Bound by pain

[Deleted]

Som person var hun måske ret uforudsigelig, mest fordi det aldrig var til at vide hvornår hun havde tænkt sig at være stædig, men dyret i hende havde aldrig været agressiv, men det var trods alt før han havde valgt en anden kvinde.. endda et dyr af samme art, han skulle ikke regne med at visse ting ikke havde forandret sig. Nu hvor han havde trængt hende op i en krog så havde hun bestemt tænkt sig at gøre det samme med ham! Hun nikkede stille. ”Godt, så er jeg tilfreds,” svarede hun dæmpet. Hun gav ham ikke noget valg på det punkt, hun ville aldrig tilgive sig selv, hvis hun vågnede op efter en forvandling og han lå død for hendes fødder, desuden ville Aliyah hade hende resten af sine dage hvis hun gjorde hende faderløs. Hun kunne føle de små sveddråber glide hen over sin krop, det var ikke videre behageligt, desuden var hun klistret og lugtede bestemt ikke særlig godt, et bad var mere end hun havde turde drømme om i uger. Kramperne var hun ikke plaget af i øjeblikket men feberen og kroppens skælven gjorde det svært nok i det hele taget at stå op.
Det var bestemt ikke fordi hun havde tænkt sig at lade Junior pusle om hende, han skulle sidde uden foran døren, mens hun tog et bad og derefter skulle hun tilbage i kælderen og han ud af det hjem som engang havde været deres, det var bestemt ikke fordi han kunne forvente sig noget som helst. Lidt klodset forsøgte hun at komme op af trappen, men kroppen gav simpelthen bare efter. ”Det sker ikke, Junior, jeg har ingen plan om at forlade hende,” endte hun kortfattet, for det irriterede hende faktisk at han hele tiden påpgede at hun var på dødens rand.. måske det var sandt, men hun nægtede at vedkendes det! Armen gled stille omkirng ham som han kom hen for at yde hende støtte. Hun tog sig selv i at dufte til ham forholdsvis åbenlyst, men det gav hende en følelse af tryghed. Cayla næsten trykkede sig ind til ham, og fulgte ham roligt op af trappen og til badeværelset. Der stod spande med vand som aldrig var blevet brugt. ”Vi.. vil du hjælpe mig med at fylde karet?” bad hun træt, og løftede blikket lidt spørgende mod ham. Hun havde endnu ikke sluppet ham, mest fordi hun faktisk godt kunne lide at have ham tæt på sig igen, også selvom hun på ingen tidspunkt ville være ved det!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior mente virkelig ikke at trænge Cayla op i en krog, men han ønskede egentlig bare at lade hende vide hvordan det hele hang sammen, for han ønskede bestemt ikke at skulle være den som skulle tvinge hende til det ene eller det andet, for det vidste han godt, at han slet ikke havde retten til længere, for det var noget som han havde kylet fra sig allerede for længe siden, eller.. det var en ret som hun faktisk havde frarøvet ham, men det var to sider af samme sag, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han vendte blikket sigende mod hende endnu en gang og nikkede. ”Udmærket..” endte han dæmpet. Han ønskede ikke at skændes unødigt med hende, hvis det var noget som han ellers kunne få lov til at undgå, for det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, om det var noget som man nu ville det eller ikke.
Med armen omkring Caylas krop, så trykkede han hende roligt ind mod sig. Et sted så var det noget som efterlod ham med et frygteligt behag, selvom han virkelig forsøgte ikke at vise det. Han ønskede at hjælpe hende, og så langt, så det jo også ud til at han faktisk fik lov til det? Hvilket helt klart kun var noget som gjorde det hele så meget bedre, også for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Han lukkede øjnene ganske let, som han roligt førte hende med sig op af trappen. Det kunne godt være at han skulle passe på hendes dyr, men.. han stolede faktisk på det, for det havde jo ikke gjort ham ondt til nu, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det siger du jo,” endte han dæmpet, også selvom det mere var for at lukke den af, for han ønskede slet ikke at skændes med hende, hvis det var noget som han kunne blive fri for. Stedet her, var noget som han kendte frygtelig godt, også fordi at han selv havde boet der over en lang årrække. Han førte hende roligt med sig til badeværelset, hvor han stoppede op. Spandene stod allerede fyldt med vand, men.. hvor længe det havde stået der, vidste han ikke.. Det var nok renere end det som hun ellers havde ligget i. Han sendte hende et stille smil og nikkede. ”Selvfølgelig vil jeg det..” Han slap hende varsomt, kun for at gå hen og samle spandene op, så han kunne fylde karret med det. At få hende i bad, var nok umådelig tiltrængt, men han agtet ikke bare at smide hende tilbage i den kælder igen! Han fyldte op med spandene og samlede dem i en bunke ved den ene væg. Han vendte sig mod hende. ”Skal jeg hjælpe dig op i..?” spurgte han sigende.

