A beautiful wedding! A beautiful dream!

[lucas]

Nok Raphaella havde været alene under vielsen, men det havde hun jo vidst fra starten af at hun ville være, da Lucas havde forklaret hende at han skulle fungere som præst, men af den grund ville han da gerne have én at snakke med, når vielsen var ovre og der var han glad for at Raphaella var taget med, for han ville jo gerne dele sådanne stunder med hende! At hun aldrig havde oplevet et bryllup før, forundrede ham ikke så meget igen, for der var hun jo ikke den eneste. Han selv havde været præst til ufattelig mange! Flere end hvad han lige kunne huske, men alle var virkelig noget ganske særligt! At hun skænkede hans kind endnu et kys, fik ham til at trække på smilebåndet, for det var noget som glædede ham! Det beviste jo også bare at hun var glad for ham, som han var for hende, og nu hvor de havde erklæret deres følelser for hinanden, så kunne han heller ikke holde fingrene fra hende! Skønt han prøvede at holde det på et minimum, når de var ude i offentligheden, for han havde jo også et ry som han skulle passe på. Han trak varmt på smilebåndet til hendes ord og trykkede hende tæt ind til sig. „Jeg kunne ikke drømme om at forlade dig kære,” hviskede han kærligt mod hendes ene øre, som han strøg hende over armen med den frie hånd, som ikke holdt om glasset, for at skænke hende lidt varme, da han desværre ikke havde noget at lægge om hendes skuldre. De skulle have tænkt mere over vejret, men det var ikke noget som havde strejfet ham, da de bare havde sat sig ud i hestevognen med det samme. Hendes ord var noget som varmede ham, hvor han trykkede hende tæt ind til sig, som han skænkede hendes nøgne skulder et blidt kys. „Alt jeg har gjort, er for at gøre dig glad,” hviskede han kærligt mod hendes øre, som han lod sit hoved falde en anelse ind mod hendes. Han indsnusede let hendes søde duft, som kunne gøre ham helt kulret! Han elskede virkelig alt ved hende! Han endte med at vende blikket mod Derick, da han klingede sit glas, som tegn til at han ville holde en tale, hvor manden også fandt hans opmærksomhed, skønt han blev ved med at holde omkring Raphaella med den ene arm, da han ikke ville slippe hende for noget som helst! Han lyttede til Dericks ord, hvor han ikke kunne være mere enig! De to havde virkelig fortjent hinanden! Han hævede sit eget glas, som han deltog i skålen som resten af gæsterne, hvor han nikkede lettere istemmende til ordene. „Skål!” Han hævede let glasset mod Raphaellas, for at klinge sit glas mod hendes, inden han førte det op til sine læber, for at nippe til den søde champagne.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

At børnene havde lagt sig uden bøvl, var selvfølgelig noget som Malania var glad for, for det var noget som gjorde hende glad, men samtidig gjorde det tydeligt for hende, at de tydeligvis havde været trætte. Hun ønskede ikke at bryde op i fejringen alt for hurtigt, for det var virkelig ikke hver dag at man blev gift! Det var en helt anden følelse som hun sad inde med denne gang, end det som hun havde gjort, da hun havde været gift sidste gang, selvom det nu heller ikke var noget som hun tænkte over. Det var Pierce som var manden i hendes liv, og det var det eneste som hun kunne tænke over den dag i dag, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun ønskede jo lige så at nyde det hele og specielt i aften, for de var blevet gift, så selvfølgelig var det noget som hun ønskede skulle fejres! Hun trykkede ham igen i hånden og med det samme stille smil på læben, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med i den anden ende. At han så direkte alvorligt på hende, var nu heller ikke noget som hun tog så tungt igen, for hun vidste at han kun gjorde det for at passe på hende. Hun nikkede med et stille smil. ”Jeg er helt sikker på, at det nok skal gå, min egen.. Det er kun for en aften.. Desuden. Hvis det går helt galt, så skal jeg nok sige til,” forsikrede ham. Hun vidste godt, at han var meget efter hende, men det var nu heller ikke noget som hun tog så tungt igen, for hvorfor skulle hun? Der var ikke rigtigt noget som hun kunne sig til det, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun sendte ham et stille smil. Gæsterne kunne trods alt heller ikke vente for en tid og evighed. Hun fulgte roligt efter ham, som de endte med at komme udenfor, hvor hun faktisk godt kunne mærke at det var ved at blive frygtelig koldt, men hun tog sig ikke af det! Hun strålede jo som aldrig nogensinde før, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del, for hun kunne virkelig ikke blive mere lykkelig end det som hun var nu! Hun vendte sig mod Pierce, som han skænkede hende et kys og gav hende det ene glas. ”Kun det ene her,” lovede hun oprigtigt, for hun ønskede ikke at der skulle ske det lille ufødte barn noget som helst! Hun vendte sig stille mod Derick, idet hun hævede glasset ved hans ord, for det var noget som i den grad også måtte gøre hende rigtig glad, for det var noget som betød utrolig meget for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun tog en glædelig tår af væsken. Derick havde gjort så meget for dem, så han var vel også den som stod som den nærmeste de havde? At høre ord af den slags, var selvfølgelig også noget som gjorde hende noget så frygtelig glad!

