Some time alone

[Deleted]

Zacharias havde uden tvivl været glad for sin far og set op til ham, og selv han havde jo set knægten falde i rollen som manden i huset, men endnu med tankerne omkring hans søsters lykke og velbefindende, så selv ikke Evan var i tvivl om at han ville gøre hvad han kunne, netop for at holde den lille familie sammen, når de nu kun havde hinanden, for det var ikke fordi at det søskendebånd havde været særlig stærkt, og det var noget som han faktisk var temmelig ked af, hvis han endelig skulle sige det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Din far vil uden tvivl kappe hovedet af mig, hvis han vidste at vi lå her, men det er ikke en tanke som du skal tænke på, Athena. Jeg ved og kender din bror godt nok til at vide, at han ønsker dig det bedste, og det er der vel ikke noget forkert i? Jeg er slet ikke i tvivl om, at du vil få hans accept, min kære,” sagde han med en rolig og ganske bestemt tone, for det i sig selv, var han slet ikke i tvivl om i længden. Så lang tid at de begge var indstillet på det, så var han slet ikke i tvivl om at Zacharias ville støtte dem i det, hvilket naturligvis også var det som han holdt helt fast i, nu hvor han havde muligheden for det. Han sendte hende et træt smil. Selvom han havde ligget ned stort set hele dagen, så sagde han ikke direkte noget til det uanset hvad. ”Så er det godt, at det ikke er sådan du skal tænke mere, min kære.. Jeg er her sammen med dig, både som din træner, men også din kæreste.. Vi kan komme tæt, være intime som et par skal.. Og uden at gøre sig nogen tanker om hvorvidt det er rigtigt eller forkert,” sagde han med en rolig stemme, for det var jo heller ikke ligefrem fordi at det var en løgn i den anden ende. Han trak let på smilebåndet og nikkede roligt. ”Jeg skal nok hurtigt komme på benene igen,” sagde han med en rolig stemme. Han kunen godt lide at hun var sådan omkring ham, for det var uden tvivl det bedste af det hele, og det var noget som han virkelig godt kunne lide. Hånden strøg roligt over hendes ryg i kærlige og blide strøg. Skulle det blive nødvendigt, så stod han jo nærmest som Noelles reserve for marken, også selvom det slet ikke var noget som han ønskede at nævne for hende. At hun var indstillet, var naturligvis en tanke som glædede ham, for så var han da af den overbevisning, at det skulle lykkes dem. ”Så skal vi nok klare den,” sagde han med en rolig og ganske sandfærdig mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke i den anden ende. Han lagde sig godt til rette og med hende tæt ind mod sig, for han ville da aldrig kunne få nok af det! Aldrig få nok af at ligge der med hende. ”Jeg skal nok hjælpe dig med at bryde med billedet af din mor, Athena.. Din mor var en stor og ikke mindst varmhjertet kvinde, så det er ikke alt du skal tolke som negativt,” sagde han dæmpet. Han vidste at hun ikke var særlig god til at sætte ord på hvordan hun havde det følelsesmæssigt, så han satte hende måske lidt på prøvelser til tider. ”Det varmer min kære.. Det gør det virkelig,” hviskede han endeligt.

[Athena Maloya Mathimæus]

De havde alle kun hinanden nu, og det var egentlig ikke noget som Athena var ked af, for hun vidste at de sagtens kunne være en lille familie bare de tre. Hun håbede selvfølgelig at Zacharias ville kunne give dem sin accept, for det var vel også tydeligt at hun virkelig elskede den mand, hun lå med nu? Hun ønskede et godt forhold til ham, selvom de ikke havde haft det før som sådan, men hvis det skulle kunne lade sig gøre, så var han nødt til at acceptere det valg hun havde taget med henblik på Evan. Hun smilede lidt for sig selv ved hans ord. ”Halshugning ville ikke kunne gøre det, han ville tvinge dig til at lide. Uanset.. så er der intet forkert i at ønske mit bedste, jeg ønsker jo ligeså hans bedste, hans lykke betyder også noget for mig, jeg har bare brug for hans støtte med henblik på dette, særligt når dette er ligeså fremmede for mig som så meget andet,” svarede hun stille. Hvem skulle hun dog ellers spørge til råds, når hun ikke anede sine vilde råd? Det trætte smil på hans læber,f ortalte hende kun at han ikke havde hvilet nok, selvom han havde sovet i godt og vel et døgn. Han skulle heller ikke ligge og kæmpe for at holde sig vågen, når det andet ville gøre ham rask hurtigere, og Athena ønskede ikke at sidde på denne kro mere end højest nødvendigt. ”Du ser træt ud,” påpegede hun og hævede hånden for at lade den søge over hans kind. For en kort stund lukkede hun øjnene, mens hans ord, fik det til at løbe hende behageligt ned af ryggen. De ellers blege kinder antog en svag rødmen, hun kunne godt lide idéen om ikke at skulle skjule sin hengivenhed eller brændende længsel og begær efter at være tæt på ham. ”Jeg vil ikke tænke på rigtigt og forkert når det kommer til dig mere. Til tider har det været svært at vurdere, hvor vidt mit hjerte bankede af anstrengelse eller om det nærmere bankede fordi jeg for en gangs skyld, fik lov til at røre dig bare en gang.. fremover vil jeg ikke holde mig tilbage,” lovede hun med et drilsk glimt i øjet, det var samtidig ment som lidt af en udfordring, nu hv0or hun kunne, så ville hun da ligeså gøre brug af kvindelige list i træningen. Hun nikkede beslutsomt. ”Godt. Så sig til hvis jeg skal holde min mund så du kan få ro til at sove,” bad hun og kluklo morende. Måske han havde mange grimme hemmeligheder, men den slags var alt sammen ligegyldigt når de lå som nu. De blide strøg hen over hendes ryg, fik hende til at falde fuldkommen til ro. For første gang følte hun sig elsket og værdsat af en mand, hvilket de fleste kvinder jo drømte om. Hun lagde hovedet stille mod hans bryst og lyttede til hans mere rolige hjerteslag. ”Jeg tolker det ikke negativt, men ingen ønsker at blive sammenlignet med en anden. Jeg kan ikke være en erstatning for hende, selvom hun havde betydning for mange mennesker, ligesom Zacharias ikke kan være for far,” tilføjede hun roligt. Det at sætte ord på sine følelser, havde hun frygtelig svært ved, og selvom un tog vel imod hans udfordringer, så kom det aldrig ud med den samme intensitet og længsel hun følte ved den kærlighed hun nærede til ham.

