A beautiful wedding! A beautiful dream!

[Deleted]

Raphaella havde ikke noget imod at Lucas tog sig af arbejdet, for nu hvor Elanya var gravid, så var der meget mere at lave, og de så jo trods alt hinanden mere nu hvor de mere eller mindre.. var flyttet sammen? Hun var jo flyttet ind på hans værelse, hendes dyne var der, tøjet med og mange af de småting som hun havde købt sig med tidens løb, mens hun havde været på slottet, og hun havde Lucas.. Hvad mere kunne hun ønske sig? Ingenting! Det var virkelig det eneste som betød noget, og så var hun faktisk ligeglad med hvor i verden hun måtte opholde sig. Hun kunne slet ikke lade være med at smile til hans ord, for hun elskede ham virkelig, og det var det som hun ønskede at klamre sig til. At han trykkede hende sådan ind til sig og kyssede hendes mundvig, hvilket var noget som selv fik hende til at smile langt mere bredt end det som hun havde gjort frem til nu. Hun grinede ganske let og lagde armene let og roligt omkring ham. Selvom dette måske var hendes første bryllup, og et af hans alt for mange, så kunne hun godt se og mærke på ham, at han gerne ville hjem. Hvis det var noget som betød, at hun kunne få en hyggelig stund sammen med ham alene, hvor det faktisk kunne være ham og hende alene, så var det i den grad også det værd! ”Og jeg elsker dig af hele mit hjerte,” endte hun med en dæmpet stemme. At der ikke skete meget mere end det her, så var hun også sikker på, at hun ikke gik glip af noget om ikke andet, for det ønskede hun bestemt ikke. Hun elskede nemlig disse stunder hvor hun kunne se folk lykkelige, og samtidig have det at tænke på i stedet for alt det andet, for det gjorde så sandelig også sit for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han ville tage en dans med hende, fik hende til at smile bredt, for det ville hun virkelig nyde af! Hun vendte blikket mod ham og skænkede hans kind et blidt kys. Hun nikkede til hans ord. ”Det lyder som en rigtig god idé.. Så kan vi også tage en ordentlig afsked med brudeparret bagefter inden vi tager hjem,” sagde hun med et roligt smil på læben. Måske at de ikke var der til at tage glæde i hele aftenens stunder, men det var nu slet ikke noget som rørte hende som sådan, for hun havde vel også brug for tiden alene sammen med Lucas, når hun endelig havde muligheden for det, også fordi at det var så sjældent at det skete i disse tider nu, på grund af Elanyas tilstand, selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hånden lod hun roligt glide i hans, idet hun trykkede let om den. At han var blevet bedre, var noget som fik hende til at trække morende på smilebåndet. ”Jaså? Har du fået byttet den ene venstre fod ud med en højre?” spurgte hun tydeligt med en drillende mine, for det at lyve for ham, var slet ikke noget som kom på tale! For ikke at glemme, at hun faktisk rigtig godt kunne lide at danse med ham, også fordi at det var ved at være så længe siden!

[pierce]

At vielsen var ovre, var noget som fik Pierce til at ånde lettet op, for det havde virkelig gjort ham nervøs! Han var jo blevet helt anspændt! Nu kunne han dog slappe lidt af igen, nyde aftenen med hans hustru, ligesom han også ville nyde dagen i morgen med hende, så de ordentlig kunne fejre at de var blevet gift! De andre forlod hans syn og fokus, da han gled ind i sin egen lille verden, som han startede dansen med Malania, hvor han blot lod hende tage omkring hans hånd og skulder, som han førte hende over sandets bløde bund. De eneste gange han tog blikket fra hende, var når han kunne mærke at han ikke rigtig fulgte takten, hvor han så mod sine fødder igen, som han nærmest måtte tælle det inde i sig selv, så det ikke gik helt galt. Han havde aldrig været god til at danse! Men så igen, det var heller ikke noget de gjorde i havet, og efter at han havde mistet Jelicka, så havde han ikke tilbragt meget tid oppe på landjorden, men nærmest havde gemt sig i havet.. ja, lige indtil Malania havde fundet ham. Han var endt lykkelig, og denne gang havde han ikke tænkt sig at miste sin elskede, for hun var ham alt for værdifuld! Han vendte blikket mod hende, da hun valgte at læne sig frem og skænke hans kind et kys, hvilket tiltrak hans opmærksomhed, så han ikke rigtig tænke over musikken og følge takten, da han blot førte hende rundt. Han trak på smilebåndet til hendes ord. „Det er fordi du er den smukkeste kvinde på hele Jorden!” svarede han sandfærdigt, som han trykkede omkring hendes hånd, hvor han lænede sig frem for at skænke hendes læber et blidt og dog flygtigt kys, da han heller ikke ville stoppe dansen. Hans blik gled kort mod deres fødder igen, da han også var bange for at han ville træde hende over fødderne, for det ønskede han da slet ikke! Da hun strøg ham i nakken, vendte han endnu engang blikket mod hende, hvor han sendte hende et undskyldende smil, for.. det var måske ikke ligefrem romantisk at danse, når der ikke var øjenkontakt, men.. han ønskede jo at alt skulle være perfekt, og det indebar altså også dansen! Det gik desværre bare ikke så godt som han havde regnet med, ikke engang tæt på, men.. hun virkede ikke utilfreds. Han droppede derfor at tælle takterne, for det kunne vel være ligegyldigt? De lavede bare deres egen dans og folk ville sikkert alligevel ikke lægge mærke til det, for hvis de endelig skulle lægge mærke til noget, så ville det da være Malanias skønhed! Det var han i hvert fald helt sikker på! Han sendte hende et varmt smil, som han fortsatte med at føre hende rundt.

