg ved at det skal lykkes os,” endte han med en rolig stemme. Han havde en utrolig god mavefornemmelse hvad angik dette, og det var noget som naturligvis varmede selv ham. Han havde brug for den tryghed, som selv Athena formåede at skænke ham. Han himlede let med øjnene, som hun påpegede at det var bedre. Ikke fordi at det var noget som han tog så tungt igen. Det var vel bare at indse at tingene var blevet bedre nu? Ikke desto mindre, ås havde han været igennem det som var værre end det her, hvor man næsten kunne sige, at det her var ingenting i forhold til hvad han havde været igennem, også i hans egen faste tid på marken som hærfører, også selvom han ikke vidste om det var noget som han skulle fortælle hende om. ”Jeg ved det godt.. Jeg kan dog forsikre dig om, at det her er mildt i forhold til meget andet i min mere.. aktive tid,” fortalte han med en rolig stemme. Det at skulle gå mere i dybden, var egentlig for at vise hende at han faktisk forstod sig på meget af det som hun havde at slås med, også for at understrege, at det ikke var nogen falsk tryghed han var ude på at give hende. Selv på trods af sin hårde barndom, så var han blevet en selvsikker mand. Måske fordi at han havde fundet sit ståsted i livet, og han havde fundet noget som han var god til, og det var noget som han uden tvivl, ønskede at vise hende lige så. ”Godt,” endte han med en rolig og ganske så sandfærdig stemme, som han ellers bare blev liggende. Han havde været uelsket fra han havde været helt lille, så hvordan hun havde det, kendte han til, for det var de samme tanker som han havde gjort sig, da han havde været helt lille. Hånden mod hans kind, fik ham til at lukke øjnene ganske let, kun for at lade hovedet glide mod den. ”Hvor der er vilje, er der vej.. Faith og Kimeya havde viljen. Det havde mine forældre så ikke til gengæld,” fortalte han roligt, som han tog imod hendes kys. Han var kommet videre og han havde accepteret sine hårde odds. Han havde jo trods alt klaret sig på grund af dem.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena følte sig knap så alene med Evan ved sin side, hvilket hun også måtte erkende. Han havde altid været der for ham og nu havde hun kun ham og sin bror, også selvom hun aldrig havde regnet med at han ville blive en så stor del af hende. Hun gengældte uden at tøve det stille smil, hun var ikke længere vred eller frustreret, hvilket i det hele taget gjorde det nemmere for hende at være omkring ham. ”Det gør han og det kan mærkes. Vi har hinanden og jeg ved at det er nok til at finde en løsning på hvilke problemer vi end må støde på, jeg håber blot inderligt at han vil udvise forståelse for.. for os, frem for at reagere som far ville have gjort,” svarede hun lidt usikkert, for hun kunne frygte at Zacharias ville sigte efter at overtage Jareds rolle som far – også for hende. Lettere fraværende strøg hun fingrene hen over hans bryst mens hun betragtede dem danse hen over den varme hud. Hun kvalte et gab. Det var faktisk trættende med alt den alvorlige snak, og alle de ting som de var nødt til at finde ud af inden de ville kunne tage den skridtet videre for alvor. Tanken om at han havde troen på dem, var noget som fik hende til at føle sig lidt bedre tilpas, hun burde ikke dømme det for hurtigt, også selvom det endnu virkede surrealistisk, langt om længe at kunne skænke ham de kærtegn. ”Det er det. Det er trods alt svært at være sammen med sin kæreste, hvis man endnu dvæler ved en tid hvor denne var sin onkel og sin lærer,” påpegede hun med et glimt i blikket, også selvom det trods alt var sandt. På den anden side så ville han nok aldrig stoppe med at være hendes lærer,hvilket hun ikke havde noget imod, for der var intet bedre. Athena kunne næsten regne ud at han havde været udsat for det som var langt værre end det mere eller mindre ufarlige sår i skulderen. Det værste var overstået nu, han skulle nok blive så god som ny, det var hun slet ikke i tvivl om. Hun nikkede stille. ”Det kan jeg forestille mig. Men ikke desto mindre så har jeg ret til at være bekymret for dig, jeg bryder mig ikke om når du kommer til skade,” svarede hun sandfærdigt, også selvom hun aldrig havde været direkte pyldret, hun var jo vant til at de sloges i tide og utide, og der kom de også til skade. De havde begge været uheldige med deres barndom, og det gjorde hende faktisk ondt at høre hvor uønsket han havde været, det var trods alt en følelse hun udmærket genkendte. ”De fik det til at fungere, hvilket jeg beundre dem for. Du er trods alt også farligt stillet med henblik på dine racer, også selvom hun allerede har valgt side,” endte hun roligt, før hun trak sig op over ham og skænkede hans læber et varmt kys. Hun elskede at smage hans læber, det var noget som hun aldrig ville blive træt af. Igen trak hun sig og lod de grønne øjne falde i hans blik. Hun havde ikke tænkt sig at give ham medynk, for det ville ingen af dem få noget ud af, desuden så kendte hun ham trods alt godt nok til at vide at han slet ikke ønskede den slags!