[Deleted]

Evan savnede uden tvivl Jared, men han var af den overbevisning at manden havde det godt sammen med Elanya nu. Det var i hvert fald den tanke som han formåede at trøste sig med, og så kunne han vende hele opmærksomheden i retningen af Athena i stedet for, for han ønskede hende det bedste, og han var skam også helt sikker på at det var noget som Zacharias ønskede oveni. Den knægt følte sig måske meget alene lige nu, og det var noget som de også kunne gøre noget ved – og noget som han ønskede at gøre noget ved. ”Det ville han jo nok. Jeg synes nu at du har lidt længe nok med alt det som du har haft at slås med. Jeg synes du skal lade den tanke ligge lidt. Jeg er sikker på at Zacharias vil forstå, og at han vil give os sin fulde accept,” sagde han med en rolig stemme, for han var slet ikke i tvivl om det. Nu som det var sagt, så ønskede han bare at ligge der sammen med hende, for det var det som var det bedste af det hele, for det fik ham til at slappe af. ”En smule.. Jeg har da sovet længe nok, har jeg ikke det?” spurgte han roligt, som han tog imod hendes strøg over hans kind, for det var noget som uden tvivl også måtte få ham til at slappe godt af, når det nu endelig skulle være. Øjnene lukkede han ganske let i, endnu en gang, også selvom han tvang dem op temmelig hurtigt igen, for det var slet ikke meningen at han skulle falde i søvn! Han ønskede jo at nyde det sammen med hende! ”Og nu kan du med sikkerhed sige, hvad det banker for. Du behøver ikke gøre dig tanker i det skjulte, som har gjort dig frustreret.. Nu kan vi gå ned af gaden, og du kan få lov til at vise det,” påpegede han med et let smil på læben, for løgn var det jo trods alt heller ikke, for det var en tanke som uden tvivl glædede ham! Han elskede det faktum, at han bare.. kunne ligge der og slappe af sammen med hende. Armene hvilede trygt omkring hendes skikkelse, hvor han igen lod hende lægge hovedet mod hans bryst, for selv det var noget som gjorde ham rolig. Hånden stoppede dog ikke sine rolige strøg over hendes ryg. ”Er jeg træt nok, så falder jeg i søvn alligevel, min kære.. Jeg skal nok sige til,” sagde han med en rolig stemme. Ikke fordi at han ville have at hun skulle tænke på det, for det var slet ikke noget som der kom noget godt ud af. Han ønskede jo bare at nyde sin aften med sin kæreste. Han trak vejret dybt og nikkede. Han forstod det skam godt. ”Vi skal have dig ud af billedet af din mor, og du er allerede godt på vej.. Du har et varmt hjerte, du er utrolig omtænksom, og du er følsom, Athena.. Det er ikke nogen skidt ting, men det er hvad din mor var kendt for. Zacharias vil aldrig blive Jeres far, som du ikke skal blive Jeres mor. Jeg skal nok hjælpe dig,” afsluttede han med en rolig stemme, også fordi at det var noget som han mente! Han ville og ønskede at hjælpe hende ud af det.

[Athena Maloya Mathimæus]