[Deleted]

Så længe Elanya elskede Derick, så var han storslået tilfreds, og så ville han bestemt heller ikke brokke sig eller beklage sig over at hun fandt ham unik og som noget særligt, for han var virkelig kun glad for at han havde den betydning for hende, at hun faktisk havde plads til ham i sit liv. Hun havde nok altid haft en del af sit hjerte, men.. han havde aldrig givet sig hen til hende, netop fordi hun havde været en gift kvinde, hvilket han faktisk havde respekteret, skønt det altid havde resulteret i et par kys og kærtegn, når de havde været sammen, hvilket ikke havde været smart af dem, men.. han havde jo aldrig kunne holde fingrene fra hende! Et sted morede tanken ham, og nu hvor hun endelig gav ham chancen for at vise hvad han følte for hende, og hvor meget hun betød for ham, så ville han bestemt heller ikke kaste den chance fra sig! Han var ligeglad med hvor mange mænd hun havde haft, og hvor mange hun havde haft i omløb på én gang, for de mænd var ikke ham. Selvfølgelig nærede han en frygt for at han bare var den næste i rækken, for det ville knuse ham, netop fordi han aldrig havde elsket nogen højere end det som han gjorde hende! Hun var hele meningen med hans liv! Og det ønskede han selvfølgelig at vise hende. Han vidste at hun var sårbar, at hun var blevet knust så mange gange, men han var ikke ude på at knuse hende, han var ikke ude på at bryde hende ned, nej han var tværtimod ude på at samle hendes hjerte og værne om det med sit liv! Nu skulle de også have et barn sammen, og selvom han var nervøs, så var han også spændt og ikke mindst glædede han sig utrolig meget! Det var ham en stor ære at det var Elanya der skænkede ham sit første barn, og han var sikker på at han nok skulle klare sig, så længe han havde hende ved sin side. Han vendte de blå øjne mod hendes smukke smaragdgrønne, da han havde fået hende ud på sandet, et stykke fra Malania og Pierce, hvor et skævt smil gled over hans læber. Det var lang tid siden at han sidst havde danset, men.. herregud, så var hun den som så smukkest og mest elegant ud af dem, det var for ham ligegyldigt! Han ønskede bare at nyde tiden med hende, og så var han ligeglad med hvad de andre tænkte. Han begyndte roligt at føre hende rundt, hvor han holdt den ranke holdning, uden at han tog blikket fra hendes smaragdgrønne øjne, som han stirrede lettere betaget ind i, og der var ingen tvivl om at han kun så hende og kun havde hende i sine tanker.

[lucas]

Der skete ikke meget mere end dette til et bryllup, så det var ikke fordi at Raphaella gik glip af noget som helst. Det smukkeste ved at bryllup var netop vielsen – efter hans mening i hvert fald – det var jo der at man blev gift, derefter festede og fejrede man det bare med lidt dans og så var det det. Af den grund, så kunne de jo godt tage en enkelt dans, også fordi Lucas vidste hvor glad hun var for det, det var jo hendes liv, det var det som bragte hende føden – ja, det havde det i hvert fald gjort, for nu var hun jo på slottet og ikke mindst sammen med ham! Hendes ord var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han mærkede hvordan hans hjerte måtte starte med at hamre imod hans bryst, for det gav ham en følelse af velvære, når hun sagde de ord! „Det er jeg glad for,” hviskede han i en kærlig tone, som han blot lod hende tage omkring hans hånd, inden han førte hende ud til de andre, hvor de også måtte danse, skønt det godt nok var på sand. Han nikkede istemmende til hendes følgende ord. „Det lyder godt for mig!” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et skævt smil, hvor han tog imod kysset til hans kind, hvilket var noget som fik ham til at trække langt mere på smilebåndet, for det var noget som han nød! Folk vidste jo godt at de så hinanden, så hvorfor skulle de dog skjule det og være så diskrete? Måske han var kongelig rådgiver og hun var danser, men han havde vel også fortjent lykken? Han stillede sig roligt klar, som de kom ud til de andre, hvor han lagde hånden mod hendes hofte og den anden i hendes egen hånd, som han trykkede ganske blidt omkring. Dette havde de jo prøvet så mange gange efterhånden! Skønt han vidste at det ikke var sket så ofte på det sidste, men han havde jo meget at se til, specielt nu hvor Elanya var gravid, desuden ønskede han jo ikke at kvinden skulle have stress på nogen måde! Han trak morende på smilebåndet til hendes ord og skulede drilsk til hende. „Jeg er faktisk blevet bedre!” endte han lettere bestemt. Han havde altid kunnet danse, men han havde aldrig været meget for det, ja ikke før han havde mødt Raphaella, nu kunne han godt lide at danse – så længe det var med hende! Han lyttede til musikken, hvor han roligt startede dansen, da det passede med takten, hvor han roligt førte hende elegant rundt, præcis som han plejede at gøre når de dansede, skønt det var et stykke tid siden sidst, men så kunne han vel overraske hende positivt? Det håbede han i hvert fald!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