[Deleted]

Junior havde i det store og det hele ikke retten til noget som helst, og særligt ikke at komme ind i hendes hus og fortælle hende hvad hun skulle gøre, det var hun vpksen nok til selv at finde ud af. Hun hadede at hun klarede sig så ringe uden ham og hun hadede at hans tur med Gina havde gjort nøjagtig det samme ved hende, som hun havde set ske med så mange andre kvinder før hende, Faith deriblandt. Hun havde nægtet sig selv at fælde tårer over tabet, men det havde vist sig at være en kamp hun ikke kunne vinde. Cayla havde virkelig ikke energi til at starte et skænderi med ham, derfor lod hun ham afslutte diskussionen selvom det irriterede hende på det groveste.
Ganske stille endte hun med at slippe ham for at lade ham fylde karret op. Spandende havde godt nok stået der siden Aliyahs sidste besøg, men hun havde ikke rigtigt kunne hente noget nyt, desuden var det stadig renere end noget andet hun havde opholdt sig i igennem frygtelig lang tid. Hun fulgte ham med blikket glad for at han kunne give hende den hjælpende hånd, for hun ville slet ikke være i stand til at løfte en af de spande selv, det var helt sikkert. ”Tak Junior, det er en stor hjælp,” erkendte hun meget dæmpet, for hun ville nødig give udtryk for at hun rent faktisk ønskede hans hjælp igennem.. hvad end det var hun gik igennem. Forsigtigt trådte hun tættere på ham og på karret, eftersom hun jo var en ret klodset person kunne det ikke andet end at gå galt, om hun selv skulle forsøge at ligge sig i vandet. Hun nikkede stille. ”Meget gerne, jeg vil nødig brække noget,” mumlede hun stille. Det var første gang hun virkelig længtes efter et bad, bare at ligge der og blive ren, kunne stryge hånden igennem sit hår uden at det klistrede sammen om sine finger. ”Vil du gøre mig en tjeneste og ligge en kjole klar?” spurgte hun rolig, for hun havde jo ikke selv nået det, desuden så havde hun ødelagt en hel del af sine kjoler, hvilket faktisk var irriterende, hun havde efterhånden brug for noget nyt! ”Du sætter dig ud bagved døren ikke?” spurgte hun igen mest bare for at være sikker, hun turde jo heller ikke sidde der helt selv i tilfælde af at der nu skulle ske noget, det ville være for farligt at have nogen i huset hvis først hun skulle begynde at forvandle sig, det var helt sikkert.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior ønskede slet ikke at skændes med hende, for det var slet ikke noget som han fik det mindste ud af. Desuden ønskede han hende kun det bedste, og det irriterede ham et sted, at det slet ikke var noget som han havde lov til at vise hende, for han ønskede jo kun at gøre det rette for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. Han ønskede ikke at komme for tæt på hende, hvis det slet ikke var noget som hun selv ønskede sig, men det var jo ikke direkte fordi at han kunne fortsætte med at se bort fra det som han havde at føle i sit indre, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han betragtede hende med en ganske sigende mine. Han elskede hende, og det at han ikke kunne få lov til at give udtryk for det, var virkelig noget som skabte ham en frustration uden lige, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, men han kunne jo intet gøre ved det!
Det så ud til at Cayla åbnede lidt op for Junior, og det var noget som han virkelig godt kunne lide, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Han fik hældt vandet op i den store balje, som var mere end stor nok til at rumme hende, såvel som hendes mere dyriske side, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han vendte sig roligt mod hende endnu en gang, som han havde fået hældt vandet op. Han nikkede til hende med et stille smil. ”Selvfølgelig..” Han gik roligt hen til hende, hvor han varsomt lod den ene hånd søge mod hendes ryg og den anden under hendes knæ, idet han hævede hende, kun for at lade hende glide direkte ned i vandet overfor ham. Det var måske koldt, men.. lagde hun mærke til det? Desuden var det nødvendigt, og nu hvor han ikke var warlock mere, så kunne han jo trods alt ikke varme det op for hende. ”Skal jeg finde noget varmt vand?” spurgte han dæmpet, som han vendte blikket mod hende endnu en gang. Han lod hovedet søge let på sned. En kjole kunne han sagtens finde til hende – og han vidste allerede nu hvilken han ønskede at se hende i. Han sendte hende et roligt smil. Han kunne godt hjælpe hende, uden at gøre hende direkte hjælpeløs, for det var slet ikke hans mening med noget som helst af det her! ”Jeg finder mig en kjole og sætter mig lige udenfor døren, Cayla.. Du skal bare tage muligheden for at slappe lidt af, okay..?” endte han dæmpet, også fordi at han faktisk mente det! Der var ikke noget at være bange for!