[Deleted]

Evan ønskede egentlig bare at Athena var komfortabel omkring det hele. Desuden med hans kendskab til Zacharias, så var han temmelig sikker på at knægten ønskede hende det bedste, også fordi at han vidste hvordan hun havde det, hvilket var noget som han kunne tolke ud fra måden som knægten havde reageret på og den bekymring som havde været i billedet. Han sende hende et roligt smil, som han lod hende hvile ind mod sig. Al den alvorssnak var trættende, men han fandt den nu ganske nødvendig. ”De gange jeg har mødt ham, har han kun været bekymret for dig og dit velbefindende. Jeg tror slet ikke at han vil have et problem med dig og mig.. Han er ikke din far, min kære, og det må du huske,” sagde han med en rolig stemme. Hendes strøg over hans bryst, var noget som selv fik ham til at slappe af, for det var umådelig rart, også fordi at det var noget som han havde utrolig brug for! Han sukkede næsten glædeligt, som han roligt kyssede hendes pande. Han vidste at hun gjorde sig mange tanker, og så måtte han jo trods alt bevise for hende, at han var mere end villig til at give dem en chance, for han så mulighederne, og han vidste hvad han ville, så var det jo bare at bevise det for hende, for han vidste at ord ikke havde den samme betydning for hende, som det handling havde, og det var naturligvis også det som han holdt fast i. Han trak muntert på smilebåndet. ”Det skal nok komme med tiden min kære.. Jeg vil hellere have du ser mig som din kæreste, frem for onkel og lærer,” påpegede han morende. Ikke fordi at det var noget som gjorde ham det mindste, men han var allerede omstillet, og han vidste, at den slags sagtens kunne være svær for hende. Han blev roligt liggende. At hun bekymrede sig om ham, var faktisk en tanke som han godt kunne lide, også fordi at det beviste for ham, at hun jo faktisk var bekymret for ham, og det var noget som uden tvivl betød utrolig meget for ham i længden. ”Om en uge.. måske to, så er jeg tilbage på benene igen, min kære. Du skal ikke være bekymret for mig. Jeg tager gerne en pil mere, hvis det betyder at du klarer dig,” sagde han roligt. Det kunne godt være, at han var blevet skidt frygtelig hurtigt, men det havde været til det bedste i længden, for ellers havde han mistet hende, og det var slet ikke noget som han ønskede at tænke på! Slet ikke! Med henblik på hans liv, så forstod han faktisk godt hvordan hun havde det med det hele – det at være uønsket og det hele, for han havde selv stået der. ”Kan de få det til at fungere, så ved jeg, at vi kan det samme. Jeg har altid været farligt stillet.. Varyler har ikke altid været lige velset som det de er i dag,” endte han sigende, som han tog imod hendes kys som han glædeligt gengældte! Han smilede let for sig selv, kun for at lægge sig ordentlig tilbage igen, hvor han blev liggende i sengen og med hovedet mod sengegavlen. ”Jeg elsker dig, Athena,” hviskede han roligt, som han hævede hånden og strøg hendes kind.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena frygtede ikke nær så meget for Zacharias' reaktion som hun ville have frygtet deres fars. Til nu havde han kun bevist at han ønskede hende det bedste, og hun håbede virkelig inderligt at han ville forstå, at Evan var det bedste der nogensinde var sket hende, og særligt efter han havde givet hende chancen for at være en del af ham og hans liv. ”Han er måske ikke far, men så meget som han altid har set op til manden, så er jeg alligevel en smule urolig for det,” erkendte h8un dæmpet. Msåek det ville lyde dumt, men hun havde brug for sin brors accept når det kom til hende og Evan, for hun vidste at far aldrig ville have givet den, uanset hvor glad hun så var for manden. Efterhånden var det næsten uden at skænke det en tanke, at hun lå der og lod gfingrene stryge hen over hans bryst, det føltes naturligt og ikke mindst rart, med hans arme omkring sig, så følte hun sig tryg for en gangs skyld, hun følte at hun hørte til et sted, hvilket hun heller aldrig havde gjort. Ord havde aldrig haft en stor betydning for hende, for mange havde valgt at bryde løfterne de gav hende, handling var noget ganske andet, og bare det at han lå med hende nu, med armen omkring hende og åbnede sig op for hende, det beviste mere end noget andet. ”Det gør det forhåbentligt. Om ikke andet må jeg nok omstille mig lidt på hele onkel-tingen, du