At dansen ikke gik som det bedste, var slet ikke noget som gjorde Malania noget som helst, for hun elskede virkelig at tilbringe tiden med Pierce på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, for selv hun måtte nyde det! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, hun strålede virkelig som en sol og hendes smil, var slet ikke noget som kunne falde, for hun var i den grad så frygtelig lykkelig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Et glædeligt smil passerede roligt hendes læber, hvor hun endte med at slå ud i en let latter, da han igen lod blikket søge ned mod sine fødder. Han talte takten, det vidste hun godt, selvom det var forsøget som han gjorde, der var det hele værd, for det var det som gjorde hende rigtig glad, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare den rene sandhed. Hvordan skulle man da kunne undgå at elske den mand som hun stod overfor i denne stund? Den perfekte mand i hendes liv, den mest perfekte far som deres børn nogensinde kunne drømme om, og så en mand som knoklede for at holde taget over hovedet, tøj på kroppen og mad på bordet, var alt sammen noget som gjorde det til noget særligt, for han gjorde en så stor indsats, at hun næsten følte, at hun ikke gjorde det godt nok! Hun smilede let. ”Og det er alt sammen takket være dig, min kære.. Det er kun takket være dig..” hviskede hun roligt. Hun var afslappet og fulgte mere eller mindre bare hans takt, også fordi at det var længe siden at hun selv havde danset, så et sted så var hun vel også lidt ude af takt? Selvom det slet ikke rørte hende på nogen måde! Hånden hvilede roligt i hans nakke, hvor hun strøg over hans nakkehår. I morgen kunne de fejre med familien og bare nyde det ægteskab som hun var overbevist om, skulle have lov til at vare livet ud, for det var virkelig en utrolig fornemmelse som hun sad inde med! Hun var slet ikke i tvivl om, at hun havde været så heldig at finde den helt rette mand for hende, for det var helt klart denne mand! Det var skæbnen, at de skulle være sammen. Det var en tanke som hun var fuldkommen overbevist om den dag i dag, for ellers var der for mange ting, som slet ikke gav nogen mening for hende på nogen måde overhovedet! ”Jeg elsker dig, Pierce,” hviskede hun roligt, og med en dæmpet stemme, for hun ønskede at han skulle vide det. Det var noget som hun ønskede at hele verdenen skulle vide! Hun sendte ham et opmuntrende smil. Hun så slet ikke de andre omkring dem, da det kun var Pierce som faldt i hendes fokus. Det var næsten en helt utrolig fornemmelse at ringen på hendes finger symboliserede noget så stærkt som et ægteskab, for tanken var en glæde og ikke mindst en lykke uden lige!

[Deleted]