[Deleted]

Cayla havde virkelig ikke energien til at skændes med ham, desuden frygtede hun lidt at et skænderi kunne ende med at tricke dyret i hende, hvilket hun bestemt ikke ønskede, hun havde allerede sat tænderne i ham en gang, og det havde gjort ham temmelig omtumlet hvilket hun bestemt ikke havde ønsket. Måske hun åbnede sig mere for ham, men et sted var det også fordi hun jo faktisk selv var bange for at hun faktisk var mere syg end hun lige ville være ved? Hun havde haft feber gennem flere uger, og den ene krampe efter den anden, det var smertefuldt og næsten uudholdeligt. Hun var faktisk bange for ikke at skulle klare sig igennem en af forvandlingerne, at kroppen ikke kunne bære det, og det sidste hun ønskede var at være alene i en sådanne situation, og hun havde ikke været andet end alene. Selvom vandet var koldt så var det ikke noget hun tog sig af, tanken om at blive vasket i sig selv, var mere end nok for hende. Baljen ville slet ikke være stort nok til det bæst hun forvandlede sig til, men det var nu ikke noget hun skænkede en tanke i øjeblikket. Hun lod sig løfte i hans arme hvilket i sig selv var noget som hun nød lidt for meget, inden hun gled ned i vandet der omgående kølede hende ned. Et næsten lettet suk forlod hendes læber, idet hun lagde sig tilbage med hovedet hvilende af den ene skråning. ”Fantastisk,” hviskede hun stille. Koldsveden blev omgående vasket af hvilket virkelig var en rar følelse! ”Nej for guds skyld, det her er virkelig rart,” påpegede hun med en antydning af et smil. Eftersom hun selv var brændende var, så blev vandet det ligeså også selvom det ikke helt var meningen. Junior vidste godt hvor hendes kjoler hang, og det var ikke fordi hun selv tænkte videre over det, da hun bad ham om at finde en til hende. Blikket gled stille op, hun så på ham. ”Tak,” endte hun dæmpet, med et stille smil på læberne. Hun rakte ud efter en sæbe som i selve karret. Den duftede frugagtig, hun havde altid elsket den. Denne gang var det en kæmpe klat hun gjorde brug af og masserede det ordentlig ind i håret, som hun nægtede skulle lugte mere af opkast og andre ekskrementer. Den søde duft omgav hende, en så lille ting fik hende til at føle sig som var hun kommet i paradis i forhold til det som hun havde levet i nede i kælderen, det var virkelig fantastisk. Øjnene gled i, hun holdt vejret og forsvandt helt ned under vandet, kun for at få følelsen af at være ren. Det beroligede faktisk hendes krop, der var stoppet med at skælve så meget som den havde gjort før. Måske hun ikke ville have Junior der, men hun kunne i den grad takke ham for muligheden for et bad, det var helt sikkert!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior var panisk bange for at skulle ende med at finde Cayla død, for det var jo det som hun var på vej, og nu hvor hun faktisk åbnede bare lidt op for ham, så var det vel egentlig noget som hun var klar over? At det var noget som ville gå galt før eller siden, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget bedre? Men så længe at hun kunne se det, så var de i det mindste på vej i den rigtige retning, men det var nu ikke noget som han kunne blande sig i, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han vendte blikket sigende mod hende som han endelig havde fået hende i vandet. At hun nød det, var noget som han tydeligt kunne se, og det var et behag som han elskede at være den som han kunne give hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Han nikkede mod hende. ”Godt.. det er det som betyder mest for mig – dit ve og vel,” endte han sigende, også selvom det var noget som han faktisk mente. Han vidste udmærket godt hvor hun holdt sine kjoler, også selvom han ikke havde nogen anelse om hvor mange som var endt ødelagte eller noget lignende af den slags, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Han nikkede mod hende. ”Jeg er lige udenfor døren, Cayla.. Kald hvis du har brug for mig,” endte han dæmpet. Måske at det var en lille løgn, for han ville ned og gøre noget ved den kælder, for han nægtede at lægge hende dernede, så hun kunne ende lige så beskidt igen, for det var noget af det sidste som han ønskede sig i det store og hele!
Junior bakkede roligt ud af badeværelset og lukkede døren efter sig, også for at give Cayla den ro og den fred som hun havde brug for, for at kunne tage det bad som ellers var så fortjent, for han ønskede hende jo selvfølgelig kun det bedste af det bedste! Han ventede med at finde kjolen, hvor han igen søgte ned mod kælderen med bøtte og med spand, for at begynde at rydde op. Han ønskede bestemt ikke at se hende ligge der i sit eget skidt! Og hvis hun kaldte, så kunne han jo trods alt høre hende, for hans hørelse, var i den grad skærpet efter han var endt som varulv, det var helt sikkert! Han begyndte med at feje resterne op. Det havde jo ligget der længe, så det var jo faktisk lige til!