[Deleted]

Elanya var måske gravid, men hun vidste og kendte til grænserne for hvor meget hun kunne tillade sig at indtage, uden at det ville gøre skade på den lille, og det var sådan at hun ønskede at det skulle være i den anden ende. Hun betragtede ham med en rolig og sigende mine, hvor hun slet ikke kunne lade være med at smile. Hun ønskede jo trods alt heller ikke at Derick skulle stå der og fryse, men hun kendte ham nok til at vide, at han var en utrolig stædig en af slagsen, så hun kunne ikke gøre noget ved det alligevel. Hun var helt sikker på at Malania og Pierce var som skabt for hinanden, for det var tydeligt at se! Det var sådan noget som hun troede og stolede på, for det var også det som var sket for hende – da hun havde mødt Derick, og det var noget som hun stadig måtte holde fuldkommen fast i, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun grinede ganske let til hans ord, hvor hun himlede let med øjnene. Hun var jo ved at være tyk og fed! Selvom hun vidste, at det kun var graviditeten som gjorde det, men det var nu heller ikke noget som hun tog så tungt igen, for det var jo noget som ville forsvinde igen så snart at barnet var født, så meget vidste hun. At han stod og strøg hende over maven, var en følelse som hun godt kunne lide. Hendes hjerte var skrøbeligt, for det var knust så mange gange, så det at det var Dericks tur nu, var noget som alligevel gjorde hende ganske spændt et sted, selvom hun kendte ham. ”Perfekt? Mener du virkelig det..?” Hun vendte blikket mod ham endnu en gang og med det samme rolige smil på læben, for det var i den grad også en tanke som gjorde hende utrolig glad, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Kysset mod hendes hals, var noget som hun tog mere end glædeligt imod, hvor hun slet ikke kunne lade være med at smile, for det føles virkelig, virkelig godt! Hun smilede et glædeligt smil og nikkede. ”Det kan godt være, at du er en enkelt mand, Derick, men det at du er sådan.. overfor mig, det gør dig til noget ganske særligt og noget unikt,” fastholdt hun roligt. Hun kunne i den grad også være stædig af sig! At Derick udstedte en skål, var noget som kun fik hende til at smile glædeligt. ”Skål!” endte hun med en morende og glædelig stemme, som hun selv tog en tår af glasset.

[Deleted]

Raphaella havde ikke haft noget imod at sidde alene under vielsen, selvom det måske havde været en smule akavet, men det var så også sådan at det havde været i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Lucas var præst, og det var noget som hun havde det ganske fint med, men af den grund, så kunne det være lidt svært, når hun følte sig.. misundelig på de mange andre som sad der i par, for hun regnede virkelig ikke at det var noget som hun skulle have lov til at opleve selv, for hun var jo den hun var, men det gjaldt vel bare at nyde det så længe, at det nu var hende menneskelig muligt at gøre det? Hun smilede ved hans ord, også selvom hun vidste at han prøvede at holde det på et minimum, selvom hun tydeligt kunne se, at han havde besvær med at holde fingrene for sig selv, selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste, for det var slet ikke noget som hun havde noget imod! Hun holdt af ham, og det var noget som hun også ønskede at han skulle vide! ”Hold fast i den tanke.. uanset hvad,” bad hun roligt. Han ville ikke forlade hende? Det var nok meget store ord at give hende, specielt i hendes situation, selvom hun nu alligevel regnede med at det nok skulle gå? Hans ord var noget som gjorde hende glad og hans varme, var så sandelig også noget som hun kunne mærke, og det var noget som virkelig gjorde hende direkte lykkelig at tænke på, for hun følte sig virkelig som noget specielt og som noget unikt, og selvfølgelig var det også noget som gjorde forbandet meget for hendes eget vedkommende! ”Hvor er du kær..” endte hun direkte morende, selvom det vel også var tydeligt at det var en tanke som gjorde hende direkte glad at skulle tænke på? At Derick udstedte en skål, var noget som fangede hendes opmærksomhed. Hvad han havde at sige, var noget som gjorde hende direkte glad, det var helt sikkert. Hun hævede glasset lige så i en skål, selvom hun ikke sagde det, så deltog hun i allerhøjeste grad i det! Hun klingede glasset mod Lucas’ med et blidt smil på læben. Hun nikkede næsten forsigtigt til champagnen. Det var jo heller ikke ligefrem det som hun var vant til at drikke mest af.