Elanya kunne slet ikke forestille sig et liv uden Derick, for han havde altid haft en så utrolig stor betydning for hende, at man skulle tro at det var løgn! Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skjule for ham, for hun ønskede selvfølgelig også at det var noget som han skulle vide! Nu ventede de et barn, selvom hun havde sine anelser om… det kunne være flere? Hun havde generne til at bringe tvillinger eller trillinger til verden, da det faktisk ikke var ofte, at hun havde fået en enkelt, selvom det var noget som hun ville tage op med ham når tiden nærmede sig, og selvfølgelig ikke før. Et stille smil passerede roligt hendes læber, som han førte hende ud i sandet, hvor de kunne danse. Hun var dog stadig bekymret for om han ville stå og fryse, for det var bestemt heller ikke meningen. Hun havde bare.. glemt at tage lidt hensyn til om det skule være et bryllup udendørs, men det var vel lidt af en selvfølge, når det var en havengel, selvom hun nu heller ikke var den som skulle klage eller brokke sig. Hun kunne vise sig offentligt med Derick, og det var noget som hun havde det helt fint med! Hun vendte de smaragdgrønne øjne roligt mod hans blik, hvor smilet bestemt heller ikke var til at skulle tage fejl af i den anden ende. Selv han kunne danse, det vidste hun og den udstråling som han havde, så var det også tydeligt at han selv troede på det, hvilket i den grad også var en tanke som direkte måtte more hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun smilede let for sig selv, idet hun selv fulgte ham. Som dronning, havde hun fået ekstremt meget undervisning igennem hendes unge dage, og selv meget af det måtte endnu hvile på rygraden, så hun havde bestemt heller ikke glemt det! ”Jeg vidste ikke du var så dygtig danser, Derick.. Det kunne du godt have fortalt mig,” endte hun med en morende stemme. Det rørte hende ikke, at hun viste sig offentligt med Derick, for det var vel ikke nogen hemmelighed at der var noget mellem dem? Han havde altid haft en ganske særlig plads i hendes hjerte, selvom det ikke var noget som hun havde haft nogen jordisk mulighed for at vise overfor nogen som helst – før nu om ikke andet. Denjarna havde været i vejen, selvom hun selvfølgelig var glad for, at det ikke var tilfældet mere! Hun elskede virkelig Derick og selvfølgelig ønskede hun at vise det for ham, men også for alle andre, så de vidste at det var en mand som de skulle holde sig langt væk fra, ellers fik de med hende at bestille! Hun trådte et skridt tættere på ham, så hun i stedet for, kunne lægge armene om ham, også for at give ham lidt varme, for hun ønskede slet ikke at han skulle rende rundt og fryse, hvor det var noget som hun ellers kunne gøre anderledes, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! Desuden kunne de vel godt danse? Favn i favn?

[Deleted]

Så længe at Raphaella ikke gik glip af noget når det måtte komme til et bryllup, så var hun glad. At se folk så glade og ikke mindst så lykkelige, var noget som gjorde hende selv så glad, og det fik hende helt automatisk selv til at glemme lidt af det som hun ellers havde i tankerne, for igen så var det Lucas som optog det hele i hende, og det var en tanke som hun bestemt også rigtig godt kunne lide! Hun elskede muligheden for at gøre ham glad, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, for det var ham som gjorde hende glad, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide! ”Godt..” hviskede hun roligt og med det samme rolige smil på læben, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at lægge skjul på overhovedet, men det var der om ikke andet! At de kunne tage en dans og lykønske parret endnu en gang, inden de tog hjem, var noget som hun ville have det helt fint med. Hun grinede ganske let. Alligevel måtte hun erkende, at hun rigtig godt kunne lide at tilbringe tiden med Lucas. Nu hvor de mere eller mindre boede sammen alle sammen, hvilket hun bestemt heller ikke havde det mindste imod i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun vendte sig roligt mod ham, som hun selv rankede i ryggen, stillede sig tæt ved ham, for det var jo det her hun gjorde for at brødføde sig selv, også selvom hun havde ham at trække lidt på, men for tiden, så var det ikke ofte at de så hinanden – andet end når de gik i seng om aftenen, for det morede hende dog alligevel, at han var så nem at komme ind på, på denne her måde, for han kom faktisk i seng om aftenen nu, hvilket var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide! Hun grinede endnu en gang og rystede på hovedet. ”Kære, kære Lucas.. Du er den bedste dansepartner, som jeg nogensinde kunne ønske mig,” endte hun med et glædeligt smil på læben. Selvfølgelig mente hun hvad hun sagde, for hun elskede ham og hun ønskede også at vise ham lidt frem som den som holdt hendes hjerte! Måske at de ikke direkte.. officielt var endt som et par, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun lod ham føre hende rundt, hvilket var noget som hun lige så også godt kunne lide, for hun elskede at tilbringe denne form for tid sammen med ham. Det var altid rart! Det her var i den grad noget som gjorde hende glad og nærmest selv måtte få hende til at stråle, for hun elskede at danse og da specielt når det var sammen med ham! Det var helt klart noget af det bedste af det hele, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! Hun morede sig og specielt når hun var sammen med ham!

[pierce]