[Deleted]

Det var virkelig en fantastisk følselse at sidde i vandet igen, hun kunne faktisk føle at hun blev renere. Kort fulgte hun ham med blikket ud, hvor han lukkede døren bag sig. Det fik hendes hjerte til at banke, ved tanken om at han var i huset igen, og hun hadede det, for hvor lang tid kunne hun egentlig blive ved med at stå imod det som hun egentlig begærede? Hun forstod pludselig hvorfor Faith havde haft det så svært, og gang på gang havde givet efter. Håret blev sæbet godt ind, til hun var endt med at dykke ned inder vandet, og den i stedet for endte med at omgivende hende. Hun masserede det ud med hænderne, følte den frugtatige duft omkring hende, noget helt anden end den kvalmende fornemmelse af opkast der hærgede nede i kælderen, det var en helt anden luft at komme op i. Hun blev liggende i vandet i en længere evighed, hun vidste ikke hvor længe, men hun følte sig fuldkommen rolig for første gang i lang tid. Det var som om andre omgivelser var forsvundet, hun lå halvt om halvt med hovedet nede i vandet og skrubbede sin krop fri for skidt, for det var efterhånden tiltrængt.
Efter en længere evighed i vandet fik hun langt om længe taget sig sammen til at rejse sig op. Vandet var ikke længere synderligt lækkert, men tilgengæld var hun ren. Yderst forsigtigt trådte hun op af badekarret og holdt fast om kanten med begge hænder så hun ikke skulle falde på det glatte gulv. For en gangs skyld lykkedes det hende at komme op uden at falde. Vandet løb ned over den endnu skælvende krop også selvom hun ikke selv havde bidt mærke i det før nu. Spejlet stod foran hende, hun betragtede sig selv. DE flammerøde lokker klistrede fast til hendes hals og bryst. Først nu kunne hun se hvor gul og blå kroppen egentlig var, og hvor meget hun egentlig havde tabt sig. Det havde slet ikke været meningen. Hendes øjne var indsunkne og trætte. Hun greb om et langt klæde, og begyndte at tørrer både sin krop og sit hår, mens hun ignorerede spejlet. Hun ville ikke se sig selv i det. ”Junior?” kaldte hun roligt, han havde jo lovet hende at han ville sidde uden for, desuden manglede hun en kjole. Stoffet viklede hun om sig krop for at skjule sig lidt, nu hvor hun var ren ønskede hun slet ikke at han skulle se hende på den måde, så ville han da først gå amok, og han var slem nok fra før af. Hun følte sig bedre tilpas, det gjorde hun, men stadig afkræftet og virkelig.. sulten efterhånden, det irriterede hende at hun ikke var i stand til at holde det i sig, for det var efterhånden nødvendigt!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior lovede måske Cayla at sidde lige udenfor døren, men det var vel ikke så nødvendigt? Han havde dog til gengæld lovet hende at lukke hende ned i kælderen bagefter, selvom det slet ikke var noget som han havde lyst til, for han ønskede bestemt ikke at skulle være den som lukkede hende ind på så lille en plads, når hun havde hele huset at rende rundt på. Forvandlingerne udenfor fuldmånen, var dog noget som virkelig måtte bekymre ham, for han brød sig bestemt ikke om det, men hvad kunne han da gøre ved det? Han havde valgt at finde tingene til rengøring så han kunne gå ned og få det begyndt, så det kunne gøres, også selvom han bestemt heller regnede med at det ville behage hende, at han faktisk havde skænket hende den form for løgn, men til tider, så var det vel bare nødvendigt, om det var noget som man nu ville det eller ikke? Ikke fordi at han tog sig af det lige nu, for han ønskede egentlig bare at sikre sig, at hun havde lidt bedre levekår end det som hun havde haft uden ham!
Junior endte hurtigt med at stoppe op, som han kunne høre Caylas stemme. At hun faktisk indvilget i at skulle kalde på ham, var slet ikke noget som han havde noget imod. Hvis hun gjorde det, så skulle han nok komme til hende! Han smilede let for sig selv, stillede tingene udenfor cellen som nu var endt temmelig ren og langt fra så ildelugtende som den havde været, da han var kommet derned. Hurtigt løb han op af trappen, for at søge ind i det gamle soveværelse, for at finde en kjole, og han vidste allerede lige hvilken det skulle være! Hvis hun havde den endnu om ikke andet, og den var der! Han smilede let for sig selv, som han rev den smukke kjole frem – den selv samme som hun havde haft på, da han havde friet til hende, og det var nu alligevel den smukkeste som han nogensinde havde set hende i! Han bankede på døren ind til badeværelset, kun for at gøre hende opmærksom på at han kom ind, inden han roligt åbnede døren. ”Du kaldte..?” endte han roligt, som han vendte blikket mod hende. Han trådte roligt ind med kjolen hvilende over hans arm. Det klædte hende langt bedre at være ren, men.. nu kunne han også se hvor forfærdelig hun faktisk så ud! Også selvom det bestemt ikke behagede ham, så vidste han at hun ikke ønskede hans bekymring. Han bed det i sig, også selvom det var tydeligt at se i hans mine. ”Her.. Skal jeg vente udenfor?” spurgte han igen, som han rakte hende den smukke kjole. Smuk var den virkelig og han elskede at se hende i den!