Selvfølgelig savnede Athena begge sine forældre, og hun frotrød bittert at hun havde taget livet af dem begge, men på den anden side, så ville Evan endnu have været gift med Diane, hvilket med tiden havde gjort hende sindssyg og ensom, fordi hun trak sig. De havde det godt hvor de end var, ligesom hun havde det med Evan, det var bare en tanke hun var nødt til at holde fast i, ellers ville hun blive vanvittig. ”Jeg tror vi begge har lidt nok i fortiden. Vi er gode for hinanden, Evan, det ved jeg at vi er, jeg håber bare at han ser det samme,” hviskede hun blidt og lod hånden stryge ned over hans side. Hun kunne ligge sådan for evigt om hun fik lov, bare at nyde hans blide strøg og stærke arme omkring hende. Det var uden tvivl noget som hun ville vænne sig til en dag, for hun elskede det virkelig! Athena rystede på hovedet. ”Hvis du stadig er træt så har du ikke sovet nok. Læg dig bare til, jeg skal nok blive,” endte hun blidt. Hun ønskede at se ham på benene igen, også for at de kunne finde et andet sted at være end dette. Hun ville også gerne snart træne lidt, men ikke før han var helt frisk igen. De havde masse af tid for fremtiden, så om han tog sig endnu et par timer, gjorde hende egentlig ikke det helt store. ”Det kan jeg, og du ved virkelig ikke hvor godt det føles, ikke at skulle skamme sig ved tanken. Det føltes næsten for godt til at være sandt.. tanken om at gå med dig ned af gaden,” endte hun næsten drømmende og lod blikket glide i for en stund, mens hun smilte for sig selv. ”Det er ikke for det, men jeg er bange for at jeg snart får hold i nakken,” endte hun med en mild latter, og gled ned fra hans bryst, for i stedet at ligge sig på siden, ligeså tæt ind til hans krop som før. Igen lagde hun hånden mod hans bryst. ”Det var bedre,” mumlede hun og puttede sig ind til hans varme skikkelse. Forsigtigt kyssede hun hans skulder. Hun var virkelig taknemmelig for at han var villig til at hjæplpe ikke kun hende, men også Zacharias ud af det lys som var blevet kastet over dem allerede ved fødsel. At han så påpegede at hun var følsom, fik hende til at bide tænderne fast sammen. ”Men jeg er mere end det. Du skal ikke komme og prøve at bilde mig ind, at min krigeriske side stammer fra min søde mor, frem for dig og far,” endte hun lidt sigende og kunne ikke holde en latter væk fra den ellers lettere bebrejdende tone. ”Jeg har ikke noget imod, at man kan se at jeg er hendes datter, men jeg vil ikke være hende. Jeg vil være mere,” afsluttede hun og sukkede tungt. Hun havde jo altid sigtet efter stjernerne, og det var noget som hun stadig gjorde. Hendes mor var kendt for lyset.. det ønskede hun ikke at være, for hun havde aldrig været en større del af Procias, end hendes blod bandt hende af, faktisk.. var hun jo nærmest vokset op i Imandra, så meget som hun havde været ved Evan, hendes hjerte lå dog i Dvasias. Det havde det altid gjort, og det ville det altid gøre.

[Deleted]

Evan vidste godt at begge børn savnede deres forældre, også selvom det nu heller ikke var noget som han kommenterede, for han ønskede naturligvis at hun skulle have det godt med det hele, og det var det eneste som betød noget for ham lige nu. ”Din lillebror er fornuftig, Athena.. Jeg er sikker på at han nok skal kunne se det også fra dit synspunkt,” sagde han med en rolig stemme, for han mente det jo trods alt også. Han blev liggende og med de rolige strøg over hendes ryg. Han var ved at være træt, også selvom han slet ikke havde lyst til at sove, for det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Han trak svagt på smilebåndet, som han let rystede på hovedet, for han ønskede slet ikke at hun skulle tage sådan hensyn, også selvom han slet ikke havde noget imod det i den anden ende. ”Jeg kan heller ikke sove i døgndrift, min kære.. Jeg har en kæreste at se til, og det hele, ikke sandt?” påpegede han sigende. Naturligvis glædede det ham, at hun ville være der og være omkring ham, da det også betød frygtelig meget for ham, da han følte den varme brede sig voldsomt i hans krop og sind, hvilket uden tvivl måtte være det bedste af det hele. Han lod hende roligt lægge sig ned ved siden af ham, hvor han selv lagde sig om på siden, kun for at lade armen glide omkring hende i stedet for. ”Du kan jo prøve at forestille dig det.. Hånd i hånd ned af den dvasianske handlegade.. Jeg ville ikke have noget imod det. Det er ikke for godt til at være sandt, når det er sandt min egen,” påpegede han med en rolig stemme. Han kunne godt lide at se hende så glad, og det at mærke på hende, at hun var så rolig og så afslappet som det hun var, hvilket uden tvivl var det som betød mest, også for hans vedkommende. Han sendte hende et mildt smil, som han lænede sig frem, kun for at kysse hendes pande. Han elskede hende, og derfor ønskede han også at hjælpe hende med at sætte ord på det, og så lang tid hun var klar på at tage udfordringen op, så var det slet ikke noget som han havde det mindste imod i den anden ende, for det betød meget for ham, at hun også lærte at sætte lidt ord på de tanker og følelser som hun gjorde sig. Han kuklo ganske let, som han rystede på hovedet. Den krigerske side var uden tvivl fra hendes kære far, for det var bestemt ikke hvad Elanya var kendt for! Også selvom han vidste, at hendes gamle mor havde begået et enkelt eller to i tidens løb. ”Du ligner din far, som du ligner din mor.. Din mor var blid, men selv jeg kan fortælle, at hun har begået et mord eller to i tidens løb. Desuden er det ikke en skam at ligne sine kære forældre, min egen. Jeg skal nok hjælpe dig med at bryde den cirkel, Athena. Du er ikke din mor, og det skal tidsnok gå op for folk.” påpegede han med en rolig mine, også fordi at det var et løfte som han agtede at give hende!