Pierce ønskede at overholde traditionerne, mest af alt for Malanias skyld, for han ville jo gerne gøre hele brylluppet perfekt for hende, og de havde virkelig valgt den mest perfekte aften til at holde det på! Drengene havde gjort det ufattelig godt, selvom han godt forstod at de var blevet trætte, og også at de gerne ville ud af tøjet, for han vidste godt at det kunne være belastende for deres vinger, men det ville de vænne sig til med tiden. At hun grinte af ham, fordi han talte takterne, gjorde ham næsten forlegen, hvor han kort skulede drilsk til hende. Han kunne ikke gøre for det, men han havde aldrig været god til at danse, ja.. faktisk kunne han jo slet ikke finde ud af det, men han forsøgte da om ikke andet! Han vendte blikket mod hende til hendes ord og trak let på smilebåndet. „Du er da ikke smuk på grund af mig, det er noget du er født med, og jeg er bare verdens heldigste mand, fordi jeg både har en smuk hustru og ikke mindst én med en fantastisk personlighed!” endte han tydeligt tilfreds, hvor smilet ikke var til at tage fejl af, for han følte sig jo helt.. stolt! Han var pavestolt over at have hende som sin hustru og endelig havde de en ring som symbol på deres kærlighed, og ikke mindst det faktum at de tilhørte hinanden! Han elskede hende, og han ville virkelig gøre alt for hende! Han havde skåret lidt ned på sin arbejdstider, så han kunne være mere sammen med sin familie og ikke mindst så han også kunne hjælpe med at forberede brylluppet og perfekt havde det i den grad også været! Hans læber spillede ud i et varmt smil til hendes ord, hvor hans turkisblå øjne hvilede direkte kærligt på hendes skikkelse. „Og jeg elsker også dig Mal,” svarede han med en sandfærdig tone, for det var slet ikke noget som han ønskede at skjule for hende! Hun fortjente at vide hvad han følte, desuden så havde hele brylluppet vel også bevist det? Han tog ikke øjnene fra hende, for det kunne han da slet ikke! Hendes strøg og nussen i hans nakke, kunne han godt lide, hvilket fik det til at sitre i hans krop af behag. Hånden der hvilede mod hendes hofte, rykkede han mere om mod siden af hendes mave, som han gav sig til at stryge ganske blidt, imens han klemte ganske blidt omkring hendes hånd, uden at han stoppede dansen, selvom han mere bare førte hende tilfældigt rundt, for han havde opgivet at tælle takterne, det fik de jo intet ud af alligevel! Han ville hellere nyde øjeblikket og så glemme dansen lidt mere, i stedet for at fokusere på at han dansede korrekt og så overså Malania, for det var jo ikke meningen!

[Deleted]

At byde Elanya op til dans, var noget som egentlig bare var faldet Derick ind da han havde set brudeparret begynde, for.. de kunne vel lige så godt danse i stedet for at stå og kigge på? Han var dog ikke en mand der havde danset igennem sit liv, for.. han havde aldrig haft en lejlighed til det, jo måske et par enkelte gange, men det var virkelig.. sjældent! Desuden så havde han jo også været død i flere år, så han vidste slet ikke om han var i stand til det mere, eller om han i det hele taget kunne huske hvordan man skulle gøre, men så igen.. hvor svært kunne det være? Det var jo bare at føre hende rundt, skønt sandet gjorde det en anelse besværligt at gøre det så elegant igen. Hans blå øjne så direkte ind i hendes smukke grønne, hvor han heller ikke så noget andet sted hen, for der var intet der var mere interessant end hende. Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han fnes ganske kort. „Ja hvem kunne vide? Det må være et af mine skjulte talenter,” endte han i en næsten mystisk tone, hvor han blinkede let til hende. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde danset, men.. det var vel også underordnet? Så længe han ikke trådte hende over tæerne eller så direkte dum ud, så overlevede han nu nok. Som hun trådte et enkelt skridt tættere på ham, så blev det også sværere at føre hende rundt, skønt han ikke stoppede hende i at lægge armene omkring ham. Han hævede sigende det ene øjenbryn, inden et skævt smil gled over hans læber. „Kunne du nu ikke holde dig væk?” spurgte han morende, som han selv slap hendes hånd og i stedet for lod armene glide omkring hende. Selvom hun var gravid, kunne han stadig nå omkring hende! Hun var jo heller ikke så langt henne endnu, selvom de vel alligevel var ved at nå halvvejs? Han trykkede hende godt ind til sig, uden at smilet falmede det mindste. Han lænede hovedet mod hende og skænkede hendes læber et blidt og flygtigt kys, inden han trak hovedet til sig igen, hvor hans skridt blev meget mindre, så de næsten blot dansede stille. Han kunne godt lide at de ikke længere skulle skjule sig, eller være diskrete, men faktisk kunne vise at de elskede hinanden, for det var slet ikke noget som han ønskede at lægge skjul på! Alle fortjente at vide at denne kvinde bar hans hjerte og altid ville gøre det, for det gjorde hun! Måske han havde været lang tid om at erkende følelserne for hende, og ikke mindst sige dem til hende, for det var jo sket den juleaften hvor de var stødt på hinanden, havde gjort op for deres skænderi, hvor det klart også havde været den bedste jul i hele hans liv! Ikke fordi den var spor traditionel, men fordi at hun havde været der!