[Deleted]

At Junior ikke holdt sit løfte og stod uden for døren, var ikke noget hun bed sig fast i, for han lod jo til at komme så snart hun kaldte, men hun havde ikke den mest fjerne idé om hvad han lavede nede i kælderen. Hun vendte sig bort fra spejlet, hun så jo direkte miserable ud, og det gav hende faktisk en følelse af usikkerhed som hun var vel kendt med, det var den samme hun havde haft første gang Junior var stoppet op for at hilse, hun havde aldrig følt sig særlig.. smuk. Håret var stadig fugtigt og hang lidt uglet omkring hende, men om ikke andet så duftede hun godt igen. Det var ikke fordi hun lystede at skulle tilbage i buret med den luft der var heroppe, men hun var nødt til det, så hun måtte bare.. nyde det så lang tid hun nu kunne. Måske de kunne indrette cellen bedre? Hun rettede sig selv i det indre. Måske HUN kunne indrette cellen bedre, hun ville ikke have Juniors hjælp mere end det var højest nødvendigt.
De gyldne øjne gled mod ham, mere livlige men stadig trætte, som han kom ind med kjolen på armen. Hun tog imod den, og følte maven trække sig sammen. Hun havde jo ikke brugt den kjole siden han var gledet på knæ foran hende. For lange sekunder stirrede hun på den, uden rigtigt at opnå mere. ”Jeg.. ville bare have min kjole tak,” svarede hun dæmpet og knugede lidt mere om den lette kjole. Bare tanken om at få noget rent på. Hun nikkede stille. ”Jeg går ikke ud fra at du har tænkt dig at blive stående der,” påpegede hun og forbandede følelsen af kinderne blusse. Det var lang tid siden hun havde oplevet det, og denne gang gjorde det hende bare vred, fordi hun igen viste sig.. blød.. for blød, hun var jo vred på ham! Det var noget som hun måtte minde sig selv om konstant. Uden rigtigt at vente på at han trådte ud, vendte hun ryggen til ham og lod klædet falde, uden at vide at store dele af hendes ryg var dækket af gule og blå plamacher af blå mærker. Forvandlingerne var virkelig hårde ved hende. Kjolen kastede hun over sin krop, lod det bløde stof omgive den rene hud, hun følte virkelig at hun var kommet i himlen, hvilket også fik hende til at bløde op. Hun rettede lidt på stoffet. Hvorfor hun pludselig gerne ville té sig lidt ud vidste hun ikke, og det irriterede hende. Hun blev stående med ryggen til ham ventede lidt på at han ville lade hende lidt alene igen.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste skam godt at hans hjælp var direkte uønsket for hendes vedkommende, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han holdt måske ikke helt sit løfte til hende, men han ønskede virkelig også at hun ville have det godt – også ved at være nede i kælderen, for det var virkelig, virkelig ulækkert, og det var bestemt ikke der han ønskede at lukke hende nede i, for det var kun noget som gjorde ondt værre, og det var slet ikke noget som gavnede hende på nogen som helst måde overhovedet! Han trak vejret dybt, også selvom han ikke var blevet helt færdig nede i kælderen, så kunne han kun bekræfte at det i det mindste så meget bedre ud nu, og det hjalp selvfølgelig en hel del! Så langt kunne han da hjælpe hende, også selvom han allerede nu var ganske sikker på, at det ikke var noget som hun ville værdsætte lige så meget, som det han faktisk selv måtte ende med at gøre det, men det var nu heller ikke noget som han kunne gøre noget ved nu.
Junior kunne udmærket godt se, at hun så særdeles forfærdelig ud, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for Junior, for nu hvor hun var ren, så kunne han jo se hvor mørbanket hun egentlig var, og det var noget som virkelig måtte bekymre ham! Han ønskede slet ikke at forlade hende, hverken af hjerte, men også af fornuft, for han vidste jo godt, at det slet ikke var noget som hun var i stand til at tackle bare sådan uden videre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Han nikkede stille og lod hende tage kjolen. ”Ja, jeg… her er den,” endte han stille, som han rettede sig en anelse op. Selv han tog deres adskillelse tungt, men han havde folk til at hjælpe ham, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit. Han tog hendes ord som et tydeligt tegn på at han skulle gå, hvilket var noget som kun fik ham til at bakke mod døren, så han kunne lukke den og bare efterlade hende lidt for sig selv – og denne gang valgte han faktisk at blive lige på den anden side af døren! Han stillede sig op af væggen og med et dæmpet suk. ”Må jeg lave dig et måltid, Cayla..?” Han havde hævet stemmen lidt, så hun kunne høre ham igennem den lukkede dør, også selvom det ikke var for at skælde ud. Han ønskede bare at hjælpe hende – selvom der faktisk ikke var nogen bagtanker bag det, for det var egentlig kun til hendes bedste, og det var det som han virkelig ønskede at handle efter.