[pierce]

At komme ud til gæsterne, var vel bare på sin plads, nu hvor ungerne var lagt i seng? Pierce vidste godt at det ikke var hver dag at man blev gift, men.. han ville heller ikke have at det blev alt for sent, eftersom hun var gravid og han vidste hvilke smerter hun måtte kæmpe med hver dag. Desuden så var det også af hensyn til gæsterne, for han vidste godt at det var koldt – han kunne godt nok ikke selv fryse på samme måde, men det kunne alle andre jo trods alt. Han kunne se at Derick havde lagt sin jakke om Elanya, og at Lucas holdt om Raphaella, så han kunne jo godt regne ud at det var koldt. Han nikkede roligt til hendes ord. „Udmærket,” endte han roligt, som han sendte hende et skævt smil. Han ville ikke have at der skulle ske hende eller barnet noget, men han ville heller ikke fraholde hende fra sin egen fest, så et enkelt glas gik vel nok? Ellers måtte hun jo bare stille det fra sig og være med når de skålede. Han nikkede roligt, som han rakte hende glasset, inden han vendte blikket mod Derick, da han klingede mod sit glas som tegn til at han ville sige noget. Han kunne ikke lade vær med at smile til mandens ord, for det var noget som faktisk glædede ham at høre! Manden havde gjort så meget for dem, at han slet ikke vidste hvordan han skulle gøre gengæld! Han følte sig virkelig på hel bar bund! Han hævede roligt sit eget glas, som han deltog i skålen. „Skål!” Han førte roligt glasset op til sine læber og lod den klare væske ryge ned i svælget på ham, skønt han dog beherskede sig. Han havde aldrig været så meget for de mange forskellige drinks på landjorden, men noget gik da an! Det bedste han kunne drikke var vand, det var dejligt på en varm dag! Han stillede roligt sit glas fra sig på bordet, hvor han vendte sig mod Malania med et skævt smil på læberne. Han rakte hende roligt sin hånd, som et tydeligt tegn på at han ville have en dans med hende. „Det er jo ikke et bryllup uden en vals,” svarede han sandfærdigt, som han roligt tog hendes glas og stillede det på bordet ved siden af hendes, inden han tog omkring hendes hånd og førte hende med sig væk fra bordet og tættere mod orkesteret, som han gjorde tegn til at de måtte spille op. Han bukkede let for Malania, uden at smilet falmede det mindste, hvor han lod en hånd glide mod hendes ene hofte og den anden holde omkring hendes, inden han førte hende ud i en vals.

[Deleted]

Derick havde aldrig rigtig troet på den eneste ene, for det havde Denjarna lidt ødelagt for ham, specielt da hun havde været ham utro med Elanyas egen knægt. En sølle knægt! Et sted var han kun glad for at Gabriel var væk, for det gjorde det i det mindste ikke akavet! Det var dog ikke fordi det var noget som han sagde højt, i al respekt til Elanya, for det var jo trods alt hendes søn, og det respekterede han skam. Desuden, så var det jo også fortid, og den havde han valgt at lægge bag sig, efter at han var kommet tilbage til livet. Han havde levet utrolig længe, på trods han måske så ganske ung ud, men han havde jo også været vampyr, og havde ældes langsommere end normale levende, og igennem sit lange liv, havde han lært at give slip, at lægge fortiden bag sig, præcis som han havde gjort, da han havde været ung, hvor han havde lagt sine forældre bag sig og det at de havde efterladt ham på gaden, samt han igen havde gjort det med Denjarna, for det var ikke længere den kvinde som hvilede i hans tanker eller ejede hans hjerte, tværtimod. Måske det var respektløst af ham, overfor Denjarna, men.. han kunne virkelig ikke benægte sine følelser for Elanya, og nu skulle han jo også have et barn med hende, det havde han aldrig prøvet før. Det var dog ikke grunden til at han blev hos hende, men fordi hun fyldte så meget i ham, og han kunne ikke lade vær med at tænke på, om han havde sparet sig selv al den smerte, hvis han bare havde valgt Elanya frem for Denjarna til at starte med. Han trak skævt på smilebåndet til hendes ord og nikkede ganske sigende. „Jeg ville ikke sige det, hvis jeg ikke mente det,” påpegede han sigende, som han sendte hende et skævt smil. I hans øjne var hun perfekt, også selvom hun var gravid! Han slog begge arme omkring hende og trykkede hende tæt ind til sig. „Desuden kan jeg godt lide at pusle om dig,” hviskede han morende mod hendes ene øre, som han fortsatte sine strøg over hendes mave. Det at hun var gravid, gav ham jo en grund til at være så overbeskyttende mod hende, uden at hun kunne sige noget til ham, hvilket han godt kunne lide! At hun fastholdt sine ord, var noget som morede ham, for han vidste at selv hun kunne være stædig! „Jeg er sådan over for dig Ela.. fordi jeg elsker dig, og fordi jeg ønsker dig det bedste,” svarede han ganske sandfærdigt, for det var end ikke løgn! Han kunne ikke drømme om at være andet end god mod hende! Han nikkede sigende mod Pierce og Malania, som han skålede for dem, for det var bare på sin plads! Han betragtede dem roligt, som det var tydeligt at de ville danse, hvilket vel også var normalt til et bryllup? Det var jo altid bruden og gommen som startede ud. Han vendte sig let mod Elanya igen og med et tydeligt selvsikkert smil om læberne. „Vil De, Elanya Maloya, min dronning, gøre mig den ære og tage denne dans med mig?” spurgte han i en høflig tone, som han bukkede ganske elegant og respektfuldt for hende, som han vendte de blå øjne mod hende med et intenst skær.