[Athena Maloya Mathimæus]

Både hende selv og Zacharias var lykkelige, hvilket var det vigtigste, også selvom hun fortsat betvivlede sin kære brors lykke i det horehus han var endt i, hun hadede at se ham på et sådanne sted, hadede tanken om at han gav sig krop til fremmede, når han kunne finde en sød pige at dele den slags med, som hun havde med Evan. Hun nikkede sagte. ”Han er en yderst fornuftig mand, det ved jeg godt, og jeg håber virkelig at han ser det,” medgav hun med en nervøs undertone. De lange strøg hen over hendes ryg, var næsten noget som fik hende til at føle sig døsig også selvom hun havde sovet mere end hvad godt var. Hvis han endnu ikke havde fået den tiltrængte hvile, så ønskede hun ikke at han skulle kæmpe for at holde sig vågen. Hun kunne ganske vidst komme på ting som var alngt morsommere for dem begge, end at ligge i en seng, men lige nu var han tilsyneladende bare nødt til det. De grønne øjne vendte hun mod hans skikkelse, med et stille smil, tanken om at han godt ville tilbringe tid med hende, gjorde hende faktisk glad. ”Det er sandt, men den kæreste går ingen steder før du beder hende om det, så hvis du har brug for søvn, så sover du og så kan vi altid tilbringe tid senere,” endte hun beslutsomt, og lod håndryggen stryge hen over det varme bryst. Idet han lod armen søge omkring hende, lagde hun sig til ind til hans krop, og lagde selv armen omkring hans skikkelse, så hun kunne holde ham tæt på sig. Blikket lod hun kort glide i, for at lade billederne rulle som en film. ”Jeg kan lide tanken. Jeg kan lide at vise at du er min og jeg din, til nu er det kun noget som er sket i mine dagdrømme,” erkendte hun og lo for sig selv. Athena følte sig langt mere afslappet end hun havde været før. Hun kunne være sig selv og rent faktisk blive elsket for det, og hun lå i en mands favn, oven i købet end som hun elskede, ikke som Valerio hvor hun havde gjort det, fordi hun som kvinde ikke havde haft et andet valg. Hun tog vel imod det stille kys han skænkede hendes pande, og lod sig kun fylde med varme og behag ved følelsen. Hun var måske lidt af en mundfuld i forhold til hvad han var vant til, og hun vidste ikke meget om forhold eller om kærlighed for den sags skyld, men hun tog om ikke andet udfordringerne op, og forsøgte at gøre sit bedste, det hele skulle nok blive bedre når hun vænnede sig til tanken i det hele taget. Selvom hun måske var som snydt ud af næsen på sin mor, så havde hun bestemt også klare træk fra sin far, go det var bestemt heller ikke noget hun skammede sig over. ”Jeg ser det virkelig ikke som en skam, jeg vil bare gerne bryde ud af deres skygge og være min egen frem for at man forventer at jeg skal være en af dem, og jeg vil med kyshånd tage imod din hjælpe,” endte hun stille og kyssede blidt hans bryst for at demonstrere med et lille smil. Hun elskede ham virkelig!

[Deleted]

Evan vidste udmærket godt, at Zacharias ikke var lykkelig. Han levede livet på et horehus, også selvom det ikke var noget som hun ønskede at kommentere overfor Athena, når det var hende som han ønskede at sætte i centrum, for det var uden tvivl hvad hun havde brug for efterhånden. Han sendte hende et stille smil. Den usikkerhed og den nervøsitet, var slet ikke noget som ville gavne nogen af dem, og derfor ønskede han hellere at se hende ved godt vel og bedste velbefindende. ”Jeg ved at han vil se det, min kære.. Det skal du slet ikke skænke så meget som en tanke lige nu,” påpegede han med en rolig stemme, som han roligt blev liggende med armen trygt hvilende omkring hendes skikkelse. Med henblik på søvnen, så ønskede han ikke rigtigt at tænke på den, før det skulle vise sig at blive nødvendigt, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han ønskede slet ikke at hun skulle gå nogen steder, også fordi at… han elskede hende, og det var det som uden tvivl betød mest for ham i længden, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Han sukkede tungt, som han roligt blev liggende, kun for at kigge hende i øjnene. Det var noget som for alvor fik ham til at slappe af, så var det uden tvivl, at hun lå der sammen med ham. ”Jeg vil bare have lov til at tilbringe tiden sammen med min kæreste.. Sove kan jeg gøre, når jeg bliver gammel,” påpegede han sigende, også selvom han virkelig var ved at være træt efterhånden, så forsøgte han virkelig ikke at lade sig bide mærke i det, selvom det bestemt heller ikke var fordi at det var nemt på nogen som helst måde i det hele taget! Han betragtede hende roligt, også selvom han virkelig forsøgte at undgå at vise sig træt, for det var slet ikke meningen at det var noget som skulle komme frem i det hele taget. Slet ikke! ”Så må du vise det i offentligheden hvor meget du elsker mig, og at du er min.. Som jeg ønsker at lade dem alle se det,” endte han med en rolig stemme, som han let blinkede til hende. Lige nu ønskede han slet ikke at sove, da han langt hellere ønskede at hun var rolig og ikke mindst komfortabel omkring det hele, for han vidste, at det ikke var nemt for hende. Hun havde nogle fantastiske forældre, og det ville uden tvivl være en skam ikke at være stolt af det, også selvom han vidste, at det godt kunne være temmelig svært for hende, så det var bestemt heller ikke noget som han ønskede at blande alt for meget i. Han tog imod kysset til hans bryst, hvor smilet slet ikke var til at tage fejl af på nogen måde. Han lagde hovedet tæt ned til hendes, som han trykkede hende tæt ind mod sig. ”Jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, min kære.. Jeg ønsker dig bare det bedste,” påpegede han med en rolig stemme. Han mente det dog. Det eneste som betød noget for ham, var uden tvivl hende!