[Deleted]

Cayla lyttede til ham bakke ud fra badeværelset, hvilket et sted fik hendes hjerte til at falde tungt i brystet. Hun hadede virkelig tanken om at være adskilt fra ham, men hvilket valg havde hun? Hvis ikke han kunne give sig ligeså meget hen til hende som hun havde gjort med ham, så ville det jo ikke fører nogen vegne. Hun skød tanken fra sig og vendte sig igen forsigtigt mod spejlet. Hendes arme og ben så ikke ligeså slem ud som resten af kroppen, og de skader var nu nogle som var skjult under den smukke kjole. Hænderne lod hun vandre ned langs hendes mave og hofte, det føltes som en evighed siden hun havde haft den på, også fordi den bragte flere minder med sig. De gyldne øjne fyldtes af tårer. Den dag han var gledet på knæ for hende havde været den mest lykkelige i hendes liv, og hun havde virkelig set frem til at skulle give ham sit endelige ja, også selvom de aldrig var nået så langt. Roligt greb Cayla ud efter børsten og strøg den igennem de flammerøde lokker, der næsten ubesværet lod sig skilles for børstens strå, det i sig selv var en rar følelse. Selvom det hurtigt blev glat, blev hun ved med at børste nærmest i en trancelignende tilstand, til Juniors stemme bragte hende tilbage til virkeligheden. ”Tak men nej tak. Det ville være spild, jeg kan ikke holde det i mig,” erkendte hun ærligt, også selvom hun hadede at erkende at hun faktisk var syg. Hun var stadig stegende hed også selvom feberen var faldet lidt, desuden skælvede hun ikke nær så meget. Børsten lagde hun fra sig, og tog sig selv i at puffe håret lidt op. Der var ingen grund til at gøre sig til for ham på den måde, desuden følte hun sig ikke smuk på nogen måde. Hun rystede på hovedet af sig selv, og vendte ryggen til spejlet kun for at forlade badeværelset. Det kom hende lidt som en overraskelse at han stod så tæt på døren, hvilket fik hendes hjerte til at springe et slag over. Hun faldt hurtigt til ro. Hendes mave knurrede for hun var sulten, desuden havde hun brug for væske efterhånden, særlig når hun nu havde haft feber så lang tid. ”Jeg.. tak for hjælpen,” hviskede hun dæmpet og slog blikket i jorden, han skulle nødig tro at hun faktisk nød for godt af den, men det at han gav sig tid til det varmede hende, modsat ham var hun jo tvunget til at klare sig selv, der var ingen nogle til at tage sig af hende. Hun forstod dog hvorfor ikke han forsøgte, han kunne slet ikke forvente noget, og det håbede hun om ikke andet at han vidste.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior havde respekt nok for Cayla, til at lade hende hoppe i tøjet på egen hånd, for han ville jo heller ikke virke alt for omklamrende, hvis det var noget som han ellers kunen blive fri for i den anden ende, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i det store og hele. Han vendte blikket stille ned mod sine finger, som stank langt væk af rengøring, men han havde jo trods alt også været nødsaget til at handle temmelig hurtigt, for det havde jo ikke været til at vide hvor lang tid hun havde tænkt sig at være i bad, også selvom han var kommet temmelig langt, og det hjalp nok også lidt, når hun var så stædig som hun var – stædig nok til at nærmest bosætte sig dernede, selvom det var en tanke som gjorde direkte ondt, men ikke noget som han kunne gøre noget ved, for det var ikke hans bord længere.. han havde slet ikke nogen ret til at være sådan omkring hende, og han vidste det jo umærket godt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Han sukkede dæmpet og nikkede så. ”Jeg kan lave små portioner..?” forslog han roligt, som han vendte blikket mod døren. Han lod hende bare tage den tid som hun havde brug for, for andet kunne han jo ikke ligefrem gøre det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han knyttede næverne lidt. Det irriterede ham og frustrerede ham ikke mindst, at hun afviste hans venlighed, for der behøvede bestemt ikke at ligge nogen tanker bag! Sådan var han jo slet ikke! Eller.. han kunne godt, men det var ikke tilfældet her!
Junior bakkede let væk fra døren, som Cayla endte med at stå foran ham igen. Han mindes kun at have set hende i den kjole den morgen hvor han var endt med at falde på knæ for hende, selvom det slet ikke var en handling som han havde fortrudt, for det kunne han virkelig ikke! Han trak svagt på smilebåndet og nikkede så til hende. ”Det var så lidt,” endte han med et skævt smil. Han så sig omkring. Det var jo heller ikke fordi at der behøvede at være nogne tanker bag, for det havde slet ikke været meningen med det hele, men nu heller ikke det som havde været tilfældet på nogen måde overhovedet. Tungen strøg han roligt over læberne, som han foldede hænderne over ryggen endnu en gang. ”Ellers noget jeg kan hjælpe dig med?” spurgte han dæmpet. Han ønskede slet ikke at efterlade hende i den tilstand, og da specielt ikke før hun ville vise ham bare lidt tegn til bedring – som ved at holde maden i sig, for han var virkelig ved at være frygtelig bekymret for hende!