[lucas]

Det var ikke fordi at Lucas regnede med at blive her så længe igen, for han var jo trods alt kun inviteret som præst. Han var dog glad for at Raphaella ville tage med ham, for så var han da ikke helt alene, ellers havde han jo nok taget hjem med det samme, for.. det var heller ikke sjovt at være her, når man var alene og alle andre var sammen parvis. Han vendte blikket mod hende til hendes ord. Han vidste at hun havde sine dæmoner at kæmpe med, han vidste at der var noget som plagede hende, som magi sørgede for at hun ikke kunne fortælle ham, og han ventede egentlig bare på muligheden! Han var nysgerrig på at vide hvad det var som var så slemt, selvom det også var en tanke som gjorde ham bekymret, for han elskede hende jo trods alt. Han ville gøre alt for at hjælpe hende, selvom det virkede direkte håbløst! Han trykkede hende tæt ind til sig og lod sit hoved falde en anelse mod hendes. „Jeg lover dig det, Raph..” hviskede han kærligt mod hendes ene øre, som et mildt smil hvilede på hans rosenrøde læber. Han elskede hende og kunne aldrig drømme om at forlade hende! Han ville gøre alt for at hun havde det godt, og han ville helst ikke tale om hendes fortid og det som holdt hende fanget til en magisk kontrakt, for han vidste at det gjorde ondt på hende at tale om, så han undgik helst emnet for at spare hende for den smerte, for den ønskede han jo heller ikke at påføre hende! At hun kaldte ham for kær, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han vendte de smaragdgrønne øjne mod hende. „Kær?” gentog han morende, som han hævede det ene øjenbryn i en sigende mine. „Måske jeg er mange ting.. men kær?” Han slap en kort latter, hvor et morende smil gled over hans læber. Ting han forbandt med kær, var måske små børn og dyreunger, men ham? Det var noget som kun morede ham! At Derick skålede for Malania og Pierce gjorde det også kun tydeligt, at manden kendte parret ganske godt, hvilket han også respekterede, han var bare glad for at han måtte komme med som præst. At se Malania og Pierce danse, var noget som fik hans smil til at brede sig, hvor han vendte blikket mod Raphaella. „Måske vi snart skal smutte? Tage tidligt hjem og.. hygge på mit værelse?” foreslog han med en hemmelighedsfuld undertone, hvor hans mine forblev uskyldig. Hun var jo mere eller mindre flyttet ind hos ham, for.. der var alle fordele jo! Så skulle hun ikke tage et bad i fællesbadet, men kunne tage et for sig selv, der var mere plads og så kunne han holde om hende om natten – hvilket han nød!

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Ungerne var blevet lagt i seng og alt var virkelig fryd og gammen, set i Malanias øjne. Lige nu var det ham og hende, der kunne være fokus på, og så var det bestemt heller ikke hende som skulle klage over noget som helst, det var helt sikkert. Smilet var slet ikke noget som faldt fra hendes læber på noget tidspunkt, for det var slet ikke noget som hun kunne, for hun var virkelig for glad! Hun strålede virkelig som en sol og lige nu så var det kun på grund af manden som hun stod med ved sin side, det var helt sikkert! Hun nikkede roligt til hans ord. Hun skulle skam nok sige til hvis det blev for slemt, for hun ønskede bestemt heller ikke at han skulle rende rundt og være bekymret for hende, for hun vidste skam godt hvad hun kunne holde til og hvad hun ikke kunne holde til, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit. Hånden strøg hun roligt over maven, idet hun hævede hånden i skålen til Dericks ord. Han kendte dem og han kendte til det som de havde haft at slås med, så det at han sagde, at de havde fortjent hinanden, var en tanke som direkte gjorde hende glad og frygtelig, frygtelig glad! Hun vendte blikket stille mod Pierce, som han tog omkring hendes hånd. At han ville have hende ud i valsen, var noget som kun fik smilet til at brede sig meget på hendes læber, for selv det var noget som betød frygtelig og forbandet meget for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han var sådan en god mand ved hende, og det var noget som virkelig gjorde hende utrolig glad! ”Du har så ret, så ret..” medgav hun roligt, idet hun gik ud på gulvet med ham, hvor hun lod ham tage omkring hendes hånd og med den anden arm ved hendes hofte – hvis han kunne finde den på grund af den store mave, idet hun lod ham føre hende ud i valsen i takt til orkesteret og den nydelige musik, for det var noget som i den grad gjorde hende utrolig glad, hvor hun bestemt heller ikke kunne skjule smilet. Selv hendes udstråling var som en ren sol, for det var noget som gjorde hende direkte glad! Dette var så ret som det overhovedet kunne blive og jo mere ud på aftenen at de måtte komme, jo bedre og nemmere blev det faktisk for hende at indse, at de faktisk var gift, at de havde fået hinanden og at de skulle leve resten af deres liv sammen, for det var en tanke som gjorde hende noget så frygtelig glad! Hun fulgte ham med ynde som intet andet, selv uden at se det mindste væk fra ham, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med. Den flotteste mand var og blev hendes! Selvom kjolen måske skulle slæbes en anelse efter dem, så kunne det alligevel se ud som om at det skulle gå alligevel? Lige i aften, var der bare intet som kunne ødelægge det for Malanias sag. Børene havde gjort det godt, vielsen havde været perfekt som intet andet og hun var lykkelig. Hun følte sig bare som den heldigste i verden!