[Athena Maloya Mathimæus]

Zacharias var næppe lykkelig, også selvom det nok efterhånden var hendes tur til at blive taget sig af, så bekymrede hun sig om sin kære bror, han hørte jo slet ikke til på et sted som et bordel! Han var langt mere værd end som så. Athena sukkede tungt og vendte blikket mod ham. Det at se ham med et smil på læben, smittede hurtigt af på hende, sådan havde hun ikke set ham i mange år. Hovedet lagde hun mod hans bryst og indåndede hans behagelige duft. ”Du har ret. Vi tager det som det kommer, lige nu vil jeg bare nyde tiden med dig,” endte hun dæmpet. Det var virkelig lettende, langt som længe at kunne ligge med ham som hun gjorde nu, uden at frygte for at Diane ville se dem, og uden at frygte for hans afvisning, for den havde han jo ikke skænket hende siden. De funklende, grønne øjne mødte hans blik. Selvom hun virkelig elskede at han ville tilbringe tiden med hende, så vidste hun at han havde brug for hvile, desuden så ville de have nok med tid fremover, der var trods alt kun de to. Kort kunne hun ikke dy sig for at hæve det slanke øjenbryn og betragte ham lidt sigende. ”I så fald burde du ikke gøre andet end at sove, min kære,” påpegede hun og lod en latter bryde hendes læber. Det var første gang hun havde kaldt Evan ved den titel, men det fløj bare ud af hende, nu hvor hun havde muligheden og hvor han også gav hende chancen for at bevise hvad hun ønskede. ”Vi har masse tid fremover, sov du bare, så snakker vi når du står op,” opfordrede hun roligt, og strakte sig en smule for at kysse hans kind. Hun var ikke dum, og det var tydeligt at se hvordan han efterhånden kæmpede for at holde sig vågen, hvilket hun ikke så nogen grund til. Athena følte kort kinderne brænde, og hun vidste allerede at det betød at de var blusset i en rødmen. Bare tanken om at gå med ham ned af gaden, med hendes hånd i hans, og vise offentlgit at hun nu var hans, gav hende en varme i det indre, hun havde jo ventet i evigheder på at det ville kunne lade sig gøre, også selvom hun aldrig havde regnet med at det ville blive en realitet. ”Jeg kan godt lide den tanke. Jeg ved virkelig ikke hvordan alt dette blev en del af virkeligheden, men jeg kan virkelig godt lide at være din,” hviskede hun ærligt og lod tomlen stryge hen over hans bare hud, med langsomme stryg. Hun havde næsten allerede fundet ud af at det beroligede ham, og hun håbede et sted at han ville droppe sin stædighed, og før eller siden give sig hen til søvnen hvis hun blev ved. Hovedet lod hun hvile tæt til hans, og puttede sig ind til hans skikkelse. Det var måske nyt for hende, hvor han om ikke andet havde en smule erfaring efter sin ægteskab, men hun forsøgte om ikke andet at tage ved lære.. hun forsøgte at være voksen også selvom hun endnu ikke havde nået det stadie. Langsomt førte hun hånden til hans kind, og holdt hans ansigt en smule fast mod hendes. ”Du er det bedste for mig, Evan.. faktisk tror jeg, at dette er det bedste der nogensinde er sket. Vi går nye tider i møde, og jeg tror kun at det er en god ting,” hviskede hun dæmpet.

[Deleted]

Zacharias havde det ikke godt, og Evan vidste det udmærket godt, selvom det nok ikke gjorde det meget bedre, men han ønskede ikke at lade hendes hoved bryde med alt for mange ting på en gang, når han vidste, at hun havde nok i hovedet fra før af, så det i sig selv, var heller ikke noget som måtte sige så lidt igen i den anden ende. Det var på tide at hendes velbefindende blev sat lidt først, og han var skam også af den overbevisning, at Zacharias var enig med ham. ”Vi tager det et skridt af gangen, så vi ved at det hele går rigtigt for sig, min kære.. Det er også hvad der betyder mest for mig,” fortalte han roligt. Det kunne godt være, at det slet ikke lignede ham at være så smilende og så munter, men nu hvor han langt om længe havde muligheden for at tage sine egne valg, uden at folk skulle blande sig i det, så var det jo egentlig noget som passede ham selv helt fint i længden! Blikket gled stille mod hende. Hun havde måske ret i at han burde sove, men det var slet ikke noget som han havde lyst til, og selv han havde jo desværre sin stædighed hvad dette angik. ”Jeg har slet ikke lyst til at sove..” påpegede han sigende. Selvom han virkelig bare ønskede at nyde tiden sammen med hende, ås var det jo faktisk svært nok i sig selv, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han trak svagt på smilebåndet, som han let vendte blikket i retningen af hende. ”Du giver mig virkelig ikke noget andet valg, vel?” spurgte han morende. At hun skulle vise sig fra en mere barsk side, havde han faktisk ikke noget imod, også fordi at han godt kunne lide en kvinde, som også viste ham lidt af hvad hun ville, hvilket uden tvivl var noget som faldt i utrolig god jord ved ham. Han smilede let for sig selv, også fordi at han uden tvivl kunne se det hele for sig. Dem ned af gaden i Dvasias, og for alvor kunne vise gud og hvermand hvordan han havde det med det hele, for det var noget som han uden tvivl ønskede at vise hele verden! ”Og min vil du forblive for resten af vores liv, Athena.. Nu hvor jeg har muligheden, så lader jeg den ikke gå til spilde,” påpegede han med en alvorlig mine, for løgn var det jo trods alt heller ikke. Hendes strøg og hendes kærtegn, var bestemt ikke noget som han havde noget imod, også selvom det var noget som næsten gjorde ham mere søvndyssende, for han havde slet ikke hvilet nok, og med giften i kroppen, så var det noget som uden tvivl tog tid også for hans vedkommende. Armene lagde han om hende, kun for at holde hende godt og ikke mindst trygt ind mod sig, også fordi at det var noget som faktisk betød meget for ham – bare det at hun viste ham, at hun elskede og holdt af ham, så var alt det andet, stort set lige meget. Han nikkede og kyssede igen hendes pande. ”Det betyder meget for mig, at du siger det.. Forestil dig det.. Når jeg har fået stablet et hjem på benene, så har vi vores eget og vi har hinanden,” endte han med en dæmpet stemme. Den tanke glædede ham virkelig!