[Deleted]

Junior havde altid været en meget respektfuld mand, og det var noget som hun havde værdsat til den aften hun havde fundet ham med Gina. Der avr det jo blevet tydeligt for hende at han virkelig var et dyr og med det fulgte lyster som han ikke havde ønsket at hun skulle stille, hvilket også havde givet hende en forståelse for hvorfor han altid havde været så respektfuld og hvorfor han aldrig havde.. rørt hende på den måde efter de havde fået Cayla, men det var svært at slå sig til tåls med at de havde levet sammen så lang tid og at hun nok bare aldrig.. havde været den type hun gik efter? Nu hvor hun var tæt på ham kunne hun lugte rengøringsmiddel. Hun rynkede lidt undrende på næsen. ”Du lugter,” påpegede hun direkte, samtidig med et spørgsmål lå gemt bag ordene. Han havde ikke lugtet sådan før han var gået ud, så noget sagde hende at han måske ikke havde siddet ude foran døren som han havde lovet, men hvad pokker der var jo heller ikke sket noget! Cayla havde ikke haft noget andet valg end at flytte ned i kælderen bogstavelig talt, ikke så lang tid der ikke var nogle til at hjælpe hende. Måske hun kunne gøre det mere komfortabelt dernede, men hun havde ikke selv energien, også selvom hun alligevel havde fået det bedre efter et bad. Hænderne foldede hun roligt foran sig, og lod blikket søge forsigtigt mod ham. ”Jeg kan ikke engang holde dit blod i mig, det ville være spild,” gentog hun stilfærdigt også selvom hun selvfølgelig var glad for at han ville gøre sig besværet. Hun forsøgte at sende ham et smil men i stedet endte det i en grimasse. I det store og det hele ville Cayla egentlig bare gerne have ham ud, det var så svært at have ham der, særlig fordi hun.. ikke havde lyst til at give slip, men hun havde jo ikke meget et valg, det var direkte naivt af hende at føle på den måde. Det skæve smil var noget som direkte fik hende til at brænde, men desværre lod det til at have samme virkning på flere kvinder. Hun overvejede at bede ham om hjælp til at gøre et eller andet ved cellen, måske få en seng derned, men på den anden side ville hun heller ikke plage ham mere. ”Du har gjort mere end rigeligt, Junior,” endte hun blot dæmpet for han havde virkelig gjort noget bed bare at sikre hende et bad, nu følte hun sig om ikke andet end smule repræsentable.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vidste skam godt, at han var en respektabel mand, men det var nu heller ikke noget som direkte gjorde ham noget. Han havde dog mistet frygtelig meget af sin værdighed, efter at Cayla havde valgt at skrotte ham, selvom det var en tanke som han faktisk forsøgte at skulle acceptere, selvom det bestemt ikke var nemt. Men.. hvis det var hendes ønske, så var det jo bare sådan at det måtte være. Det var hendes ve og vel, såvel som Aliyahs som var det vigtigste for ham, så der røg han selv faktisk helt ned i 3. række, men af den grund, så ønskede han så sandelig også at hjælpe hende, og specielt sådan som hun nu måtte have det, selvom det bestemt heller ikke var noget som hjalp ham selv, men.. han måtte jo bare acceptere, at det var sådan at tingene nu måtte hænge sammen? Han vendte blikket næsten overrasket mod hende ved hendes ord. Han rynkede let på næsen. ”Lugter?” gentog han. Jovist vidste han, at hans fingre ikke ligefrem duftede bedst, på grund af rengøring, men han nægtede at lade hende så ren som hun nu var, smide sig tilbage i en så møgbeskidt en kælder som hun havde valgt at bosætte sig i, igennem så frygtelig lang tid, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om.
Et sted så gjorde det Junior ked af det, at Cayla skulle fortsætte med at afvise ham, også fordi at det kun måtte vække de frustrationer, som ikke ligefrem gjorde det bedre for ham. Han lod blikket falde. Det var vel bare at erkende et nederlag, selvom det ikke var det som familien var kendt for at gøre bedst, og der var han bestemt heller ikke noget undtag, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Jeg vil jo bare hjælpe..” endte han dæmpet. Han kunne jo for pokker se på hende, at hun var direkte udsultet, og det var ikke ligefrem noget som hjalp ham på nogen måde, for han ønskede slet ikke at se hende på den måde! Det gjorde ondt på ham overhovedet at skulle ske, det var helt sikkert! ”Jeg har ikke gjort nok, Cayla.. Du er moderen til min datter, og selvfølgelig ønsker jeg at hjælpe dig, hvis det er muligt for mig,” forsikrede han stille, som han sendte hende et prøvende smil. Bare.. at lave små portioner, give hende noget at spise, og indrette kælderen lidt, så det ikke bare var det kolde stengulv.. Det var slet ikke så meget!