[Deleted]

Elanya ønskede virkelig ikke at tænke mere over Denjarna, end det som var hende højst nødvendigt. Selvfølgelig ønskede hun ikke at svine tøsens ære til ved Derick ved at komme her og indtage hendes plads, selvom det slet ikke var noget som hun gjorde for at pisse hende af, men fordi at hun faktisk elskede og holdt af manden. Hun troede på tanken omkring den eneste ene, og det havde hun altid gjort. Hun havde bare.. forsøgt forgæves at finde sin, selvom hun nu efterhånden var ved at være forbandet overbevist om at hun havde fundet sin og det var de arme som hun stod i for øjeblikket, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide! Selv hun kunne ikke lade være med at smile over det som foregik lige for øjnene af hende, for det var en tanke som faktisk gjorde hende utrolig glad. At han stod og strøg hende over maven var noget som hun godt kunne lide, som hun også kunne lide, at han puslede sådan om hende. Hun smilede ganske let ved hans ord, hvor hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang, for hun kunne da slet ikke lade være, nu hvor hun havde den mulighed for det, det var da helt sikkert. ”Det ved jeg.. og det er det som jeg rigtig godt kan lide,” sagde hun med et sigende stille smil på læben, for det var slet ikke noget som hun kunne lade være med! Hun deltog mere end glædeligt i skålen for det lykkelige par, også fordi at de virkelig fortjente det – selv set i hendes øjne, for alle fortjente lykken og fandt de den ved hinanden, så var det selvfølgelig velfortjent! Hun var slet ikke i tvivl om at Derick ville hende det bedste, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham og med den samme rolige mine fra tidligere, for hun kunne da slet ikke skjule det for ham, og det var bestemt heller ikke hendes hensigt. ”Det er det som gør dig til en unik og speciel mand i mine øjne,” afsluttede hun roligt, som hun vendte blikket mod parret, da de gik hen til orkesteret og faktisk startede valsen op i takt til musikken, for tanken var noget som hun slet ikke kunne lade være med at smile til, for det var en tanke som gjorde hende direkte glad at skulle tænke på, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun trak glædeligt på smilebåndet, selvom tårerne endnu en gang tvang sig på, for det var virkelig noget af det smukkeste som hun nogensinde havde set før, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende på nogen måde! Hun vendte blikket direkte mod Derick. Hun blinkede let med øjnene, hvor smilet direkte måtte brede sig mere! ”Det vil være mig en glæde og ikke mindst en ære, Derick De Romero,” sagde hun med en rolig, dog høflig stemme, idet hun nejede let for ham i gengæld, bare for at falde lidt til i mængden og samtidig med noget som hun direkte kunne more sig over!

[Deleted]