er trods alt stadig min lærer,” påpegede hun med et roligt smil. Hun var ikke nær så hurtig om at omstille sig på alle de forandringer som han var, men om ikke andet forsøgte hun da at gøre sit bedste, for hun så gerne at de fik det til at fungere. Athena himlede med øjnene også selvom hun ikke kunne holde et lille smil fra læberne. Den pil havde kostet hende livet hvis han ikke havde taget den, hun ønskede ikke at bringe ham i den situation igen. ”Du skal under ingen omstændigheder, tage endnu en pil for mig. Desuden ville du komme dig langt hurtigere, hvis du gad at hvile. Jo mere ro du får i sindet, des hurtigere vil den gift forlade din krop,” påpegede hun med en lidt streng mine, for han havde brug for den hvile også selvom det ikke lod til at han havde tænkt sig at tage imod det råd. Faith og Kimeya havde fået det til at fungere mod alle odds, så et sted så burde hende og Evan kunne det samme? Hun nikkede sagte. ”Hvis vi begge ønsker det ligeså brændende som de gjorde, så skulle det ikke være et problem,” medgav hun roligt. ”Varyler har aldrig været særlig velsete, det ved jeg. Mange er også skeptiske overfor det faktum at jeg er procianer. Jeg tror de dømmer mig ret hurtigt til at være.. blid,” endte hun og rynkede på panden, for hun var bestemt ikke en typisk procianer! Hans ord lod en varme vælde op i hende. Hun smilede og lod panden mod hans med forsigtighed. ”Jeg elsker også dig, Evan.. mere end du aner,” hviskede hun og blidt og lod blikket glide i for en stund.

[Deleted]

Evan var ganske komfortabel med henblik på Zacharias, og det faktum at den unge knægt ønskede hende det bedste, for det var den overbevisning som han måtte være af, så det var i sig selv, heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han sendte hende et let smil. ”Naturligvis har han set op til din far, min kære.. I er jo hans børn, og selv jeg ved, at du har huet efter den samme accept som han har fået. Jeg ved at Zacharias holder vanvittig meget af dig, Athena. Han vil ikke reagere på samme måde som Jared. Det kan jeg næsten love dig,” sagde han roligt. At hun strøg ham over brystet, var slet ikke noget som han havde det mindste imod. Omstillingen fra det ene til det andet, var svær for hende, og det vidste han godt. Selv personligt, havde han været omstillet på det allerede for lang tid siden, for der havde hans hjerte valgt den ene vej frem for den anden, en ikke desto mindre, så var det bare sådan at det var for ham. ”Jeg ønsker ikke du endnu skal se mig som din onkel.. Du er det kæreste i mit liv, Athena.. Og selvom jeg endnu er din træner, så kan det være på et andet plan end bare det professionelle nu,” påpegede han sigende. Det var skam ikke fordi at han ville blive mild mod hende hvad det angik, for han vidste at hun havde brug for det i temmelig voldsom grad i forhold til så mange andre. Blev det nødvendigt, så ville han mere end glædeligt tage imod en pil for hende, hvis det endelig var det, men det var det ikke.. Han ville helst ikke se hende på marken igen, og der måtte han jo nok anmode om en audiens ved kongen for at gøre det klart og ikke mindst tydeligt. ”Jeg skal nok hvile. Det er langt nemmere, når du ligger her sammen med mig. En uge eller to, så skal jeg nok være helt frisk igen,” lovede han endeligt. Når hun var der, så var det også dejlig nemt for ham bare selv at blive liggende i sengen, holde om hende og give hende den tryghed som hun så tydeligt havde brug for, og det i sig selv, var slet ikke noget som han havde det mindste imod! ”Det vil ikke blive et problem, så lang tid vi begge er indstillet på det,” istemte han roligt. Det var hans overbevisning, så det var egentlig noget som passede ham helt fint! Det var bestemt ikke fordi at det var en tanke som gjorde ham det mindste i længden. ”Jeg kunne forestille mig det. Din mor var noget af det mildeste og blideste som kunne gå på to ben, min kære. Du kan kun være stolt af dine stærke, og ikke mindst royale rødder,” sagde han med et stille smil på læben. Hun havde jo trods alt det hele i sig! Panden lod han roligt møde hendes, hvor han lagde armene trygt om hende. At hun gengældte det, varmede ham dybt, og det var noget som betød meget for ham. Han lænede sig let frem og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Fortæl mig hvor meget,” opfordrede han med et kækt smil på læben.

