Bound by pain

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Opdragelsen af deres lille datter var noget som de begge havde været enige om, også fordi at man ikke just kunne sige at deres indbyrdes havde været noget at prale af, men det var nu bare sådan at det var i den anden ende. Aliyah havde ligget i smørhullet næsten hver eneste aften, så der havde jo heller ikke været mulighed for at lægge op til mere, der havde ikke rigtigt været rum for at udforske hinanden, og det var faktisk noget som han var ked af. Han betragtede hende roligt. Cayla var faldet en anelse mere til ro, og det var noget som selv gjorde ham en kende mere afslappet, selvom der stadig var pænt meget, som han måtte forholde sig til, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”De har måske ikke haft interessen for dig – til min fordel, men meget andet kunne sagtens være sket dig.. Og det ønsker jeg bestemt heller ikke,” erkendte han roligt. Han havde virkelig ikke noget imod at blotlægge sine følelser for hende, for hun havde helt klart krav på at vide hvordan det var og hvordan det hang sammen i hans øjne. Han var bestemt ikke glad.. nej, han var virkelig knust, og han ønskede bare at finde en løsning på det hele! Han nikkede stille. Han forstod skam godt hendes hentydning. ”Jeg vil prøve at finde ud af hvad der skete.. Det.. det var slet ikke mig du så den aften.. Det var som.. Jeg vågnede op da du stod i døren..” endte han næsten.. frustreret. For det frustrerede ham virkelig!
Cayla var syg, og selvfølgelig ønskede han at passe på hende, selvom det slet ikke var med bagtanker, men egentlig kun fordi at han ønskede at hjælpe hende – som en ven om ikke andet. Han lod hende roligt lægge sig ned i sofaen, hvor han betragtede hende. Hun var langt mere rolig nu, og hvis hendes forvandlinger skulle gå i gang, så var han der jo også til at hjælpe hende! Så det hele skulle vel nok gå i den anden ende? Det var noget som han var ganske sikker på, specielt hvis de fortsatte som nu, hvor de faktisk havde hinanden! Han nikkede mod hende, som han roligt rejste sig op. ”Spanden står ved siden af dig, hvis det bliver nødvendigt,” endte han roligt. Han ønskede dog ikke at pakke hende helt ind, for hun havde det jo virkelig, virkelig varmt! ”Prøv at få noget søvn,” endte han dæmpet, som han roligt endte med at forlade hende, for at søge tilbage til køkkenet. Noget skulle hun have at drikke, for hun havde det bestemt ikke særlig godt, og det var en tanke som bekymrede ham, og derved også skræmte ham, og han brød sig bestemt ikke om den tanke, det var helt sikkert! Han fik hentet et glas med vand, som han roligt kom tilbage til stuen med. Han satte det roligt på bordet foran hende.

[Deleted]