At det slet ikke var planen at blive og overvære hele brylluppet, var slet ikke en tanke som havde slået ind i Raphaella, men selv hun ville bare nyde det her så længe at det nu varede. Han var præsten, så et sted så var det vel også næsten.. tænkeligt, at de ville tage tidligt hjem, selvom det slet ikke var noget som hun tænkte mere over. Nu stod hun i Lucas’ arme, og med hans varme, så skulle hun bestemt heller ikke plage over tingene som de måtte være. Selv hun kunne smile ved denne stund, og faktisk glemme lidt af det som plagede hende i hendes eget personlige liv, for det var slet ikke noget so, plaget hende i det hele taget, og det var en tanke som selvfølgelig også måtte gøre hende utrolig glad. Hun trak vejret ganske dybt, som hun endnu en gang vendte sig mod ham. At han ville love at han ikke ville lade hende gå, var selvfølgelig noget som gjorde det hele langt nemmer for hende, for ikke at glemme, at det var hende en glæde, også selvom hun var bange for at det hele ville forandre sig, når han ville kende til sagens oprindelige omfang, for det var bestemt ikke nemt. Tvært imod, så var det faktisk en stor hemmelighed som hun brændt inde med! ”Godt..” hviskede hun med en dæmpet stemme, for det var faktisk noget som gjorde hende ganske usikker, for hun ønskede bestemt heller ikke at han skulle blive sur på hende eller.. bryde op med hende, nu hvor det faktisk måtte gå så godt! Hun løj bestemt ikke når hun sagde at Lucas var kær, for han var virkelig det kæreste i hendes liv, og det var en tanke som hun bestemt heller ikke havde nogen intentioner om at skulle slippe. Hun slap et let grin. ”Åh jo. Du er noget af det kæreste i mit liv,” fastholdt hun med en sigende mine, og med det klare lykkelige skær i øjnene. Selv den lykke som strålede ud af det heldige par, var noget som smittede af på hende, for hun var jo lige så menneskelig som alle andre, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. At han gerne ville hjem, var selvfølgelig en ting som overraskede hende en anelse, for.. hun følte jo kun lige at festlighederne var begyndt! ”Jamen.. allerede..?” Hun vendte blikket stille mod ham og med det samme stille smil på læben. Det kunne godt være at han var et lysvæsen, men af den grund, så var han i den grad også en af slagsen som skulle vise sig at være lidt mere.. legefuld end det som hun måske lige havde regnet med at han ville være i udgangspunktet! Selvom det slet ikke var noget som hun kunne bruge til noget som helst lige nu. Hun nikkede. ”Ved du hvad? Det lyder som en meget god idé,” påpegede hun med et stille smil på læben. Hun var jo mere eller mindre flyttet ind, også fordi at hun fandt det.. problematisk at sove, når hun ikke havde hans favn, for ikke at glemme, at hun følte at hun havde et privatliv nu – alt sammen takket være ham, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide!

[pierce]

Dette havde virkelig været en perfekt aften for Pierce og det var en aften, som virkelig havde opfyldt ham med lykke! Han kunne ikke beskrive hvor glad han var i øjeblikket, for alt var jo gået så perfekt som det kunne! Drengene havde gjort præcis som de skulle – skønt de også havde fået instrukserne så mange gange – og han havde tydeligt kunne se hvor trætte de havde været, men nu kunne de også få en god nats søvn og så måtte de jo se om han tog dem med en kort tur ud i havet i morgen, for han havde skam tænkt sig at være der sammen med Malania, for det var jo deres første dag efter brylluppet og den ville han selvfølgelig fejre sammen med hende! At byde hende op til dans, var vel lidt det som var traditionelt ved et bryllup? Det gik han i hvert fald selv ud fra, hvor han roligt førte hende med sig hen til orkestret, så de var tæt på musikken og kunne høre takterne. Han selv havde aldrig været den bedste danser, for han måtte erkende at han først lige havde lært lidt, nu hvor han skulle giftes, for ellers dansede han jo normalt aldrig! Han tog roligt omkring hendes hånd og lagde den anden mod hendes hofte, hvor han roligt begyndte at føre hende rundt i takt med musikken, der begyndte at spille op. Måske de dansede i sand og hendes kjole blev slæbet efter hende og lavede spor, men det var bestemt ikke noget som han lagde mærke til eller lod genere dem, da han roligt førte hende videre med rolige og bestemte skridt. Inde i sit hoved talte han nærmest takterne, så det ikke så helt tåbeligt ud, for et sted så dansede han vel med to venstre fødder? Til tider da han kort røg ud af takten, endte han næsten flov, hvor han vendte blikket mod deres fødder for at genoptage valsen og komme ind i takten igen. Måske det ikke var en lang dans, men når man ikke kunne finde ud af det, så virkede det næsten som en evighed. Han vendte let blikket mod hendes mørke øjne, som direkte fortryllede ham, hvor alt endnu engang måtte forsvinde fra hans øjenkroge og fokus, så det kun var de to. Det varme smil hvilede på hans rosa læber, hvor han ikke tog blikket fra hende, for det var virkelig umuligt! „Du er så smuk,” hviskede han i en sandfærdig tone, hvor han ikke så væk fra hendes flotte mørke øjne, som altid havde formået at fange ham og lade ham svømme i dets skønhed. Han kunne direkte se stjernerne spejle sig i dem, hvilket gjorde at hendes øjne så ud til at stråle og funkle helt magisk!

[Deleted]