[Athena Maloya Mathimæus]

Zacharias havde altid set frygtelig meget op til deres far, og Athena var bange for at det var en rolle som han ville påtage sig for hurtigt. Det var vigtigt for hende at have hans accept, nu var han trods alt manden i huset og i virkeligheden kunne ham jo sætte en stopper for alt dette, også selvom hun tvivlede på at han ville gøre det. ”Det har han.. det tror jeg på sit vis han gør endnu og det bekymre mig lidt. Det er ingen hemmelighed at jeg altid har misundt hvad de har sammen, men jeg har dig nu, og det betyder noget for mig at få hans accept, når jeg ved at far ville hugge hovedet af os begge, hvis han vidste noget om dette,” svarede hun roligt. Hun var frygtelig traditionsbunden, det skulle hun gerne være den første til at erkende. Hun var af den grund heller ikke særlig god til forandringer af denne slags, hun fortrak at have nogle grundlæggene ting at forholde sig til og Evan havde været en af dem, det var en helt ny rolle hun skulle påtage sig, bare det at at kunne kysse og kærtegne ham, uden at lade det være en drømme illusion, var svært. ”Jeg kan ikke længere se dig som min onkel, Evan. Du er ganske vidst min træner endnu, men selvfølgelig på andre præmisser, det er altid der vi har været nærmest hinanden og nu behøver jeg ikke længere at lade mig frustrere ved lige-ved-og-næsten,” endte hun med et medgivende nik. Han var hendes kæreste nu, hendes elsker og hendes ven, og det var en rolle hun langt hellere så ham i end det andet. Athena havde bestemt ikke planer om at lade ham tage imod endnu en pil for hendes overlevelse, faktisk håbede hun ikke på at se ham i marken nogensinde igen. ”Godt. Jeg skal nok blive liggende, hvis du lover at tage den med ro, jeg ser helst at du kommer på benene hurtigst muligt,” endte hun med et lille smil. Det var rart at ligge der sammen med ham, også fordi hun selv havde behov for ro og tryghed, og det fik hun for første gang i sit liv nærmest, der var en grund til at hun blev liggende over ham, det gav dem en nærhed som hun godt kunne lide. ”Jeg er mere end indstillet,” svarede hun hurtigt og med lys i blikket. Hun ønskede at være sammen med ham. Hun havde hørt meget om sin kære mor, og fordi hun lignede hende så meget, så gik de fleste ud fra at hun var nøjagtig ligeså blid, også selvom det slet ikke var tilfældet. Som regel var det dog til hendes fordel at mange undervurderede hende. ”Jeg er stolt af dem, det er ikke det. Men jeg er ikke sikker på at jeg konstant har lyst til at blive sammenlignet med min mor,” erkendte hun med en let panderynken. Blikket lod hun stille glide i, ved kysset han skænkede hendes læber. Hun gengældte uden at tøve og følte sig opfyldt af varme og tryghed. Hun var ikke den bedste til at sætte ord på sine følelser, alligevel ønskede hun at han skulle vide hvor meget hun elskede ham. ”Nok til at jeg vil være villig til at gøre alt, for at kunne ligge på den måde resten af mit liv.. med dig alene. Nok til at give dig alt hvad jeg har, selvom det ikke er meget andet end min krop, min sjæl og mit hjerte. Jeg elsker dig virkelig, Evan og jeg tror ikke nogle ord vil kunne beskrive præcis hvor meget,” hviskede hun dæmpet.