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena bekymrede sig om mange ting, i særdeleshed sin bror, han var trods alt mere eller mindre alt hun havde tilbage, og han var ulykkelig på et bordel, hvor han gav sin krop til enhver der havde en tung nok pose penge. En dag ville hun få ham ud af det, det havde hun allerede lovet sig selv i det stille sind. Hun nikkede medgivende. De havde ingen grund til at forhaste dem, hun ville gerne have at det foregik rigtigt, også fordi hun ikke kunne se sig selv sammen med andre end ham. ”Du har ret, vi må gøre det rigtigt. Vi kan tage os af Zacharias senere? Jeg bryder mig virkelig ikke om tanken om, at han giver sin krop til gud og hver mand, han er langt mere værd end som så,” endte hun bekymret. Nu vidste hun hvor stort det havde været for hende at give sin krop til nogen mand, om det var det samme for ham, var ikke til at sige, men det kunne vel ikke være så forskelligt igen? Hånden lod hun let løbe hen over hans bryst, og rystede lidt opgivende på hovedet. ”Måske ikke men du har brug for det Evan. Sov nu,” bad hun denne gang lidt mere beordrende, hun ønskede ikke at han skulle trække tiden unødvendigt, og særligt ikke når han havde det som han havde det. Athena kluklo morende og kyssede blidt hans bryst. ”Nej.. det gør jeg ikke. Du er stadig ikke helt frisk, og jeg vil hellere bruge tiden med dig, når du faktisk er frisk frem for det andet, så vær venlig at finde hvile for en stund,” gentog hun lidt bestemt og trykkede sig ind til hans krop. Hun skulle ham nok blive liggende, det behøvede han slet ikke at være bange for, og så var det vel ikke så slemt at bruge et par timer på at blive lidt mere klar i hovedet? Hans ord varmede hende virkelig. Hun var ikke i stand til at holde smilet fra sine læber ved den blotte tanke, også fordi at han gav udtryk for at det ville være vedvarende, det ville ikke bare være i morgen eller en måned, men hun var faktisk hans, som hun havde ønsket sig i så mange år, men aldrig havde troet kunne lade sig gøre. ”Det er jeg glad for. Jeg har af hjertet altid været din Evan, jeg forspilder heller ikke denne chance, nu hvor jeg har fået den, på trods af at jeg aldrig havde troen på at det ville kunne lade sig gøre,” erkendte hun i en dæmpet hvisken. Hun elskede ham virkelig, og det var vigtigt for hende at han vidste det, også fordi hun allerede nu vidste at det nye forhold, før eller siden ville ende med at bringe en del problemer, hun var jo slet ikke vant til den slags! Athena tog glædeligt imod kysset han tildelte hendes pande, og lod blikket glide i for at nyde det korte øjeblik det varede. En blid latter brød hendes rosa læber. ”Når du engang får gjort det ja.. ej.. jeg er glad for det, jeg kan godt lide tanken om at vi.. har noget sammen, også i form af et hjem, og så bare du og jeg,” hviskede hun dæmpet dog sandfærdigt, hun elskede virkelig den tanke!

[Deleted]