Fortiden var ikke noget som Derick stod og tænkte på i øjeblikket, eller generelt for den sags skyld, for hvorfor skulle han? Han kunne endelig få den kvinde som han elskede, han var måske på arbejde om dagen og befandt sig i den magiske cirkel, men ellers kom han jo hjem til hende hver aften, holdt om hende om natten, nu hvor der ikke lå nogen anden mand ved hendes side længere, plus det faktum at hun bar hans barn, så selvfølgelig var det hende han så i sin fremtid, så hvorfor dog skænke nogen anden kvinde en tanke? Det var jo trods alt Elanya der bar hans hjerte. Han elskede hende, hun var i hans tanker hver dag, hver time, hvert minut og hvert sekund, og selv når han til tider fik længere pauser om dagen, så opsøgte han hende altid for at se hvordan hun havde det, eftersom han heller ikke ønskede at hun arbejdede for meget, nu hvor hun var gravid, for hun måtte jo ikke stresse sig selv! Han vidste dog godt at Lucas også passede på hende, og sørgede for at hun holdt sig i ro og ikke overanstrengte sig, så alt skulle vel nok gå? Han glædede sig til at barnet ville komme, specielt fordi han lige havde mødt Daniel og Stefan, uden tvivl to krudtugler! En tanke der faktisk morede ham. Han trykkede Elanya tæt ind til sig, som han fortsatte sine blide strøg over hendes mave, hvor han skænkede hendes kind et ganske blidt kys. At hun fastholdte at han var en unik mand og noget ganske særligt morede ham et sted, for han var bestemt ikke den eneste med stædighed! „Udmærket.. du får din vilje,” sukkede han lettere opgivende, skønt han ikke kunne skjule den drillende undertone. At se Pierce byde Malania op til dans, var noget som fik ham til at smile, for.. måske han normalt ikke ligefrem var den kærlige type, men lyset havde jo trods alt gjort sit, hvilket han godt kunne mærke, skønt han stadig bar sit præg fra mørket endnu, for der var jo visse ting der direkte sad på rygraden ved ham, netop fordi han var født ind i mørket, men han havde valgt lysets sti for den kvinde han elskede højere end noget andet, og det fortrød han ikke, netop fordi han endelig kunne få hende! At hun nejede for ham og med de ord, fik ham til at trække på smilebåndet, hvor han let kyssede hendes håndryg, inden han førte hende med sig ud på gulvet – dog et stykke fra Malania og Pierce. Han stoppede roligt op, rankede sin ryg, holdt omkring hendes hånd og lagde den anden mod hendes hofte, imens han sendte hende et skævt smil. „Nu må vi se om jeg kan huske det,” svarede han morende, som han blinkede let til hende med det ene øje, inden han selv begyndte at føre hende ud i en dans, hvor han førte hende rundt i takt med musikken.

[lucas]

De var jo faktisk mere eller mindre flyttet ind sammen, skønt hun stadig havde det andet værelset, hvor kun ganske få dele af hendes ting lå, for ellers var det meste jo inde ved ham, såsom hendes tøj og alt det. Desuden så var det også lettere når de var sammen, for så kunne han da i det mindste sove om natten! Han havde ikke haft meget tid til hende på det sidste på grund af arbejdet, men han fik i det mindste noget søvn, så hende hver aften fordi hun mere eller mindre var flyttet ind hos ham og sov i hans favn hver nat, hvor den dumme skyldfølelse heller ikke plagede ham fordi han faktisk så hende! Det gjorde ondt når han skulle sætte noget andet højere end hende, men det var jo noget som han altid havde gjort; sat arbejdet før alt andet. Han var jo heller ikke vant til at have andet end arbejde, for han havde aldrig rigtig haft en person i sit liv som han havde elsket på den måde han gjorde ved Raphaella, der var hun faktisk den første. At hun fastholdt at han var noget af det kæreste, var noget som fik ham til at ryste smilende på hovedet af hende. Han fnes kort, hvor han trykkede hende tæt ind til sig og skænkede hendes mundvig et blidt kys. „Så længe du elsker mig, skal jeg ikke sige dig imod, min elskede,” svarede han morende, som han holdt hende tæt ind til sig, hvor han nærmest stod og knugede hende ind til sig. Det var ikke fordi han ville have noget imod at tage hjem nu, for et sted ville han jo også gerne give bryllupsparret lidt privatliv, det var jo det som han var vant til, for han havde jo altid kun været med fordi han havde været præst, så han var ikke vant til disse festligheder der fandt sted bagefter. Han vendte let blikket mod hende og trak let på skuldrene, som blikket faldt mod Derick og Elanya der selv begyndte at danse. „Der plejer ikke at ske ret meget mere end dette,” forklarede han roligt, som han betragtede de to dansende par og så hvordan mange andre begyndte at tilslutte sig dem. Han drak roligt sin champagne op, hvor han stillede glasset fra sig. At hun så var enig fik ham til at vende blikket mod hende, hvor han sendte hende et lettere overbærende smil. „Men.. jeg ved at du nyder at danse, så.. hvad med at vi tager en enkelt dans? Og så tager hjem og hygger?” foreslog han roligt, som smilet blev skævt. Han kunne jo godt høre at hun gerne ville blive og hvis det også var hendes første bryllup, så ville han da gerne være en del af det og lade hende nyde det! Han rakte hende roligt sin hånd, som han afventede hendes beslutning, om hun ville tage en dans og så hjem, eller tage hjem med det samme, skønt han næsten var sikker på hvad det blev. „Så kan jeg også vise dig hvor god jeg er blevet,” tilføjede han med et muntert smil.