[lucas]

At tage en dans, lykønske brudeparret en sidste gang og så smutte hjem for at hygge, lød helt perfekt i Lucas’ ører! Han vidste godt at hun nød at danse, men det var jo også det som hun havde baseret sit liv på. Hun var kongelig danserinde på slottet og tjente skam også godt på det! Folk der arbejdede på slottet tjente altid godt, men det var jo også fordi at slottet havde pengene, skønt forholdene var ingenting i forhold til selve de kongelige og højere stillet, men han havde fået hende væk fra sit lille, enkle værelse, hvor han i stedet for havde fået hende til at flytte ind hos ham, for det kunne hun jo lige så godt, nu hvor de vel mere eller mindre var et par? Måske ordene ikke direkte var sagte, men følelserne var der, og han elskede hende virkelig højt, så ja.. han tog det lidt som en selvfølge at de var sammen, at de var kærester, og det ville han heller ikke lægge skjul på, hvis nogen spurgte ind til dem, det havde Elanya og Derick jo allerede gjort, og der havde han ikke lagt skjul på at han elskede Raphaella, for.. han havde vel også fortjent lykken som de to havde fundet deres? Hendes ord fik ham til at trække muntert på læberne, der spillede ud i et smil. „Godt! For jeg ønsker kun at danse med dig!” svarede han sandfærdigt og dog med en bestemt undertone, for han havde aldrig været meget for at skulle danse, skønt han skam godt kunne, men Raphaella havde da formået at plante en mere lyst til dans i ham, selvom det også skulle være med hende, for han havde ikke lyst til at danse med nogen andre! Hvor de andre kun førte hinanden rundt, løftede han Raphaella, snurrede hende rundt og dansede langt mere professionelt, skønt han dog ikke tog sig af de andre, for han var kun fokuseret på Raphaella. Han havde danset med hende mange gange, og eftersom hun var professionel danser, så ville hun jo nok foretrække lidt mere.. gang i den, end bare at blive ført rundt i samme takt og tone. Hun var desuden også så smuk når hun dansede! Han havde altid været betaget af hendes væsen, han havde altid haft et godt øje til hende, og han var kun glad for at han var den heldige mand som var endt i hendes hjerte, for andet ønskede han bestemt ikke! Hun var hans et og alt, hvilket han også ønskede at vise hende! Han fulgte musikken, hvor smilet ikke falmede fra hans læber, for han ville jo gerne vise hende at han faktisk godt kunne! Han ville desuden også gerne have at hun nød det.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

At Pierce holdt fast i traditionerne for Malanias skyld, var en tanke som virkelig gjorde hende glad. Det kunne godt være, at hun skilte sig skræmmende meget fra det som mange ville anse som normalt for et væsen som hende, men hun var en som i den grad holdt fast i de gode traditioner, hvilket i den grad også måtte indebære dette, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke noget som hun direkte kunne gøre ved det. Selv lod hun Pierce føre hende igennem dansen, hvor hun selv roligt lod blikket hvile på ham, for den tanke ene og alene, var faktisk noget som gjorde hende direkte glad. Han gjorde hende lykkelig, og selvfølgelig var det også noget som hun så brændende ønskede at han skulle vide, for det var noget som i den grad også måtte betyde forbandet meget for hende som person, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Det var jo som om at hendes aura måtte stråle som aldrig nogensinde før, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit, også for hendes vedkommende. Han talte takterne, og det var i den grad også noget som morede hende! Det var jo ikke fordi at hun ønskede at håne ham eller lignende, for han havde virkelig en utrolig værdi for hende, og noget af det sidste som hun ønskede at skulle miste på den lange vej, for det var slet ikke noget som hun ønskede sig på denne her måde, om det var noget som man ville det eller ikke. Hans ord var noget som kun fik hendes smil til at brede sig voldsomt på hendes læber, for det var en utrolig fornemmelse, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! ”Uanset hvad min kære, så er det vigtigste, at det her er noget som du kan leve med resten af dit liv. Jeg ved i hvert fald.. at jeg aldrig ville kunne undvære dig. Du er mit et og alt..” hviskede hun roligt. Hun elskede ham virkelig, og selvfølgelig var det noget som hun ønskede at han skulle vide, for ikke at glemme, at hun stadig var fristet til at skrige det ud, så hele verdenen ville være i stand til at høre hende! Hun strøg ham roligt i nakken, et sted vel også for at vise hende, at han var der? Folk hyggede sig og der var mange som havde taget deres kære med ud og deltog i dansen, hvilket bestemt også var noget som hun rigtig godt kunne lide, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! At han førte hånden til hendes mave, var slet ikke noget som hun havde noget imod, for hun elskede når han sådan puslede om den, for den efterlod hende med et voldsomt behag, som man slet ikke kunne måle sig med! Hun lod den ene hånd roligt glide mod den, som hun trykkede let omkring hans hånd og uden at slippe hans blik med sit eget. Hun elskede når han var sådan over hende, for det var noget som efterlod hende en følelse af at være værdsat og elsket, og det var en tanke som hun bestemt godt kunne lide!