Zacharias var ulykkelig på bordellet, og det var jo ikke fordi at man kunne sige, at det var nogen nyhed, og derfor ikke noget som han ønskede at Athena skulle tænke alt for meget over nu. Selv var Evan af den overbevisning, at Zacharias satte sin søsters velbefindende først, og specielt efter hvordan hun selv havde haft det igennem de sidste rigtig mange år, for det var jo ikke bare en kort tid, hun havde haft det slemt. Nej, det havde jo stort set været siden deres moders bortgang! Han nikkede til hende. Selvfølgelig skulle de også kunne tage sig af Zacharias først, men han valgte nu alligevel at prioritere hende som den første lige nu. ”Når tiden er rigtig, så skal vi nok hjælpe Zacharias, min kære.. Jeg ønsker bare at det hele skal gøres rigtigt, og det er ikke at hjælpe ham lige nu.. Jeg ved det han gør, er forkert, og jeg ved, at han selv er klar over det,” sagde han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket i retningen af hende. At hun stadig ønskede at han skulle sove, var efterhånden gået op for ham, men.. han havde ikke lyst. Han ønskede at nyde tiden med hende, snakke med hende og det hele, for det var hvad han havde brug for lige nu. Han sukkede let. ”Jeg kunne nok godt sove en time.. Måske to,” endte han roligt. Det var tydeligt for ham, at Athena slet ikke havde intentioner om at give op på det, hvilket jo et sted egentlig heller ikke gjorde ham det mindste, for han havde slet ikke noget imod at sove lidt, og specielt hvis det var noget som kunne give hende en smule fred i sjælen, så kunne han vel godt? Han nikkede blot, som han roligt lagde sig ned og godt til rette i sengen og med hende i favnen, for det var der han ønskede at hun skulle ligge, og nu hvor han havde det bedre, så var det vel heller ikke så slemt igen, var det? Hendes ord var noget som kun fik ham til at trække let på smilebåndet, hvor han roligt begyndte sine strøg over hendes ryg endnu en gang. Han elskede at ligge med hende, også fordi at det var et valg, han faktisk havde formået at tage på egen hånd, og det var umådelig rart! ”Man kan hvad man vil, hvis man er indstillet nok på det, og derfor ved jeg, at vi nok skal få det hele til at virke. Af hjerte, har du været min i mange år, som jeg har været din. Jeg er bare glad for muligheden, for at gøre noget ved det nu,” sagde han med en rolig stemme, også fordi at det var noget som han faktisk mente! Han elskede hende, og han ønskede så brændende de skulle få det til at fungere med hinanden, også selvom han vidste, at han var langt ældre end hende. Øjnene lod han let glide i, som han forsøgte at slappe af, selvom det ikke var svært, når hun lå der ved ham. ”Bare dig og mig.. Jeg kan lide det..” hviskede han med en dæmpet stemme, også selvom han virkelig forsøgte at holde sig vågen.

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena ønskede virkelig ikke at se sin bror ulykkelig, for han fortjente langt bedre end at skulle give sin krop til gud og hver mand som havde penge nok. Nu vidste hun hvordan det var at komme der som kunde, og bare tanken om at betale for sådanne mænds tjenester gav hende kvalme, der var ingen tilfredsstillelse ved det i det hele taget. Evan ønskede tydeligvis ikke at hun skulle bekymre sig mere om det, så hun havde ikke tænkt sig at bringe det op til større diskussion, men i sit stille sind lovede hun sig selv at hun ville finde en anden løsning for Zacharias. Hun burde vel kunne trække i et par tråde? Hun rynkede på panden og betragtede ham en smule overrasket. ”Jeg ved ikke om jeg vil kalde det direkte forkert, Evan. Vi har behov i form af vores bæst, og han holder sig da om ikke andet i live, men han fortjener mere, det kan vi hurtigt blive enige om,” endte hun dæmpet. Hun ønskede slet ikke at se sin bror på den måde. Hun smilede og kyssede hans kind. ”Det tror jeg også du kunne, så lad endelig være med at holde igen,” svarede hun lidt morende. Selvfølgelig var hun glad for at han ville tilbringe tid med hende, men det var næsten vigtigere at han kom på benene så de kunne komme ud fra dette lusede sted, hun havde aldrig været særlig meget til kroer, de var utrygge. Desuden så ville hun heller ikke se ham skidt. At han så faktisk gav sig og lagde sig til rette i sengen kom en smule bag på hende. Hun smilede og lagde sig ned med ham, endnu med hånden på hans bryst. Der ville nok gå lidt tid før det gik rigtigt op for hende, at hun havde mulighed for at ligge med ham sådan, men ikke desto mindre, så kom hun ikke uden om at hun nød det. Selv lod hun blikket glide i og følte sig næsten selv træt, primært fordi hun havde sovet for meget, det plejede hun slet ikke at gøre. Hun kvalte et gab og lod tomlen stryge hen over hans brystkasse. ”Det kan man, men visse ting virker ikke realistiske. Og at skulle ligge sådan med sin fars bedste ven, en gift mand og ens træner.. det virker ikke realistisk uanset hvor brændende man ønsker det, men jeg er glad for at jeg tog fejl,” svarede hun dæmpet, uden at lade blikket afsløres bag ellers tunge øjenlåg, for hun vidste også at han ikke havde tænkt sig at hvile, hvis hun ikke også gjorde det, så stædig var han om ikke andet. ”Jeg elsker det,” tilføjede hun ærligt. Tanken om at de bare havde hinanden for fremtiden og så selvfølgelig Zacharias var lettende, det var noget at forholde sig til, hvilket hun havde manglet. ”Sov.. nu,” hviskede hun en smule beordrende. Hun kunne mærke på ham at han kæmpede, og det var der ingen grund til, hun ville trods alt stadig være der når han stod op igen og så ville de kunne få langt mere ud af den tid de havde sammen!