Cayla var faldet mere til ro, tårerne var endelig stoppet hvilket også hjalp hend én hel del, selvom hun følte at hendes øjne var små og hævede. De havde haft frygtelig meget fokus på Aliyah, særlig fordi hun havde haft de problemer som hun havde, men hun ville alligevel have ønsket at hun ikke ville sidde med den usikkerhed hun gjorde i øjeblikket, men selvsikkert havde kunnet sige at hun kunne være der for ham.. på alle punkter. Hun var jo en nysgerrig kvinde af natur og når den ikke blev stilet, ja så blev hun usikker. ”Det kan der være noget om,” medgav hun lidt stille. Det var faktisk rart at ligge ned til en forskel, og sofaen var varm, hvilket nok var klart når hun lå i den med den temperatur hun måtte have. Junior havde aldrig haft problemer med at blotlægge sig selv og det som han følte, hvilket hun havde langt sværere ved, det var dog blevet lettere for hende, af at leve sammen med ham gennem så mange år, han havde tvunget hende til gang på gang at udvise de følelser. De var begge knuste, men det forvirrede hende lidt at han ikke lod til at huske særlig meget fra den aften. Desværre kunne hun ikke fortælle ham meget, det eneste hun havde set var ham og Gina blotlagte, med Junior bag hende, og det var virkelig ikke et billede hun ønskede at mindes. ”Prøv at snakke med Jared eventuelt? En.. rigtig forklaring ville nok gavne os begge, og jeg kan desværre ikke fortælle dig meget andet end at du endte i lagnerne med Gina,” endte hun roligt. Hendes stemme var stadig en del grødet efter de mange tårer, som ligeså havde udmattet hende, men det blev bedre nu. Hun fulgte ham med blikket til han forsvandt ud af køkkenet. Pludselig blev der igen uhyggeligt stille, hvordan hun havde været i stand til at leve med det, var svært at tro. Skulle en forvandling gå i gang så var han der, og nu havde han lovet hende at han ville gøre sit bedste, også selvom det kunne ende med at indebære at hun skulle tilbage i kælderen for en stund.. desuden var det måske en dum ting at tænke på, men hun ønskede ikke at ødelægge lige netop den kjole han havde fundet frem til hende. Vandet som han stilte foran hende virkede umådelig fristende. Hun satte sig en smule op igen bare for at tage en lille tår. Med den feber og de opkastninger var det vigtigt at hun fik noget væske, det var hun klar over. ”Tak Junior,” endte hun stille og sendte ham et træt smil som hun igen gled ned i sofaen. Blikket gled stille i. hun var noget så træt og nu havde hun igen en hel del tanker som skulle fordøjes. Det kørte rundt i hovedet på hende og udmattede hende kun mere, men måske det skulle vise sig at være alt værd, man kunne aldrig vide.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det var bestemt ikke fordi at Junior fortrød, at han havde lukket Cayla så tæt på sig selv, for det gjorde han bestemt heller ikke. Han elskede hende, og han var bestemt ikke klar til at give slip på hende endnu, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Alene den tanke om at han havde fået den nye mulighed for at gøre det godt igen, var selvfølgelig noget som glædede ham, og han nægtede virkelig at skulle smide det hele i jorden endnu en gang! Han nægtede at miste hende, specielt nu hvor han havde fået den mest perfekte mulighed for at være sammen med hende, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre på nogen som helst måde overhovedet! Han nikkede til hende. ”Jeg har aldrig fortrudt. Jeg var heldig at vinde dit hjerte.” At blotlægge sig, var bestemt ikke noget som han havde noget imod, specielt ikke når det måtte komme til hende, for det var da bare en ret som han ville indfri for hende. Han vendte blikket mod hende. At snakke med Jared havde han overvejet, men af.. underlige omstændigheder, så var han komet fra det igen. Han bed sig svagt i læben. Det mentale havde han aldrig været særlig begejstret for, også nu hvor han kunne se hvad det havde fået ham til! Han trak vejret dybt. ”Jeg har overvejet det, men.. jeg ved ikke.. jeg frygter lidt for svaret..” endte han dæmpet. Det var bestemt heller ikke fordi at det var for at så tvivl om hans såkaldte ’uskyld’ i den sag, men.. han frygtede virkelig for sandheden om hvad der egentlig var sket ham!
Det var bestemt heller ikke fordi at Junior ønskede at forlade Cayla bare sådan, men han vidste også at tingene ikke kom af sig selv, og nu hvor han havde mistet sin magi – selvom det nu ikke var noget som han havde det mindste imod, for det var en kamp som nu var færdig og overstået for hans vedkommende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Han satte roligt glasset på bordet foran hende, hvor det også glædede ham at hun rakte mod det, og faktisk drak noget af det. Han satte sig roligt ud på kanten, hvor han igen måtte tage sig i, ikke at stryge hende over håret, for.. han måtte begrænse sine berøringer af hende, selvom det bestemt heller ikke var helt nemt, men han forsøgte da om ikke andet! ”Så lidt, Cayla..” endte han roligt og med et stille smil på læben, for det var bestemt heller ikke noget som han ønskede at skjule for hende, hvis det var noget som han ellers kunne blive fri for! Han samlede stille hænderne i sit skød. Bare for at holde dem lidt på plads. ”Prøv at få noget søvn.. Jeg skal nok sidde her,” afsluttede han dæmpet.

[Deleted]

Cayla var næsten forundret over hvor hårdt han faktisk lod til at kæmpe for hende.. det var hun for pokker slet ikke værd! Uanset så vidste hun stadig ikke helt hvordan hun skulle tage det, eller reagere på det, for hvor troværdig var han? Nu gjorde hun om ikke andet hvad hun kunne for at løse problemet, ved netop at give ham en chance for at bevise nogle ting, særlig fordi hun faktisk.. hvor langt ude det end var, var begyndt at tro på hans ord, når han sagde at han ikke kunne huske hvordan han var endt der med Gina. Øjnene lod hun forblive lukket, for hun var virkelig udmattet! Kroppen nød direkte at kunne få lov til at lægge sig tilbage og bare slappe af, det var også noget som den havde behov for. På trods af at hun allerede var faldet lidt hen så hørte hun udmærket hans ord. Hendes hjerte sprang et slag over. Hun kunne ganske vidst ikke se hvorfor han havde været heldig, men hun kunne godt lide at han sagde det. ”Det kommer vidst an på hvordan man ser på det,” påpegede hun stille og kvalte et gab. Nu hvor han var der så følte hun sig tryg, hvilket meget hurtigt fik hende til at falde til ro.
Det ville virke som den mest oplagte ting at rådfører sig med Jared, det var jo hans bord den slags, og hun ønskede måske endda mere end ham, at finde ud af hvad der var forgået, hun frygtede heller ikke ligefrem svaret, for hun havde jo allerede set det værste, så der var nok ikke meget som kunne få det til at se mere sort ud end det gjorde. Alligevel brød hun sig ikke om tanken om at Junior selv var usikker omkring det, for hvad var han bange for? ”Hvad frygter du, Junior? At det rent faktisk var villigt, og at du måske inderst inde har en svaghed for hende, eller at nogle bevidst gik efter dig?” spurgte hun direkte, for hun var jo også nødt til at vide hvad hun skulle forholde sig til. Cayla fornemmede at han satte sig ved siden af hende men hun åbnede ikke øjnene. Man kunne vel sige at de var gået helt tilbage til starten, hvor de ikke havde været andet end nærer venner? Det var om ikke andet sådan hun valgte at se på det, for så kunne hun forholde sig til det! ”Du behøver ikke at sidde der Junior.. bare ikke gå for langt væk vel?” bad hun stille. Hun lagde blidt hånden over hans, også selvom hun følte sig lidt frem nu hvor hun lå med lukkede øjne og ventede på at søvnen tog hende. Det krævede ikke meget andet end nogle lydløse minutter før kroppen havde indfundet sig med roen og trygheden, og derved lod hende falde ind i den søde drømmeverden, og tillod hende at flygte fra de mange tanker som igen var begyndt at plage hende.

//Out