[Mattheus Diamaqima Angleráx]

Malania kunne ikke være andet end storslået tilfreds og ikke mindst glad og lykkelig for det som var sket i aften! Selvom hun slet ikke var meget for tanken om at være konstant i centrum, så var det slet ikke noget som hun tog sig af for denne stund, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun kunne slet ikke lade være med at smile, selvom hun selv måtte erkende, at hun godt kunne mærke, at hun var ved at være træt selv, men det var virkelig underordnet for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun følte virkelig at hun kunne stråle som en sol og det var alt sammen velfortjent! Selv vejen for dem hertil, havde bestemt heller ikke været nem, men nu stod de her, og hun kunne bestemt heller ikke være andet end storslået tilfreds, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte sig sigende mod ham og med det samme store smil på læben, som han førte hende ud på dansegulvet – hvis man kunne kalde det for et dansegulv, for det var jo på sandet, selvom det slet ikke var noget som rørte hende det mindste, for det var tanken bag som talte, og det var hvad hun måtte holde fuldkommen fast i, i den anden ende. Hånden gled roligt i hans hvor den anden hånd lagde sig roligt mod hans skulder. Maven var måske en anelse i vejen, men det var slet ikke noget som hun tænkte over lige netop nu, men det var nok snarere tanken bag det, som hun ikke kunne lade være med at smile over! Så koncentreret som han så ud, så var det kun tydeligt for hende, at han virkelig måtte tælle takt og skridt, hvilket var noget som fik hendes smil til at brede sig. Hun lænede sig frem – det hun kunne for maven om ikke andet, kun for at skænke hans kind et let kys. ”Du gør mig til den smukkeste i verden Pierce,” hviskede hun med en rolig og ikke mindst dæmpet stemme. At de andre var begyndt at danse med, var slet ikke noget som hun så, mest af alt fordi at hendes opmærksomhed måtte hvile på hendes kære mand. Det var ikke bare kæreste eller forlovede mere, men.. hendes mand! Hånden strøg ham roligt over nakken, mest af alt for at få ham til at slappe af, for det var faktisk noget som hun også ønskede sig, for det var meningen at det var noget som de begge skulle have lov til at nyde godt af i den anden ende. Han fik hende til at føle sig som noget direkte unikt, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide!

[Deleted]

Elanya kunne bestemt ikke være andet end direkte lykkelig, for det var hun i den grad! At mærke Derick stå og nusse hende på maven og stryge den, var noget som hun i den grad måtte nyde godt af, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hovedet lagde hun roligt mod hans skulder og med den tydelige glæde i minen, for det føls virkelig som en fantastisk ting! Måske at mørket stadig en del af ham, selvom det var noget af det som hun godt kunne lide ved ham. Det rene lys var noget som direkte måtte kede hende, men det var virkelig underordnet nu, for han var langt mere end det! Han var en fantastisk mand for hende at skulle tilbringe tiden sammen med, så selvfølgelig var det også noget som spillede hende en frygtelig stor rolle! ”Godt, så er jeg tilfreds,” sagde hun med et morende smil på læben. Selv glædede hun sig til barnet ville komme til verden, også selvom det stadig var ukendt for hende, om det var en dreng eller om det var en pige? Men af den grund, så var det alligevel noget som hun i den grad måtte se frem og glæde sig til, for det gjorde hun i allerhøjeste grad! Af den grund, så var hun helt sikker på at Derick nok skulle finde ud af den faderlige rolle, for det var noget som hun nok skulle hjælpe ham med! Han var ved hende dag efter dag efter arbejde, o selvfølgelig var det noget som gjorde hende rigtig glad, for hun følte sig utrolig.. speciel og ikke mindst værdsat, og det var en tanke som hun rigtig godt kunne lide, for det var noget som hun havde søgt efter igennem så skræmmende mange år, og så havde det altid været hende så tæt på? Tanken om at Derick og Lucas var efter hende med henblik på hendes svangerskab, var noget som et sted irriterede hende, selvom hun faktisk godt kunne lide det alligevel. Hun følte sig faktisk som noget.. værdifuldt, og det kunne hun rigtig godt lide! At han bød hende op til dans, var slet ikke noget som hun havde noget imod, for det var efterhånden ved at være frygtelig længe siden, at hun havde været ude på et dansegulv før. Hun lod ham roligt føre hende ud på ’dansegulvet’ selvom det kun var en sandbund, selvom det nu slet ikke var noget som generede hende på nogen måde, for det var faktisk en tanke som hun rigtig godt kunne lide, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. Hun lod hånden lægge sig mod hans skulder og overarm og den anden på hans underarm, hvis hånd hvilede mod hendes hofte, for det var noget som hun faktisk godt kunne lide. Hun smilede et glædeligt smil. ”Det er jeg temmelig sikker på, at du kan,” sagde hun med en morende stemme, for løgn var det bestemt heller ikke i den anden ende. Hun lod ham mere end glædeligt føre hende ud i dansen. Selv var hun vant til dans, igennem hendes rolle som dronning, så var det langt nemmere for hende at nyde af det når hun var tæt på Derick, for.. der havde hun faktisk lyst til at danse med ham, hvilket bestemt heller ikke var noget som sagde så lidt, for hun elskede at tilbringe disse tider sammen med ham!