[Deleted]

Evan vidste godt, at de ikke kunne gøre noget som helst for Zacharias som det stod lige nu, og det var også bare en tanke som Athena måtte indse og respektere. Før eller siden, så skulle den nok komme. Lige nu holdt knægten sig i live, selvom han var enig med hende i, at det på ingen måde var den hensigtsmæssige måde at gøre det på. Knægten havde vel bare ikke andet? Og nu hvor Jared også var væk, så var det ikke underligt, at knægten gjorde hvad han kunne, for at finde noget udenom hjemmet, også selvom han slet ikke ønskede at omdiskutere det med Athena lige nu. Han nikkede mod hende. Når tiden skulle vise sig at være rigtig, så vidste han, at de nok skulle finde en løsning på det hele – også for knægten. ”Jeg er overbevist om at selv Jeres kære gamle far, ville være enig med mig i den udtalelse. Det er ikke noget for Jer, at skulle stille andres lyster på den måde.. Selv Zacharias fortjener bedre end det,” sagde han roligt og med en ganske så alvorlig mine. Han var ved at blive træt, også selvom han virkelig forsøgte at holde sig vågen, så var det bestemt heller ikke fordi at det var nemt for ham på nogen som helst måde i det hele taget. Han sukkede tungt, som han lod øjnene glide i, kun for et ganske kort øjeblik. Han smilede let for sig selv, for det var jo tydeligt, at hun ikke rigtigt gav ham noget andet valg, end bare at lægge sig til at sove. ”Det lyder pludselig umådelig fristende,” påpegede han med en rolig og ganske sigende mine, for det var ikke fordi at det var nogen løgn. Han elskede at ligge der med hende, også fordi at det var befriende for ham, nu hvor han også havde lov til det, så kunne det jo heller ikke ligefrem blive meget bedre. Nu hvor hun stillede det sådan op, så kunne han jo egentlig godt se hvad det var hun mente, selvom det nu ikke var fordi at han tog det hårdere end som så. Han havde nu valgt for sin egen skyld, og hun havde ønsket det samme, og det var vel også det som faktisk var det vigtigste? Når alt endelig kom til alt, så ønskede han hende kun det bedste, også fordi at det var det vigtigste i hans øjne. ”Det er nok næppe noget som du hører mig sige generelt, min kære.. Men selv du kan være lidt for realistisk.. Jeg ønsker du skal ligge her.. sammen med mig, som jeg ønsker at være den som værner og vogter om dig,” sagde han med en rolig og ikke mindst ganske sandfærdig mine, for det var jo alt sammen noget, som han jo faktisk mente. Selvom hans øjne nu var gledet i og det hele, så følte han for alvor, at han kunne slappe af, og det var i den grad også umådelig tiltrængt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Nu som det var sagt, så var han egentlig ganske afslappet. Så lang tid hun elskede det, så var han ikke den som skulle brokke sig. Som hun igen bad ham om at sove, så gled han faktisk hen i den mere behagelige søvn og med armene omkring hende. Han sov selv med et lille smil på læben.

//Out

[Athena Maloya Mathimæus]

Athena vidste godt at hun måske ikke kunne gøre meget for sin kære bror som det stod til nu, men hun ønskede heller ikke at lade ham svømme sin egen sø, ikke nu hvor de jo praktisk talt, kun havde hinanden. Hun ville begynde at lede efter lidt muligheder, det kunne være hun kunne hive i lidt tråde og langt om længe få ham ud derfra, for han fortjente langt mere end at skulle skænke sin krop til så mange. ”Han vil nok være enig med dig, men Zacharias tog det valg for sin overlevelse, det må man ikke glemme, han passer da om ikke andet på sig selv og hellere bordellet end horehuset,” svarede hun og trak svagt på skuldrene, selvom det ikke var løgn. Af hvad hun havde hørt både fra Zacharias men også fra Caleb, så var Leonardo god ved dem, og han sørgede for at de blev tjekket og så ordentligt ud og så videre, hun vidste at han havde tag over hovedet, fik mad på bordet og holdt sig mæt, så om ikke andet så overlevede han. Hun lagde sig til rette i hans favn oig smilede en smule for sig selv. Hun var ikke den som bare gav op uden videre, og det var da tydeligt at han havde brug for hvile også selvom han allerede havde sovet en hel del. Giften skulle ud af hans krop og jo hurtigere, des bedre i hendes øjne, også fordi han jo faktisk havde taget pilen for hendes skyld. ”I så fald er jeg en god sælger,” konkluderede hun lidt morende. Evan var jo ikke ligefrem den som frivilligt lagde sig til at sove, selv gennem barndommen havde han stort set altid været oppe også til langt ud på natten, først nu forstod hun at han ikke havde været fristet til at ligge sig ved Dianes side. Måske hun selv var en realistisk grænsende til det pessimistiske, men når alt kom til alt, så var det vel heller ikke underligt? Det var et rent tilfælde at han nærede de samme følelser for hende som hun gjorde ham, det havde bestemt ikke været selvskrevent. ”Kom ikke og sig, at du ikke havde det på samme måde. Hvis man far endnu havde været i live, så havde vi jo slet ikke ligget her,” påpegede hun roligt mens blikket endnu forblev lukket. Stilheden lagde sig hurtigt, hvilket hun ikke sag det store til, for hun havde jo selv bedt ham om at sove. Hun smilede en smule for sig selv som hun kunne fornemme at hans åndedrag blev tungere. Kort så hun ud gennem det ene øje og så smilet på hans læber, hvilket gav hende en underlig form for ro. ”Jeg elsker dig,” hviskede hun i hans øre, før hun puttede sig helt og aldeles ind i hans favn kun for selv at lade blikket glide i og falde i søvn. Selvom hun allerede havde sovet, så gik der ikke lang tid før trætheden overmandede hende og bragte hende ind i drømmeverden.

//Out