[Deleted]

Elanya var virkelig glad i øjeblikket, også fordi at hun kunne se hvor lykkelige Malania og Pierce var, så selvfølgelig var det noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Hun var så let til følelser, og det havde hun altid været! Det var ikke noget som hun kunne gøre for! At Derick faktisk kunne danse, var noget som fik hende til at smile, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn på nogen som helst måde overhovedet. Det glædet hende faktisk, for det var en meget god ting at han kunne danse, specielt hvis han skulle have den plads ved hendes side, så det var bestemt en god ting! Hun vendte blikket stille mod ham endnu en gang, og med den samme rolige og ganske stilfærdige mine, for det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt. ”Der kan man jo bare se.. Og jeg som troede at jeg kendte dig.. Jeg tog åbenbart fejl,” endte hun sigende. Det var bestemt heller ikke fordi at det var en dårlig ting, tvært imod, så var det noget som hun rigtig godt kunne lide, om det var noget som man ville det eller ikke! At slå armene om ham, så hun kunne komme godt og tæt ind på ham, var bestemt heller ikke noget som hun havde det mindste imod, for det var noget som faktisk.. beroligede hende, som han var den eneste som direkte kunne i denne stund, og det føles i den grad også godt for hendes eget vedkommende. Hun lukkede øjnene ganske let, inden hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang. Hun elskede ham.. det gjorde hun virkelig, og det at hun kunne vise det ude i det offentlige, var selvfølgelig en tanke som virkelig gjorde hende glad, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, det var også noget som hun havde brug for at høre. ”Hvornår har jeg kunne holde mig væk, min egen?” spurgte hun med en ganske sigende mine. Hun elskede at være tæt på ham, for det var virkelig det bedste som hun vidste! At han så lige så måtte lægge armene omkring hende, var en tanke som hun godt kunne lide, for hun tog det som et tegn på omsorg, og det føles virkelig, virkelig rart, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn, om det var noget som man ville det eller ikke. Kysset som han skænkede hende, var noget som hun gengældte og besvarede selv med den største glæde, for det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Hun smilede ganske let, og lagde hovedet ind mod hans bryst. Det var jo heller ikke fordi at hun var den højeste, men.. det var virkelig underordnet på denne her måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun smilede let til ham og skænkede hans kæbe et let og stille kys, idet hun roligt lagde hovedet tæt ind mod ham selv igen. Her stod hun virkelig fantastisk godt!

[Deleted]

At ære brudeparret med en dans, var noget af det som Raphaella kunne gøre! Selvfølgelig var det en tanke som gjorde hende glad, for hun ønskede jo lige så at skænke parret noget som de ville kunne huske for resten af deres liv – såsom at folk faktisk ærede dem til deres ganske særlige aften. Måske at det var koldt, men det var nu heller ikke noget som hun tog sig af, for det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, det var helt sikkert. Smilet forblev hvilende på hendes læber, for hun kunne slet ikke andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med, for han var det eneste som hun direkte anså som værdig at komme i nærheden af på denne her måde. Hun så ganske kort mod brudeparret, for det var jo heller ikke som om at de så noget som helst andet end hinanden, og det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til i det store og hele, for det var bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun trak vejret let og dybt. ”Det er jeg glad for at du siger.. Det varmer mit hjerte,” endte hun ganske sigende, for det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. Hun fulgte ham i dansen. Det var dette som hun gjorde hver eneste dag hjemme på slottet, også fordi at det var noget som kunne abstrahere lidt for hans tanker, så selvfølgelig var det noget som gjorde hende rigtig glad i den anden ende, om det var noget som man ville det eller ikke, for hun elskede at røre sig, også fordi at hun vidste at dette var noget som hun kunne finde ud af! At han var direkte betaget af hendes væsen, var noget som direkte morede hende, for det var jo slet ikke noget som hun kunne lade være med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun trådte et skridt tæt på ham, så de endte med at komme tættere på hinanden, så de endte med at stå helt tæt, for det var det som hun ønskede. Et sted så ville hun.. bare videre? Komme hjem, så de kunne hygge lidt, og måske få varmen lidt igen? For det var noget som hun også så brændende havde behov for på denne her måde! Det var koldt, og hun var jo også bange for at han ville ende med at fryse? Hun ønskede jo heller ikke at han skulle blive syg! ”Det må jeg sige.. du er virkelig blevet bedre,” afsluttede hun med et morende og ikke mindst glædeligt smil på læben, for det morede hende virkelig, samtidig med at hun kunne se den glæde i hans ansigt, så han nød det vel også? Hvilket kun gjorde det hele så meget bedre for hendes del!