[Deleted]

Man kunne roligt sige at Junior var definitionen af en drømmemand, han havde altid været så god mod både hende og Aliyah, han havde virkelig gjort hende til en lykkelig kvinde, også selvom det nærmest føltes som om at det havde været så kortvarigt, nu hvor hun bogstavelig talt levede i det som mindede om helved. Kælderen var intet at råbe hurra for, men der var ingen til at tage sig af hende under fuldmånerne, og hun havde aldrig prøvet at være alene, før de var gået fra hinanden, han havde jo tvunget hende til at afsværge hende, og så måtte hun bare tage ansvar for sin forvandling og det bæst hun var. Cayla nikkede stille og betragtede ham lidt undersøgende. ”Du lugter af.. rengøringsmiddel eller sådan noget,” uddybede hun lidt undrende, hvad pokker havde han lavet? Det var lidt akavet at han var der, ikke mindst fordi hun virkelig længtes efter at føle hans arme omkring sig, og trøste hende som han altid havde gjort, det irriterede hende hun elskede ham og endnu mere at hun ikke kunne tillade sig selv at udtrykke det, hun var jo ikke den han ønskede, det havde hun set med egne øjne. ”Jeg.. ved det godt, men du har allerede gjort for meget. Det er ikke en god idé at du bliver her,” svarede hun stille og slog blikket ned. Ordene var usikre fordi hun inderst inde ikke ville have ham til at gå, men hun var rædselsslagen for at begå nøjagtig den samme fejl som Faith i sin tid havde gjort med Kimeya, og hun var virkelig fristet til det. Hjertet sank mere.. Hun var moderen til hans datter? Var det, det hun havde været? En som kunne føde hans børn? Hun havde ganske vidst haft kroppen til det, og hun havde altid været kærlig og meget familiebevidst, men hun havde ikke set det komme at hun var et middel til et større mål, det gjorde hende faktisk.. vred. Neglene borede sig ned i hendes håndryg, selvom hun forsøgte at forholde sig rolig. ”Du har gjort nok Junior, bare tag hjem jeg klare mig fint,” afviste hun en anelse spidst. Et sted følte hun vel at han ikke havde været ærlig overfor hende fra starten? Først nu forstod hun bagtanken med hvorfor han havde vist hende interesse i sin tid, når alle andre havde set skævt til hende. Roligt trådte hun forbi ham. Hun burde gå tilbage i kælderen, men hun nød virkelig den frie luft der var heroppe frem for den trykkede og lugtende dernede, særlig nu hvor hun endelig var blevet rent. Hun blev stående med ryggen til ham, tydeligvis forvirret og frustreret.