[pierce]

Det havde virkelig været en perfekt aften! Klart den bedste hidtil i Pierces liv, for det var virkelig ubeskriveligt! Han var blevet gift med Jordens smukkeste kvinde, han havde de to mest vidunderlige drenge, og der var tilmed endnu et barn på vej! De boede et perfekt sted med idyl og harmoni omkring én og alt var virkelig perfekt! Det kunne virkelig ikke beskrives med noget bedre ord endt: perfekt! Måske det var køligt, for det var jo stadig vinter, men han regnede heller ikke med at folk blev så længe igen, for der var jo ikke så meget andet at lave her end at snakke og når det nu også var koldt, så skulle det ikke forundre ham at folk ønskede sig hjem under den varme dyne – hvilket egentlig også ville passe ham helt fint, for så havde han Malania for sig selv, uden at drengene ville forstyrre dem, for de sov jo ligeså trygt i deres senge. „Åh jeg er skam stolt af at have dig som min hustru Malania, jeg kunne virkelig ikke være mere heldig. Du er også mit et og alt,” svarede han sandfærdigt, som han sendte hende et kærligt og ikke mindst varmt smil, hvor han ikke tog blikket fra hende, for det var ham da fuldstændig umuligt! Hendes hånd der strøg ham i nakken, var noget som fik smilet til at brede sig, hvor han selv fortsatte sine blide strøg over hendes mave. Snart så ville de have endnu en lille i deres familie, hvilket var noget som han ville se frem til! Han elskede hende, som han elskede sine sønner, og han var faktisk spændt på at se om det blev en dreng eller en pige, men det måtte jo komme som en overraskelse! Smilet falmede ikke fra hans rosa læber, hvor han ikke tog blikket fra hende på noget tidspunkt. Han havde droppet at tælle takterne, for han kunne alligevel ikke finde ud af det, men hun klagede ikke, så han var vel ikke så dårlig igen? Han havde jo endnu ikke trådt hende over foden! Han trak på smilebåndet, da hun lagde sin egen hånd mod hans, der hvilede på hendes mave, hvor han sendte hende et varmt smil, imens han trykkede let omkring hendes hånd. „Du betyder alt for mig Malania,” svarede han sandfærdigt, uden at han tog blikket fra hende, så hun kunne se ærligheden i hans blik. „Jeg elsker dig højere end noget andet, og jeg vil aldrig være dig foruden.” Han lænede sig roligt mod hende, for at skænke hendes læber et dybt kys, hvor han endte med at stoppe dansen, for at slå begge arme omkring hende, så han kunne trykke hende ind til sig. Som valsen stoppede, da sangen var færdig, kunne han høre folk klappe, hvilket fik ham til at bryde kysset, kun for kort at se sig omkring, inden han selv tilsluttede sig klapsalven, skønt han dog ikke tog blikket fra hende, for det var ham umuligt, ligesom at smilet heller ikke kunne falme.

[Deleted]

Derick var glad for at han havde fået en invitation, og ikke mindst var han glad for at Elanya ville tage med ham, for han ville jo gerne introducere hende til Malania og Pierce, to kærlige personer der var blevet ham nære venner. Et sted var det utroligt at han skulle blive venner med et lysvæsen og tilmed havde hjulpet hende, for det havde han ikke gjort, dengang de havde været unge, da han havde været leder af vampyrerne, men Elanya var faktisk den første der havde fået ham til at forandre sig, hun var den første der havde set ham, og derfor havde hun også en ganske speciel plads ved ham, en plads som ingen kunne tage fra hende, for ingen kunne lave om på det skete. Han var dog ikke den samme mand som han havde været dengang, med alt det som han havde været igennem, specielt i dødsriget, så var han blevet ganske neutral af sig, det var vel også derfor han ikke havde haft noget problem med at hjælpe Malania og Pierce? Han trak på smilebåndet til Elanyas ord. „Tja.. der er jo gået mange år, hvor vi ikke har set hinanden, jeg har været død, så.. en mand forandre sig. Og det er vidst kun bedst du ikke kender til alle mine sider,” hviskede han drillende og hemmelighedsfuldt mod hendes ene øre, hvor han ikke kunne skjule smilet på hans læber. Sjovt så følelsesløs og kold han havde været, da han var kommet tilbage til livet, men så snart han havde mødt Elanya – endnu engang i Dødens dal – så var han blødt helt op. Det var faktisk en typisk effekt hun havde på ham – et sted var det snart forfærdeligt så blød hun kunne gøre ham, for sådan var han normalt aldrig! Og alligevel kunne han godt lide det faktum at hun gjorde ham til en bedre mand, og forhåbentlig den mand der ville leve med Elanya resten af deres dage. Han holdt hende tæt ind til sig, som han havde slået armene omkring hende og hun om ham, hvor han ikke tog de blå øjne fra hendes smukke grønne. Hendes ord fik ham til at grine ganske let. „Så sandt.. du har altid fulgt efter mig som en lille hundehvalp.. det må jo være den effekt jeg har på kvinder,” svarede han tydeligt pralende, skønt han ikke kunne skjule den morende mine, som gjorde det tydeligt at han lavede sjov. Han lod hende blot lægge hovedet mod hans bryst, hvor han lod hovedet søge på sned og lægge sig mod hendes. Kysset mod hans lette skægge kæbe, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han kyssede hende på håret og indsnusede hendes søde duft, uden at han slap hende det mindst. Da musikken stoppede, fortsatte han blot med at holde om hende, hvor han nærmest stod og vuggede hende i sin favn, eftersom han blot stod og trippede fra side til side.